feb 19, 2009 | Nyheder

Bjarne Staal med gårsdagens største fisk. En flot måler på 18,6 kilo. PER EKSTRØM OG FREDAGSKLUBBEN har endnu en frisk melding fra Øresund igår (18.02.09).
– Det startede rigtig godt med 6 fisk i første træk. Største til Bjarne Staal på 18,6 kilo. Lidt senere fik Thomas Jensen en på 10,5 kilo. Det blev dagens eneste målere. Eller var der godt med mellemfisk. Der var masser at fisk at lodde, men det var som om strømmen løb lidt anderledes på bunden, og vi ramte ofte forkert. Jeg fik selv 3 fisk mellem 5 og 7 kilo, slutter Per.
Fredagsklubben går til den og er på vandet igen idag.
feb 18, 2009 | Nyheder

Thomas Oudrup fra Freddagsklubben fangede denne PR torsk på 18,4 kilo igår (17.02.09) og måtte traditionen tro gi omgang til hele båden. SÅ ER DER LIDT NYT FRA ØRESUND, hvor det går løs i denne uge med Fredagsklubben ombord på Sværd. Fisk & Fri’s Lokalredaktør Per Ekstrøm har send os denne melding ang, fiskeriet igår:
– Efter en lidt svag morgen og formiddag gik der omsider hul på bylden. Flere fik mellem 5 og 10, men desværre kun en over målet. Til gengæld var det noget af en basse. 18,4 kilo vejede den og blev fanget af Thomas Oudrup fra Vejle, der er et forholdsvis nyt medlem af Fredagsklubben. Fisken var en PR og forbedringen var på hele 5,2 kilo, som det var både en stolt og gavmild fanger, der hold traditionen i hævd, ved at lade en ramme øl komme for dæk til fejringen af den personlige rekord.
I hører nærmere, hvis der sker noget spændende i løbet af de kommende dage, slutter Per Ekstrøm.
feb 16, 2009 | Nyheder

Michael Ditlev Lemming ses her med dagens største gedde på hele otte kilo. Den anden gede han fangede var 300 gram slankere og vejede 8,5 kilo. 16.02.09 – MICHAEL DITLEV LEMMING og hans fiskekammerat Mick Froberg er begge fra Silkeborg og har været en tur i en lokal sø på jagt efter de sultne vintergedder. Egentlig var turen blot en testtur af nye fiskemetoder og desværre har Michael ikke oplyst noget om detaljerne ved disse metoder andet end at skaller er en del af det. Uanset hvad, så må resultatet af de ny metoder siges at være ret imponerende. To fede gedder på henholdsvis 8,5 kilo og 8,8 kilo lod sig overliste og måtte stille op til fotografering i båden. Også en enkelt sandart blev det til.

Mick Froberg nød også godt af den nye metode. Her ses han med en flot sandart på 5,5 kilo.
Det var Mick Froberg der stod for den fangst. Sandarten på 5,5 kilo blev legeledes fanget på en skalle. – Selv om jeg ikke fik dagens største sandart, så toppede jeg på en 8,8 kilos gedde, fortæller Michael Ditlev Lemming til Fisk & Fri. – Så for mig var de nye metoder og fangsterne resultatet af endnu en god tur, slutter han. To ottekilos gedder på samme dag må være særdeles tilfredsstillende for mange geddefiskere.
Vi glæder os derfor til at høre mere om de nye metoder, så vi kan dele det med de sultne læsere.
feb 15, 2009 | Nyheder

Martin Wensien fange denne fotte havørred på en dejlig "forårsdag" på en Hony Shrimp imitation. Fisken vejede 4,75 kilo og målte 72 centimeter. En rigtig tygsak.
EFTER MANGE DAGE MED FROST lovede vejrudsigten endelig høj sol til hele landet, dette måtte sætte gang i ørrederne, så der er med garanti mange lystfiskere der var ud at fiske i går (lørdag d. 14 februar). Martin Wensien fra Strøby Egede nær Køge, var taget til Rørvig med hans fiske makker Jesper. – Vi mødtes ved bøgeskoven på Stevns men der var det overskyet og der blæste en iskold pålandsvind, fortæller Martin Wensien til Fisk & Fri. Det var ikke lige hvad gutterne havde håbet på, så de kørte videre til en plads ved rødvig. – Der var ingen andre da vi ankom til pladsen klokken ni og solen var allerede brudt frem, fortsætter Martin Wensien. – Det var fantastisk at stå på en sneklædt strand og mærke varmen fra solen. Vi startede med at af fiske i en lille bugt med lavt vand, men mærkede ingen fisk, så efter en halv time, gik jeg ud på et rev længere nede af stranden. Da jeg nåede ud på revet, opdagede jeg, at der var kommet en vindknude på forfanget, men ville lige tage et par kast inden jeg skiftede spids og spiste morgen mad. Fluelinen blev lagt ud, tre tag og et lille nyk i fluen, et tag til i fluen og der var fast fisk.

