KÆMPEKARPER FRA GIGANTICA

Peder Lichtenberg fra Sport Dres er netop kommet hjem fra en ugers fisketur til den kendte komercielle storkarpesø Gigantica i Frankrig:

– Jeg var heldig at få et bedre nummer i årets lodtrækning og uden den store betænkning valgte jeg pladsen “Stink”. Først fandt jeg markør grejet frem, så jeg kunne finde et område, hvor jeg kunne præsenterer taklerne. Jeg besluttede mig for at starte på 34 wraps og føle blyet tilbage derfra. Jeg kastede ud og ramte klipsen. Blyet landede hårdt på bunden og da jeg trak det tilbage fandt jeg et stort område med fast bund uden grøde. Jeg valgte at fiske et par wraps kortere, og da taklerne var placeret, spoddede jeg 6 kilo 22mm DT N-Blend boilies ud over området.

– Lige efter midnat blev jeg vækket af bidmelderen, hvilket resulterede i en flot mørk spejlkarpe lige over 17 kilo – en super start! Mens jeg var ved at gøre rigget klar, var der bud efter midterstangen, og jeg kunne lande en 15 kilos spejlkarpe. Jeg fik kastet taklerne ud i mørket og fodrede med et par kilo boilies for at holde karperne på pladsen. Der gik ikke mange minutter, før bidmelderen skreg igen og nettet kunne løftes om en mindre skælkarpe. Jeg fik lagt taklet ud igen og havde kun lige lukket øjnene, da der igen var hug.

– Efter en længere fight kunne jeg denne gang nette en flot 18 kilos skælkarpe. Jeg lod fisken stå i nettet, mens jeg wrappede op – og pludselig var der hug på midterstangen. Straks kunne jeg mærke, at denne fisk opførte sig anderledes med færre hoved rusk og langsommere bevægelser. Karpen besluttede sig for at bruge vægten foran pladsen, og jeg blev nødt til at bruge ekstra pres for at holde den væk fra forhindringer, som kunne beskadige linen. Pludselig brød en massiv spejlkarpe overfladen, og jeg løftede nettet omkring den store fisk. Karpen var ekstremt bred over ryggen og vægten sagde over 32 kilo. Med et sidste hug inden solopgang, have jeg landet 6 fisk på en nat!

– Jeg havde ikke forestillet mig at det kunne fortsætte, men det lykkedes mig at få 22 karper på 7 nætter, med 7 over 20kilo. Jeg brugte Korda Longchuck Tapered hovedline for distance med Dark Matter tubing, Hybrid QC Lead Clips og 14cm German rigs. De var bundet på 25lb Dark Matter coated braid, med en ny test-krog, micro ring swivel og et medium hook bead. Et setup, der næsten aldrig kludrer, slutter han. Følg ham på Instagram her.

 

Friluftsland

 

Peder med sin flotte 18 kilos skælkarpe. Øverst ser du ham med den enorme 32 kilo spejlkarpe fra Gigantica.

Peder med sin flotte 18 kilos skælkarpe. Øverst ser du ham med den enorme 32 kilo spejlkarpe fra Gigantica.

Friluftsland

Vi kan bedst lide opdrætslaks – så længe vi ikke ved, hvad vi spiser

En blindsmagning fra Københavns Universitet viser, at vi danskere foretrækker smagen af både konventionelt og økologisk opdrættet røget laks over vildlaks. Men så snart vi ved, hvor fisken kommer fra, bliver billedet vendt på hovedet.

– Der ryger rigtig meget røget laks ned i danskernes indkøbskurve hvert år, fortsætter K.U. – Langt størstedelen af den røgede laks, der findes på butikshylderne stammer fra norske havbrug. De seneste år har de konventionelt opdrættede laks fra Norge dog fået et blakket ry og er bl.a. blevet berygtet for at indeholde medicin- og kemikalierester og for at forurene havmiljøet og sprede sygdomme til vilde bestande. Selvom hovedparten af lakse-sortimentet i køledisken er konventionelt opdræt, tyder det på, at vi danskere ikke er ligeglade med, hvilke forhold, som fiskene har levet under. Faktisk spiller vores viden om fiskenes produktionsforhold en stor rolle for, hvordan vi opfatter smagen af laksen. Det viser en undersøgelse af forskere fra Københavns Universitet.

