LAKSECUP: Fin lille laks i super vejr

Vi har modtaget denne rapport fra Sam Buch Slesvig til Laksecuppen

Hej Fisk og Fri.

Så var jeg så heldig og få tid til lidt fiskeri igen, imellem ungernes konfirmationer.
Det blev som sædvanligt sent før vi kom afsted hjemmefra, men det lykkes at ramme 40 meteren ved 12 tiden.
Vi fik sat stængerne,og der gik hellere ikke længe før der skete lidt men det var hornfisk.

Efter et par stykker af dem,fik vi et bedre hug. Det var en mindre laks der hoppede mange gange før jeg med min kones hjælp kunne nette den   Den var dog lige ved at smutte fra mig, for da jeg fik nettet under den  hoppede den endnu en gang  og blinket sad fast i nettet. Men med et hurtigt snuptag lå laksen der vejede 4.3 kilo sikket i nettet.

En super dejlig dag på havet, som billedet nok bære præg af.

drømmerejse iFish Travel

LAKSECUP: Freddi lægger afstand

Spændningen er ulidelig i toppen af Fisk og Fri’s Laksecup, hvor Freddi Hansen og Lejf K. Pedersen dyster om at tage titlen hjem. 30 gram adskilte de to lystfiskere, indtil vi modtog denne rapport:

Forleden aften pakkede vi båden, for at kunne tage et par dages fiskeri ved Hasslö i Sydsverige, hvor der er en god chance for at ramme de helt store vandringslaks.

Vel fremme kom båden i vandet, og på trods af tæt tåge sejlede vi ud og gav det et forsøg. Der skulle ikke gå længe før den første laks kastede sig over vores blink – en fin fisk på cirka 5 kilo.

Timerne gik herefter uden nogen  form for action, men sidst på dagen var der så igen en fisk der kastede sig over agnen. Denne gang var der noget mere vægt bag laksen, og efter en god fight, kunne vi lande en skønhed af en laks på 14,6 kilo.

De næste par dage gav blot en enkelt fisk i den tætte tåge, slutter Freddi, der forøvrigt fangede fisken på et blink han selv har været med til at udvikle. Nemlig en Freddi Flutter i farven “Møn Special”.

Du kan se den opdaterede stilling HER, men hold godt øje med den. Der ligger stadig et rapporter i indbakken, vi ikke har nået at få på.

Laksecup logoer

drømmerejse iFish Travel

RELEASE-TAKLER: Effektivitet og skånsomhed – videnskabeligt dokumenteret

Jens Bursell opfandt de første release-takler til gedder i 2007. I dag – mere end 10 år efter, er det nu dokumenteret på videnskabeligt niveau i det amerikanske tidsskrift PeerJ, at taklet, der muliggør brugen af betydeligt mindre kroge – ikke blot giver en højre landingsrate, men også kortere afkrogningstid samt mindre krogsår og blødninger

Fisk & Fri´s chefredaktør Jens Bursell har i mere end ti år arbejdet på at udvikle release-takler, der muliggør brugen af langt mindre kroge, som giver en betydeligt højre landingsrate – samt skader fiskene mindre. Nu er funktionaliteten dokumenteret som proof-of-concept i det videnskabelige amerikanske tidsskrift PeerJ.

Jens Bursell har i samarbejde med professor Robert Arlinghaus – en af de førende forskere inden for gedder, catch & release samt forvaltning af lystfiskeri – netop publiceret en videnskabelig artikel i det amerikanske tidsskrift PeerJ.

Artiklen dokumenterer en signifikant forøgelse af landingraten fra 45 til 85 % på både hard- og softbaits, når den normale montage med store trekroge erstattes af betydeligt mindre trekroge monteret på et release-takel.

Endvidere er det eftervist, at release-takler med mindre kroge giver signifikant kortere afkrogningtid (faktor 3) samt både mindre krogsår og blødninger end de traditionelt fiskede hard- og softbaits med normale store kroge.