Inden fotograferingen var endt, havde Martin også lige sørge for dette flotte undervandsbillede af den stålblanke havørred. Fisken vendte et par gange i overfladen og fulgte stille og roligt med ind. Først da den var fem meter fra mig, så jeg hvor stor den egentlig var. Så kan det nok være jeg blev nervøs da jeg kom i tanke om vindknuden, hvorefter fisken tog et par korte seje udløb og stressede mit forfang. Jeg kunne ikke presse den for meget, da det ville springe forfanget, men det var ikke nemt, da der var masser af store sten og blæretang som fisken kunne sætte sig i. Men det var lige præcis hvad der skete. Fisken svømmede ind i en stor plamage blæretang og sad fast, bare fem meter fra mig.Da jeg gik hen i mod den, svømmede den heldigvis selv fri. Imellemtiden var Jesper kommet ilende for at hjælpe og da fisken var kørt træt, blev den håndlandet med et fast greb i gællerne. Hold kæft den var tung, 72 centimeter og 4,75 kilo fanget på en hjemme bundet Honey Shrimp med lige ben på årets først dejlige "forårsdag", slutter Martin Wensien.
feb 12, 2009 | Nyheder

Michael Falk Lange ses her med en flot tigerørred på 2,8 kilo fanget på en sort montanaflue.
INDEN FOR DE SIDSTE PAR ÅR er der kommet flere og flere ørredarter i de danske Put & Take søer. Hvad der førhen primært var regnbueørredens domæne, er nu blevet til en vifte af mange forskellige ørredarter. Guldørreder, bækørreder, kildeørreder, brødinger er bare nogle af de fisk der kan fanges nu. Endnu et medlem er nu kommet til i form af krydsningen mellem bækørreden og kildeørreden, der har fået navnet tigerørred – hvilket passer perfekt, når man ser fiskens flotte gulgrønne striber.
Michael Falk Lange fra Nørresundby, er en af de Put & Take fiskere, der har fanget en af de flotte ørreder. Han fortæller til Fisk & Fri, at han sammen med en god fiskekammerat var taget til Mou Put & Take. – Da vi ankom til søen, var den spejlblank, hvilket var perfekt til fluefiskeri, fortæller Michael Falk Lange til Fisk & Fri. – Min kammerat lagde ud med en lille ørred lige under to kilo. Men efter en times tid fangede jeg denne pragtfulde ørred. Den var ganske vidst ikke så stor, men selve kampen var en af de bedste jeg har haft, fortsætter Michael Falk Lange. – Det tog omkring et kvarter at få fisken under kontrol, med konstant træk fra fisken og store spring ud af vandet. Da jeg endelig fik fisken tæt nok på land, kunne jeg se, at det ikke var en helt normal regnbueørred. Dens meget karakteristiske farver glimtede i solen. Jeg har aldrig set en så flot en ørred før. Dejligt fiskeri, slutter Michael Falk Lange.
Vi ønsker ham stort tillykke med den nye art.
feb 12, 2009 | Nyheder

DAGENS STARTEDE med fire gedder fra 2.5 til 4.0 kilo på 45 minutter, så var stilen ligesom lagt, starter Torben Carlsen i sit brev til Fisk & Fri, om hans tur på Tange Sø. – Jeg havde netop sat en ny skalle på og var begyndt at trolle da det huggede igen. Da jeg gav modhug troede jeg det var bunden, men tog fejl og en god kamp begyndte. Da der var gået et kvarter før jeg først så den i overfladen og da jeg endelig fik den i fangstnettet, kunne jeg se den var stor. Jeg roede som besat for at komme ind til land, så jeg kunne få klassens tykke pige på vægten. Ved 10.5 kilo stod vægten endelig stille og jeg kunne juble – min første gedde i Danmark på over 10 kilo. Bedre blev det da jeg målte den omkring maven – 55 centimeter – og deraf navnet klassen tykke pige.
feb 11, 2009 | Nyheder

