jan 15, 2025 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Float Plus, der er kendt for deres innovative samt kompromisløse elmotorer og flyderinge med tilbehør, er netop kommet med en controllerenhed, der gør, at du nu kan bruge traditionelle elmotorer op til 55 lbs thrust med de mange forskellige trådløse remote-funktioner, som anvendes med Float Plus´s egen remote. Det er vigtigt, hvis man vil få fuldt udbytte af en ”hækmonteret” elmotor på ”fronten” af flyderingen – som jo er bag fiskeren, hvor det af gode grunde er uhandy at styre.
Controlleren sørger for intelligent sikring af systemet med features som blocking- og polaritetssensor, overophedningsbeskyttelse, peak load indikation og på remoten er der farvedisplay med variabel lysintensitet og forskellige batteri-indstillinger. Selve Float Plus remoten er både vandtæt og flydende med trinløs indstilling i både fremad og baglæns mode. Selve controllerenheden, som dog ikke egner sig til børsteløse motorer, kan både køre på bly og li-ion batteri samt er vandtæt efter IP66 sandarden.
I Danmark vil remote/controllersystemet snart kunne købes via Effektlageret, og du kan allerede nu læse mere på Float Plus hjemmeside, hvor den også kan købes.

Med Float Plus Smart Trolling Controller (ovenfor) følger denne sæt ledninger, så du kan bruge alle typer batterier, som du måtte have i forvejen

Med Float Plus Smart Trolling Controller kan du nu anvende Float Plus´s geniale remote med de batterier samt motorer, som du har i forvejen.
jan 13, 2025 | GEDDE, Grejnyt, Nyheder, Spinnefiskeri efter gedder, Sponsornyt, Video
Savage Gear har et omfattende program af agn til geddefiskeri – inklusiv en imponerende range af softbaits. I denne udgave af videogrejnyt på Fisk & Fris YouTube kigger vi nærmere på de nye softbaits 3D Roach RTF og 3D Perch RTF, der er lige til at montere for enden af forfanget – samt den legendariske 3D Real Eel, der er kommet i nye farver.
Se videoen om Savage Gears 3D Roach og Perch RTF på Fisk & Fris Youtube her.
jan 10, 2025 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Danske releaserigshop.com, som har specialiseret sig i high-end forfang og rig-bits til releasetakler har netop fået de legendariske japanske Decoy SN-5 Spiral Snaps hjem. De små “selvlåsende hægter” – eller mikro blinklåse – er super elegante, og på trods af den tynde wire er de ekstremt stærke i forhold til deres størrelse. Hvis du er til det lette spin efter fx havørred, regnbueørred eller søens aborrer, finder du nok ikke et mere elegant bud på noget, der samtidig skal være stærkt op operationelt selv med kolde fingre. Og – fisker du fx større rejefluer mm vil denne hægte i str. 0-1 være rigeligt elegante og stærke. Selv de mindste kunstagn “roteres” så let som ingen ting af og på – selv i dårligt lys og under de værst tænkelige vejrforhold.
Decoy SN-5 Spiral Snaps er som noget helt unikt perfekt loddet i samlingen til øjet, hvilket ikke blot gør den stærkere, men konstruktionen eliminerer også enhver risiko for, at øjets samling kan slide på linen, hvilet er et stort plus, når den anvendes til at fæstne blink på release rigs, for her er hægten nemlig ikke bundet for enden af et forfang, men sidder semi-fixeret glidende på selve forfanget.
Du kan se de nye Decoy Spiral Snaps til Lystfiskermessen i Middelfart i morgen den 11 januar i Fisk & Fris stand i Lillebæltshallerne.
Du kan købe Decoy SN-5 Spiral Snap i releaserigshop.com her – eller købe den som en af delene til et komplet release-rig kit til kystens havørreder her.

