baadKender du det? Fiskeriet er hot, børnene er passet og konen har givet fripas til en dag på havet, men først skal der lige forceres kilometer efter kilometer i sneglefart på motorvejen med båden på slæb.

Det ændres i dag, hvor folketinget vedtager regeringens forslag om at indføre tempo 100 godkendelser til påhængskøretøjer i Danmark. Godkendelsen giver folk med campingvogne, bådtrailere og andre påhængskøretøjer mulighed for at køre 100 km/t på motorvejene frem for de i dag tilladte 80 km/t.

”Vi vil gerne gøre det lidt lettere for både feriefolket, privatbilister og erhvervsdrivende at komme rundt i landet. Ved at sætte hastighedsgrænsen op for biler med påhængskøretøjer kan vi gøre det på en intelligent måde uden at gå på kompromis med trafiksikkerheden”, siger transportminister Hans Christian Schmidt og fortsætter:

” Jeg er glad for, at vi får lovforslaget vedtaget nu, så ordningen kan træde i kraft i de lyse og solrige måneder, hvor man virkelig får lyst til at drage på ferie, gå i haven og få foretaget de nødvendige reparationer på sin bolig”

Det er dog ikke alle påhængskøretøjer der kan godkendes til den nye ordning, hvilket fremgår af et tidligere svar, fra ministeren til en borger, hvor i det oplyses at der ”i forbindelse med ordningen vil blive stillet en række tekniske krav til indretning og udstyr, således at Tempo 100-kørslen kun foregår med køretøjer, som er egnet til kørsel med de foreslåede hastigheder”
Af Ask Peter Futtrup

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This