NY VIDEO: HURTIGTUR EFTER HAVØRRED I KAJAKKEN

Efteråret er en fantastisk tid – og hvad kan være mere oplagt end en hurtig tur i kajakken efter havørred. I denne video tager Jens Bursell på en kort smuttur med kajak og elmotor, for at komme hurtigt ud til et par fede pladser, hvor han tager en halv times aftenfiskeri, laver bål på stranden og sover i sandet, så han er klar til det tidlige morgenfiskeri, som heldigvis ikke er alt for tidligt om efteråret…. Glæder dig en en super hyggelig tur på kysten – der også giver et par fine havørred og hornfisk.

Se videoen på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere.

 

Hvidovre Sport

Friluftsland

DAIWA OPEN 2026: ENDNU EN KARPEKARUSSE-HYBRID

For et par dage siden kunne vi bringe nyheden om Henrik Carls gigantiske karpekarusse-hybrid, der huggede på en boilie. Nu har vi fået en til at slagsen indsendt – denne gang fra Bertram Sanderson med den smukke fisk, som du ser ovenfor på 2,1 kilo.

– Den bedste diagnostiske karakter er skægtrådene, som beskrevet i den sidste karpekarusse nyhed, men der kan også være forskel på antallet af skæl langs sidelinien, fortæller Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum. Karussen har 31-35 sidelinjeskæl og skælkarpen 33-39 men oftest 33-36. Jeg vil tro at gennemsnittet ligger en smule højre hos hybriden end hos karussen. Svælgtænderne kan også bruges til Id, men i så fald skal man slå fisken ihjel, slutter han.

Karussekarpen deltager både i Daiwa Open 2026 og drømmerejselodtrækningen.

 

Geddefeber

Friluftsland

DAIWA OPEN 2026: FUCKING ÅMÅL LEVERER

Ignis Furmonavicius har været en tur til Åmål, der nok er mest kendt som verdens kedeligste by i den prisbelønnede ungdomsfilm ”Fucking Åmål”. Her var han afsted sammen med nogle gutter for at få nogle gode dage på den kæmpestore svenske sø Vänern med fiskeri, hygge og forhåbentlig nogle flotte fisk i båden:

– Vi fik lejet en trollingbåd, så vi kunne komme godt rundt på vandet og afsøge forskellige områder i jagten på de store rovfisk, fortæller han. – Med grejet klar og forventningerne høje satte vi kursen ud på søen, hvor vi brugte dagen på at trolle og prøve forskellige områder af i håbet om at finde fiskene.

– Det var en fantastisk oplevelse at være ude på vandet i de smukke svenske omgivelser. Der var god stemning i båden, masser af spænding og hele tiden en forventning om, at det næste hug kunne være noget helt særligt.

– Turen bød heldigvis på nogle rigtig flotte fangster. Jeg var så heldig at få en flot ørred, som gav en fantastisk oplevelse og gjorde turen endnu mere mindeværdig. Derudover lykkedes det mig også at fange en flot gedde, hvilket var endnu et højdepunkt på turen, slutter han.

Beretningen deltager i Daiwa Open 2026, hvor du hver måned har chancen for at vinde en übersprød Morethan AGS Coast Commander til 4.000 kr+ sponsoreret af Daiwa Scandinavia. Og – den er naturligvis også med i lodtrækningen af vores GT-tur for to til Egypten, sponsoreret af iFish Travel.

Læs om laksefiskeriet på Våattern – både fra land og båd – her i denne artikerl på fiskogfri.dk

 

Geddefeber

 

Ignis Furmonavicius med en fin gedde taget ud for Åmål på sveriges største sø - Vättern.

Ignis Furmonavicius med en fin gedde taget ud for Åmål på sveriges største sø – Vättern.

Friluftsland

UGENS KONKURRENCE – VIND WESTINS NYE FASTSPOLEHJUL W4 C-SW

I Ugens Konkurrence kan du som abonnent på Fisk & Fris YouTube nu vinde det helt nye Westin W4 C‑SW fastspolehjul, der er som skabt til kystfiskeri efter havørred – eller lettere spinnefiskeri efter fx søernes rovfisk.

