jun 3, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri, Video
I Sydsverige findes hundredevis af skovsøer med gode bestande af karper, som indbyder til at spændende fiskeri i den smukke natur, hvor allemandsretten gælder. I denne video inviterer Jens Bursell dig med til to forskellige vande i Sydsverige, som begge huser flotte karper. I filmen bliver der både fanget store fisk på på dappefiskeri i overfladen og traditionelt bundfiskeri med boilies. Undervejs får du en masse god tips, som du også kan bruge i dit eget karpefiskeri – uanset hvor du fisker. Glæd dig til en lækker karpevideo der med garanti vil give dig lyst til at tage på fisketur hurtigst muligt.
Se filmen på Fisk & Fris YouTube kanal her.
apr 3, 2023 | Artikler, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri
En af metoderne til opankring af karpebåde er fiksering med metalrør.
Ved karpefiskeri fra fra båd får man chancen for at lægge sine takler på en lang række pladser, som man normalt ikke kan fiske på fra land. I del 2 af artikelserien på tre dele om karpefiskeri fra båd giver Kristian Graubæk dig sit bud på, hvordan han får sit bådfiskeri til at fungere mest optimalt med forskellige opankringsteknikker.
AF KRISTIAN GRAUBÆK
FOR AT KUNNE FISKE EFFEKTIVT er selve opankringsteknikken utrolig vigtig, når man fisker efter karper fra båd. Jeg har forsøgt mig en del frem, for at finde den bedste måde at opankre båden. Forud for testene, havde jeg skelet til, hvad andre viser på youtube, så jeg havde en idé om, hvad jeg skulle afprøve. Jeg er endt med fire forskellige metoder, som jeg i det følgende vil beskrive med fordele og ulemper.
Kristian Graubæk med en lang torpedoformet skælkarpe taget efter et par blæsende dages fiskeri fra båden.
Opankring med stave under karpefiskeriet
I starten anvendte jeg lange hasselstokke og senere metalrør, til at sikre bådens position ude på vandet. Her indså jeg dog hurtigt, at der er en række begrænsninger med den teknik. Bl.a. skal det være muligt at få stokken ned i bunden, hvilket ikke kan lade sig gøre på stenbund. Er bunden for blød eller er der for dybt vil både træ og jernstokke give sig så meget, at båden vil svaje og rotere i vinden. Ja, jeg har ikke megen fidus til stokkes fysiske egenskaber og praktisk er de heller ikke imponerende. De fylder ret meget under transport, og de er fyldt med mudder som kan svine i båden. Når de er trykket ned i bunden, vil de oftest også rage op over vandet, hvilket giver komplikationer, når stængerne skal håndteres. Under fight kan man også risikere, at fiskene svømmer rundt om dem. Men til forskel fra ankertov, så kan man her ikke få stangen rundt om dem, så linen kan komme fri.
Det er heller ikke let med stave, når de skal op igen. I forsommeren i 2022 var jeg på karpetur i et vand, der har en rimelig dyndet bund. Det var første gang jeg var der, og inden jeg stak jernrøret i dyndet, tjekkede jeg ikke, hvad bunden var lavet af. Det var temmelig lærerigt, da der under dynden var ler. Det gik fint med at få stokkene en meter ned i bunden og ja, de stod da fast. Men da de skulle op igen, måtte jeg give op. Jeg var ikke i stand til at hverken dreje eller trække dem op. Jeg bandt dem en af gang fast til båden og brugte benzinmotoren til at trække dem op, hvilket ikke virkede. Nu står der 2 jernrør i den sø, der er knækket lige over bunden og det 3. rør er bøjet til ubrugelighed.
Opankring i smalbladet dunhammer på en meters dybde.
Opankring til siv eller lignende med karpebåden
Opankring i siv skal man ikke kimse ad, og det er faktisk blevet min foretrukne måde at fortøjre båden. Vi har alle haft et tackel siddende i et bukket tagrør og ved, hvor godt krogen sidder fast. Så forestil jer den styrke, der er i en håndfuld tagrør, når de fortøjes til båden i hvert hjørne. Egentlig behøver man kun 2 punkter til at holde båden stille. Forrest i båden og en på siden af båden. Det fungerer ret godt, og en placering af båden på den måde i yderkanten af sivene er nemt samt ganske effektiv. Båden ligger stille og man sætter stængerne, så de rager uden for sivene, hvorved man på rimelig sikker vis kan fiske langs med egen bred. Af øvrige fordele kan nævnes, at der er nok vand under båden, til at man kan have en fisk i en retainer, man er er tæt på land, men folk på land kan ikke bare lige komme ud til en.
Beaching ved karpefiskeri fra båd
Beaching betyder, at man sejler båden ind på så lavt vand, at den ligger stille på bunden. Jeg har brugt det en del, fordi det er nemt. Altså, der er jo ingen grund til at ligge ude på søen, hvis fiskeriet er lige så godt, selvom at man ligger inde på land. Bunden skal helst være let skrånende sandbund uden større sten eller en hængesæk, hvor man med god fart maser båden ind. Decideret stenbund er ikke sundt for bunden af båden, så dem holder jeg mig fra, og hvis bunden er for stejl, kan båden ikke ligge ordentlig stabil i længere tid.
