DAIWA OPEN 2026: ET TUNGT HAVØRREDHUG PÅ REVET

Der har været en del ude efter havørred på kysten i weekenden, men det har ikke været let fiskeri på de østvendte kyster. En af dem, der har været ude, er Steffen Bak Schultz.

– Søndag er min faste fiskedag, men i går var næsten hele østkysten lukket, fortæller han. – Der skulle tænkes kreativt, og det var hård kost at komme ud på de store rev som var fiskbare med kun lidt ålegræs og tang i vandet. Lige før lukketid faldt hugget dog tungt poå min lille baitfish flue fisket på bombarda, og en 65’er han i overgangsdragt gik straks fri af vandet. Efter en god fight, og et par billeder blev fisken genudsat, så den kan komme i åen og gøre sin pligt. Det blev – igen – en god søndag, slutter han.

Fisk deltager naturligvis i både Daiwa Open 2026 og vores drømmerejselodtrækning, hvor man kan vinde en GT-fisketur for to til Egypten sponsoreret af iFish Travel til en værdi af 33.000 kroner.

Få det fulde overblik over kystspin efter havørred med blink her.

Se alle artikler og videoer om kystfiskeri efter havørred med bombarda og flue her.

Tjek vores kystflueartikler her.

Se alle artikler om de bedste kystpladser til havørred i Danmark her.

 

Friluftsland
Geddefeber

UGENS KONKURRENCE: VIND LÆKKER THERMO MUG OG COOLER FRA STANLEY

I Ugens konkurrence kan som abonnent på Fisk & Fris YouTube vinde en super lækker Stanley Transit Fliptop Mug på 0,47L samt en Stanley Outdoor Cooler på 15.1L til en samlet værdi á 1.550 kr.

Alt hvad du skal gøre for at deltage i konkurrencen er at svare på følgende spørgsmål: Hvilken konstruktion gør, at Stanleys thermokander holder varmen så godt? Svaret poster du i en af de facebooktråde, der i den kommende tid kommer til at lave PR for konkurrencen.

Stanley er især er kendt for sine kompromisløse thermokander og isolationsprodukter til fiskeri og outdoor. Stanley Transit Fliptop Mug 0,47L er et praktisk termokrus til alt fra dit fiskeri til pendling, arbejde og rejser. Den lækagesikre Fliptop-lukning gør det nemt at drikke med én hånd, mens den vakuumisolerede konstruktion holder din kaffe varm eller din drik kold i timevis. Thermokoppen har et slankt design, der passer perfekt i de fleste kopholdere.

Stanley Easy-Carry Outdoor Cooler 15.1L er en robust køleboks med 15,1 liters kapacitet, der holder mad og drikke kolde på fiske-  eller campingturen, i båden eller på stranden. Og – den kan naturligvis også holde maden varm, når det er koldt. Det slidstærke design, den praktiske bærehank og den effektive isolering gør den til en pålidelig makker til alle udendørs eventyr.

Læs mere om Stanleys outdoor udstyr her.

 

Hvidovre Sport
Geddefeber

DAIWA OPEN 2026: EFTER PIGHAJER FRA SKAGENS MOLE

– Når jungletrommerne lyder, så må man bare afsted, og nogle gange skal man bare følge mavefornemmelsen samt gribe øjeblikket! Sådan lyder det fra Thomas Jørgensen.

– Forleden hørte jeg om godt fiskeri oppe nordpå, og så fik jeg pludselig lyst til en spontan tur til Skagen for at prøve lykken efter pighajer fra molen. Og hvilken tur det blev. Det lykkedes mig at lande hele 9 flotte pighajer. Det var en  total vild oplevelse med masser af spænding, adrenalin og uforglemmelige øjeblikke. Det er lige præcis derfor, jeg elsker fiskeriet, for man ved aldrig, hvad dagen bringer, men nogle gange overgår virkeligheden alle forventninger. Spontane ture, frisk havluft og hajer på krogen – det bliver sgu ikke meget bedre. Skagen leverede varen!

