Til Danish Flyfestival 2023, kan du i morgen lørdag den 4. marts klokken 12 møde Jens Bursell, der i et foredrag klokken 12.00 løfter sløret for en række helt nye flueteknikker, der på en ekstremt simpel måde vil give dig markant flere fisk på land på en mere skånsom måde end større enkeltkroge.

Blandt de nye super effektive og skånsomme teknikker, der forklares til foredraget, er fiskeri med kystfluer bundet på forskellige typer af Claw Fly Shanks – der kan fiskes både løst hængslet med rapala knude – eller som en in-line flue med krogen dinglende løst under fluen. Til foredraget får du forklaring på, hvorfor fluemontager med små trekroge giver en langt større landingsrate end de større enkeltkroge – og du får også en guide til brugen af de lidt ældre teknikker som Releasefly Connectors og L-rigs på rørfluer.

Flere af førstnævnte teknikker er som skabt til fiskeri med kystfluer i 2-6 cm klassen – eksempelvis rejefluer, men i modsætning til de traditionelle rejefluer på større enkeltkroge er det med flere varianter af disse systemer let at foretage afkrogning 100 % under vand med en push-back disgorger. Hvordan det gøres vises i praksis til foredraget, og teknikkerne demonstreres ligeledes på Fisk & Fris stand samme dag, hvor Jens Bursell bukker Claw Fly Shanks – der enten kan købes løse eller bundet med fx Polar Magnus eller Høtyven af de to dygtige fluebindere Erik Tveskov og Peter Rødsgård.

Hvis du ønsker det kan du købe håndbundne færdigt monterede med forfang, krog og micro solid-ring, der laves efter dine ønsker på standen, så du bare kan binde det for enden af dit forfang og fiske med langt større chance for rent faktisk at lande fisken, når den endelig hugger. 

På Fisk & Fris stand finder du endvidere et udvalg af produkter fra releaserigshop.com, hvor du blandt andet kan købe forskellige kystrørfluer, Releasefly Connectors, materialer til det nye Claw-Fly system – samt forfangsmaterialer og Owner kroge med 25 % rabat.

På Fisk & Fris stand signerer Jens Bursell den nye 2022 udgave af kystbogen ”Havørred – Refleksioner på kysten” – hvor der blandt andet er en stor fluesektion af Rasmus Ovesen – samt et stort afsnit af Jens Bursell, hvor ovennævnte nye teknikker beskrives udførligt i detaljer. Bogen er nedsat fra 379 til 349 kroner – og tilbuddet gælder begge hele messen.

Vi ses på Danish Fly Festival 2023.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This