SPORTEX PÅ DANISH FLY FESTIVAL 2023

– I går klokken 10.00 lokkede portene atter op for Danish Fly Festival 2023. Blandt de mange spændende og veloplagte udstillere var Sportex, der nok især er kendt for for deres kompromisløse high-end stænger, der er i absolut verdensklasse.

– Det er første gang at Sportex og Climax, som producerer liner, er repræsenteret på Danish Fly Festival. På vores stand var der især stor interesse for for Sportex 2 fluestangs serien, men både den prisvenlige Kyanite og vores high end model Synoris, hvor klingen er produceret i intet mindre end T1000 kulfiber, vakte meget stor interesse. Vi står klar igen her til morgen klokken 10 til en god snak eller en test af vores fluestænger, slutter Anders fra The Fishing Company, der har agenturet på Sportex og Climax i Danmark.

Danish Fly Festival 2023 har åbent fra 10-16.00 i dag.

 

Hvidovre Sport

Tradera

EN GROV HAVØRRED OVER BLØD BUND

– En tilsyneladende stille tur til noget fjordlignende vand med blød bund tog pludselig en hektisk drejning, fortæller Martin Bosen. – Jeg var ude med en kameramand og skulle optage havørredfilm til Youtube, og de første par timer skete der absolut intet – og vi så ingen livstegn.

– Efter en pause på land for at få varmen stod jeg og lavede nogen små korte kast, indtil kamera manden var klar. Pludselig så jeg noget bag min agn og råbte til ham, at han skulle begynde at filme. Jeg lagde et kast mere, og bum så var der action. Jeg fik landet fisken og lavet et cirka mål i vandet, som var +70 cm. Havørreden havde været i åen og blev selvfølgeligt nænsomt genudsat efter et par hurtige skud. Den fulde fight mm. kan ses i næste uge på Youtube kanalen Flexfishing. Knæk & Bræk.

 

Hvidovre Sport

Tradera

DANISH FLY FESTIVAL 2023: FOREDRAG MED JENS BURSELL LØRDAG KL 12

Til Danish Flyfestival 2023, kan du i morgen lørdag den 4. marts klokken 12 møde Jens Bursell, der i et foredrag klokken 12.00 løfter sløret for en række helt nye flueteknikker, der på en ekstremt simpel måde vil give dig markant flere fisk på land på en mere skånsom måde end større enkeltkroge.

Blandt de nye super effektive og skånsomme teknikker, der forklares til foredraget, er fiskeri med kystfluer bundet på forskellige typer af Claw Fly Shanks – der kan fiskes både løst hængslet med rapala knude – eller som en in-line flue med krogen dinglende løst under fluen. Til foredraget får du forklaring på, hvorfor fluemontager med små trekroge giver en langt større landingsrate end de større enkeltkroge – og du får også en guide til brugen af de lidt ældre teknikker som Releasefly Connectors og L-rigs på rørfluer.

Flere af førstnævnte teknikker er som skabt til fiskeri med kystfluer i 2-6 cm klassen – eksempelvis rejefluer, men i modsætning til de traditionelle rejefluer på større enkeltkroge er det med flere varianter af disse systemer let at foretage afkrogning 100 % under vand med en push-back disgorger. Hvordan det gøres vises i praksis til foredraget, og teknikkerne demonstreres ligeledes på Fisk & Fris stand samme dag, hvor Jens Bursell bukker Claw Fly Shanks – der enten kan købes løse eller bundet med fx Polar Magnus eller Høtyven af de to dygtige fluebindere Erik Tveskov og Peter Rødsgård.

Hvis du ønsker det kan du købe håndbundne færdigt monterede med forfang, krog og micro solid-ring, der laves efter dine ønsker på standen, så du bare kan binde det for enden af dit forfang og fiske med langt større chance for rent faktisk at lande fisken, når den endelig hugger. 

På Fisk & Fris stand finder du endvidere et udvalg af produkter fra releaserigshop.com, hvor du blandt andet kan købe forskellige kystrørfluer, Releasefly Connectors, materialer til det nye Claw-Fly system – samt forfangsmaterialer og Owner kroge med 25 % rabat.

På Fisk & Fris stand signerer Jens Bursell den nye 2022 udgave af kystbogen ”Havørred – Refleksioner på kysten” – hvor der blandt andet er en stor fluesektion af Rasmus Ovesen – samt et stort afsnit af Jens Bursell, hvor ovennævnte nye teknikker beskrives udførligt i detaljer. Bogen er nedsat fra 379 til 349 kroner – og tilbuddet gælder begge hele messen.