dec 23, 2024 | Grejnyt, HAVØRREDFISKERI, Med kystblink efter havørred, Nyheder, Sponsornyt, Video
I den seneste udgave af Fisk & Fris videogrejnyheder har vi taget et kig på det nye Fazor fastspolehjul fra Savage Gear. Med modeller, der fåes i størrelser fra 1000-5000, kan hjulene i serien bruges til alt fra UL-spin til aborrer og ørred – over kystspin og mange former for søfiskeri – til tungt lakse og geddefiskeri.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube her.
dec 18, 2024 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
De to nye flyderinge fra Westin – W8 & W6 Bellyboat – er dansk design, når det er bedst. De ergonomisk optimerede flyderinge er designet med stabilitet, maksimal komfort og funktionalitet i baghovedet, så du kan fiske røven ud af bukserne med fuldt fokus på det vigtige – uden at blive træt.
W8 og W6 flyderingene minder meget om hinanden i sin grundform, hvor den væsentligste forskel er, at W8 med en længde på 180 cm er større og har årer, hvilket dels gør det lettere at sejle langt og dels gør det muligt at bakke forlæns, hvilket kan være nødvendigt ved nogle former for fiskeri – eksempelvis vertikal- og livecastfiskeri. Den lidt mindre W6, som er 170 cm lang, er optimeret til den helt simple og minimalistiske smuttur, hvor vægt og evnen til at fitte ind i en mindre bil er afgørende.
Flyderingene er fremstillet af forstærket, kraftig PVC, hvilket betyder, at de kan tåle en masse tæsk under det praktiske fiskeri. Sæderne, der er placeret i fin afstand fra vandlinjen, er komfortable og kan justeres i vinklen på ryglænet. Opdrift samt stabilitet er helt i top, så sikkerheden er i orden – også når det blæser lidt mere end, hvad godt er. Selve ringen har tre luftkamre. Dette kombineret med luft i sædet gør, at sikkerheden er fortræffelig ved en eventuel punktering. På bagsiden af sædet er der to indbyggede stangholdere, hvor man ved at tage stagen over og bagom skulderen – let kan placere sine stænger.
En af de mest innovative features er de vandtætte EVA Tasker, der er designet, så de kan skubbes frem, når de skal bruges eller tilbage, når der er brug for mere albuerum – eksempelvis når man skal ro. Flyderingene leveres med en let håndpumpe med trykmåler, så man nemt kan tjekke, om der er kommet nok luft i. Da W8 og W6 Bellyboat er lavet af PVC, vil man kunne eftermontere diverse gluepad fittings til fx transducer, stangholder osv – samt eksempelvis en Float Plus elmotor, hvor propellen sidder på flyderingens underside.
Begge de to ringe leveres med bæreremme og et reparationssæt.
Læs mere om W8 og W6 Bellyboats på Westins hjemmeside her.

En af de mest innovative features på W8 og W6 Bellyboats fra Westin er de vandtætte EVA Tasker, der er designet, så de kan skubbes frem, når de skal bruges eller tilbage, når der er brug for mere albuerum – eksempelvis når man skal ro.