Alt, hvad du skal gøre for at være med i konkurrencen om hjulet, der har en værdi på 1.699 kroner er – udover at abonnere på Fisk & Fris YouTube – at svare på følgende spørgsmål: Hvilken bremse sidder der på hjulet – og hvor mange kuglelejer er der. Svaret poster du i de tråde, som i den kommende tid laver PR for konkurrencen på Fisk & Fris Facebook.

Læs mere om det nye Westin W4 C‑SW på fiskogfri.dk under Grenyt her.

 

Hvidovre Sport

Friluftsland

GIGANT KARPEKARUSSEHYBRID TIL HENRIK CARL

Henrik Carl har brugt meget tid på karpefiskeri i oktober og har landet nogle flotte fisk. En af de mere spektakulære var en karpekarusse på hele 13,0 kg:

– Fisken blev på grund af størrelsen ved første øjekast bedømt til at være en skælkarpe, men ved nærmere eftersyn viste det sig at være en karpekarusse, fortæller Henrik. – Den er, som navnet antyder, en hybrid mellem en karpe og en karusse. Hybriden ligner ikke overraskende en mellemting mellem en karpe og en karusse. Den er som hovedregel højere i kropsformen end en karpe, og så har dem kun små skægtråde – oftest kun 2, men det varierer lidt. Den vokser normalt hurtigere end en karusse, men langsommere end en karpe. Da der ikke er officielle danmarksrekorder for disse hybrider, er det uvist, hvor store de kan blive i Danmark, men jeg har ikke selv hørt om større i forbindelse med arbejdet med Fiskeatlasset, slutter han. 

På Fisk & Fris redaktion har vi heller ikke kendskab til tidligere fangster af hybrider i denne størrelse. Har du kendskab til store karpekarusser, hører vi gerne fra dig. Fisken huggede på en snowman – dvs en synkende og en flydende boilie på samme hair, der er afbalanceret neutralt, så agnen er næsten vægtløs i vandet, hvorved den lettere suges ind af en fouragerende karpe.

 

Tradera

Friluftsland

DAIWA OPEN 2026: EFTERÅR I FJORDEN

Lige nu er mange havørreder på vej op i åerne, og det betyder, at der bliver lande en del flotte fisk rundt omkring i vores mange fjorde. En af dem der har været ude og prøve lykken er Asger Frej Astrup:

– En tidlig morgen til fjorden gav denne flotte havørred, som huggede helt inde på lavt vand med halefinnen fri af vandet, fortæller han. – Det var en spinner, der lurede den flotte ørred.

Rapporten deltager i både Daiwa Open 2026 og vores fiskedrømmerejselodtrækning om en GT-tur til Egypten for to sponsoreret af iFish Travel.

Læs alle vores artikler om kystspin efter havørred her.

 

Friluftsland

Friluftsland

KOM TIL SPÆNDENDE OUTDOOR- OG REJSEFOREDRAG I FRILUFTSLAND

I den kommende tid er der en række spændende foredrag og events hos Friluftslands forskellige afdelinger rundt omkring i landet.

Du vil blandt andet kunne finde super spændende foredrag om alt fra tandemcykel verden rundt og den vildeste tur på fatbike gennem Alaskas vildmark – til en række interessante rejseforedrag med Friluftslands samarbejdspartnere – Topas Travel og Jysk Rejsebureau.

Foto: @endnueteventyr

Se Friluftslands event og foredragskalender her.

Se vores artikler og videoer om friluftsliv her.

 

Tradera

Friluftsland

FÅ DET FULDE OVERBLIK OVER FISKERIET EFTER LAKS PÅ FISKOGFRI.DK

Som du sikkert har set, er der for et stykke tid siden kommet et nyt menupunkt på fiskogfri.dk, der hedder ”Fiskearter”, hvor du kan få det fulde overblik over fiskeriet efter de enkelte arter – samt se links til undersider hvor alle artikler og videoer om de enkelte former for fiskeri efter arten ligger.

