Årets sidste laks fra Sneum Å

– Jeg har netop haft årets sidste tur til Sneum, fortæller Casper Kenny. – Efter cirka halvanden times fiskeri opstrøms, er der bud efter spinneren. I det sidste sving i strømmen ved egen brink, foran mig, hugger en fin han laks på 63 cm. Det bliver en kort intens fight, og den er hurtigt tilbage i åen.

– Under en time senere, står jeg og nyder naturen samt dagdrømmer lidt. Jeg kaster opstrøms langs egen brink. Igen, lige foran mig, hamrer en stor fisk til spinneren. Jeg ser et glimt af en kobberfarvet bredside: “FISK…” får jeg råbt til min kammerat Morten. Den går dybt og laver en masse tunge kraftige hovedrusk. Jeg kan ikke gå nedstrøms, og på modsatte bred hænger træer og buske ud i åen. Det er et udfordrende sted, som let kan resultere i en mistet fisk, men Morten er klar med nettet. Laksen giver en rigtig god fight, og heldigvis laver den ikke de lange udløb op eller ned strøms samt anden ballade.

– Jeg ryster, har gummiben og er super koncentreret, men Morten laver en konge netning, og så har jeg fået en ny PR. Det er en rigtig grov smuk hanlaks på 98 cm. Min første lakse sæson er gået over alt forventning med fem laks, hvor de største var på 87 og 98 cm. Jeg kan næsten ikke vente til sæsonstarten i 2021.

 

Geddefeber

 

drømmerejse iFish Travel

AALESTRUP DRENGENE GIVER DEN GAS MED LAKSENE

På Aalestrup Naturefterskole har de i den forgangne uge været på deres anden liniefagstur til Gudenåen. Måske husker du første liniefagstur til Gotland, som vi også brage nyheder fra her på fiskogfri.dk

– Ugen igennem har de unge fisket med arme og ben efter gedder og laks, fortæller Jakob Kjær Madsen, der er lærer for børnene. – Og der er gået rigtig, rigtig mange kilometer ved vandet. 

– Loui, der kommer fra Sjælland, er blevet noget forelsket i laksefiskeri. Han er stort set kun hjemme i ferierne, og ellers besøger han sine nye fiskekammerater i weekenderne. Særligt dem med et laksefiskeri i baghaven besøger han rigtig gerne. Han er ved at være ret skrap til laksefiskeri. Selvom han fik sin første laks i sommers, så er han helt solgt og allerede en dygtig fisker. Onsdag var Loui med et par af gutterne på en lang fisketur ved åen, hvor de skulle fiske adskillige kilometer tilbage til spejderhytten, hvor eleverne bor hele ugen. “Uheldigvis” fangede Loui en laks på 93cm efter kort tid, som han så måtte slæbe rundt på resten af dagen. Han var noget træt da de nåede hytten…

– Ømme skuldre og waders der stinker af fisk til trods, har Loui valgt at blive ved Gudenåen i weekenden med gutterne og lige få det sidste fiskeri med.

 

Hvidovre Sport

 

drømmerejse iFish Travel

GROV ABORRE HUGGER SKALLE

– Et par fiskegutter og jeg, havde en plan om at vi skulle fange en stor aborre, fortæller Johan Siewecke. – Vi pakkede derfor hurtigt bilen med stænger og diverse grej, hvorefter vi kørte ned til den lokale skalle sø får at få lidt agnfisk til vores aborrefiskeri. Da vi havde fanget 10-15 skaller på cirka 10 centimeter, kørte vi videre til den næste sø, hvor vores plan forhåbentlig skulle lykkes.

– Da vi var kommet på pladsen, skulle der ikke gå lang tid, før den første fisk var i nettet. Turen endte ud i tre flotte aborre til vores kammerat Marius Dam Jespersen, som fik største på 43 cm og 1,3 kg. Jens Sylvester Hansen og jeg måtte vende hjem uden held.