På bagsiden af ryglænet er placeret to low-tech stangholdere,

Westins W6 Bellyboat er med sin lidt mindre størrelse perfekt til de hurtige smutture, mens W8 er en større og lidt mere stabil flydering, hvor der er bedre plads til gear og ekstra fittings – eksempelvis elmotor, ekkolod mv
dec 6, 2024 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Abu Garcia har netop lanceret en ny version af en tidløs klassiker Toby Jointed. – Den nye udgave bevarer den klassiske, lokkende og flaksende bevægelse, som Toby er kendt for, men nu med forbedret kastelængde samt en utrolig stabilitet ved høj hastighed eller i stærk strøm, lyder der fra producenten.
– Toby Jointed er designet til at fiske effektivt under alle forhold, og uanset om du fisker i stille vand eller hurtige strømme, bevarer Toby Jointed sin klassiske Toby-action, der har fanget fisk i generationer. Den forbedrede kasteevne gør det desuden lettere at nå de fisk, der ellers ville være uden for rækkevidde. Blinket er den perfekte kombination af tradition og innovation, og er et must-have for enhver lystfisker, der ønsker at opleve det bedste fra Abu Garcias ikoniske Toby-serie.
– Toby Jointed fås i otte iøjnefaldende farvekombinationer, og desuden i kastevægte på hhv. 10, 14 og 18 gram. Blinkene, der er oplagt til allround-brug efter alt fra gedde og aborre til ørred er en alsidig agn – også til flere arter end de nævnte.
Blinket fås til vejledende priser fra 54,- kr./stk. – og de kan allerede nu fås hos førende forhandlere landet over. Check også www.abugarcia-fishing.eu for mere info om Abu Garcia-sortimentet. For yderligere info om Toby Jointed kan Pure Fishing Danmark desuden kontaktes på kundeservice@purefishing.com.
nov 27, 2024 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Savage Gear har netop løftet sløret for en helt ny serie af spinnehjul: – De nye Fazor hjul kombinerer uovertruffen holdbarhed med en silkeblød gang, lyder der fra producenten. – Med et stealth-inspireret design og avanceret teknologi er Savage Gear Fazor-hjulene skabt til at imponere både erfarne og nye lystfiskere.
– Kernen i Fazor-hjulet er Savage Gears patenterede Precision Cut Gear System, der sikrer en ekstremt blød gang og en perfekt balanceret gearing. Det stærke hjulhus og rotor i Carbon Reinforced Composite (CRC) gør hjulet både let og robust, mens et forseglet 7+1-kuglelejesystem og et helstøbt CNC-bearbejdet SST-håndtag eliminerer enhver slør i mekanikken.
– Fazor er desuden udstyret med Savage Gears patenterede Friction Control Carbon bremse-system, som sikrer en jævn bremse med et præcist bremsetryk, og de præcise justeringsmuligheder er afgørende, når det handler om at lande trofæfisken. Savage Gear Fazor fås i størrelser fra 1000 til 5000 med flere typer af gearinger.
Hjulene, der har konisk spoledesign, har gummibelagt knop på modellerne 1000-2000, T-håndtag på 2500-4000, og et unikt metal/gummigreb på C5000-modellen. Priserne ligger fra 1400 kroner og opefter. Du kan se de nye Savage Gear Fazor spinnehjul allerede nu hos din nærmeste Savage Gear-forhandler.
Se mere om Savage Gear Fazor i denne video:
For yderligere info om Savage Gears produkter kan Pure Fishing Danmark desuden kontaktes på kundeservice@purefishing.com
nov 15, 2024 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
– Amerikanske Berkley har, som du har set tidligere på fiskogfri.dk, lanceret fire nye effektive varianter af agn til det omfattende sortiment af PowerBait-softbaits målrettet moderne Put & Take-fiskeri. Den sidste af varianterne er de nye Power Pillar, der med en lidt tungere hale har et yderst lokkende bevægelsesmønster ved alle hastigheder, hvilket gør den ideel til diverse ”shaking”-teknikker.
– Ligesom de øvrige softbaits i PowerBait Power-serien, er Power Pillar forsynet med en kombination af den unikke PowerBait-duftformel samt en markant duft af hvidløg, som begge har vist at have en super god lokkeevne på søernes ørreder. De markante ribber på kroppen giver en ekstra stor overflade, som maksimerer spredningen af duftstoffer og dermed øger chancerne for hug betragteligt.
Power Pillar fås i hhv. 40 og 55 mm samt otte forskellige farvekombinationer. De passer perfekt til alle populære softbait-rigs og er specielt velegnet til ørredfiskeri i søer.
Få mere information om de mange spændende softbait-varianter lige her.
Vejl. pris: 59,- kr./glas
For yderligere forhandler- og produktinfo kan Pure Fishing Danmark kontaktes på kundeservice@purefishing.com
nov 9, 2024 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Som du har kunnet læse på fiskogfri.dk har Berkley netop tilføjet fire nye super effektive varianter af softbaits til det omfattende sortiment af PowerBait-softbaits målrettet moderne Put & Take-fiskeri.
Den ene af varianterne – den nye PowerBait Power Leech, skaber med sin rillede opbygning af kroppen i kombination med en super-livlig disk-formet paddletail-hale unikke trykbølger og vibrationer under vandet, der kan få enhver træg ørred til at gå amok. Præcis som de øvrige softbaits i PowerBait Power-serien, er den forsynet med en kombination af den unikke PowerBait-duftformel samt en tydelig duft af hvidløg, som begge har vist at have en ekstraordinær høj tiltrækning på søernes ørreder. De markante ribber på kroppen giver en ekstra stor overflade, som maksimerer spredningen af PowerBait/hvidløgs-duften – og dermed øger chancerne for hug.
PowerBait Power Leech fås i hhv. 50 og 60 mm samt otte forskellige farvekombinationer. De passer perfekt til alle populære softbait-rigs og er specielt velegnet til fiskeri i ørredsøerne. Få mere information om Berkley Powerbait Power Leech og de mange spændende softbait-varianter lige her.
Vejl. pris: 59,- kr./glas
Læs om Berkley Powerbait Power Curly.
Læs om Berkley Powerbait Power Larvae.
For yderligere forhandler- og produktinfo kan Pure Fishing Danmark kontaktes på kundeservice@purefishing.com