Rigtig mange unge har haft deres allerførste fisketur her i efterårsferien – og nu hvor det er topsæson for gedder, så er de selvfølgelig et oplagt mål. En af dem, der har startet deres geddekarriere i ferien, er Casper Jørgensen på 13 år.

– Det var første gang, at jeg fiskede efter gedde, fortæller han: – Jeg gik ned til Hvidovre Sport efter skole for at købe udstyr til geddefiskeri. Derefter gik mig og mine to venner hen til Damhussøen. Efter bare en halv times tid fangede jeg min første gedde, som havde en længde på omkring 45 cm. Den var nem at få op, fordi vandet var varmt, så den havde sikkert ikke overskud til at kæmpe, slutter han.

Læs om Charlie, der også fik sin første gedde fra Damhussøen i ferien her.

Caspers debutgedde deltager både i Daiwa Open 2026, hvor hver måneds vinder får en super lækker Morethan AGS Coast Commander stang til over 4.000 kroner sponsoreret af Daiwa Scandinavia. Rapporten deltager også i vores fiskedrømmerejselodtrækning sponsoreret af iFish Travel, som er en GT-fisketur for to til en værdi af 33.000 kroner.

 

drømmerejse iFish Travel

    drømmerejse iFish Travel

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This