SØLV: EN FLOT HAVØRRED FRA PRØVESTENEN

Lennardt Kilde og Jesper Matz tog lørdag morgen til et super godt fiskespot i København – nemlig Prøvestenen. – Det var en uforglemmelig dag, hvor det duftede af forår, og solen skinnede ekstra meget på Lennardt. Jesper spottede en stor fisk, og få minutter efter fik Lennardt et kæmpe hug. – Stemningen på pladsen var intens, da der blev råbt på hjælp, fortæller de. – Det blev en fantastisk kamp, men efter 8-10 minutter lå den flotte fisk i nettet, og den var i fabelagtig kondition. Havørreden, der vejede 3.5 kg og målte 65 cm, var fyldt med hundestejler og blev fanget på en bombarda med Lennardts specielle variant over fluen Polar Magnus. Det var et øjeblik, der vil blive husket, og en fangst, der vil blive fortalt om længe. Boom!

Hør mere om havørredudsætningerne i Københavnsområdet i denne video på Fisk & Fris Youtube hvor du kan abonnere gratis.

 

Geddefeber

Friluftsland

EN PERFEKT, STÅLBLANK HAVØRRED NAKKER SANDEEL

– Så var der endelig et hul i kalderen, og tid til en tur på den fynske kyst, fortæller Mads Willrodt. – Jeg sad og studerede vind og vejr fredag aften – og kunne se, at vinden og vandstanden var perfekt til den plads, jeg havde i tankerne. Jeg satte derfor vækkeuret til klokken 05.30 lørdag morgen, og da jeg var stået op, kunne det ikke gå hurtigt nok med at komme ud til pladsen. Jeg skyndte mig derfor at lave kaffen og hoppe i mine waders.

– Afsted det gik, og snart ankom jeg til parkeringspladsen. Nu ventede der mig bare 30 minutter i sten og sand, før jeg for første gang kunne kaste min agn ud over noget vand, som jeg virkelig troede på, da det før havde kastet gode fisk af sig. Der gik heller ikke lang tid, før jeg havde kontakt til den første fisk, som fulgte min gennemløber med helt ind til land – dog uden at hugge på noget tidspunkt.

– Jeg kastede 4-5 gange, men den kom ikke igen, så jeg fiskede videre hen imod, hvad jeg vil kalde for stedets hotspot. Ganske rigtigt var det her, at fiskene virkelig ville lege med. Hurtigt fik jeg en omkring målet og en under målet. Fedt – tænkte jeg; nu har jeg fundet dem. Det næste der så skete var, at jeg tog et langt kast op langs kysten, og da jeg havde drejet 10-15 omgange på hjulet, sagde det klask. Den var STOR den her, det vidste jeg med det samme.

– Den plaskede rundt i overfladen, og var slet ikke til at styre. Jeg gik hen imod fisken for at undgå at fighte den længere end højst nødvendigt. Pludselig sprang den ud af vandet, og da jeg så hvilken krabat, jeg havde på krogen, begyndte mit hjerte at slå meget hurtigt. Heldigvis endte det godt, og fisken kom på land, men jeg var i chok over, hvad der lige var sket. Solen skinnede, vandet var blåt og foran mig lå der en af de smukkeste skabninger, som findes ude i havet. Nemlig en stålblank havørred – og denne her var 72,5 centimeter. Fisken huggede en SG Sandeel på 15 gram.

 

Tradera

Friluftsland

FINE HAVØRREDER I DET SIDSTE LYS

En time før mørkets frembrud, besluttede jeg ikke at bruge dyrebare timer derhjemme, men i stedet tage på kysten, fortæller Roman Skrypnyk. – Da jeg nærmede mig den åbne kyst, lagde jeg mærke til, at vandet var for grumset, og tvivlede på, at fisken ville kunne se noget i sådan noget vand, men efter det tredje kast følte jeg et stærkt ryk, og en lang kamp begyndte. 

Fisken ville bare den modsatte vej, men efter noget tid blev den træt og lod sig glide over netkanten. Det var en fin fisk på 60 cm, og det lykkedes mig også at få nogle andre fisk på 43, 50 og 56 centimeter. Humøret var højt med masser af adrenalin i blodet, men der gik ikke længe, så var det mørkt. Til sidst mistede jeg min elskede JK Nail i pink og hvid, hvilket blev mit tegn til at stoppe fiskeriet, slutter han.

Har du selv fanget en flot fisk eller har haft en sjov og spændende oplevelse ude ved vandene, så send gerne din beretning og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36. 

 

Friluftsland

STOP HAVBRUGENE – OGSÅ PÅ ISLAND

Fiskeopdræt i traditionelle havbrug er et stort problem – både for miljøet og fiskebestandene. Netop denne problematik er – igen – blevet taget op med Patagonias nye film ”A Salmon Nation”, som de sidste par dage – kombineret med et foredrag om havbrug af Danmarks Sportsfiskerforbund, har kørt i både Århus, Odense og København.

