Der har været en del ude efter havørred på kysten i weekenden, men det har ikke været let fiskeri på de østvendte kyster. En af dem, der har været ude, er Steffen Bak Schultz.
– Søndag er min faste fiskedag, men i går var næsten hele østkysten lukket, fortæller han. – Der skulle tænkes kreativt, og det var hård kost at komme ud på de store rev som var fiskbare med kun lidt ålegræs og tang i vandet. Lige før lukketid faldt hugget dog tungt poå min lille baitfish flue fisket på bombarda, og en 65’er han i overgangsdragt gik straks fri af vandet. Efter en god fight, og et par billeder blev fisken genudsat, så den kan komme i åen og gøre sin pligt. Det blev – igen – en god søndag, slutter han.
Fisk deltager naturligvis i både Daiwa Open 2026 og vores drømmerejselodtrækning, hvor man kan vinde en GT-fisketur for to til Egypten sponsoreret af iFish Travel til en værdi af 33.000 kroner.
Få det fulde overblik over kystspin efter havørred med blink her.
Se alle artikler og videoer om kystfiskeri efter havørred med bombarda og flue her.
Tjek vores kystflueartikler her.
Se alle artikler om de bedste kystpladser til havørred i Danmark her.