Vi ses på Danish Fly Festival 2023.

 

Friluftsland

Tradera

FLY FESTIVAL: OWNER TREKROGE TIL 25% RABAT PÅ FISK & FRIS STAND

På Fisk & Fris stand kan du til Danish Fly Festival købe de suverænt skarpe og stærke Owner trekroge i udvalgte størrelser til hele 25 % rabat:

Owner ST36 BC X – i str 16,14 og 12 samt 8 og 6 til geddefluer: 52 kr/pk (den perfekte standartkrog til ørred med rørfluer, L-rigs, releasefly connectors og claw shank fluer.

Owner STX 38 ZN med TAFF wire i str 10, 12 og 14:  66,5 kr/pk (den helt nye super stærke og skarpe samt ekstremt lette krog fra Owner til både laks og ørred)

Owner STN – 46 BC med 2X wire i str 8,10,12 og 14: 59 kr/pk (den super stærke Owner trkeorg der er som skabgt til lakserørfluer, L-rigs og helikopter rigs)

Krogene sælges til rabat så længe lager haves.

På standen vil du også kunne købe Releasefly Connectors kraftigt nedsat fra 39 kr/pk til 29 kr/pk

På standen vider du desuden alt indenfor takeldele, forfang og rig-bits til release takler og småkrogsmontager fra releaserigshop.com. Lørdag har du mulighed for at få håndbundet forfang og modificeret fluer til fiskeri med L-rigs, Releasefly Connectors og forskellige typer af Claw Fly Shanks. 

 

Tradera
 

 

 

 

 

Tradera

FLOT HAVØRRED NAPPER SØLVPILEN

– Forleden skulle jeg med en god kammerat for første gang ud og prøve fiskeri efter havørred på kysten i waders, fortæller Kristian Larsen. – Jeg havde endnu ikke haft helt med, at fange en havørred, og det skulle ændres.

– Vi drog afsted tidlig morgen og startede i toppen af Stevns, hvorefter vi ville afsøge vandet derned af. Vi kom længere og længere sydpå og efter timer uden og mærke til fisk, var håbet ved at svinde ind. Men – da vi kom hen til det sidste spot, så skete der noget. Allerede i det første kast min kammerat tog, var der bid. Jeg tog også et par kast og mærkede straks, at de var oppe og nippe til blinket. Nu var adrenalinen og håbet tilbage igen.

– Fiskeriet fortsatte, og vi kastede videre, men desværre var der igen helt dødt, og håbet begyndte så småt at svinde ind igen. Vi var egentlig på vej til at køre hjem igen, og jeg skulle bare lige prøve et sidste kast med mit nye Westin Sølvpilen blink i Chartreuse Diamond farven. Efter andet kast, så var den der: Stangen buede, og havørreden gav en fin fight. Den kom tættere og tættere på, og snart gik det op for mig, at det langt fra var en på mindstemålet. Det var et stort og flot eksemplar. Den kom efter lidt tid i nettet, og så kunne jeg igen trække vejret.

– Jeg fik målt og vejet havørreden, og den var intet mindre en 63 cm med en vægt på 2,8 kg. Så nu er jeg blevet tændt på fiskeriet efter havørred med waders, men jeg ved også, at det nok bliver svært og få en ny PR, men det er det, som er målet nu. 

 

Friluftsland

Tradera

EN KØLIG STØRFIGHT

– Jeg er stadig ret ny i fiskeverdenen, og var egentlig mest med ved Blue rock forleden, fordi Mikkel lige var begyndt at fiske stør, skriver Ann Ingildsen. – Jeg er dog generelt til den lidt nørdede side, så at lære og opleve nyt, var bare fedt. – Vi ankom omkring 11.00, og det var da ikke, fordi vejret var på vores side. Der var faktisk jævn storm med hård sidevind samt snevejr, men vil du fiske, så kender du vilkårene… Vi begyndte at rigge til, og jeg havde hørt man skulle bruge nogle pop-up’s som ville flyde i vandet. Mikkel havde rigget til med en enkel, men tænkte at det lignede der var plads til 2 pop ups, så satte en orange og hvid på med Spicy salmon. Der gik et par timer, Inden min bidmelder endelig alarmerede, og så var jeg ellers klar til at tage kampen op med lidt guidning fra sidelinien et par gange, men ind kom min nye pr på ca 23 kg. En fed oplevelse. Knæk og bræk derude

