MARITIME DAGE: MØD HUMMINBIRD & MINN KOTA HOS COMSTEDT

Så er vi klar til en ny og spændende dag på Maritime Dage i Fredericia, hvor der pt syder af aktivitet. På Comstedts stand A-1219 kan du se de seneste nyheder fra blandt andet Humminbird og Minn Kota – blandt andet de nye Explore multifunktionsapparater samt den nye Instinct Trolling elmotor.

På standen finder du også Humminbird & Minn Kotas fiskeprostaffer Lasse Nielsen, der står klar til at fortælle, hvordan den nye marineelektronik kan give dig bedre kort på hånden til en række forskellige former for fiskeri. Lasse har masser af erfaring med søerne rovfisk, men kan også give dig generelle råd til valg og funktionalitet af marineelektronik.

Xplore kan integreres problemfrit i One-Boat Networket kombineret med andre produkter fra Humminbird, Minn Kota og Cannon. De n nye serie af multifunktions instrumenter kommer med et helt nyt brugerinterface og en lynhurtig processor i et kompakt og slankt design. Enhederne er udstyret med både touchskærm og knapbetjening. Knapperne inkluderer tre programmerbare One-Boat Network-knapper, der kan styre forskellige funktioner i netværket. XPLORE fås i størrelserne 9”, 10” og 12” og leveres med eller uden hæktransducer. Med den nye serie er waypoint-håndtering blevet endnu enklere end nogensinde med funktioner som “Draw-to-Select” og nem import/eksport af navigationsdata via One-Boat Network. Krystalklar og lysstærk HD-touchskærm gør det nemt at aflæse skærmen under alle vejrforhold. Skærmen kan også nemt bruges med polariserede solbriller. Xplore er også udstyret med Humminbirds Mega Imaging ekkolod.

Følg Hummingbird og Minn Kota på Facebook og Instagram..

På Comstedts stand kan du snakke fiskeri og marineelektronik med Humminbird & Minn Kotsas fiskeprostaffer Lasse Nielsen::

 

Friluftsland
Tradera

GREJNYT: RICKY THE ROACH IN-LINE

Westin har netop lanceret en suverænt vellignende skalleimitation – nemlig swimbaitet Ricky The Roach Inline.

Den superrealistiske imitation ligner på en prik en rigtig skalle, og agnen, der er baseret på et 3-D scan, ligner den ægte vare, selv når der er tale om detaljer som fx farvespillet i skæl og finner. Ricky The Roach, der vil kunne friste selv den mest kræsne gedde, kan fiskes betydeligt langsommere end mange andre swimbaits af samme type, hvilket gør den helt suveræn – også til fiskeri i koldt vand, hvor man helst ikke skal have alt for meget fart på for at få agnen til at gå godt. Med Ricky kan man fiske super langsomt helt ned til cirka 1 km/t med de større modeller (se nedenfor)

Skallen er monteret in-line med et krogsæt af kraftig wire, der let kan skiftes. Enden af taklet er monteret ”release-style” så den kan frigive sig idet samme storgedden hugger – og sættes let på plads igen, når du skal kaste igen. Baitet er blyfrit og fremstillet uden giftige phtalater.

Ricky the Roach Inline svømmer i lokkende S-kurver ved følgende hastigheder:

  • 15cm Slow Sinking: 2 km/t
  • 15cm Sinking: 2 km/t
  • 20cm Slow Sinking: 1.5 km/t
  • 20cm Sinking: 1.7 km/t
  • 25cm Sinking: 1.5 km/t
  • 35cm Sinking: 1.1 km/t

Læs mere om Westins Ricky The Roach In-Line her.

 

Friluftsland

Tradera

NYE NET-MAGNETER FRA WESTIN

Kender du den irriterende følelse, det er at gå og vadefiske – og ens alt for svage magnetholder på ryggen udløser ved en fejl, hver gang der kommer en større bølge, så du skal have våde og kolde fingre for at få nettet klar – efter du har bakset med at få tang og ålegræs fri af netmaskerne… Det kan nu kalde fortid, med de nye netmagneter fra Westin, der er så kraftige, at de kun udløser, når du giver et kraftigt ryk, idet du selv hiver nettet fri, for at lande en fisk. Vi har over de sidste par uger testet de nye magneter både på kysten og under kajakfiskeri – og vi kan konstaterer at de virker uovertruffent godt under forskellige forhold.

