– En ven skrev til mig her søndag morgen, om jeg ville med ud og fiske, fortæller Gustav Rose. – Jeg havde været ude at fiske i søen før, og jeg vidste, at der gik store gedder, da vi tidligere havde fanget nogle store derude. Desuden havde vi hørt, at der lige var blevet fanget en på over 10 kilo. Så det var bare med at pakke grejet og komme afsted.

– Da vi kom derned, så det megagodt ud. Vi gjorde nogle agnfiskestænger klar; én med prop og agnfisk samt én på bunden. Herefter sad vi og ventede. Lige pludselig kunne vi ikke se min prop, men vi kunne derimod se linen, der bare var på vej væk. Jeg gav den omtrent 10 sekunder og gav så modhug. Og så sad den der ellers. I første omgang troede vi, at det var en 5 kilos – højest, men da den kom i nettet, kunne vi godt se, at den var over en meter. Så vi fik taget billeder og satte den så ud igen, hvorefter den svømmede videre. 10 minutter efter var der hug på bundstangen. Gedden kom land, og her fik vi den målt til 102cm og 6,6kg. Alt i alt fik vi to på en meter – og det på trods af, at vi aldrig tidligere havde fanget en på over en meter.

 

Owner

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This