Stella Jørgensen fra København var i den forgangne weekend et smut forbi Stevns. Det gik over al forventning, idet Stella fangede en smuk overspringer umiddelbart efter hun kom til pladsen.
Her følger Stellas beretning:
– Jeg var på en kort kysttur i weekenden, for at teste mit nye tøj fra Geoff Andersson. Jeg startede på et nyt spot, hvor der desværre stod en masse andre lystfiskere, men da jeg havde kørt over en time for at komme dertil, så jeg ville lige give det en chance.
Allerede i 3. kast ramte jeg denne fine basse på 3,8 kilo og 70 centimeter. Den fine overspringer lod sig narre af en forsølvet Bornholmerpil på 28 gram, slutter Stella.