De nye magneter, som er saltvandsresistente, kommer i to udgaver – Netmagnet samt Netframe Magnet og holder hele 5,5 kilos træk. Førstnævnte har en coated karabin i hver ende – en til jakken og en til nettet. Sidstnævnte er designet til at sætte i selve netrammen med to sorte strips – og er derfor udformet med et grip, der passer til Westin´s – og mange andre kystnet. Den monteres i al sin simpelhed med to medfølgende strips. I modpolen sidder en karabin.

Tjek de nye lækre netmagneter på Westins hjemmeside her.

 

Friluftsland

Tradera

COMSTEDT: SE NYHEDER FRA HUMMINBIRD & MINN KOTA TIL MARITIME DAGE

Til Maritime Dage, der løber af stablen denne og næste weekend, kan du møde Comstedt, som har agenturet på blandt andet Humminbird, Minn Kota og Canon.

– På standen – A-1219 – er der danmarkspremiere på den nye serie af multifunktionsinstrumenter Xplore fra Humminbird, og du vil også kunne se den nye elmotor fra Minn Kota – Instinct Trolling, fortæller Martyn Lewis. – Du vil også kunne træffe Comstedts danske fiskeprostaffers for Humminbird og Minnkota – Nicklas Klitgaard og Lasse Nielsen, der især fiskeri meget efter søernes rovfisk. Så hvis du vil have tips til marineelektronik og fiskeri – er det bare med at dukke op.

Xplore integreres problemfrit i One-Boat Network sammen med andre produkter fra Humminbird, Minn Kota og Cannon – samt kommer med et helt nyt brugerinterface og en lynhurtig processor i et kompakt og slankt design. Enhederne er udstyret med både touchskærm og knapbetjening. Knapperne inkluderer tre programmerbare One-Boat Network-knapper, der kan styre forskellige funktioner i netværket. XPLORE fås i størrelserne 9”, 10” og 12” og leveres med eller uden hæktransducer. Med den nye serie er waypoint-håndtering blevet endnu enklere end nogensinde med funktioner som “Draw-to-Select” og nem import/eksport af navigationsdata via One-Boat Network. Krystalklar og lysstærk HD-touchskærm gør det nemt at aflæse skærmen under alle vejrforhold. Skærmen kan også nemt bruges med polariserede solbriller. Xplore er også udstyret med Humminbirds Mega Imaging ekkolod.

Læs mere om Humminbird, Minn Kota og Canon i Danmark hos Comstedt her.

 

Hvidovre Sport

 

Til Maritime dage kan du blandt andet se den nye Xplore-serie frs Humminbird.

Til Maritime dage kan du blandt andet se den nye Xplore-serie frs Humminbird.

Tradera

LAGERSALG HOS GREJXPERTEN I LYNGE D. 1-2 MARTS

– Kom med til nogle hyggelige dage i butikken i Lynge, når vi rydder op i lageret, fortæller Kristian fra GrejXperten. – Der vil være en masse fiskegrej til rene indkøbspriser, herunder fiskestænger, hjul, fluegrej, beklædning, fluebindingsmaterialer og meget mere.

– Vi sørger for nogle hyggelige dage med øl, sodavand og kaffe på kanden – samt selvfølgelig en masse rasende gode tilbud på lækkert fiskegrej.

Åbningstider: 

Lørdag den 1. marts: 10-15
Søndag den 2. marts: 10-14

– Vi glæder os til at se dig til en masse gode tilbud, fiskesnak og hygge. Invitér gerne din fiskemakker med, så kan I jo kombinere det med en fisketur, slutter han. Tjek ind hos Grejxperten her.

 

Geddefeber

 

Kom til lagersalg hos GrejXperten 1-2 marts.

