Græskarpen fra Guldborgsund blev fanget af lokale fritidsfiskere i et skrubbegarn, og vejede 7,5 kilo. Foto: Marcus Krag

29.8.2011 – FISKEATLASSET var lørdag den 12. august på feltarbejde i Guldborgsund ud for Stavreby på Falster. Her kom nogle lokale fritidsfiskere i land med dagens fangst fra en skrubbegarn. De kunne blandt andet fremvise, hvad de troede var en kæmpestor tyklæbet multe.

Ved nærmere eftersyn kunne Marcus Krag fra Zoologisk Museum til fiskernes store ærgrelse fortælle, at der var tale om en græskarpe på 7,5 kilo. Dette er kun anden registrerede fangst af græskarpe i saltvand nogensinde i Danmark. Den første, som vejede 11 kilo, blev fanget i Køge Bugt i 2008.

Har man kendskab til andre fangster af græskarper i saltvand kontakt da Fiskeatlasset på telefon 35321124 eller email, info@fiskeatlas.dk.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This