nov 11, 2022 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Daiwa, der blandt andet er kendt for deres topkvalitets hjul, er netop kommet med en ny 2022 udgave af Caldia fastspolehjulet. Hjulet er opgraderet med Daiwas nye Monocoque (MQ) teknologi, der giver et ekstremt kompakt, let og stærkt hjulhus, som samtidig har rigeligt indvendig plads til et stærkt gear – Tough Digigear – der giver en silkeblød indspinning med god kraftoverførsel. Zaion V rotoren giver perfekte omdrejninger uden opstartstræghed, og netop dette giver fiskeren en følelse af, at håndtaget og rotoren nærmest drejer af sig selv.
Hjulkroppen er Magsealed, hvilket forhindrer vand og smuds i at komme ind i hjulets ædlere dele, hvorved hjulets levetid forøges markant. 22 Caldia LT, der er forsynet med ATD-bremse og Airbail & Long Cast ABS II spole, vil i Skandinavien kunne fås i følgende syv størrelser.
22 CALDIA LT 1000D (EU)
22 CALDIA LT 2000D (EU)
22 CALDIA LT 2500D (EU)
22 CALDIA LT 2500-XH (EU)
22 CALDIA LT 3000D-C (EU)
22 CALDIA LT 3000-CXH (EU)
22 CALDIA LT 4000D-C (EU)
Det kraftigste hjul i serien kan taget et bremsetryk op til 12 kilo.
Du kan følge Daiwa på facebook og Instagram.

Daiwa 22 Caldia LT

nov 5, 2022 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt, Video
Hvis først man bliver våd og kold, er der ikke meget sjov ved at være på fisketur i den kolde tid. Fisk & Fri har testet den nye to-delte Wintersuit fra Kinetic, der er et rigtig godt bud på, hvordan du kan holde varmen – uanset regn og slud eller sne og frost. Sættet er især tiltænkt de mere stillesiddende – eller stående former for fiskeri i vinterhalvåret – fx put and take, karpe, gedde og størfiskeri samt småbåds- og kutterfiskeri.
okt 25, 2022 | ABORRE, Grejnyt, Nyheder, Spinnefiskeri efter aborrer, Sponsornyt
De nye tungsten Dropshot og Bullet Weights fra Westins Add-it serie er helt perfekte til det delikate finessefiskeri efter især aborrer og sandart. I denne video har Jens Bursell fra Fisk & Fri kigget nærmere på de nye lodder til softbaitfiskeri – og du får et par dugfriske tips til, hvordan du rigger taklerne op – samt justerer dem under det praktiske fiskeri.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube kanal lige her.
okt 3, 2022 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
I Fisk & Fris grejnyheder har vi kigget nærmere på den nye Westin W3 Rod Case – et lækker og smart stangcover, der effektivt beskytter dine stænger samtidig med, at den gør det let at transportere stangen eller stængerne ned til vandet. Rod Case´en kan bruge til alle former for fiskeri – lige fra kystfiskeri til å og søfiskeri med spinnegrejet. Westin W3 fås i versioner til både 7, 8, 9 og 10 fods stænger.
Se filmen her på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnere gratis.
jun 26, 2022 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
DX-V er navnet på en ny lækker serie elmotorer fra Rhino. – Målet var klart fra starten – nemlig at producere en motor, hvor vi har kombineret de gamle velgennemtestede teknologier med den nye pulse width modulation (PWM) teknologi for at få en fuldstændig trinløs justering af farten på en meget energieffektiv måde
Motorerne er forsynet med sikringer og et stort informationsdisplay, hvor man kan se status på spænding, powerlevel og andre nyttige informationer. DX-V er endvidere forsynet med USB til opladning af lygter og smartphones. Motorbenet er fremstillet af rustfrit stål, hvilket ud over god korrosionsbestandighed giver en super stærk konstruktion.
Med et teleskopisk håndtag, der kan vinkles, mens farten kontrolleres trinløst, er det let at sejle både forlæns og baglæns. Motoren kan med en robust klapmekanisme foldes, dybdegangen på motorbenet kan let justeres og med en speciel ”weedless” konstruktion af propellen, kan man også uden problemer sejle igennem vandplanter.

Andreas Gawenat, der gennem mere end tyve år har udviklet motorer for Rhino er virkelig godt tilfreds med resultatet: – Med DX-V har vi fået kombineret det bedste fra de driftsikre og velgennemtestede VX´ere med helt nye teknologier, der løfter funktionaliteten op på et nyt niveau til en attraktiv pris. Den super effektive neodymium magnet technology, som finds på alle Rhino elmotorer over 60 lbs thrust er integreret i DX68V.
DX-V findes I tre størrelser:
12V 35lbs thrust, 380W power input
12V 55lbs thrust, 600W power input
12V 68lbs thrust, 510W power input
– samt modellen DX55V med et ekstra langt motorben på 91 centimeter. Prisen ligger fra 3200 til 4619 kroner
Læs mere her.