I modsætning til menupunktet ”artikler”, hvor inddelingen ligger på fiskeformer og fiskevande – fx kystfiskeri, åfiskeri, predatorfiskeri osv, så giver den nye landingpage ”fiskearter” en ny alternativ indgang til indholdet baseret på sortering efter arter og dernæst fiskemetoder efter de enkelte arter – fx laksetrolling, spinnefiskeri efter laks eller fluefiskeri efter laks.

Det seneste skud på stammen er en underside med linksamlinger om fiskeriet efter laks. Og der er flere på vej, for over de kommende uger, vil der komme endnu flere arter op, så du let og over overskueligt kan finde inspiration og ny viden om lige præcis den form for fiskeri, som du gerne vil vide mere om.

Pt ligger der i omegnen af 1.000 større artikler om nærmest samtlige former for fiskeri efter alle arter, så der er masser af interessant stof at kaste sig ud i. Tjek den nye underside om laks og laksefiskeri her.

 

Friluftsland

Friluftsland

DAIWA OPEN 2026: PR-SANDART PÅ 91 CM TIL KASPER

– Jeg var i går taget på en lille smut tur med min makker Daniel, fortæller Kasper Pedersen:

– Vi satte kurs mod søen og fik sat båden i, lige inden det blev helt mørkt. Snart var vi ude på spottet og begyndte at lede efter nogle fisk på Livescopet. Der skulle ikke gå længe, før vi fandt et par fine fisk, men det skulle dog vise sig, at gedderne ikke rigtig var i hughumør. Vi fandt dog en fin gedde, som vi startede med at fiske på, men den var ikke rigtig interesseret. Men – så stod der pludselig en fisk lige et par meter bag gedden, så den fik da lige chancen, nu hvor agnen i forvejen var placeret rigtig til den første fisk. Og lige da den så agnen, fløj den hurtigt frem og huggede hårdt til agnen!  Og oppe ved overfladen kom snart en flot sandart til syne på omkring 70cm. Så var turen ligesom i gang efter blot 30 minutter på vandet! 

– Efter et par timers fiskeri uden det store held, selvom vi havde haft et par gode følgere fra et par fine gedder på 100+cm, lykkedes det ikke at få dem til at hugge. Vi var så småt ved at skulle sejle i land, meeeen vi skulle da lige fiske rundt langs den sidste skrænt. Inden længe kom vi faktisk et godt stykke op på skrænten over lidt lavere vand, og pludselig kom en fisk svømmede hurtigt ind under båden, hvor vi begge hurtigt blev enige om, at det lignede en rigtig god sandart! 

– Vi fik vendt båden ikke helt optimalt med siden til vinden, men nok til jeg kunne lave et hurtigt kast ned til fisken! Kastet blev godtog agnen kom perfekt ned til fisken – smask!!! Det var et rigtigt hårdt og voldsomt hug fra en rigtig god fisk! Efter en kort fight med nogle rigtig gode hovedryst, der meget mindet om en sandart, var Daniel hurtigt klar med nettet, og en pandelampe. Da fisken kom til syne, gik det op for os, at det var en kæmpesandart, der heldigvis kom sikkert i nettet.

– Sandarten kom en hurtig tur op og blive målt og vejet, hvorefter vi fik taget et par hurtige billeder, inden fisken igen svømmede afsted mod dybet i nattens mørke. Fisken var ny PR på 91 cm og cirka 7 kg, slutter han.

Fisken blev taget på en Westin TwinTeez Pelagic V-Tail i farven Black Mamba. Tillykke med fisken, der er tilmeldt Daiwa Open 2026 samt vores fiskedrømmerejselodtrækning om en GT-tur for to sponsoreret af iFish Travel.

Se alle vores artikler og videoer om sandartfiskeri her.

 

Tradera

Friluftsland