Artiklen bygger på et datasæt på 768 brakvandsgedder, og præcis samme tendens viser sig i andet  upubliceret større datasæt for ferskvandsgedder. Resultatet er ikke overraskende, da en næsten identisk signifikant effektivitetsforøgelse også er eftervist med datasæt på over 6000 havørred og 750 regnbueørred. Artiklen, der udkom i går, kan du læse her: https://peerj.com/articles/4744/

 

 

drømmerejse iFish Travel

STEVNSCUP 2018: Præmier for over 50.000,-

StevnsCup 2018 er en kystkonkurrence på Stevns arrangeret af Køge Sportsfiskerforening. Konkurrencen henvender sig til både nye og rutinerede kystfiskere, og giver mulighed for at fiske om natten på en årstid, hvor netop natfiskeriet kan være yderst spændende på Stevns.

Alle har mulighed for at vinde præmier ved at tilmelde sig konkurrencen, og dermed støtte KSF’s vandpleje, da der udloddes flotte præmier via lodtrækning. Selve arrangementet foregår ved Stevns FyrCenter på Stevns, hvor der vil være foredrag fredag aften og lørdag eftermiddag.

Selvom du ikke har mulighed for at deltage i selve konkurrencen, så er alle stadig velkommen til at komme forbi i løbet af weekenden, til social samvær med ligesindede og ikke mindst de to foredrag, hvor der helt sikkert er mulighed for, at få udvidet sin horisont.

Du kan bl.a. se frem til følgende:

  • De første 150 deltagere, modtager en Savage Gear Sandeel til en værdi af 79kr.
  • Massevis af fede præmier
  • Lodtrækningspræmier for 32.000,-
  • Foredrag om havørredens vandring og biologi

Læs mere om konkurrencen her: http://koegesportsfiskerforening.dk/stevnscup

Tilmelding koster 150 kroner, og kan enten gøres på MobilePay: 51557 (Husk for- og efternavn i kommentarfeltet) eller HER

drømmerejse iFish Travel

LAKSECUP: Sidste måneds vindere er…

Vi har nu fundet vinderne af månedens lodtrækningspræmier i Fisk & Fris LakseCup. Der er flotte præmier fra Rhino til tre heldige lystfiskere, og vinderne er:

2 sæt flasher/softlure fra Rhino: Ole Flibo

1 grejæske med 6 blink: Anders Schou Jensen

1 sæt sideplanere fra Rhino: Rasmus Ask Bjørnemose Morel

Tillykke med præmierne, som i kan se frem til at modtage indenfor en uges tid.

Laksecup logoer

drømmerejse iFish Travel

Nyt vand: Sjællands vildeste stør sø

Simons Put and Take starter den 15. juni op med det vildeste størfiskeri i en 6,5 ha stor sø lige ved siden af det velkendte ørredvand.

Der bliver udsat 3 tons stør med en snitvægt på over 25 kilo – samt topfisk helt op i størrelse XL. Der vil blive tale om et eksklusivt fiskeri med blot 12 pladser, hvor der lægges mere vægt på kvalitet, naturoplevelse, fiskevelfærd og store fisk – end bare en masse mindre fisk.

– Vi har gjort et meget stort og langvarigt forarbejde for at give størfiskerne en helt unik oplevelse her ved det nye vand, så vi glæder os meget til at byde både danske og udenlandske lystfiskere velkommen til den nye sjællandske størperle, siger Simon Agerholm, der driver de to spændende fiskevande.

Fisk & Fri er selvfølgelig på pletten – og har sikret sig en forpremiere plads til en af vores mange læsere – sammen med støreksperten Henrik Carl, der har fanget tusindvis af stør gennem årene.