– 92 danskere blev i undersøgelsen bedt om at smage henholdsvis konventionelt opdrættet laks, økologisk opdrætslaks og vildlaks. Første runde var en blindtest, hvor testpersonerne ikke vidste, hvilken type laks, der var tale om. I anden runde var de derimod informeret. Efter begge runder vurderede testpersonerne, hvor godt de syntes om produkterne.

Tradera

Forventninger smitter af på smagen

– I blindtesten vandt konventionel og økologisk opdrættet laks stort over vildlaks, der scorede markant lavere end de to øvrige produkter, er konklusionen fra K.U. – Yderligere var der en tendens til at konventionelt opdræt var mere vellidt end økologisk opdræt. Men da testpersonerne blev informeret om produktionsmetoden, blev billedet vendt på hovedet. Nu landede den konventionelle laks på sidstepladsen, mens vildlaksen indtog 2. pladsen og økolaksen 1. pladsen. Testen viser, at de forventninger, som folk har til et produkt på baggrund af den information, de får om det, påvirker deres samlede smagsoplevelse. For røget laks synes der at være en opfattelse af, at vildlaks bør smage bedre end konventionel opdrætslaks – men blindtesten afslørede, at folk umiddelbart foretrak smagen af den opdrættede laks, siger førsteforfatter og ph.d.-stipendiat Mausam Budhathoki, der udførte studiet som en del af sit speciale på Institut for Fødevarevidenskab.

Ifølge forskerne kan der være flere grunde til, at folk umiddelbart bedst kan lide opdrættet fisk.

– Et bud er, at folk er mest vant til både smagen og farven på opdrættet laks, da det klart er den type, som er mest tilgængelig på markedet. En anden grund kan være, at vildlaksen ofte smager af mindre, hvis den er mere mager end de opdrættede laks, som det var tilfældet her, siger Mausam Budhathoki.

Øh, hvad for en fisk?

Undersøgelsen, som også indeholder interview med fokusgrupper, afslører, at vi danskere ikke ved ret meget om de laks, vi sætter til livs. – Det lader til, at mange danskere er ret forvirrede over, hvad forskellene på de forskellige lakseprodukter rent faktisk er. Det er med god grund, da lakseproduktionskæden er lang og forholdsvis uigennemsigtig. Og der er mange faktorer, som kan påvirke opfattelsen af produktet – er der medicinrester i den? Kommer den fra en overfisket bestand? Har den levet et naturligt liv? Og hvad er fiskevelfærd egentlig? siger Helene Christine Reinbach, seniorforfatter og lektor ved Institut for Fødevarevidenskab, der fortsætter:

– I testen vinder vildlaks tydeligt point på oplysningen om dens herkomst. For den giver positive associationer om mere naturlighed og dermed også bedre dyrevelfærd og sundhed. Faktum er dog, at det kun er opdrætslaks, der kan opnå et økomærke i Danmark, som bliver givet efter strenge krav til bæredygtighed, sundhed og dyrevelfærd i produktionen. De fleste vilde laksebestande i vores del af verden er derimod i dårlig forfatning og har et højere indhold af miljøgifte end opdrættede laks.

Økolaksen vinder – men vi spiser den ikke ude i virkeligheden

– Mens mange slags økologiske fødevarer har gjort markant indhug i markedsandelen i Danmark de senere år på trods af deres højere priser, går det sløjt med salg af økologisk fisk – herunder laks. I begge runder af smagstesten scorede økolaksen højt, så forskerne mener, at der er et oplagt potentiale for producenterne af økologisk røget laks og andre stakeholdere.

– Der ligger en klar mulighed for promovering i at give forbrugerne mere info om de positive ting, der differentierer økolaks fra både konventionel laks og vildlaks. Man kunne fx putte mere information på pakkerne, der kan guide folk bedre både i forhold til bæredygtighed og sundhed. Samtidig bør sektoren arbejde på at øge tilgængeligheden af økofisk i de lokale butikker – i dag kan den stadig være svær at få fat på, slutter Helene Christine Reinbach.

Foto: Getty Images

 

Hvidovre Sport
Friluftsland

Eftermiddagstur i fjorden

– Jeg har netop været på en super eftermiddagstur i fjorden, som startede med en masse grønlændere i spektret 30 til 45 cm, men det stoppede jeg hurtig med, beretter Kim Christoffersen til Fisk & Fri. – Jeg valgte derfor et nyt spot med færre mindre fisk, hvor jeg så til gengæld fik denne smukke fisk, der huggede på en SG Sandeel. Havørreden blev selvfølgelig genudsat.