 

Friluftsland

Tradera

KORT FYRAFTENSTUR GIR´ BONUS

– Rene Hansen har været ude på en kort fyraftenstur forleden på kysten: – Jeg har lige været på min første tur til yderkysten med det nye blink lavet af Troldmændene fra Nakskov – Kenneth Henriksen & John Larsen. Vejret var let pålandsvind med solen tændt fra en skyfri himmel. Der var fint svæv i vandet og krusninger på toppen, og de første fisk var undermålere på det nye blink Facetten i 15gram, så det virker i hvert fald. Herefter var det kaffe tid, og der var blødt brød til… Jeg kiggede lidt på de nye gennemløbere – bl.a. den rød/brune med navnet Facetten i 15 gram. Den skulle da have en chance inde på det lave vand, og bom så kom der et tungt hug 20 meter ude efterfulgt af et langt udløb. Endelig en god fisk, men så længe den var i vandet, var det den, som bestemte. Der var lidt tovtrækkeri frem og tilbage, indtil den gav op og landede i nettet. Det var en 67cm blank havørred på 3,2kg på det nye blink.

Husk, at du kan læse masser af store artikler om kystørredfiskeri i Fisk & Fris artikelarkiv her.

Få det samlede overblik over alle teknikker med spin, flue og bombarda samt kystfiskeriet anno 2023 i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten” – her (REKLAME).

 

Friluftsland

Tradera

MØD FISHMADMAN PÅ FISK & FRIS STAND TIL DANISH FLY FESTIVAL 2023

I den kommende weekend afholdes Danish Fly Festival 2023 i Kolding. Her vil du blandt andet kunne møde Jesper Fohrmann (nederst) og Per Fischer (ovenfor) fra Fishmadman. Jesper står for foredrag og fluebinding på “Fluepodiet”, hvor han demonstrerer sin helt nye Pixel-head teknik. Per Fischer vil du kunne finde på Fisk & Fris stand i Hal 1, hvor der vil der være flere forskellige dygtige fluebindere, som kikker forbi og binder fx geddefluer og musefluer. Der vil også være salg af de vigtigste remedier til laksetørfluer, hitch fluer samt andet godt til den nysgerrige fluefisker. Fishmadman afholder desuden en spændende konkurrence på standen, hvor du kan vinde fluebindingsmaterialer til riffling hitch og andet godt!

På fluepodiet demonstrerer Jesper Fohrmann sin nye pixelhead-teknik.

På fluepodiet demonstrerer Jesper Fohrmann sin nye pixelhead-teknik.

 

Jespers foredrag – “De svære Laks” afholdes søndag klokken 11.30-12.00. I foredraget vil du som titlen antyder, blive klogere på de svære laks – samt kunne høre om, hvorfor riffling hitch blev kaldt for – “hitchcraft” af Orri Vigfusson.

På standen vil du om lørdagen også kunne møde Jens Bursell, der i forbindelse med Danish Fly Festival lancerer en helt ny type af fluemontager. Alt dette kan du læse meget mere om på fiskogfri.dk senere på ugen.

Tjek Fishmadmans hjemmeside her.

Læs mere om Danish Fly Festival 2023 her.

 

Friluftsland

 

Jesper Fohrmannn fra Fishmadman giver søndag foredrag om "De svære laks".

Jesper Fohrmannn fra Fishmadman giver søndag foredrag om “De svære laks”.

Tradera

KINETIC FISKECUP: HVID STØR PÅ LYSFLÅD

– I går var det så startskuddet på størfiskeriet for mit vedkommende, fortæller Mikkel Nørgaard til Fisk & Fri. – Jeg fik derfor købt mit første stør-fiskesæt hos Herning Fiskepark.

– Vi blev enige om, at flådfiskeri med knæklys var vejen frem for mig, hvis ikke jeg skulle købe mig helt fattig på alt det grej. Nåh – men så var det ellers ud med taklet, hvor jeg havde et stykke regnbueørred på, som jeg selvfølgelig havde fanget dagen inden. Og efter små 30 minutter blev min stang da testet, skal jeg love for! Men hvalen var bestemt ikke klar på at skulle fotograferes lige i dag – for helvede en fight den gav. Efter en lang fight med bæstet kom den endelig op på land. Den hvide stør vejede 20 kilo, og jeg vil gerne tilmelde fisken til Kinetic Fiskecup 2023.

Læs meget mere om konkurrencen og præmierne her.

 

Hvidovre Sport

Tradera