– Hajerne huggede på et tandemtakel af almindelig geddewire med to enkeltkroge str 3 agnet med makrelfilet eller tobis. Jeg fiskede med en helt almindelig 10-40 grams stang, slutter han.

Thomas´s flotte pighajer deltager naturligvis i Daiwa Open 2026 samt vores fiskedrømmerejselodtrækning om en GT-tur for to til Egypten sponsoreret af iFish Travel, hvilket du kan læse mere om her.

 

Friluftsland

Geddefeber

DEN PERFEKTE FISKEHYTTE TIL HAVØRREDTUREN PÅ STEVNS – SKOVVÆNGE HUS

Hvis du drømmer om at tage på weekendfisketur til Stevns med vennerne efter havørred – eller om at arrangere en fantastisk kysttur med din fiskeklub, så er der spændende nyt:

Et stenkast fra Bøgeskoven Havn kan du nemlig nu leje en ny-renoveret og charmerende gammel hytte – ”Skovvænge Hus”, der kan danne en hyggelig og komfortabel ramme om dit kommende fiskearrangement. Hytten, som ejes af Gjorslev Gods, ligger blot få minutters gang fra kystfiskepladserne ved Bøgeskoven – og selv de fiskepladser på Stevns, der er længst væk, ligger under 10 minutter i bil fra hytten.

Huset har alle de vigtigste moderne faciliteter med alt fra en super lækker pejsestue til et moderne køkken med masser af køleplads og kølefryser, to ovne, stort komfur, opvaskemaskine og meget mere. Huset, der er på 330 kvadratmeter, ligger på en næsten 1 hektar stor grund.

I stuen er der udover ovennævnte en stor entre, en ekstra stue, bryggers, lagerum og toilet – samt toilet ved udgangen til haven . Derudover er der en tilbygning med sovesal, som har 30 køjepladser samt tilknyttet fælles bruse- og tørrerum med to toiletter. I køkkenet er der service og madlavningsudstyr til omkring 50 personer.

På den lige så indbydende 1. sal er er tre lederrum med hhv 2, 2 og 3 senge samt et stort, lyst,  lækkert og moderne badeværelse med toilet.

 

Skovvænge Hus har en super hyggelig pejsestue med dør ud til terassen i den store have.

Skovvænge Hus har en super hyggelig pejsestue med dør ud til terassen i den store have.

Priser for leje af Skovvænge Hus:

Et døgn/ 1 overnatning i hverdage: 2.500kr

En hel weekend -fredag-søndag: 8.000kr

Fredag-lørdag eller lørdag-søndag: 5.000kr

En hel uge mandag-søndag: 15.000kr

Mandag- fredag: 10.000kr

En enkelt dag kl.08.00-16.00: 1.500kr

Priserne er eksklusivt forbrug, som er efter aflæsning, og afregnes efter lejeperioden. Rengøring koster 1500kr – eller man kan vælge selv at gøre rent.

Kontakt til udledning:

Michelle Andreasen, Tlf. 29 62 78 71, Mail: skovvaengehus1956@gmail.com

 

Tradera

 

Her får du en rundvisning på det idylliske Skovvænge Hus på Stevns – super tæt på nogle af de allerbedste havørredpladser:

 

På færstesalen er der et lækkert toiliet og badeværelse til lederrummene.

På førstesalen er der et lækkert toiliet og badeværelse til lederrummene.

 

Til Skovvænge Hus kører en kæmpestor have, der er mere end rigeligt stor til at adskillige lystfiskere kan kastetræne med fluestængerne - samtidigt.

Til Skovvænge Hus kører en kæmpestor have, der er mere end rigeligt stor til at adskillige lystfiskere kan kastetræne med fluestængerne – samtidigt.

 

Der tre lederum på førstesalen - hvor af et har tre senge og de to andre to senge.

Der tre lederum på førstesalen – hvor af et har tre senge og de to andre to senge.

