Artskonkurrence i Brynshøj gav DK rekorder!

pogt-1Forrige weekend var Brynshøj Put And Take i Nordvest Sjælland vært for en ny og anderledes konkurrence. Her var udsat 6 forskellige ørredarter. Der var så lavet et pointsystem hvor ørrederne gav forskellige antal point udfra hvilken art man fangede.

Vinderne blev så de 3 med flest point. Dagens vinder blev Fisk & Fri’s Casper Larsen forfulgt af Preben Degnebolig på 2.pladsen og Mathias Johansen på 3.pladsen. Mathias Johansen bedrev desuden at fange hele 2 potentielle DK rekorder, med en Rødding på 4,70 kg og en grov tigerørred på hele 5,52 kg og Tigerørreden blev dermed konkurrencen største fisk indenfor specielarterne og udløste en fiskerejse til Suldal i Norge. Da konkurrencen var afsluttet og præmierne uddelt, blev det desuden offentligtgjort at der var sat Tigerørreder ud i søen op til hele 6,9 kg, så chancen for at slå Mathias vinderfisk er absolut til stede!

(mere…)

Geddefeber

Pike World Cup i Rumænien

gphPike World Cup er en storstilet holdkonkurrence i geddefisker, som afholdes i Rumænien – og danske Gordon P. Henriksen deltager i år sammen med den svenske geddeprofil, Stefan Trumman, under navnet Team Megalops – StrikePro. De er udvalgt blandt i alt 21 hold, som dyster om at vinde denne hæderfulde gedde-konkurrence, som foregår på Danube-deltaet i området omkring Holbina og Trei Bibani.

Konkurrencen, som er baseret på catch and release principper, løber af stablen under stor mediebevågenhed d. 20. og 21.maj. Fiskeriet foregår fra båd, og vinder-båden er det hold, som efter to dages fiskeri har flest point baseret på længden af de 10 største gedder i båden. Præmien er på 7000 euro eller ca. 50.000,- Dkr.!

(mere…)

Geddefeber

FINE PREMIERE LAKS

laksVi har fået masser af meldinger om fine laks fra det vestjydske – og her får du en af dem. – Efter to sæsoner med opbrugt kvote lykkedes det endelig med en kvotelaks på premiere morgen den 16. april 2016 ved Storåen, fortæller Ulrich Frølich.

– Vi var tre, som mødte tidlig ved zone 3 på Hofs vand. Da vi skulle fordele os, havde jeg ikke noget imod, at jeg skulle gå som tredje i køen. Det var lidt af en satsning, da de to kammerater er garvede storfangere, men i i dette tilfælde gav det bonus. Jeg laver selv mine spinnere, så har fået lavet en mode,l som kørte super godt langs bunden med minimal risiko for bundhug. I april bliver spinneren kun kastet modsat over og skråt nedstrøms, hvorefter den uden indspinning driver til egen kant. Efter en halv time kom hugget, da jeg kom over en god standplads, så var der fuld flex på klingen og bremsen skulle hurtigt løsnes.

(mere…)

Geddefeber

Godt nyt til småbådsfolket

baadKender du det? Fiskeriet er hot, børnene er passet og konen har givet fripas til en dag på havet, men først skal der lige forceres kilometer efter kilometer i sneglefart på motorvejen med båden på slæb.

Det ændres i dag, hvor folketinget vedtager regeringens forslag om at indføre tempo 100 godkendelser til påhængskøretøjer i Danmark. Godkendelsen giver folk med campingvogne, bådtrailere og andre påhængskøretøjer mulighed for at køre 100 km/t på motorvejene frem for de i dag tilladte 80 km/t.

(mere…)

Geddefeber

TRANSPARENT BAITFISH

I Apriludgaven af Fisk & Fri kan du læse Lars Bentsens spændende artikel om Kern Lunds Transparent Baitfish. Her kan du se videoen.

Når der er masser af byttefisk i farvandet, er en fiskeimitation oplagt at binde for enden af flueforfanget. Vi har besøgt Kern Lund, der ikke overraskende har et rigtig godt bud på den perfekte fiskeimtation.

Geddefeber

Hav, Himmel og Hornfisk

samsTidligere års Hornfiskefestival på Samsø har været en dundrende succes med masser af spændende arrangementer, liv, hygge og intens konkurrenceaktivitet. Succesen gentages nu for fjerde gang. Festivalen, der med nu navnet Hav, Himmel og Hornfisk,- Samsø Fjordfestival, understreger at det er en festival for hele familien med naturen i fokus, løber af stablen d. 14.-15. maj 2016.

Tilmelding til konkurrencen forgår på havnen i Langør, Samsø fra klokken 10.00 den 14 maj. Eller online her

(mere…)

Geddefeber

Overspringer til Stella

StellaStella Jørgensen fra København var i den forgangne weekend et smut forbi Stevns. Det gik over al forventning, idet Stella fangede en smuk overspringer umiddelbart efter hun kom til pladsen.

Her følger Stellas beretning:
– Jeg var på en kort kysttur i weekenden, for at teste mit nye tøj fra Geoff Andersson. Jeg startede på et nyt spot, hvor der desværre stod en masse andre lystfiskere, men da jeg havde kørt over en time for at komme dertil, så jeg ville lige give det en chance.

Allerede i 3. kast ramte jeg denne fine basse på 3,8 kilo og 70 centimeter. Den fine overspringer lod sig narre af en forsølvet Bornholmerpil på 28 gram, slutter Stella.

Geddefeber

Højt humør og store fisk til Orø Fjordlandet Open

oroeWeekendens netop overståede Catch & Release-havørredkonkurrence ”Orø Fjordlandet Open” var en kæmpe succes med skønt vejr, 112 glade deltagere og rigtig mange flotte fisk fanget i Roskilde- og Isefjorden.

Fredag aften var der også godt fyldt op til infomøde, spisning, foredrag ved Lars Juels Hansen og en hulens masse hygge, inden det hele gik løs med hardcore fiskeri weekenden igennem. På scenen foran Orø Kro kunne Gordon P. Henriksen fra Fishing Zealand søndag eftermiddag dele store checks ud til de heldige og dygtige vindere, mens forårsolen bagte ned over deltagerne.

(mere…)

Geddefeber