Har du selv været på kysten for at fiske efter havørred, så hører vi meget gerne om din tur. Send 10-15 linjer og et godt foto fra turen til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Tradera

 

Kim Christoffersen med dagens største fisk

Kim Christoffersen med dagens største havørred.

Friluftsland

PÅ GEDDETUR I BÅDEN

– For nylig smed jeg en besked til min kammerat Ronni, og spurgte om vi skulle ud efter nogle grumme gedder, og det var han selvfølgelig med på, så en søndag i november fik vi pakket hans båd og kørte mod vandet, siger Mads Davidsen.

– Vi var på vandet lige før solopgang, hvor vi sejlede imod det første spot, og der skulle der ikke gå mere end et par minutter, før jeg fik en rigtig fin gedde på den gode side af 95 cm, så det var lækkert. Herefter fortsatte fiskeriet sådan den næste halve time. Fiskene huggede hårdt og kontant. Jeg fik tre med den største på 103 cm og Ronni landede en ny PR-gedde på 99 cm, så et stort tillykke med den fine gedde.

– Af en eller anden grund døde fiskeriet fuldstændigt – også selvom vi fik søgt en masse vand af. Først klokken 12 skete der lidt igen, og en fin fisk på 101 cm kom nu i nettet. Det var dejligt, at der endelig skete lidt igen. Den følgende time fik jeg to fisk mere som også begge var lige over 90 cm. Alt i alt en super lækker dag, hvor der var fint med fisk og god størrelse på alle gedderne.

 

Geddefeber

Friluftsland

PONGO GJORDE UDSLAGET

– Så blev det endelig tid til nogle fisketure i det flotte vejr her i weekenden, fortæller Ulrik Møller. – Om Lørdagen var jeg ved Munkbro Put and Take, hvor jeg fik fire regbuer mellem 2,3 og 2,85 kilo: Jeg startede med et hvidt Pongo gummidyr fra FTM, og allerede i første kast var der fisk. Sikke en start at få. Allerede fire kast senere havde jeg fisk på igen, og den virkede til at være større, men faldt desværre af. Herefter udeblev huggene, så jeg måtte arbejde med forskellige farver og former af gummidyr, men der skete stadigvæk ikke noget. Jeg blev på pladsen, da der var svært at skifte, for der var mange lystfiskere ved søen i det gode vejr. Så kom jeg på Power Bait, og da jeg fandt hastigheden, så fik jeg to flotte mere . Til sidst prøvede jeg igen med det hvide Pongo gummidyr fra FTM, da der var blevet lidt mere plads, og så fik jeg dagens største på 2,850 kg – samt havde flere hug, som jeg missede. 

Søndagen skulle vise sig at være lige så svær – eller måske sværere: Dagen startede med, at jeg havde ret mange fisk som følgere, og for at lokke dem til at hugge, var jeg igennem temmelig mange ting, som de ikke vil bide på. Da jeg skiftede til et hvidt Pongo-softbait fra FTM, så sket der dog noget. Senere på dagen var det Power Bait, der skulle til for at få regnbueørrederne til at åbne munden. Alt i alt fik jeg tre fine fisk om søndagen med den største på 3.09 kilo, slutter han.

Har du selv været på fisketur i weekenden, så hører vi meget genre om dine fangster her på fiskogfri.dk. Send os et godt foto og 10-15 linjer til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Geddefeber

 

Det hvide softbait Pongo fra FTM var lige det, der skulle til for at få gang i det ret svære fiskeri her i weekenden.

Det hvide softbait Pongo fra FTM var lige det, der skulle til for at få gang i det ret svære fiskeri her i weekenden.

 

Et skift til stille, klart og koldt vejr giver ofte svære forhold, men på trods af det fik Ulrik Møller alligevel luret fire fine fisk fra Munkbro, der huggede på Pongo softbaits fra FTM.

Et skift til stille, klart og koldt vejr giver ofte svære forhold, men på trods af det fik Ulrik Møller alligevel luret fire fine fisk fra Munkbro, der huggede på Pongo softbaits fra FTM.