Har du selv været ude at fiske for nylig, så skriv til os om dine oplevelser på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Daiwa Open 2025
drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED & FISKEGLÆDE PÅ KYSTEN

– Nu er det min tur til at dele min fiskeglæde, fortæller Battal Avci. – Jeg har fisket i 20-25 år. Det har mest været efter sild/makreller og de lidt små fisk, men de seneste 5-10 år har jeg gerne villet fiske efter havørreder, og det gik jeg så i gang med. Jeg har aldrig haft succes med dem, på trods af, at jeg har prøvet utrolig mange spots – eksempelvis ved Djursland, Vejle, Aabenraa, Horsens,Randers og Moesgård. Jeg har fisket et hav af gange men uden held.

– Først tænkte jeg: Gør jeg noget forkert? Det synes jeg egentlig ikke, at jeg gjorde. Jeg har altid fisket med blink direkte på hovedlinen, men det gav ikke gevinst. Så valgte jeg at fiske med gennemløbere, og i går tog jeg så igen til Moesgård, hvor jeg primært fisker. Her ville jeg give det endnu et forsøg, for det kunne simpelthen ikke passe, at jeg ikke skulle kunne fange en havørred.

– Nå men efter 10-15 minutters fiskeri et godt stykke ude skete der noget mystisk med stangen, der pludselig bøjede. Jeg vidste jo ikke, hvilken følelse det var at fange sådan en fisk, for det er jo ikke en sild. Men så kunne jeg se, at det var en havørred, som hoppede op og viste sig. Det var næsten som om, at den sagde ”her er jeg jeg – jaaaa du fik fat i mig :-)”. Jeg var super glad og fik den ind på land. Den var dog ikke særlig stor – blot cirka 30 cm, men hold op hvor er jeg glad. Fisken røg selvfølgelige retur igen.

– Dagen efter tog jeg igen forbi Moesgård og tænkte, at de store havørreder måte være derude. Efter et godt stykke tid fik jeg endnu en havørred ganske tæt på land ikke særligt langt ude. Jeg fik den ind, og den var cirka 25-28 cm, så den blev sat ud igen. Nu fik jeg for alvor blod på tanden, for jeg havde en følelse af, at den store måtte være meget tæt på mig.

– Efter godt to timers fiskeri skiftede jeg spot, og efter et par kast på det nye sted kastede jeg langt ud, imens jeg snakkede med en kammerat uden at kigge ud på vandet. Pludselig sagde det bare BANG- – Jeg har bid, råbte jeg. Først troede min kammerat ikke på det, men da fisken hoppede, kunne han godt se, at det var en større fisk, som tog flere udløb. Nøjjjj – det var en fed oplevelse. Jeg bad min kammerat om at lægge stangen fra sig, så han kunne hjælpe med landingen, for jeg havde nemlig hverken waders eller net. Da fisken kom helt tæt på land, skulle jeg til at tage fisken op, men den valgte at hoppe op og tage endnu et udløb.

– NEEEEJ tænke jeg – nu skal jeg have dig ind, og det lykkedes til sidst, men mine sko blev plask våde. Jeg var bare helt oppe at køre: Endelig havde jeg fået den fisk, som jeg havde fisket så mange år efter. Den flotte havørred var 57 centimeter. Og nu tror jeg snart, at jeg skal have mig et par waders, slutter han.

 

drømmerejse iFish Travel

drømmerejse iFish Travel

LAKSEN OG JEG – NY BOG FRA KENNY FROST

Den erfarne laksefisker Kenny Frost er netop annonceret, at han den 1. december udkommer med bogen ”Laksen og jeg – Fluefiskeri efter laks”. – Efter en lang proces på næsten 10 år er jeg endelig nået i hus med min første bog om laksefluefiskeri, fortæller han. – Bogen er bygget op på egne erfaringer gennem mere end 40 års laksefiskeri. Værket indeholder ikke mindst de erfaringer, jeg har gjort på mit fiskevand ved Gaula, hvor jeg siden 2006 har tilbragt i alt 79 uger. Strækket er 3000 meter, og jeg kender efterhånden hver en sten på strækket. Jeg har erfaret, hvad vandstanden betyder på de enkelte pladser, og hvor lavt vand selv store laks vil opholde sig på, når forholdene er til det. Det, og alt mulig andet, som gør laksefiskeri til det uforudsigelige, der til tider synes enkelt og let, finder du i bogen.