 

På førstesalen er der i fordelingsgangen en lille hyggerapo, hvor man kan sidde og snakke uforstyrret.

På førstesalen er der i fordelingsgangen en lille hyggerapo, hvor man kan sidde og snakke uforstyrret.

 

Pejsestuen byder blandt andet på dette hyggelige lille hjørne.

Pejsestuen byder blandt andet på dette hyggelige lille hjørne.

 

 

På Skovvænge Hus er der en stor terasse lige uden for pejsestuen.

På Skovvænge Hus er der en stor terasse lige uden for pejsestuen.

På Skovvænge Hus er der en stor terasse lige uden for pejsestuen.

Køkkenet har alt hvad der skal bruges til at lave med til 40-50 personer.

 

Bag køkkendet er der en anden stue med god plads til en del trætte og sultne lystfiskere.

Bag køkkenet er der en anden stue med god plads til en del trætte og sultne lystfiskere.

 

På den lækre sovesal er der plads til 30 personer.

På den lækre sovesal er der plads til 30 personer.

 

Ved siden af sovesalen er der et stort vaskerum med to brusekabiner og to toiletter samt et tørreskab.

Ved siden af sovesalen er der et stort vaskerum med to brusekabiner og to toiletter samt et tørreskab.

 

Skovvænge Hus, der er over hundrede år gammelt - er netop nyistandsat.

Skovvænge Hus, der er over hundrede år gammelt – er netop nyistandsat.

 

I haven ved Skovvænge Hus er der også et hyggeligt bålsted.

I haven ved Skovvænge Hus er der også et hyggeligt bålsted.

 

Friluftsland
Geddefeber

DAIWA OPEN 2026: DEN FØRSTE GEDDE VED DAMHUSSØEN

Rigtig mange unge har haft deres allerførste fisketur her i efterårsferien – og nu hvor det er topsæson for gedder, så er de selvfølgelig et oplagt mål. En af dem, der har startet deres geddekarriere i ferien, er Casper Jørgensen på 13 år.

– Det var første gang, at jeg fiskede efter gedde, fortæller han: – Jeg gik ned til Hvidovre Sport efter skole for at købe udstyr til geddefiskeri. Derefter gik mig og mine to venner hen til Damhussøen. Efter bare en halv times tid fangede jeg min første gedde, som havde en længde på omkring 45 cm. Den var nem at få op, fordi vandet var varmt, så den havde sikkert ikke overskud til at kæmpe, slutter han.

Læs om Charlie, der også fik sin første gedde fra Damhussøen i ferien her.

Caspers debutgedde deltager både i Daiwa Open 2026, hvor hver måneds vinder får en super lækker Morethan AGS Coast Commander stang til over 4.000 kroner sponsoreret af Daiwa Scandinavia. Rapporten deltager også i vores fiskedrømmerejselodtrækning sponsoreret af iFish Travel, som er en GT-fisketur for to til en værdi af 33.000 kroner.

 

Friluftsland

Geddefeber

DAIWA OPEN 2026: MALLE, STØR OG SUDER FRA NORDVESTSJÆLLANDS FISKEPARK

– Jeg har lige været på en tredages fisketur til Nordvestsjællands Fiskepark ved Kaldred, fortæller Alfred Weinholt:

– Vi skulle være der fra mandag formiddag til onsdag aften, og fiskeriet var slet ikke dårligt. Der var nyudsatte ørreder, men det blev endnu bedre, da der om tirsdagen blev sat flere ud. Vi fiskede stør med store agn denne gang, da vi ikke gad de små fisk – og de store agn var massive ørredstykker, da jeg fangede et par i søen. Hovederne var bedst. Nogle gange var der lige en hugperiode, og de tog hele tiden runs. Andre gange var der bare helt stille. Jeg var ude at fiske ørreder, da min far fangede en lille russisk på 14kg, og jeg fik en god agn – nemlig en regnbueørred på lige omkring 2kg. Så vi sejlede hovedet ud med baitboat, og ventede på det gode hug.