Friluftsland

PR-GEDDE PÅ FLÅD MED AGNFISK

– En ven skrev til mig her søndag morgen, om jeg ville med ud og fiske, fortæller Gustav Rose. – Jeg havde været ude at fiske i søen før, og jeg vidste, at der gik store gedder, da vi tidligere havde fanget nogle store derude. Desuden havde vi hørt, at der lige var blevet fanget en på over 10 kilo. Så det var bare med at pakke grejet og komme afsted.

– Da vi kom derned, så det megagodt ud. Vi gjorde nogle agnfiskestænger klar; én med prop og agnfisk samt én på bunden. Herefter sad vi og ventede. Lige pludselig kunne vi ikke se min prop, men vi kunne derimod se linen, der bare var på vej væk. Jeg gav den omtrent 10 sekunder og gav så modhug. Og så sad den der ellers. I første omgang troede vi, at det var en 5 kilos – højest, men da den kom i nettet, kunne vi godt se, at den var over en meter. Så vi fik taget billeder og satte den så ud igen, hvorefter den svømmede videre. 10 minutter efter var der hug på bundstangen. Gedden kom land, og her fik vi den målt til 102cm og 6,6kg. Alt i alt fik vi to på en meter – og det på trods af, at vi aldrig tidligere havde fanget en på over en meter.

 

Friluftsland

Friluftsland

FLOTTE FISK TIL TORSKEKONKURRENCEN

– Min lillebror og jeg var i går taget til Nordhavn for at deltage i torskekonkurrencen, som Hvidovre Sport havde arrangeret i samarbejde med Spar Lystfiskeri, beretter Silas Pelle Jensen. – M/S Fyrholm, Øby og Skipper var fyldt med glade og spændte lystfiskere klokken 07.30, da der sku trækkes lod om pladserne. Min bror og jeg var heldige at få en plads i agter som ønsket.

– Klokken 08:00 sejlede vi ud. Skipper H.C satte kursen nordpå, hvor imod de andre både valgte at blive omkring København. Og det var det der sku til, for vi startede ud med en masse torsk imellem 2-3kg. Ikke længe gik der før skipper prøvede et nyt sted, og her var for alvor det, som vi søgte – nemlig store, flotte torsk! Først blev der fanget fine torsk på 4.0kg og 4.9 oppe i stævnen, og den største var der mange, der troede, ville blive vinderfisken.

– Vi prøvede at tage et drev mere over samme sted, og der fik jeg en torsk på, som jeg troede var en undermåler, da den bare fulgte med hele vejen op. Men – da jeg får den lige under båden tager den et voldsomt udløb, og selvom bremsen var spændt helt, så stoppede den ikke. Jeg var sikker på, at jeg var røget i skruen. Så hurtig som jeg er, råber jeg efter noget at skære linen med. Det var nok godt, at der ikke stod en klar til at skære, for et par sekunder efter stopper udløbet og jeg kan mærke, hvordan den slår med hovedet dernede, så vidste jeg det var en god størrelse. Op kom den og vægten sagde 5.8 kilo. Den vidste jeg godt ville blive svær at slå for de andre. Men, men, men – allerede i næste stop blev den slået af en Jan Godsk, som vandt med en fisk på 7.8kg. Alt i alt en super god tur med mange store torsk og godt selskab.

 

Geddefeber

 

Jan Godsk med konkurrencens største torsk.

Jan Godsk med konkurrencens største torsk.

 

Friluftsland

SVENSK STORGEDDE I STEDET FOR KNUDE

– Nogle af mine venner og jeg fra svenske Forshaga Fiskeadamin, tænkte at vi skulle prøve et nyt spot efter knuder, så vi gik på Google Maps, fortæller danske Axel Knudsen. – Der fandt vi så et spot i Klaraälven, som så godt ud. Da vi kom hen til det spot, vi ville prøve, satte vi camp op og fiskede i cirka to en halv time. Der skete dog ikke noget, så vi rykkede lidt nedstrøms. Allerede efter cirka 15 minutter, kunne jeg høre, at der var en bidmelderklokke, som ringede, hvorefter jeg tog stangen og satte krogen.

– Desværre blev knuden ikke på krogen, for den faldt af efter 15 sekunder, så jeg kastede ud igen. Der var stille i meget lang tid, men klokken 19 kom der en lille lyd fra min stang igen. Jeg tog den i hånden – lige som ved størfiskeri, når man ikke lige er hurtig nok til at sætte krogen. Jeg mærkede ikke umiddelbart ikke noget, så jeg satte den tilbage i stangholderen. Der gik nok cirka 3 minutter, så ringede bidmelderen igen – denne gang kraftigt, så nu tog jeg min stang og gav løsline, for knuder skal have lidt tid.