Fisk & Fri var på pletten, da filmen og foredraget af Andreas Findling-Rottem (ovenfor) løb af stablen hos Spejdersport i København. Begge formåede på en letforståelig vis at belyse de kæmpestore udfordringer og konsekvenser, som driften af havbrugene har – bl.a. i form af forurening med næringsstoffer, giftigt kobber fra nettene, brug af antibiotika, øget forekomst af lakselus og udslip af fisk. Undervejs blev potentielle løsninger med landbaseret opdræt rundet – både med fordele som mindre forurening, ingen udslip, ingen antibiotika, færre sygdomme og mindre dødelighed, men også de udfordringer, der stadig er med eksempelvis brug af ikke bæredygtigt fremstillet foder.

På Island kan den fortsatte drift af havbrugene få meget store negative konsekvenser for de unikke laksebestande – og der arbejdes pt på en underskriftindsamling for at få stoppet havbrugene. Det kan du støtte ved selv at skriver under via QR-koden nedenfor:

 

patagonia-laks-island

I Danmark kan du bidrage til kampen mod havbrugene ved at melde dig ind i Danmarks Sportsfiskerforbund, som løbende gør et stort arbejde for at få aquakulturen i en mere bæredygtig retning.

Støt Danmarks Sportfiskerforbunds kamp med havbrugene ved at melde dig ind. Øverst er det Andreas Findling-Rottem fra DSF holder foredrag om udfordringerne på de danske havbrug.

                                                                                                                       Støt Danmarks Sportfiskerforbunds kamp med havbrugene ved at melde dig ind. 

 

 

Patagonias fil "A Salmon Nation" er et tankevækkende bekendskab - samt et nødråb om at få stoppet de islandske havdambrug inden det er for sent.

                                Patagonias fil “A Salmon Nation” er et tankevækkende bekendtskab – samt et nødråb om at få stoppet de islandske havdambrug, inden det er for sent.

Friluftsland

GIGANT ABORRE FRA HOLLAND

Hvis man er ude efter de helt store aborrer, er det den perfekte tid lige nu – også i Holland, der er kendt for nogle rigtig store aborrer.

– Forleden var jeg ude for at teste nogle nye aborreagn fra CWC på en tredages tur til en stor hollandsk flod, fortæller hollandske Evert Oostdam til Fisk & Fri. – Målet var store aborrer, og det må man sige blev indfriet.

– Selvom jeg bor i Holland, og jeg kender vandene rigtig godt, så er de virkelig store aborrer ikke altid lige lette at finde. Jeg har derfor over årene brugt rigtig meget tid på at finde de bedste pladser. Og det var netop en af disse, hvor jeg tidligere har fået en del 50 cm+ fisk, der skulle vise sig at give bonus forleden.

– Jeg havde monteret et 12 grams Owner jighoved med en 10 cm CWC Piglet Shad i farven Atomic Chicken (orange) – og efter omtrent 10 kast fik jeg et meget hårdt hug. Det var så tungt, at jeg først troede, at jeg havde kroget en mindre gedde, der kæmpede virkelig godt. Men inden længe kom den op, og så kunne jeg se, at det var en kæmpestor aborre, der skulle vise sig at være min nye PR. Vi målte og vejede fisken til præcis 54 cm og 2,95 kilo. Min tidligere PR var på 51,5 cm, så det var en fin forbedring.

Du kan snart se en video om filmen på Catch With Cares YouTube kanal.

 

Friluftsland

 

Friluftsland

ENDNU EN DRØMMEFISK FRA DJURSLAND

– Min første fisketur i år blev på den Djurslandske nordkyst sammen med Irena Mathiasen, som du kunne læse om tidligere i eftermiddag, fortæller Kirstine Marchen. – Det kunne godt mærkes i kroppen, at jeg ikke havde været ude i flere måneder, men nu skulle det være:

– Dagen gik, og vejret var lækkert, så det kunne vi ikke klage over. Sent på eftermiddagen, hvor vi var på den sidste plads, sluttede vi af med at fiske det rev af, som vi startede ved. Jeg ville nemlig se, om ikke jeg også kunne være heldig at få slået hul på året med en fisk. Vi havde tidligere på dagen, mødt en lystfisker, som fortalte, at der er tobis langs med kysten på Djursland nu. Jeg satte derfor en wobler på i et sidste forsøg på at se, om noget ville bide. 