Kom til lagersalg hos GrejXperten 1-2 marts.

Tradera

VIDEOGREJNYT: LOOSE SCALES – NY LIMITED EDITION FARVE FRA SAVAGE GEAR

Savage Gear har et omfattende sortiment af velgennemtestede samt super effektive blink og kystwoblere til havørredspin på kysten. I denne udgave af videogrejnyt kigger vi nærmere på den nye Limited Edition farveserie – Loose Scales, der fåes på klassiske kystagn som LT Sandeel, LT Seeker, LT Zerling og ISP Seeker.

Se videoen på Fisk & Fris YouTube her.

Se hvordan du kan vinde 38 kystagn fra Savage gear – LT Sandeel, LT Seeker, ISP Seeker og LT Zerling, med de fleste i Loose Cale Limited Edition – under Ugens Konkurrence på fiskogfri.dk her.

Du kan også læse om den nye Loose Scales kollektion af kystagn  fra Savage Gear her.

 

Tradera

Tradera

LOOSE SCALES FRA SAVAGE GEAR

Savage Gear er netop kommet med en kollektion af nye farvekombinationer til fiskeri efter havørred på kysten, der, som navnet antyder, er inspireret af overspringernes løse skæl. De fås på flere af Savage Gears efterhånden klassiske kystagn – fx kystwobleren Line Thru Sandeel, samt rotationsgennemløberne Zerling og Seeker LT plus ISP. 

Loose Scale serien giver et irregulært flashmønster, der sammen med klassiske farver og UV-aktive røde prikker, giver nogle super lokkende agn. Blinkene leveres som altid med en glowperle, en rød UV perle, en klar glasperle, springring samt både enkelt og trekrog, så man selv kan vælge. Priserne ligger fra 60-80 kroner stykket.

Nærmeste forhandler henvises fra Pure Fishing på 86 44 78 99.

En af dem, der netop har været ude at teste de nye farver er Savage Gears Prostaffer Kim Christoffersen: – Så var den gal igen igår med en super fin fisk på LT Sandeel med Loose Scales i det stille fjordvand, fortæller han. – Den gav en rigtig god fight, og der gik alligevel noget tid med at få den landet. Den huggede min agn hårdt og kontakt samt tog nogen fine udløb. Jeg vurderede den i starten til at være større, men fik målt den til næste 60cm (øverst tv) og herunder.

Loose Scales Limited Edition for enden af forfanget i fjorden:

 

Den nye farvevariant Loose Scales Limited Edition fås som her til LT Sasndeel, men også Zerling og Seeker. Alle tre perfekte agn til kystspin efter havørred.

Den nye farvevariant Loose Scales Limited Edition fås som her til LT Sandeel, men også Zerling og Seeker. Alle tre perfekte agn til kystspin efter havørred.

 

Tradera

Tradera

NYE STÆNGER FRA SPORTEX: GRAPHENON RS-2 SEATROUT

Så er de nye high-end kyststænger Graphenon RS-2 Seatrout landet, og vi kan roligt afsløre, at du nok næppe bliver skuffet. Den super lette, stærke og samtidigt følsomme Helicore klinge er lavet af det absolut bedste M40X og T1100 kulfiber – en kombination der giver noget nær den perfekte klinge. Mellemaktionen sikrer virkelig gode kasteegenskaber og en meget direkte overførsel af information om hvad der sker derude i vandet – gennem den super sensitive klinge. På trods af sin lethed er der masser af kraft i stangen til at fighte store fisk.

Den flotte stang er monteret med de elegante Fuji KW, KL og KT SIC-øjer, der sikrer høj præcision og kastelængde. Det nærmest futuristisk udseende one-piece monocoque håndtag og hjulholder i kulfiber sender et eksklusivt signal – og hjælper til at overfør følelsen af ethvert nøk gennem stangen til dine hænder.