– Linen løb hurtigt ud, så jeg satte krogen. Det var tungt, så jeg råbte til min makker, at det var en god en! Straks kom @skogsidioten løbende og fandt knudenettet frem. Inden længe stod han klar til at nette monsteret, men fisken var langt fra klar til at blive landet. Den rev bare line af hjulet hurtigere, end vi havde prøvet før. Til at starte med tænkte vi, at det måtte være en stor sandart eller en laks, for spottet vi fiskede på, er kendt for netop store laks og sandart. Efter en lang kamp med lange udløb kom en stor gedde op til overfladen. Nu gik @skogsidioten i panik og løb op til bilen for at finde et meget større net, og til sidst lykkedes det os at få den sikkert i land.

– Vi fandt en stor blød vinterjakke og lagde den våde landingsmåtte på – bare for at være sikker på, at gedden ikke slog sig. Den flotte gedde vejede 11,34 kilo og var 116 cm, så det var en ny PR. Efter et hurtigt foto bar vi den sammen ned til vandet og slap den fri. Gedden svømmede langsomt ud af syne med hovedet opstrøms. Kort efter begyndte det at styrt regne, og så vi tog hjem.

 

Friluftsland

Friluftsland

PÅ TORSKETUR MED JAWS

– Onsdag morgen mødtes 15 mænd på Vedbæk Havn. Nogle med overdådige fiskeudrustninger – andre med lidt mere improviseret udstyr. Sådan lyder det fra Jesper Hvidkjær Pedersen. – Dagen stod på kuttertur med MS Jaws. Vejrudsigten sagde tiltagende vind og regn fra middagstid, så de vandtætte heldragter var bestemt at foretrække.

– Tirsdag aften fik jeg en SMS om, at det ikke var en pirketur vi skulle ud på, som jeg forventede, men at jeg skulle medbringe en kastestang. Heldigvis har jeg en 100 kroners teleskopstang liggende, så den fik lige et ordentligt hjul på og så afsted. Jeg havde aldrig brugt kastestænger på en kuttertur, men det skulle jo prøves. De mest erfarne riggede hurtigt til med kastestænger og gjorde klar til at sætte børsteorm på. Andre tog, hvad de nu kunne finde med en passende vægt på mellem 20 og 50 gram for at kaste ud, synke til bunds og trække ind tæt på bunden for at gå efter torsk. Jeg havde ikke noget at vælge imellem, så jeg satte min gamle ABU Garcia Toby Salmo 30 gram på og fandt hurtigt ud af, at den enten skulle højt med vinden eller meget fladt vinkelret på vinden. En lidt bedre stang havde nok givet lidt bedre kast.

– Båden lå på seks meter vand ud for Eremitageslottet. De andre deltagere så meget målrettede ud og kastede med mindre og tungere blink, så allerede efter tredje kast besluttede jeg mig for at låne mig til noget, der lignede de andres, og som ikke blev taget så meget af vinden. Jeg ville dog lige kaste et par gange mere, og det var heldigt nok, for det gav en rimelig torsk på 1800 gram, der blev hevet op som dagens første fisk.

– Min kammerat Dennis og jeg var de eneste på kutteren der hev torsk op. I alt fangede vi 5 stk. Vi satte dog de to mindste ud igen, da der ikke var meget kød på, selv om de er lovlige. Så kan de passende blive kæmpestore, til vi atter tager på torsketur. De resterende deltagere hev skrubber op, og der var vist nok til hele familien. Rekorden var 15 skrubber. Mine torsk blev kogt og serveret med friske kartofler, hollandaisesauce og broccoli. Resten blev frosset til fiskefrikadeller. Tak til Kruger Veolias personaleforening for at jeg måtte snige mig med.

 

Tradera

  

En af de fine torsk fra turen med Jaws. Her er det Dennis med dagens største torsk.

En af de fine torsk fra turen med Jaws. Her er det Dennis med dagens største torsk.

 

Så er der serveret. Kogt torsk med smør og krydderier, friske kartofler og hollandaisesauce – JATAK

Så er der serveret. Kogt torsk med smør og krydderier, friske kartofler og hollandaisesauce – JATAK

Friluftsland