LIMPOPO TRAVEL, som er en af Skandinaviens største arrangører af rejser til Afrika, etablerer sig nu på markedet for fiskerejser via Atlantik Fiskerejser. Limpopo Travel overtog pr. 5 januar Atlantik Fiskerejser som et 100 % ejet datterselskab. Dermed fuldender Limpopo Travel sin vifte af outdoor temarejser idet Limpopo i 2008 også opkøbte Diana Jagtrejser.
Atlantik Fiskerejser blev stiftet i 2000 af Mikael Thiesen, som i forbindelse med overtagelsen påtager sig ledelsen af bureauet. Atlantik vil udelukkende fokusere på at arrangere fiskerejser til destinationer i hele verden.
For Atlantik Travel betyder overtagelsen, at fokus kan rettes 100 % imod optimering af kundeoplevelsen, eftersom en lang række tunge administrative opgaver nu overgår til Limpopo.
– Vi på Atlantik Travel kan nu koncentrere os om at udvikle fiskerejser, mens Limpopo koncernen med sammenlægningen er tilføjet en ny dimension og nu fremstår som den ubetinget bredeste udbyder af outdoor temarejser på markedet, udtaler Mikael Thiesen.
Se mere om de to firmaer på www.limpopo.dk og www.atlantik.dk
feb 9, 2009 | Nyheder

Brian Thomsen med en fin fjordørred – billedet er i øvrigt taget med selvudløseren. – SÅ ER DER FRISK RAPPORT fra Brian Thomsen, en gutterne fra wader.dk der var i Mariager Fjord i går (søndag den 8. feb.)
-Efter formiddags kaffe blev jeg ramt af fiskefeber. Super vejr med sol og næsten ingen vind, så grejet blev hurtigt pakket og en sms sent rundt om der var nogle som ville med til Mariager Fjord. Men alle havde et og andet for, så jeg kørte afsted alene. Først ville jeg lige prøve ved Lergraven. Den mudrede bund har ofte holdt gode stimer af fisk når vandet er så koldt som nu. Temperturen på vandet var 2,5 grad, men efter 2 timers fiskeri uden at mærke noget besluttede jeg mig for at skift plads og kørte længere indad i fjorden for at finde en plads hvor der ikke var fiskere allerede, og til min store overraskelse var der ikke nogen på den udvalgte plads. Der var nu begyndt at blæse en frisk vind og jeg kunne se at inde over Hobro, var der store sorte skyer. Jeg havde ikke taget mere end to kast, da den første lille grønlænder havde taget den lille flue "Den pink jyde". men den var noget under målet så ud med den igen, Fin start på denne plads, men ak det var så også det eneste som skete de næste par timer. Så begyndte sneen at falde, vinde at tage til og det blevet modbydelig koldt. Jeg havde nu også næsten fisket hele strækket af og var så småt begyndt at bakke ind mod land og et sidste kast bliver lige lagt over til en stor sten, et par træk i linen og en god fisk har snuppet "Den pink jyde". Den begynder at trække rundt og rulle sig i overfladen, jeg får den overskydende line rullet på hjulet og kan stille og roligt fighte fisken og efter en par udløb kan jeg nette den, en havørred på 53 centimer. som efter en kort fotosesion genudsættes til senere gensyn.
Fluen "Den pink jyde" kan ses på waders.dk under fluebindings film.
feb 5, 2009 | Nyheder

MICHAEL’S JAGT & FISKERI afholder i samarbejde med Pure Fishing kastedemonstration lørdag d. 7. Marts fra 12-17 på Ollerup Højskole på Fyn. Skal du have finpusset dine kasteteknikker til det danske kystfiskeri eller forberedt to-hånds teknikkerne til de Norske elve, så har du nu chancen.
Hans Lindegaard fra Federation of Fly Fishers Denmark vejleder og demonstrer de mange stænger fra Fenwick. Du har også selv mulighed for selv at teste en- og to-håndsstænger fra Fenwick, samt tilhørende flueliner. Arrangementet kræver ikke tilmelding og er gratis.
Læs mere om arrangementet her.