– Halvvejs inde blev min line så strammet op, og noget virkelig tungt begyndte at rykke til. Jeg fik strammet min bremse mere, og så gik fighten ellers i gang. Tunge hovedryst fra fisken kunne i den grad mærkes, og den tog bare line derudaf – flere gange. Jeg valgte, at min bremse ikke skulle strammes mere, og det gik fint med at presse den indad efter udløbene. Hvor lang tid fighten varede, det ved jeg ikke, men den blev sikkert landet af Irena i et net, der i den grad pludselig var lidt lille. Min andrenalin var helt oppe at køre, da jeg så hvad det var for en størrelse, der var kommet op i nettet. Jeg havde simpelthen landet min nye PR, og det var flotteste eksemplar af en havørred. Fisken målte 70 cm og vejede 4.6 kg. 

– Jeg producerer selv gennemløbere, men fisken blev taget på en 17G D.A.M Oscar wobler, som jeg selv har malet om i en tobis farve. Stagen var D.A.M Optimax 9 fod. 

 

Hvidovre Sporrt

 

 

Tjek lige haleroret på Kirstines fantastiske blankfisk på 4,6 kilo fra Djursland.

Tjek lige haleroret på Kirstines fantastiske blankfisk på 4,6 kilo fra Djursland. 

 

Friluftsland

KYSTØRRED: DEJLIGE DJURSLAND ER GAVMILD LIGE NU

– Dagen startede lidt tungt ud med flere pladsskift grundet en masse lystfiskere på Djurslands kyst, fortæller Irena Mathiasen fra Team Abu Garcia. – Det er forståeligt nok for vejret var skønt, og der er blevet delt en masse flotte fangster på de sociale medier den seneste tid. Solens stråler trængte igennem skyerne ind imellem og mindede os om, at foråret er lige om hjørnet. Vi fandt lidt plads uden folk og fik langt om længe, kastet vores blink ud i det store hav med drømmen om den helt store overspringer i tankerne. Men ak, ingen fisk.

– Da vi ramte denne plads senere op af dagen, mødte vi en fisker, der kom slæbende med en fin blankfisk. Efter at have sludret drømme fangster, fiskepladser i nærmest hele DK, grejvalg og røver historier, sagde vi pænt knæk & bræk, hvorefter vi gik til vandet, og så startede Kirstine og jeg ellers vores fiskeri endnu engang. 

– Vi havde fisket over de oplagte ‘hotspots’ på pladsen, og fiskede egentlig lidt hurtigt over et mellemstykke, da jeg fik et hug helt ude i kastet. Jeg så en kæmpe fisk med ryggen fri og troede kort jeg havde kroget en gigant fisk. Det blev dog hurtigt tydeligt, at den fisk jeg så, ikke var den fisk, som jeg havde kroget. Til gengæld havde en blank 50 cm havørred ikke kunne stå for min lille Spirr fra Sölv, i rød/sort, og glæden var stor, da den var sikkert på land. Vi besluttede at stoppe vores fiskeri, men vi er nok hverken de første eller sidste, der på vej til bilen liiiiige skulle have et sidste kast på revet. 

– Det viste sig at være den helt rette beslutning, for kort efter kom drømmehugget. Blinket var nærmest kun lige landet, og jeg havde ikke taget meget mere end en halv omgang på hjulet, før det hele bare stoppede. Denne gang var der ingen tvivl, den her, den var STOR!

– Med rystende hænder og adrenalinen pumpede rundt i kroppen fik jeg roligt mere og mere styr på fisken. Den opførte sig egentlig meget pænt, altså lige udover at den selvfølgelig ikke ville i nettet. Men med lidt snilde fik jeg dog listet den indover netrammen, og så kunne jeg endelig trække vejret igen. “NEJ! Hvor er den SMUK” udbrød jeg, da jeg første gang lagde øjne på den. Den stålblanke overspringer med sine fuldstændig gennemsigtige finner, kommer slet ikke til sin ret på billedet. Men glæden er vidst ikke til at tage fejl af. Efter et hurtigt billede, blev den smukke havørred sat ud igen. Den efterlod mig så utrolig taknemmelig og fuldstændig lykkelig over at få lov til at opleve en SÅ imponerende fisk helt tæt på. Havørreden var 67 cm.

– Det er dage som denne, der gør alle de nulture vi alle har, det hele værd. Kirstine var begyndt at blive en tand frustreret. Hvorfor fangede hun ingenting? – Det var sikkert fordi hun ikke havde en rød/sort med, sagde hun. – Det handler ikke om farven på blinket, men om at ramme fisken, sagde jeg roligt til hende. Og ramme fisken, må man sige at hun gjorde…

– Jeg fiskede med en Abu Garcia Sölv AG1, et REVO3 SX og begge fisk blev fanget på en Sölv Spirr i rød/sort, slutter Irena, som du kan følge på Instagram her..

Du kan læse meget mere om, hvad der huggede på Kirstines blink senere i dag på fiskogfri.dk

 

Tradera

 

Irena Mathiasen med sin fantastiske 67 cm havørred fra Djurslands kyst.