Vi udlodder hermed pladsen til den der kan gætte vægten på hhv. den mindste og største stør, der bliver sat ud i den nye superlækre størsø ved Gundsømagle. Fyr løs med jeres gæt på Fisk & Fris facebookside.

drømmerejse iFish Travel

Glad lystfisker: Fanger kæmpe torsk fra turbåd

Mads Kusk fangede sit livs fisk, da han landede en kæmpe torsk på en tur med Bonito fra Hanstholm. Vi har modtaget denne flotte rapport fra den stolte fanger:

Dagen startede klokken 2, da jeg blev hentet af min fiskemakker, Søren. Vi havde to timers kørsel til Hanstholm og turbåden Bonito, der skulle sejle klokken 5.

Vejrudsigten så fantastisk ud, så humøret var højt da vi sejlede ud af havnen og begav os en time væk fra land. Klokken ringede, og da endegrejet ramte bunden stod alle mand med flex på klingen. Desværre sprang jeg selv knuden til ophængeren på et rigtigt godt hug, og kunne derfor blot se til mens resten af båden hev den ene efter den anden flotte fisk ombord.

Da jeg endelig var færdig med at vikle et nyt tackel ud, og få bundet det på, sejlede vi videre til den næste position. Her blev der ikke fanget det store, så mens resten af båden vel havde 7 fisk i kurven per mand, havde jeg blot to.

Det halvsløje fiskeri gjorde, at vi i fælleskab besluttede os for at sejle en time længere ud, og forsøge os på nogle vrag. Det skulle vise sig at være en god beslutning, for på de første par vrag blev der fanget godt med fisk. Men klokken kvart i ti skete der noget helt specielt: Jeg fik et virkeligt godt hug, og var faktisk i tvivl om der var to fisk for enden af linen.

Vi fiskede på 94 meter vand, og bremsen var helt spændt, men alligevel lykkedes det for fisken at tage flotte udløb, så spændingen var stor ombord. Efter et kvarters tid kunne vi se dyret der havde taget en grøn/gul pirk, og hjælperen Hugo anslog den til at veje 15 kilo, som den lå der i overfladen.

Vel ombord var der dog ingen tvivl om, at der var tale om en væsentligt større fisk, og den blev da også vejet til 23 kilo, hvilket faktisk er den største fisk der er fanget derude i to år. En helt igennem fantastisk oplevelse!

Vi fiskede lidt videre, og minsandten om jeg ikke fik et godt hug igen i næste dyp. Den var lidt mindre, men vejede da stadigvæk flotte otte kilo. Sidst på dagen sprang jeg linen på en god fisk – gad vide hvor stor den var?

Generelt blev der fanget godt med fisk på turen. Mange mellem 8 og 10 kilo, og nogle flotte lubber, sej og langer.

Mads slutter med at takke sine medfiskere for en tur, han nok sent vil glemme!

 

drømmerejse iFish Travel

STØRCUP: Dobbeltrapport

Heat 3 & 4 i Størcuppen blev afholdt i løbet de sidste par uger. Fiskeriet har ikke været sensationelt, men der er dog blevet fanget nogle rigtigt fine fisk!

Heat 3: STORE men få!

Heat 3 i Stør Cuppen løb af stablen i Herning Fiskepark, og som noget nyt var der tale om et nat-heat. Det betød at fiskerne mødte ind klokken 19 og fiskede fra 20-08, natten til søndag.

Dagen startede i højt humør. Folk begyndte at komme ved 17 tiden, og begyndte øjeblikkeligt at kigge pladser og snakke om fiskeriet. Klokken 19 var der velkomst, reglerne blev ridset op og fiskerne trak nummer, og begav sig ud på pladserne.

Klokken 20 lød hornet, og ikke længe efter kom den første fisk på land. En hvid stør på 17.70 kg – så var vi i gang, og der skulle ikke gå længe før den næste fisker meldte om fast fisk. Kun 14 årige Philip havde fat i noget virkelig tungt, og efter en god kamp, kunne han lande en enorm Beluga Stør på 35.20 kg.