– Bogen er fyldt med teknikker samt strategier, og jeg har forsøgt lægge al den viden som findes i laksefiskelitteraturen ind i det, som har været grundlag for mine egne fiskestrategier. ”Laksen og jeg” gennemgår sæsonen ved lakseelven, fra det tidlige tunge synkelinefiskeri i koldt vand til sommerens til tider opblussende frustrationer, når elven nærmest forsvinder og vandet bliver varmt. Du finder også tilgangen til det indianeragtige snigerfiskeri samt ideer og synspunkter til at gribe fiskeriet bedst an, når forholdene er sværest. At atlanterhavslaks også kan fanges på overfladen er forholdsvis nyt i Norge, og jeg bidrager med mit syn på tørfluelaks. Desuden er der et omfattende kapitel om hitchfiskeri, som igennem årene er blevet min foretrukne teknik, hvis forholdene egner sig. Når efteråret sniger sig ind på lakseelven, sker der atter forandringer. Her gennemgår jeg, hvordan jeg griber fiskeriet an på de farvede fisk i elven.

– Det sidste kapitel i bogen er en gennemgang af de fluer, som jeg bruger i lakseelven. Her kommer både en lille historie om fluens opfinder og en fyldestgørende bindeopskrift. Teorier og teknikker bliver fulgt op af oplevelser med kendte laksefiskere, der har krydset min vej – og det er ikke så få.

– Jeg har lagt hjerteblod og usvigelig mange timer i denne bog. Jeg håber derfor, at I vil tage godt imod den, så I forhåbentlig kan knytte endnu et par gode fif til jeres eget laksefluefiskeri. Når korken skal knage i sindet gennem den kommende vinter, så læs min bog, slutter Kenny.

Du kan forudbestille bogen her.

 

 

 

drømmerejse iFish Travel

En flot gedde, der leverede kamp til stregen

Efteråret går på hæld, og der er ved at være rigtig godt gang i geddefiskeriet rundt omkring. En af dem, som har fået en rigtig god oplevelse ved geddesøen for nylig er Lars Laursen, der har skrevet og fotograferet trofast for Fisk & Fri gennem mange år:

– Dagens fisk blev denne gedde på godt syv kilo taget på et rødt softbait. Det var en meget speciel oplevelse af to årsager: For det første huggede gedden lige under båden, så vi kunne se hugget på tætteste hold – og for det andet er det den gedde, jeg i mit lange lystfiskerliv har fanget, som har kæmpet bedst. I mere end fem minutter kørte den hidsigt frem og tilbage rundt om båden, hvor vi ikke engang så gedden. Hold da fest, hvor var det fedt. Fisken måtte dog til sidst en tur i båden, grundet en lidt problematisk krogning, men under afkrogningen var den helt rolig, så det gik fint. Da gedden blev sat ud igen, gik der ikke mere end 8-10 sekunder, før den gav tegn på, at den var frisk nok til at svømme ned i mørket, hvor den kom fra. Og det fik den så lov til, slutter han.

Har du selv fanget nogle flotte gedder, så send os din beretning og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland
drømmerejse iFish Travel

Striker Cast – nyt kastbart ekkolod fra Garmin

STRIKER CAST er en kastbar fishfinder, der leverer trådløst ekkolod til din smartphone eller tablet ud til 60 meters afstand, så du kan få alle fordelene ved et ekkolod – selv uden at have en båd. Striker Cast er en alsidig ekkolodsenhed, som lystfiskere kan tage med sig overalt. Alt hvad du skal gøre er at montere den for enden af linen på din fiskeline – og kaste den ud for at se fisk og strukturer i skarpe detaljer i den gratis Striker Cast-app, der er kompatibel med både Apple®- og Android™ enheder. Med Striker Cast kan lystfiskere endda oprette deres egne fiskekort for at få et endnu mere detaljeret overblik over det område, som de fisker.