  50 cm og helt perfekt. Øverst Irena Mathiasen med sin fantastiske 67 cm havørred fra Djurslands kyst.

 

Friluftsland

KINETIC FISKECUP 2024: FINE GEDDER FRA LAMMEFJORDSKANALERNE

Der er nu kun lidt under en måned til gedderne bliver fredet – og der er godt gang i fiskeriet rundt omkring. Nogle af dem, der har været ude er Joachim Kappel-Boysen og Henrik Kjeldsen.

– Over det sidste stykke tid har vi været en del i Lammefjordskanalerne på Vestsjælland for at fiske efter gedder, og sidste år fik vi fisk op til 95 cm, fortæller Henrik. – Her i år har vi indtil videre fået gedder op til 81 cm. I mandags ville vi så prøve igen, men vi havde kun fra klokken 13 til 15.30, da vi begge var arbejdsramte. Vi ankom til vandet klokken 14.45, og var klar præcis klokken 15, hvorefter de første kast blev lagt. Allerede i fjerde kast var der et lille puf til wobleren. Jeg tog et nyt kast over samme spot, hvorefter en fin gedde på 81 cm måtte op og deltage i en fotosession. Vi var startet cirka 600 meter fra bilerne, så nu ville vi fiske os ned med dem. Vi forsøgte med både flue- og med spinnestangen hver gang vi havde gået lidt. Jeg fik en lille gedde på maksimalt 50 cm til at tage fluen men den slap igen. Joachim fik to gedder op til 80 cm på en geddewobler, og havde en ret pæn fisk oppe, der desværre huggede forbi wobleren. Jeg er ikke verdensmester til at fluefiske, men alligevel fik jeg et hug af en 80-90 cm fisk, som jeg i to sekunder havde på. Stangen flexede, og jeg så fisken gå opstrøms med fluen i munden, men måske havde den kun fat i halen. Da det begyndte at regne, tænke vi på kaffe og arbejde, så bilerne blev startet og snuden vendt hjemad.

Alle fiskene er selvfølgelig genudsat, så de har blot været kortvarigt oppe til et foto: Hurtigt op med gumminettet og så ellers hurtigt ud igen. Fluen har som antydet givet kontakter, men ingen fisk på land endnu. Men det kommer der forhåbentligt snart, slutter han.

Fisken er tilmeldt Kinetic Fiskecup 2024. Læs meget mere om konkurrencen og de mange fede præmier her. Hver måned er der præmier for 2500 kroner lækkert fiskegrej fra Kinetic Fishing. Første gang vi finder en vinder er for januar-februar heatet, som vælges primo marts.

 

Tradera

 

En flot gedde fra Lammefjords Kanalerne

Joachim Kappel-Boysen og Henrik Kjeldsen har fået flere fine gedder som fx denne fra lammefjordskanalerne hen over vinteren.

 

 

KINETIC FISKECUP 2024

Friluftsland

CARP SOCIAL: FOREDRAG MED JENS BURSELL HOS SORØ LF

Lørdag den 24 februar afholder Sorø Lystfiskerforening Carp Social, hvor der både er middag og hygge – samt foredrag med Jens Bursell fra Fisk & Fri. Til arrangementet, der er åbent for alle – også uden for foreningen, vil der desuden være kaste demo/konkurrence med grej fra Shimano Nordic. Her kan man “prøvekaste” med to forskellige Shimano sæt, som venligst er udlånt af grossisten, og der sluttes af med en lille konkurrence, hvor der er en  præmie også sponsoreret af Shimano Nordic.

– Vi holder åbent i klubhuset fra klokken fra 15.00 og til de sidste går hjem, fortæller Peder Lichtenberg fra Sorø LF´s karpeudvalg. – Såfremt man ikke er der til spisning, så kan man bare dukke op uden at melde sin ankomst. Tillmelding til spisning – hvor der er oksekød med salat og bernaisesauce, sker på mobil: 21 45 61 36. Deadline for tilmelding til middag er torsdag d. 22 februar. Maden koster 75kr, og der betales forud på klubbens MobilePay, som er 760093 (refunderes ikke). Efter maden vil der være rig mulighed for at hygge og dele lystfiskerhistorier med ligesindede karpefiskere. Klubben byder på diverse snacks og knas. Drikkevarer kan købes i klubben eller medbringes selv. Der vil være overnatningsmulighed i klubhuset, for dem der gerne vil fortsætte snakken til ud på natten. Hvis du planlægger at crashe i klubhuset, så medbring selv bedchair og sovepose. Vi ser frem til en hyggelig aften i godt selskab, slutter Peder.

Videoen om den fisk, som du ser ovenfor, kan du se på Fisk & Fris Youtube her.

 

Friluftsland

Friluftsland