De nye Rhino DX-V elmotorer kan bruges til mange former for fiskeri.
jun 17, 2022 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
En let og effektiv gasbrænder er guld værd, når man skal ud på lidt længere fisketure eller på fiskeferie uden for landets grænser. Et af de seneste skud på stammen af kvalitetsbrændere fra Primus er det nye Primus Lite XL Stove System. Det er et virkelig smart, kompakt og energieffektivt sæt med gasbrænder, gryde og låg, der er samlet i en smart pakke – ideelt for to personer.
Når først man har prøvet dette vidunder, er det svært at gå tilbage til gammeldags, langsomme og klodsede kogesæt! Primus Lite XL Stove System er lynhurtigt, simpelt at bruge og fantastisk godt gennemtænkt i sin funktionalitet. Gryden har integreret varmeveksler og låses let fast på selve brænderhovedet. Det aftagelige håndtag sikrer godt greb på den 1 liter store gryde, og brænderen tændes let med den integrerede piezo-tænder. Låget er af bio-baseret plast, holder godt på varmen og kan også bruges som mugg/kop. Vil man bruge andre gryder eller pander på brænderen, kan det også lade sig gøre, via de medfølgende adapter-skruer. Hele herligheden kan pakkes sammen i gryden, der også lige akkurat har plads til en standard 230 gram gasdåse. Leveres inkl. støtteben og ophængningsanordning.
Set til 1349 kr hos Friluftsland
maj 30, 2022 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Grayl Geopress Purifier Bottle 710 ml er vandfilter- og flaske i én smart løsning. Det indbyggede filter på 2022 nyheden hos Friluftsland, renser dit drikkevand og fjerner vandbårne virusser, samt kemikalier, pesticider, tungmetaller, mikroplast og andre uvelkomne partikler. Det betyder, at du i mange tilfælde vil kunne spare vægten af vand i din fisketaske og drikke direkte fra vandløb, vandhanen på hotelværelset eller ferskvandssøer uden bekymring!
Et innovativt og let-anvendeligt pressesystem leverer frisk drikkevand fra selv de mest tvivlsomme kilder.
Grayl Geopress består af:
- en slidstærk yderflaske
- en klar og gennemsigtig inderflaske
- et udskifteligt rensefilter, der er integreret med inderflasken
- selve skruelåget, der drikkes af
Hele 710 ml. beskidt drikkevand kan filtreres til rent drikkevand på blot 8 sekunder. Det sker ved, at yderflasken adskilles fra inderflasken, hvorefter den fyldes med vand fra kilden. Herefter placeres inderflasken (med låg og rensefilter skruet på) ned i yderflasken – og der presses nedad. Det er denne proces, der skubber det beskidte vand op igennem filteret. I rensefilteret fjernes virus og partikler ved hjælp af molekylære magneter og aktivt kulstof. Kulstoffet er også med til at modarbejde dårlig smag samt lugt fra vandet.
Grayl har også tilføjet et par fede detaljer, såsom pressepuder på skruelåget, der gør det lettere at presse flasken ned. Hertil kommer et lille håndtag, der bruges til at hægte flasken på en taske med en karabin. Desuden, er der tilføjet en slidstærk friktionsbelægning i udsatte zoner, som f.eks. på yderflaskens omslag og under flasken. Selve flasken er hårdfør og er blevet testet til at kunne modstå fald på 3 meter, mens flasken var fyldt vand. Filterets levetid er testet til 350 cyklusser (dvs. 250 liter), hvorefter det anbefales at skifte det ud.
En smart og praktisk rejse- og turmakker, der kan komme én til gode på alskens forskellige fiskeeventyr. Flasken der er set hos Friluftsland koster 799 kroner.
maj 17, 2022 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Energy Light Braid LSW 620 og 630 er navnet på to nye modeller af fastspolehjul fra Quantum. Hjulene er med sin lange spoler designet til at minimere linens friktion over spolekanten, så de kan kaste ekstra langt. Bremsen er utrolig fleksibel idet den med sin quick-drag funktion kan udløse med kun en halv omdrejning – og spolen kan let tages af og på ved at trykke på en knap. Lineoplægget er optimeret med wormshaft oscillation systemet (LSW Concept) – og der er seks kuglelejer. Selve hjulhuset er let og stærkt. Prisen for hjulene, der har en gearing på 5,1:1 samt tåler et bremsetryk op til 8 kilo er 745 kroner.
Læs mere om Energy Light Braid LSW 620 og 630 her.

Quantum Energy Light Braid LSW 620 og 630
maj 4, 2022 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Quantum har netop lanceret en helt ny serie af hjul og stænger, hvor man får ret meget kvalitet for ikke særlig mange penge. G-Force hjulene har long-cast spool, velafbalanceret rotor, super lineoplæg og seks kuglelejer, der sikrer en silkeblød gang på hjulet. Frontbremsen, på det lækre spinnehjul, som fås i tre modeller, klarer et bremsetryk på op til otte kilo. G-Force hjulene, der har en gearing på 5,7:1 – koster fra 485 – 520 kroner.
G-Force familien inkluderer også seks nye stangserier G-Force Rod Series (14 modeller), G-Force Big Bait Casting (2 modeller), G-Force Pelagic Casting (1 model), G-Force Walley Crank (1 model), G-Force X-Tra (1 model), G-Force Shad (3 modeller).