Striker Cast er designet til både ferskvand og saltvand samt til isfiskeri. Den leverer en fremragende ekkolodsydelse på både lavt og dybt vand – fra mindre end 60 centimeter til 45 meters dybde, og den kan trådløst streame ekkolods- og vandtemperaturdata fra op til 200 meter væk. Den leverer letforståelige traditionelle 2-D ekkolods- og isfiskerblitztilstande med justeringsindstillinger for følsomhed, rækkevidde mm.

Med en indbygget GPS, kan du oprette deres egne kort med dybdekurver på 1 fod – og gemme de fiskespots, som du finder ved hjælp af Quickdraw Contours-software – et gratis, brugervenligt værktøj, der giver brugerne mulighed for øjeblikkeligt at oprette et personligt HD-kort på ethvert vandområde. De indsamlede data kan gemmes i Striker Cast-appen, og du kan uploade, downloade eller gennemse indsamlede Quickdraw Contours-data fra andre brugere fra Garmins Quickdraw™ Community.

Striker Cast er let at kaste, bygget til at holde, og bør anvendes med en fiskeline på mindst 9 kilos brudstyrke. Den strømsmarte Striker Cast tændes automatisk, når den flyder i vand og slukker, når den ikke gør. Den har et indbygget USB-genopladeligt batteri, der holder i mere end 10 timer mellem opladningerne. Striker er vandtæt i henhold til IPX6- og IPX7-standarder.

Striker Cast fås nu i to versioner: Striker Cast GPS med en vejledende pris på DKK 1.599 og Striker Cast uden GPS, som har en vejledende pris på DKK 1.099. Få flere oplysninger om Striker Cast her.

 

Striker Cast kastes ud med din fiskestang, hvorefter du kan spinne ind og se hvordan der ser ud under overfalden

Striker Cast kastes ud med din fiskestang, hvorefter du kan spinne ind og se hvordan der ser ud under overfladen.

 

Med Striker Cast ser du ekkolodsbilledet på din smartphone.

Med Striker Cast ser du ekkolodsbilledet på din smartphone.

drømmerejse iFish Travel

EN SMUK PIGHVAR FRA ØRESUND

Der er stadig meget godt gang i fladfiskeriet ude på Øresund, og der bliver fanget fint med fisk rundt omkring. En af dem, der har fået et par fine fisk, er Amir Raskterder:

– Her i går var vi ude med en båd fra Helsingborg med en masse børn og unge. Fiskeriet stod på medefiskeri efter fladfisk, så de kunne få muligheden for at prøve at fange fx rødspætter, skrubber og isinger. Mens børnene fiskede kunne jeg ikke dy mig for at tage et par kast efter de store flade. Pludselig fik jeg et seriøst hug, og inden længe kunne jeg hive denne flotte pighvar op, som du ser på billedet, slutter han.

Har du selv været ude for at fiske efter flade med succes, så hører vi meget gerne fra dig her på fiskogfri.dk. Send os din historie og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 37.

drømmerejse iFish Travel

GEDDEACTION FRA KAJAKKEN

– Efter en fed guidet tur den første maj i en af Dennis Bomboms kajakker, besluttede jeg mig for selv at købe en Hobie Outback 2020, fortæller Sven Kagelmann. Den har desværre ligget stille over sommeren, men i torsdags skulle den ud igen.

– Jeg fik støbt lidt geddeagn aftenen før og pakket alt grejet. Det var min første tur alene på vandet, så det hele var lidt ekstra spændene. Geddestangen blev rigget til med en 18 cm Anton i farven kiwi. Vinden var lidt hård, så jeg besluttede mig for at sejle til en bugt, som virkede dejlig rolig. Da jeg kom derind, gjorde jeg tang, net og mobiltelefonen klar, hvis jeg nu skulle være heldig at fange en fisk. Jeg kunne se i det rolige vand, at små løjer sprang for livet. Gedderne var i gang med at jage!

– Jeg kastede flere gange for at få deres opmærksomhed, men det var svært. Til sidst fik jeg dog min agn til at lande lige midt i ædegildet, og agnen nåede nærmest ikke at røre vandet, før den blev slugt af en meget hidsig gedde på 5-6 kilo. Det var en total fed fight i kajakken og en kæmpe oplevelse.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel