jan 30, 2023 | Nyheder
– Jeg har været i sommerhuset på Langeland hele ugen, og fisket mere eller mindre alle dage, fortæller . – Det er gået OK, og jeg har fået et par fine fisk – bl.a. en burehøne på 2-3 kg. Undervejs har jeg forsøgt at veksle mellem nye pladser og spots, som jeg har fisket tidligere.
– I går startede dagen oppe ved Lillebølle på en ny plads som så rigtig spændende ud, men den gav desværre ikke noget.Talal Sadani Jeg valgte så at køre ned sydpå igen til en plads, som jeg har haft held med tidligere på ugen. Pladsen ligner ikke det helt store; det er et langt lige stræk på knapt en kilometer, men med en god varieret bund og nogle fine badekar.
– Der gik heller ikke mange kast, før jeg fik den første fisk – en fin blankfisk på lige knap målet. Det hjælper altid på humøret, når man finder dem, tænkte jeg! Jeg fiskede derefter hele strækket i gennem uden hverken at mærke eller se noget som helst.
– Så tog jeg en lille pause, og skiftede agn til en lille sandeel wobler, som Thomas fra Fiskeri og Natur butikken i Odense havde været venlig at male til mig i nogle farver, som jeg kan lide at fiske med. Jeg havde næsten fisket hele strækket tilbage igen, igen uden at mærke noget, og var begyndt at overveje at stoppe fiskeriet. Men heldigvis gjorde jeg ikke det, for få kast efter kom hugget.
– Vandet var meget klart, og stort set helt stillestående, så jeg kunne, se at der lige pludselig kom en stor havørred susende direkte mod min agn. Jeg nåede hverken at reagere med et spin-stop eller lignende. før den havde hugget og var begyndt at rulle sig voldsomt i overfladen. Da den endelig faldt til ro, var den heldigvis stadig kroget, og fighten begyndte. Og det var en fight, som man gerne vil have det, med lange og voldsomme udløb. Flere gange var den oppe og helt fri af vandet, men heldigvis sad krogen lige som den skulle, så efter en 15-20 minutter kunne jeg nette den – og der kom et kæmpe brøl fra en meget glad fisker.
jan 29, 2023 | Nyheder
Torben Kaas fra DSF (th) – her sammen med Poul Riboe fra Hvidovre Sport.
Gennem det seneste stykke tid er mere og mere jord med foreningsvand blevet opkøbt for store summer af private. Hvis udviklingen forsætter, risikerer vi, at det på sigt vil blive sværere og sværere for helt almindelige mennesker at få lov til at fiske på det vand, som titusindvis af frivillige lystfiskerarbejdstimer – samt Fisketegnsmidler og millioner af offentlige skattekroner har betalt for at genskabe som laksevand.
Vi stillet 4 skarpe om problematikken til formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund – Torben Kaas:
Hvad er DSFs generelle holdning til de opkøb vi har set på det sidste ved lakseåerne?
– Den gode tilstand i vores laksevande kan vi først og fremmest takke de mange frivillige for, siger Torben Kaas. – De har lagt tusindvis af timer i at genskabe vandløb af høj kvalitet med en god bestand af laks – ofte hjulpet på vej af offentligt støttede restaureringsprojekter. Det er i mine øjne helt forkert, at man uden videre kan komme udefra og købe de frivillige og offentligheden ud af fiskeriet og adgangen til områderne. Vi skal tværtimod værne om foreningernes og dagkortbetalernes adgang til laksevandet og den mulighed, det giver stort set enhver for at prøve kræfter med godt laksefiskeri.
Har DSF taget kontakt til opkøberne – og diskuteret mulighederne for at fiskeriet vil kunne åbnes op og på den måde komme alle til gode?
– Jeg tror på, at de her ting skal løses lokalt – hvis vi kommer ind fra sidelinjen, er det ikke altid, tingene bliver bedre af det, fortsætter Torben. – Men vi er gerne med, hvis der er behov for det, og vi har været med til at lukke op for, at dialogen om fiskevand er blevet genoptaget mellem lodsejere og foreninger. For mig er dialog altid det rigtige første skridt, men dialogen skal være direkte mellem foreningerne og lodsejerne. Jeg oplever generelt lodsejere som folk med stærk lokal forankring, og nogle af dem må være påvirkelige over for argumenter om lokal aktivitet og lokalbefolkningens mulighed for at nyde åerne.
Hvad er DSFs bud på hvad man fremadrettet kan gøre for at hindre at denne udvikling fortsætter?
– Vi har ikke en trylleformel her, understreger Torben. – Hvis vi havde, så havde vi for længst sat den i værk. Jeg kunne godt tænke mig, at offentlige støttekroner altid gives på en forudsætning om offentlig adgang til de støttede områder – ikke nødvendigvis gratis adgang men i hvert fald adgang på betingelser, som de fleste kan være med på. Og så mener jeg som sagt, at man er nødt til at tage dialogen og eventuelt samle alliancer i lokalområderne, så lodsejerne bliver opmærksomme på, at deres salg af jord og fiskeret har betydning for mange andre – Brugsen, campingpladsen, kroen, lokale lystfiskere og foreningslivet, grejbutikker osv.
