– Så var der endelig et hul i kalderen, og tid til en tur på den fynske kyst, fortæller Mads Willrodt. – Jeg sad og studerede vind og vejr fredag aften – og kunne se, at vinden og vandstanden var perfekt til den plads, jeg havde i tankerne. Jeg satte derfor vækkeuret til klokken 05.30 lørdag morgen, og da jeg var stået op, kunne det ikke gå hurtigt nok med at komme ud til pladsen. Jeg skyndte mig derfor at lave kaffen og hoppe i mine waders.
– Afsted det gik, og snart ankom jeg til parkeringspladsen. Nu ventede der mig bare 30 minutter i sten og sand, før jeg for første gang kunne kaste min agn ud over noget vand, som jeg virkelig troede på, da det før havde kastet gode fisk af sig. Der gik heller ikke lang tid, før jeg havde kontakt til den første fisk, som fulgte min gennemløber med helt ind til land – dog uden at hugge på noget tidspunkt.
– Jeg kastede 4-5 gange, men den kom ikke igen, så jeg fiskede videre hen imod, hvad jeg vil kalde for stedets hotspot. Ganske rigtigt var det her, at fiskene virkelig ville lege med. Hurtigt fik jeg en omkring målet og en under målet. Fedt – tænkte jeg; nu har jeg fundet dem. Det næste der så skete var, at jeg tog et langt kast op langs kysten, og da jeg havde drejet 10-15 omgange på hjulet, sagde det klask. Den var STOR den her, det vidste jeg med det samme.
– Den plaskede rundt i overfladen, og var slet ikke til at styre. Jeg gik hen imod fisken for at undgå at fighte den længere end højst nødvendigt. Pludselig sprang den ud af vandet, og da jeg så hvilken krabat, jeg havde på krogen, begyndte mit hjerte at slå meget hurtigt. Heldigvis endte det godt, og fisken kom på land, men jeg var i chok over, hvad der lige var sket. Solen skinnede, vandet var blåt og foran mig lå der en af de smukkeste skabninger, som findes ude i havet. Nemlig en stålblank havørred – og denne her var 72,5 centimeter. Fisken huggede en SG Sandeel på 15 gram.
