Lørdag den 11 januar afholdes der Lystfiskermesse i Lillebæltshallens Hal C. Fisk & Fri er naturligvis på pletten med en stand, hvor du kan møde Jens Bursell og give input til, hvordan fiskogfri.dk kan blive endnu bedre.

På standen vil du som et særligt messetilbud kunne købe alle Jens´s seneste bøger – blandt andet den nyeste udgave af ”Havørred – Refleksioner på kysten” til blot 200 kroner (normalpris 379 kroner) – samt ”Geddefeber” og ”Friluftsliv – fra drøm til virkelighed”. Som et andet særligt messetilbud vil du kunne købe nogle af de absolut fedeste Owner trekroge til hele 30% rabat (se fotos nedenfor).

På standen vil du også kunne høre om, hvordan du øger din landingsrate med 50-100 % på netop dine favoritmetoder – og købe en stor del af produkterne fra Jens´s webshop releaserigshop.com – eksempelvis Release Connectors, Claw Connetors – samt komplette kits til den nyeste version af release taklerne til blink med den ultimative hægte til formålet – Decoy Spiralsnap.

Det vil også være muligt at få demonstreret og købe det nye In-Line Claw Fly system, der giver dig mulighed for at opnå en markant forøget landingsrate på dine større kystfluer – eksempelvis rejefluer – helt uden brug af avancerede takler. På standen binder Peter Rødsgaard polar rejer på In-Line Claw Fly Shanks, der håndbukkes af Jens Bursell på standen, så du selv se hvordan det gøres. Der sælges maksimalt 1 flue pr mand – og de vil koste 40 kroner. Alle materialer til disse shanks kan købes på standen. Du kan også købe kystrørfluer til L-rigs og meget, meget mere.

Til eventet kommer hele 31 udstillere med diverse spændende tilbud og grej til lystfiskere. Lystfiskermessen foregår i Lillebæltshallerne på Færøvej 74-76 i Middelfart fra klokken 10-15. Entre 50kr.

Læs mere om arrangementet og se den fulde udstillerliste her.

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel

    Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This