Har DSF kontaktet politikerne og gjort opmærksom på det absurde i private opkøbere kan få eneret på fiskeri der er frugten af tusindvis af frivillige arbejdstimer og offentlige midler gennem årtier?
– Vi har et nyt Folketing og en ny regering. Vi er i sving med at hilse på dem alle og finde ud af, hvad vi kan komme igennem med for dagsordener. På vores liste står en lang række temaer, som alle presser sig på, og det gør det her spørgsmål også. Det er min oplevelse, at vores politikere generelt bekymrer sig om, hvad der sker i vores yderområder, hvor laksefiskeriet jo i al væsentlighed findes, så der er en vis lydhørhed. Det vi mangler, er gode løsningsforslag, som ikke gør op med den private ejendomsret, slutter Torben.
jan 28, 2023 | Nyheder
– Forleden gik årets første tur til Stevns i søgen på de flotte blanke havørreder – og det med succes! Sådan lyder det fra Jonathan Ipsen. – Trods det kolde vand og forsigtige fisk lykkedes det i alt at få fire fine fisk over netkanten med den største på 54,5cm, hvilket indtil videre gav min bror Benjamin æren af at bære “Guldfisken”, som er præmien for en lille ny intern konkurrence om den længste fisk i fin kondi gennem året. Hvorvidt Guldfisken måske skifter den ejer på næste tur kan du følge med i her.
Er du vild med at fiske havørred, så husk at der på fiskogfri.dk´s artikelarkiv ligger masser af fede artikler om emnet – dels artiler om hvordan man fisker samt hvor man fisker. Tjek alle Fisk & fris kystartikler her.
jan 28, 2023 | Nyheder
Det går mildest talt ikke godt for brakvandsgedderne i Østersøen. Det har lystfiskerne vidst længe, men nu er det også eftervist i et større videnskabeligt studie – “A Pan-baltic assesment of temporal trends in coastal pike populations” fra det videnskabelige tidsskrift Fisheries Research. I studiet, som er foretaget af Jens Olsson og en række andre forskere, kan man ved at analysere 59 forskellige tidsserier fra Østersøen tydeligt kan se, hvor slemt det faktisk står til:
Bestandsudviklingen er tydeligt negativ i den centrale og sydlige del af Østersøen, og i de områder, hvor populationerne er gået ned, er det med reduktioner i spektret 12 – 100 %. De eneste steder, hvor der spores fremgang, er i Estland samt det nordlige Finland.
Forskerne opfordrer til, at man omgående tager hånd om situationen – og arbejder på yderligere data, der kan kaste mere lys over problemstillingen.
Læs mere om studiet her.
FOTO: JENS BURSELL
jan 27, 2023 | Nyheder
Solskinsbars eller sunshine bass, som de også hedder, forbindes ofte med højere aktivitet, når det er varmt, men de kan også sagtens fiskes om vinteren. En af dem, der har haft held med netop dette forehavende er Mads Bauer:
– I dag valgte jeg at tage en dagstur til Aalsbogaard, og dagen stod på spotfiskeri, beretter han til Fisk & Fri. – Allerede cirka fem minutter efter ankomsten spottede jeg den første bass, og i andet kast efter solskinsbarsen bed den på. Efter små to minutters fight fik jeg den på land. Fisken, som vejede 1,19 kilo huggede på et sort/orange Fidus blink.
– Omtrent 10 minutter efter spottede jeg bass nummer to, og allerede i første kast sad den der, men den leverer en del længere fight end den første, jeg fangede. Fisken vejede 1,30 kilo, og blev fanget på orange/grøn Fidus. To mega fede fights – og en perfekt dag ved søen.
Du kan læse mere om fiskeriet ved Aalsbogaard Lystfiskersøer her.
jan 26, 2023 | Nyheder
Bjarne Lehne er som vi skrev på fiskogfri.dk forleden desværre gået bort alt for tidligt. Der er nu kommet dato på bisættelsen – og i stedet for blomster ønsker Bjarne, at pengene skal gå til fiskeriet. Han kone skriver i dag følgende:
– Min elskede mand Bjarne Lehné gik desværre bort mandags den 23.1.2023
Jeg ved, at han var en mand som ikke kun var betydningsfuld for os som familie men også for mange mennesker og mange var betydningsfulde for ham. Derfor vil vi efter Bjarnes eget ønske invitere alle til bisættelse – torsdag 2.2.2023 kl. 13 i Sorø kloster kirke.
Dem som kendte Bjarne ved, at han var en storslået mand som bestemt aldrig gik stille med dørene. Derfor inviterer vi efterfølgende alle som har lyst til pølser og fadøl i Lynge forsamlingshus Topshøjvej 2, 4180 Sorø, så vi sammen kan mindes Bjarne og sende ham godt afsted.