Herefter faldt der lidt ro på, men ud på de små timer skulle to russiske stør også op. De vejede henholdsvis 7.35 og 7.8 kg, og samtidigt råbte sidemanden om fisk. En fuldt flexet klinge viste, at der igen var tale om rigtig god fisk og endnu en Beluga kunne landes – den gang på 25.7 kg.

Derefter var der en lang hugpause. Det var faktisk først hen på morgenen, at en stor hvid stør på 22.78 kg kom op.

Det gav samlet 135,80 kg fisk på land, og resulterede i denne stilling:

1. plads Philip Iversen, 35.20 kg
2. plads Frederik Løgager, 25.70 kg
3. plads Heino Olsen, 22.78 kg

HEAT 4: Hård kamp i grøden

Dagen startede med høj sol og flot fremmøde, til Størcuppens 4. heat.
Da klokken ramte 6:50 stod alle klar og pladserne blev trukket.

Der skete dog intet den første times tid, men så blev den første russer også landet. 6,75 kilo vejede den og langsomt begyndte fiskerne at få fangster på land.

Det varede ind til middagstid, hvor stilheden igen sænkede sig over søen. Heldigvis holdt fiskerne humøret højt, og efter lidt tid, kom der igen gang i fiskene. Hug var der nu masser af, men det var svært for folk at holde på fisken, da der var rigtigt meget grøde i det meste af søen. Noget der resulterede i at flere forsøgte sig med alternative rigs – et valg der gav pote!

Per fik fat i noget rigtig tungt, og hans ellers solide grej, blev sat på en hård prøve. Fisken valgte dog, som flere andre, at gå i ly af grøden og fiskeren mistede krogholdet. En stor skuffelse da søens store Beluga vejer 40+ kilo.

Midt på dagen havde folkene fra Vesterled Put & Take stillet grillen op og serverede både pølser og drikkevare, hvilket naturligvis var med til at løfte stemningen i den ellers bagende hede.

Henad eftermiddagen begyndte vejret at vende, hvilket gjorde fiskene mere aktive.
Mange blev dog stadig tabt i grøden, men fiskerne gav ikke op og rykkede i stedet rundt og prøvede nye områder.

Da slutfløjtet lød åndede Rene og Martin lettet op, da de lykkedes med at sikre sig en finaleplads.

I alt blev der fanget 64.5 kg fordelt på 7 fisk, med største på 15,4 kg, hvilket resulterede i denne stilling:

1. Plads. Rene med 22.15 kg.
2. Plads. Martin med 15.40 kg.
3. Plads. Tommy med 6.9 kg.

Næste heat er den 9. Juni i Lystfiskergaarden.

drømmerejse iFish Travel

LAKSECUP: 30 gram mellem nr. 1 & 2

Det spidser voldsomt til i toppen af Fisk og Fri’s laksecup, hvor Lejf K. Pedersen med denne fisk, lægger sig lige i hælene af Freddi Hansen på 1. pladsen. Kun 30 gram adskiller de to dygtige fiskere fra hinanden.

John og jeg deltog med Titro i Trolling Master, hvor vi fiskede på nord og vestsiden af Bornholm. Der er trækfisk og jeg tror at der var mange af deltagerne der måtte sande, at de kan være svære at finde og ramme.

Fisk blev det dog til – Vi fik denne fine fisk på østsiden af Davids Banke fredag d. 4. maj. Den tog i 85 fod og igen på en Flasher og Gummifisk fra Rhino som virker godt. Den tog 300 fod direkte nedad og gav en fin men rolig fight før den kom i nettet.

Fisken var 102 cm lang og vægten sagde 11,970 kg i havn .

Vægten er trollingmasters officielle vægt ved indvejning. Vi håber vi en af dagene kan tage en der ligner vinderfisken. Båden venter i alt fald på vestsiden af Bornholm.

Laksecup logoer

drømmerejse iFish Travel