– Det kom så om aftenen, og den tog bare til. Efter en god 10 minutters fight, var den inde. Jeg syntes lige, at det var én vi havde fanget, og da vi skannede den for at se, så var det sgu´ den samme fisk, som den anden gang. Alle fisk i parken er nemlig chippet, så man med en håndscanner kan følge de enkelte fisks vækst og se, hvilke individer det er, der bliver fanget. Den vejede 47,8kg, og var en meget fin fisk. Senere på dagen fik jeg en god ørred, som tog en Fidusen lige i kæben. Jeg stod alene og fik en fight, der varede cirka tre minutter fra en god 68cm og 4,4 kilos ørred.

– Så var der endnu et godt run, og jeg fik lavet et godt modhug. Bang! Den sad der, og den ville bare ikke ind. Jeg stod med den i godt og vel 10 minutter, og det var en meget fin russisk stør på 33,8kg, hvilket var ny PR på denne art. Lidt senere fik min fars ven, Carsten, en god fisk. Den fightede han med i gode 25 minutter, og den ville aldrig ind. Den svømmede ud, ind, fra side til side, og så kom den i slyngen. Kæft en stor hvid stør. Den vejede 77,8kg, og er nu den største vi har fanget i søen.

– Så fik vi nogle bøffer til frokost, og hold da helt kæft hvor var de gode. Efter det gik jeg ud og fiskede ørreder til agn igen. Her fik en god regnbue på 2,7kg, og gik derefter videre hen til mit andet spot. Her så jeg en ”ørred” nede under mig og sendte den gule Westin maggot ned. Den tog den. Det var dog ikke en ørred, men en suder. Jeg var helt i chok over det, fordi den havde et gummidyr i munden. Jeg fik den forsigtigt nettet og ringede til min far for at få vægten. Han kom løbende med den, og vi vejede suderen til 2,32kg.

– Så sidste dag skal tælle som den bedste. Og det blev det i hvert fald også. Tidligt på dagen fik min far en fin beluga der tog en hel ørred fillet. Den var 39,4kg og en pæn fisk. Så fangede jeg en lille bitte tigerørred på 380g, og den sendte vi ud hel efter stør. Og der gik kun få minutter, før den blev snuppet. Jeg gav modhug, og den sad der. Det var en kæmpefisk, der bare tog line og mere line… men så – PUF. Krogen havde aldrig siddet i, fordi den var i munden på ørreden. Så da støren lige ændrede retning, røg hele agnen ud af dens mund. Øv mand.

– Efter det begyndte vi langsomt at pakke sammen, og da der næsten kun var stænger tilbage, sejlede jeg lige et ørredhoved ud for godt held, og det må man sige jeg fik. Den lå måske på bunden i to minutter, da der kom et godt run på stangen. Den var sindssygt mærkelig at fighte, næsten som en ål, der bare ruller om sig selv hele tiden. Men den var godt nok tung. Jeg kaldte på de drenge over på pladsen ved siden af, og da fisken kom ind stod vi alle bare og gloede i vandet. ”Hvad fanden er det for noget, det er sgu da ik nogen stør… Nej det var en kæmpe malle, der havde taget ørredhovedet. Vi havde ikke noget rigtigt med til at håndtere den, men hentede nogle handsker, som jeg havde, da der altid er chance for gedder. Og fik jeg en masse gode billeder af kæmpen. Men det var meget besværligt, da vi havde ingen ide om, hvordan vi skulle gøre. Den vejede ind på 22,8kg! Jeg havde aldrig vidst, at de var så store oppe i Nordvestsjællands Fiskepark. Men hvor er jeg glad for, at de er det. Vi endte turen med en masse slimet tøj og gode minder fra vandet – igen…

Alfreds fine rapport deltager som altid både i Daiwa Open 2026 og vores store fiskerejselodtrækning om en tur til Egypten efter GT for to sponsoreret af iFish Travel.