Bjarne var jo en natur mand som ønskede fisk i stedet for blomster. Derfor vil vi opfordre at man i stedet for at købe en blomst donere et beløb til en nystartet Fladfiskeforening. Med hjælp fra SSK fandt vi en forening der er i Bjarnes ånd. Det kommer til at gå til Østdanmarks Fladfiskeforening som er en nystartet forening for at fremme udsætning af fladfisk i Danmark.
Pt. klækker de pighvar ud hos Den Blå Planet, som skal sættes ud 2-3 steder på Sjælland. Men det er kun starten. Man kan læse mere om dem på www.odff.dk
Det ønskede beløb kan overføres til Boxen via MobilePay, man indtaster det beløb man vil donere og skriver nr. 4469RC.
Bedste hilsner fra hele familien.
PS: Da Bjarnes sidste ønske var at hans aske blev spredt over Øresund, bliver dette et event der senere bliver lagt op i samarbejd med SSK.
jan 26, 2023 | Nyheder
– En fridag i dag blev til jagten på den store overspringer med fluegrejet, fortæller Poul Steen Larsen. – Forholdene så gode ud, da jeg ankom til pladsen. Der var godt med svæv i vandet samt gamle dønninger. Jeg havde også hurtigt en følger, og lidt senere fik jeg en undermåler.
– Cirka en halv time senere var der en fisk, som tog min flue helt ud i kastet, og så var der bare fast fisk med det samme ind jeg begyndte at strippe linen ind. Den gik i overfladen med det samme, og jeg kunne straks se en stor blank side. Det var lige den fisk, jeg kom efter, så pulsen røg direkte op på 120.
– Fisken gik længe rundt, som det passede den – lidt ind og så ellers ud igen. Nogle gange blot 10 meter, andre gange 25 meter men i et stille og roligt tempo. Efter cirka 10 minutter blev den til at tale med, og til sidst kunne jeg kane den ind – efterfulgt af et højt jubelråb. På stranden lå en 74 cm sølvbombe! Så bliver det ikke meget bedre. Havørreden tog fluen guldbassen fisket som ophænger. Knæk og bræk derude, slutter han og tilføjer, at fisken skal tilmeldes Kinetic Fiskecup 2023. Læs meget mere om de mange fede præmier her.
Så bliver de ikke flottere. Her ser du Poul Steen Larsens fantastiske havørred, der huggede på en Guldbasse fisket som ophænger på fluestangen. Fisken deltager i Kinetic Fiskecup 2023.
jan 26, 2023 | Nyheder
Foreningen Danske karpe- og Specimenfiskere har over de sidste par år fået tilført masser af frisk energi – dels i form af nye medlemmer, men også i form af en super aktiv bestyrelse, der virkelig rykker for at få sat gang i aktiviteterne. Det har både resulteret i et velspækket program for medlemmerne – et facelift til bladet ”Karpen” – samt en helt ny fed hjemmeside, der netop er gået i luften.
Blandt de kommende arrangementer er Mini-Fishin den 24 februar, Kanal Karpe Cup den 6 april og en fællestur til Belgien i august.
Se Danske Karpe- og Specimenfiskeres nye hjemmeside her, hvor du også kan melde dig ind i foreningen.
Karpefiskeriet giver mulighed for masser af felthygge og naturoplevelser samtidigt.
jan 26, 2023 | Nyheder
DTU Aqua har på fiskepleje.dk netop publiceret et studie, der viser en overraskende høj strejfrate bland havørreder fra Villestrup Å ved Mariager Fjord.
– Undersøgelsen ved Mariager Fjord viste, at mere end en tredjedel af havørrederne vendte tilbage til andre vandløb, end det de selv var vandret ud fra, lyder det. – Denne nye viden viser, at der stadig er meget vi ikke ved om en af Danmarks mest undersøgte fiskearter.
– 37 % af alle de havørreder, som vendte tilbage til et af de fire vandløb, vandrede op i et andet vandløb end dét, de var vandret ud fra, udmelder forskerne. – Det betyder, at mere end en tredjedel af havørrederne fra Villestrup Å strejfede til andre vandløb, end de selv stammede fra. Det er den højest dokumenterede strejfningsrate hos vilde havørreder i verden. Lignende høje strejfningsrater er tidligere kun fundet hos opdrættede og udsatte ørredsmolt i Sverige.
– Resultaterne fra denne undersøgelse indikerer, at alle havørreder fra Mariager Fjord kan udgøre én samlet bestand, selvom de kommer fra forskellige vandløb, konkluderer DTU Aqua. – I så fald kunne havørredbestanden i nogle tilfælde dermed have gavn af at blive forvaltet som én bestand. Derudover ved vi faktisk ikke, hvilke faktorer der bevirker, at nogle fisk strejfer, mens andre ikke gør det, hvordan det påvirker populationsdynamikken, eller hvor udbredt det er i andre bestande. Der er derfor stadig mange ting at undersøge om strejfning hos havørreder i Mariager Fjord og hos andre havørredbestande.
Læs mere om undersøgelserne på fiskepleje.dk her
