apr 8, 2022 | Grejnyt, HAVØRREDFISKERI, Med kystblink efter havørred, Nyheder, Sponsornyt
Med de nye X5 stockingfoot waders har Kinetic præsteret en markant opgradering af deres åndbare waders. Kombinationen af fem- og trelags konstruktion samt en Pro-Tex membaran af høj klasse, giver et par super slidstærke og vandtætte vaders med perfekt pasform og funktionalitet – samt en række virkelig lækre features. Fisk & Fri har kigget nærmere på de nye waders og giver dem et par ord med på vejen. Uanset om du fisker havørred langs kysten, laks i åen eller en hvilken som helt anden form for fiskeri, der kræver waders, er der her tale om et par waders, hvor man får virkelig meget kvalitet for pengene.
Se videoen på Fisk & Fris Youtube kanal, hvor du kan abonnere gratis.
apr 6, 2022 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Quantum er netop kommet med en helt ny range af stangserier – Hypercast. – De nye æstetiske stænger er lettere og mere holdbare end deres forgængere – og er monteret med fittings af høj kvalitet, lyder det fra producenten. Blandt andet hjulholderne er super lette. Hypercast familien består af tre stangserier med i alt 15 forskellige stænger, der passer til næsten ethvert formål.
Quantum Hypercast Light Lure har seks modeller til det lette spinnefiskeri, og der er noget for enhver smag, hvad enten du er til hardlures eller små softbaits. Stængerne spænder fra 2 meter og 1-7 grams kastevægt til 2,4 meter og 7-28 grams kastevægt.
Quantum Hypercast Medium Lure har ligeledes se3ks modeler til det lidt tungere fiskeri. Her går stængerne fra 2,4 meter og 12-43 gram til 3,0 meter og 19-76 grams kastevægt.
Quantum Hypercast Spin & Jig serien består af tre modeller, der kan burges til atl fra blink og woblere til softbaits. Disse stænger er relativt korte merd længder fra 1,83 til 2,35 meter og kastevægte fra 7-35 gram til 15-55 gram.
Alle stænger i serien, hvor du for ret meget for pengene, koster 480 kroner vejledende. De forventes i butikkerne til maj.

apr 4, 2022 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
For nogle år siden tog undervandskameraet Waterwolf fiskeverdenen med storm. Nu er det geniale lille UV-kamera man kan montere for enden af sin line kommet i en ny og opgraderet version med fuld HD 1080K.
Ud over markant bedre filmkvalitet kan du nu bruge Waterwolf´en helt ned til 100 meters dybde og den er også forbedret på flere andre parametre: Kameraet, der er designet, så det bevæger sig meget stabilt gennem vandet, er mere stødsikkert end den første generation, og det har også fået en indikator for fuld opladning. Den nye Waterwolf er endvidere udstyret med automatisk hvidbalance og har op til 3,5 timers optagelsestid. Kameraet virker selv i ret dårlige lysforhold
Med den Waterwolf er det let for enhver lystfisker at få et indblik i hvad der forgår for enden af linen – hvad enten du dyrker kastefiskerik, trolling, flåd eller karpefiskeri.
Den vejlende pris er 1099 kroner.

Waterwolf 2.0 1080 K
apr 1, 2022 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Rhino har netop lanceret en hel ny serie af elmotorer: Black Edition. De nye motorer, der har fået et nyt cool look, bygger på den velgennemtestede VX teknologi, der har stået tidens test i over 20 år.
Black Edition er udstyret med et motorhoved som kan bukkes lodret 30° og offset vandret med 180°, hvilket gør det let at montere den både på flydering og kajak. Motoren er også udstyret med gear samt en LED indikator, der viser, hvor meget batteri, der er tilbage. Selve motorbenet er lavet af composit aluminium for at bringe vægten ned. På det teleskopiske håndtag er der fem trin i forward mode og to gear i bak. Motoren er desuden konstrueret, så det er let at løfte den op og ned af vandet – og der er trinløs justering af, hvor langt motorbenet stikker ned i vandet.
Propellen er konstrueret “weedless” så man kan sejle gennem grøde uden at propellen filtres ind – hvilket kan være en stor fordel især i mørke.
Black Edition motorerne fås i tre modeller:
– 12V 35lbs thrust, 380W max power
– 12V 55lbs thrust, 600W max power
– 12V 65lbs thrust, 510W max power
Den vejledende pris ligger mellem 2629 og 3345 kroner.
Læs mere om Black Edition motorerne her.