Her i landet vil man kunne få tre modeller i Seatrout serien, men stængerne fås også i en del versioner til fx prædatorfiskeri med syv stænger – en rejseversion med to stænger – samt en UL-version i to udgaver. Kystørredversionerne fås i udgaver på hhv 270, 275 0g 300 cm med kastevægte op til 25 gram. Den vejledende pris for havørredstangen er 3499 kroner.

Følg med, for om ikke så lang tid, vil du kunne vinde denne fantastiske stang i Ugens Konkurrence på fiskogfri.dk. Det er kun abonnenter på Fisk & Fris YouTube der kan deltage, så hvis du ikke allerede er abonnent, så se at blive det. Det er jo gratis.

Læs mere om Graphenon RS-2 Seatrout på Sportex hjemmesiden her.

 

Friluftsland

 

 

 

Graphenon RS-2 Seatrout fra Sportex

Tradera

INSTINCT 3: NYE SMARTWATCHES FRA GARMIN

Med de nye Instinct 3 smartwatches fra Garmin er der tale om robust design til en aktiv livsstil. De nyeste smartwatches fra Garmin har lyse AMOLED- eller solopladede skærme, en metalforstærket urkrans og indbyggede LED-lommelygte på alle modeller.

De nye smartwatches har en imponerende batteritid på op til 24 dage i smartwatchtilstand, mens modeller med solopladning kan opnå ubegrænset batteritid. Instinct 3 har et fiberforstærket polymerhus og ridseresistent skærm for maksimal holdbarhed. Serien er bygget efter MIL-STD 810-standarden for termisk og stødmodstand og er vandtæt op til 100 meter. En indbygget lommelygte – nu standard på alle Instinct 3 modeller – tilbyder variabel intensitet, rødt lys og stroboskopfunktion, hvilket gør det nemmere at navigere i mørke omgivelser.

Både AMOLED- og solopladede modeller fås i to størrelser – 45 mm og 50 mm – og kommer i farver som klassisk sort eller i levende farver som Neotropic og Neotropic/Twilight fra den nye Tropical Pulse kollektion.

Flere forbedringer i Instinct 3 serien

  • Øget solopladningseffektivitet: Det nye 50 mm Instinct 3 Solar har en større og mere effektiv skærm med solopladning, der giver op til fem gange længere batteritid i GPS-tilstand sammenlignet med Instinct 2 Solar.
  • Helbreds- og velværeovervågning: Track skridt, puls, avanceret søvnovervågning, Pulse Ox² (iltmætning i blodet), HRV-status og mere. Kvinders sundhedsfunktioner inkluderer tracking af menstruationscyklus og graviditet samt trænings- og kostråd.
  • Morgenrapport: Modtag en personlig opdatering om nattens søvn, dagens kalender og HRV-status.
  • Smartmeddelelser: Få beskeder, e-mails og opkald direkte på uret, når det er parret med en kompatibel smartphone.
  • Garmin Messenger™ app: Kommunikér med venner og familie via tovejstekstbeskeder direkte fra uret⁴.
  • Garmin Pay™: Foretag kontaktløse betalinger og brug deltagende transitsystemer uden besvær.
  • Præcis GPS med SatIQ™: Optimer batteriets levetid og få høj præcision.
  • Garmin Share: Del gemte lokationer, ruter og træningsprogrammer med andre kompatible Garmin enheder.

Se Garmins YouTube kanal for at lære mere om, hvordan Instinct 3 kan hjælpe dig med at forfølge dine eventyr.

Med sportsapps som vandring, løb, cykling, golf, fiskeri og skiløb er Instinct 3 den perfekte ledsager til udendørs eventyr. Funktionen TracBack® giver dig mulighed for at finde tilbage til dit udgangspunkt, og med den indbyggede højdemåler, barometer og 3-aksede kompas kan du navigere på nye stier.

Når uret er parret med en kompatibel smartphone, kan du bruge sikkerheds- og sporingsfunktioner som hændelsesdetektion, assistance og LiveTrack. Instinct 3 er tilgængelig på Garmin.com til en vejledende pris på 3.499 kr. for AMOLED modellerne, mens solar modellerne starter ved 3.099 kr.

 

Daiwa Open 2025
Tradera