Hvis man er ude efter de helt store aborrer, er det den perfekte tid lige nu – også i Holland, der er kendt for nogle rigtig store aborrer.

– Forleden var jeg ude for at teste nogle nye aborreagn fra CWC på en tredages tur til en stor hollandsk flod, fortæller hollandske Evert Oostdam til Fisk & Fri. – Målet var store aborrer, og det må man sige blev indfriet.

– Selvom jeg bor i Holland, og jeg kender vandene rigtig godt, så er de virkelig store aborrer ikke altid lige lette at finde. Jeg har derfor over årene brugt rigtig meget tid på at finde de bedste pladser. Og det var netop en af disse, hvor jeg tidligere har fået en del 50 cm+ fisk, der skulle vise sig at give bonus forleden.

– Jeg havde monteret et 12 grams Owner jighoved med en 10 cm CWC Piglet Shad i farven Atomic Chicken (orange) – og efter omtrent 10 kast fik jeg et meget hårdt hug. Det var så tungt, at jeg først troede, at jeg havde kroget en mindre gedde, der kæmpede virkelig godt. Men inden længe kom den op, og så kunne jeg se, at det var en kæmpestor aborre, der skulle vise sig at være min nye PR. Vi målte og vejede fisken til præcis 54 cm og 2,95 kilo. Min tidligere PR var på 51,5 cm, så det var en fin forbedring.

Du kan snart se en video om filmen på Catch With Cares YouTube kanal.

 

Friluftsland

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This