Rhino Black Edition er en yderst funktionel og driftsikker elmotor med flere fede detaljer.

mar 31, 2022 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Den nye stangserie Energy dækker med sine seks forskellige modeller de fleste former for spinnefiskeri med både fastspole og baitcasterhjul. Serien har et højt kulfiber indhold hvilket giver en let, hurtig stang med en god følsomhed og høj svingningsstabilitet – samtidig med at kevlarforstærkninger i håndtaget styrker stangens bundstykke og bidrager til et klassisk, flot look.
Fastspole og baitcaster versioner fås i følgende modeller:
Light L: 2,45m 8′ C.W.: 7-35g W: 162g
Medium L: 2,45m 8′ C.W.: 14-56g W: 190g
Heavy L: 2,45m 8′ C.W.: 21-84g W: 200g
Light L: 2,75m 9′ C.W.: 7-35g W: 186g
Medium L: 2,75m 9′ C.W.: 14-56g W: 212g
Heavy L: 2,75m 9′ C.W.: 21-84g W: 225g

Quantum Energy Extreme Jigging Spin

mar 26, 2022 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Daiwas minnows fra Tournament serien er designet til at blive fisket gennem de øvre vandlag og kan bruges til alt fra aborrer til havørreder. På 120 mm modellen er der ekstra stærke trekroge, og takket være det blyfrie Silent G.O.S. Oscillate System kan den lange og slanke wobler let kastes præcist og relativt langt – samt fiskes hjem med æggende twitch og jerks, til at supplere den rytmisk vrikkende grundbevægelse.
Woblerserien fås i 9,5 og 12 cm og fem farver med vægte på hhv 9,5 og 14 gram.
Du kan læse se alle farverne og læse mere på Daiwa Scandinavias hjemmeside her.
mar 25, 2022 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Så er der igen hotte grejnyheder til trollingfiskeren fra Rhino – nemlig den nye Flexidiver, der trækker dine agn helt ned til omkring 10 meters dybde. Diveren er designet, så den afgiver lokkende vibrationer og lysglimt, som lokker fisken til agnen fra lang afstand. Diveren trækkes ned til omkring en tredjedel af linelængden, og det er derfor lettest at bruge den sammen med et hjul, der har linetæller.
Udløserkraften justeres med en lille skrue, og når den er udløst glider diveren på linen, så den giver minimal modstand i vandet under fighten. Tyngdepunktet kan justeres med et blyfrit lod, hvormed man også kan justere diverens afstand til båden: Jo større afstand, desto højre går den.
Diveren kan bruges med flere forskellige typer af rigs og takellængder.

mar 16, 2022 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Daiwa har i mange år lavet topkvalitetsstænger til de krævende prædatorfiskere i japansk topkvalitet. Den nye range af Prorex AGS stænger, der dækker hele spektret af dansk prædtorfiskeri med kunstagn, er ingen undtagelse – og kendetegnes ved lette, stive og følsomme klinger med en udpræget topaktion
Materialet SVF nanoplus sikrer lav vægt samt høj svingningsstabilitet, der øger præcisionen – godt hjulpet af X45 konstruktionen, som modvirker, at stangen vrider sig om sin egen akse. På trods af klingens høje styrke, giver den en virkelig god føling med agnens bevægelser derude, og med den perfekte V-joint spigotferrule sikres en ubrudt kurve på stangen selv under høj belastning, når der fightes store fisk.
Stangen er monteret med Daiwas super lette AGS kulfiber øjer, som er markant lettere og mere fleksible end traditionelle stangøjer – hvilket ikke blot giver en lettere, men også mere følsom stang. Air Sensor hjulholderen giver et godt og behageligt greb. Modellerne op til 7,7 fod har ret korte Split-grip EVA håndtag, mens håndtagene på stængerne over 8 fod er noget længere – alt sammen for at optimere balancen samt stangens kasteevne til de forskellige typer af fiskeri stængerne er beregnet til.
Der er i alt otte forskellige stænger i serien, der dækker alt fra finnessefiskeri med 7 fod og 3-15 gram til 8,6 fod og 40-120 gram. Priserne for stængerne, der er forsynet med krogholder – svinger fra 1949 – 2399 kroner.
Du kan følge Daiwa Scandinavia på Facebook og Instagram

Daiwa Prorex AGS serien fåes i otte varianter, der dækker de fleste former for prædatorfiskeri med kunstagn.

AGS øjerne af kulfiber bidrager til at gøre stangen markant lettere – og mere fleksibel.
mar 15, 2022 | GEDDE, Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt, Video
I den nyeste udgave af Fisk & Fris video grejnyt har vi kigget nærmere på den nye serie af lækre tænger & tools til rovfisk fra danske Westin. Serien indeholder alt fra mini splitringstænger, over sakse til kraftige bidetænger og afkrogningstænger med udveksning, så du får et markant bedre greb om krogene, når de skal ud fra gabet af eksempelvis en stor gedde. I videoen stifter du bekendtskab med Westins Split Ring Pliers, Finesse Split Ring Pliers, HD Split Ring Pliers, Line Scissors, Powercutter og Double Jointed Unhooking Pliers.
Se videoen på Fisk & Fris Youtubekanal, hvor du kan abonnere gratis.