DAGENS STARTEDE med fire gedder fra 2.5 til 4.0 kilo på 45 minutter, så var stilen ligesom lagt, starter Torben Carlsen i sit brev til Fisk & Fri, om hans tur på Tange Sø. – Jeg havde netop sat en ny skalle på og var begyndt at trolle da det huggede igen. Da jeg gav modhug troede jeg det var bunden, men tog fejl og en god kamp begyndte. Da der var gået et kvarter før jeg først så den i overfladen og da jeg endelig fik den i fangstnettet, kunne jeg se den var stor. Jeg roede som besat for at komme ind til land, så jeg kunne få klassens tykke pige på vægten. Ved 10.5 kilo stod vægten endelig stille og jeg kunne juble – min første gedde i Danmark på over 10 kilo. Bedre blev det da jeg målte den omkring maven – 55 centimeter – og deraf navnet klassen tykke pige.