 

Tradera

Geddefeber

DAIWA OPEN 2026: ENDELIG – EN FIN HAVØRRED PÅ DEN TREDJE PLADS

– En hård start på efterårets havørredfiskeri gav forleden endelig bonus, fortæller Jan Ginderskov:

– Efter en håndfuld ture på kysterne fra slutningen af september og frem til nu med udelukkende få og mindre fisk til følge, kom der endelig en fin flidspræmie på sidste spot i går. Jeg startede ved Lund Havn tidligt om morgenen, men ak – der var ålegræs overalt. Derefter tog jeg videre til Bøgeskoven på Stevns, og det gav én enkelt undermåler til makkeren.

– Det sidste skud på dagen blev hjemmebanen ved Ølsemagle Revle og i god rygvind samt lav vandstand kom der endelig et solidt fast havørred hug. Efter en fin landing kunne jeg glæde mig højlydt over denne fine fisk på 56cm. Nu er stimen af småfisk brudt, og så går det forhåbentlig løs den kommende tid!

Fisken deltager i Daiwa Open 2026, hvor der hver måned er en 4.000 kroners Morethan AGS Coast Commander stang på højkant til den bedste rapport, sponsoreret af Daiwa Scandinavia.

Jan fine beretning er også med i drømmerejselodtrækningen om en GT-fisketur til Det Røde Hav i Egypten for to. Rejsen er sposoreret af iFish Travel.

 

Tradera

Geddefeber

NØGLEFISKERPROJEKT: INGEN FORBEDRINGER FOR KYSTNÆRE FISK

– DTU Aqua kører sammen med en række fritidsfiskere på 25. år det såkaldte Nøglefiskerprojekt. Nu er man klar med den nyeste status for forekomsterne af vores kystnære fisk, skrubbe, ålekvabbe, ål, rødspætte og torsk;

– Stort set intet er forbedret siden sidste rapport, lyder konklusionen fra DTU Aqua på fiskepleje.dk. – Den vigtige miljøindikatorart ålekvabben er nu historisk lav.

– Ålekvabben er en art, der lever tæt knyttet til det samme område gennem hele livet, men den reagerer hurtigt på ændringer i levestedets kvalitet, forklares det endvidere på fiskepleje.dk. – Hvis miljøtilstanden i et område svinger mellem gode og dårlige forhold, vil ålekvabbebestanden derfor ofte have svært ved at komme sig. På den måde er ålekvabben en god indikator for miljøets tilstand.

Læs mere om Nøglefiskerprojektets seneste konklusioner – også på andre arter her, hvor du blandt andet kan læse om en mulig fremgang for ål.

FOTO: HENRIK CARL

 

Friluftsland

Geddefeber

DAIWA OPEN 2026: HUS MED HAVØRRED I BAGHAVEN

Beliggenhed, beliggenhed – beliggenhed… Det glæder ikke blot, når det drejer sig om udsigt, men også for muligheden for at tage en perfekt smuttur, når forholdene er helt perfekte:

– Jeg har netop købt hus første række til Køge Bugt ved et af Danmarks bedste havørredstræk, fortæller Steffen Bak Schultz. – Min første første tur lige foran huset smed en tyk lækker 60cm efterårshunfisk af sig i begyndende overgangsdragt, som du kan se her.

– Det var en dejlig start på mit kommende fiskeeventyr i området. Fisken blev selvfølgelig genudsat.

Rapporten deltager i Daiwa Open 2026, hvor man hver måned kan være heldig at vinde en 4.000 kr+ Morethan AGS Coast Commander stang sponsoreret af Daiwa Scandinava.

Som alle andre fangstberetninger til fiskogfri.dk deltager Steffen også i lodtrækningen om en GT-tur for to til Egypten til en værdi af 33.000 kroner. Rejsen er sponsoreret af iFish Travel. Læs mere om drømmerejsen her.

 

Friluftsland

Geddefeber