Først, når man har rutine i at holde styr på sine ankre og reb, bør man begive sig ud, når det er mørkt eller blæsende. Overvej om den følgebåd du vil have med, kan tåle at ankerne skramler rundt i den, og om den har en passende stabilitet til dårligt vej.
For anker under karpefiskeriet
Når jeg skal opankre båden på åbent vand, bruger jeg nu kun ankre. De er flexible i forhold til dybden og bundens beskaffenhed – og de er til at få op igen. Bevares, de er tunge, uhandige og kræver sin egen båd til ilægning. Men resultatet er også derefter. Jeg har kunnet fiske effektivt i blæsevejr, og jeg har fanget fisk, som jeg ikke havde kunnet få med andre teknikker til at holde bådens stille.
Jeg anvender 4 ankre til opankring af båden. 3 stk. Danforth ankre på hver 10 kg med hver 20m 14mm statisk reb og et mindre paraplyanker på et dynamisk reb. Her valgte Danforthmodellen, da det graver sig selv ned ved belastning.
Længden af ens ankerreb skal være minimum 5x dybden, for at ankeret ikke bliver løsnet fra bunden, når der kommer spidsbelastninger som bølger og vindstød. Hvis man fisker, hvor der er meget vind, bør man montere nogle meter tung kæde før ankeret, der skal fungere som buffer, når bølger/vind river i båden. Er bunden dyndet, bør længden af rebet forlænges, eller alternativt må man ankre op på lavere vand.
De 3 store ankre sidder i hvert sit hjørne af båden, og jeg tilstræber, at de har en indbyrdes vinkel på 120 grader. Deres funktion er at holde båden på plads, og hver af dem skal kunne holde båden, hvis vinden drejer. Når man kun bruger 3 ankerpunkter, vil båden rotere svagt, når der kommer et vindstød. Min båd roterer med center om bagenden, dvs. forenden flytter sig fra side til side. Jo tættere jeg ligger ”lige på vinden” desto større bliver rotationerne, da den kan flytte sig til begge sider af vinden. Det lille anker har den funktion, at det mindsker de rotationer af båden, der kommer med vindstødene. Det bliver placeret medvinds, og nogenlunde vinkelret på vindens retning. Når rebet bliver strammet op, bliver forenden af båden trukket med vinden og derved kan båden ikke dreje ”tilbage” når vindstødene ophører. Jeg har ikke afprøvet det modsatte, dvs. at det lille anker bliver lagt imod vinden, da jeg antager at vindstødene ”altid vinder” og derved mindsker effekten af det 4. anker.
Rebene bliver bagtil fæstnet til søgelænderet på båden ved hjælp af et prusikknob og skruekarabiner. Fortil sidder karabinhagen i trækøjet. Det fungerer ret godt, da man kan justere prusikknobet under belastning samt nemt stramme rebet op efterhånden, som ankerne sætter sig i bunden. Det er værd at bemærke, at jo højere ankerrebene er fæstnet, desto mindre ruller båden i bølgerne, eller når man bevæger sig rundt. Desuden vil der uundgåeligt være fisk som svømmer under ankerrebet, og her er det en fordel, at der er rigelig med afstand mellem ankerrebet og vandspejlet, så det er til at få stangen sikkert under rebet.
Opankring af båden skal gerne ende med, at båden ligger stabilt i vandet, og at der er mulighed for at finjustere bådens retning i forhold til ens fiskespots. Hvis man sørger for, at ankerne ligger korrekt i forhold til hinanden, og at der er nogle meter reb i båden, kan man finjustere bådens endelige position.
Ilægning af første anker.
Når jeg lægger ankerne ud, starter jeg altid med at lægge båden for elektrisk anker med min Motorguide. Controlleren tager jeg med mig i den lille båd. Det første anker jeg lægger ud, er det der er mest op imod vinden. Det er for sikre, at båden ikke flytter sig alt for meget ud af position, når jeg slukker elmotoren. Jeg fæstner karabinhagen til båden og padler i den lille båd ud til, hvor ankeret skal placeres. Som udgangspunkt lægger jeg det så langt væk som muligt, men stadig så jeg har noget reb i båden til senere finjustering. For at have en bedre fornemmelse for hvor ankerne er placeret i forhold til båden, anvender jeg røde ankerbøjer. De tjener flere formål. Dels er deres reb fæstet i bagenden af ankeret og kan derfor bruges til at trække det bagud, når det sidder fast. Og dels er røde bøjer en standardmarkering, der viser, at der ligger et anker, som man skal sejle uden om. Dette får også folk til naturligt at holde afstand til ens båd.
Når ankeret er dumpet, bruger jeg den frontmonterede motor til at trække ankeret på plads nede i bunden. Der sejler jeg båden væk fra ankeret med så stor kraft som muligt. Hidtil har dette været tilstrækkeligt til at sikre, at ankeret ikke flytter sig i vinden. Jeg har også anvendt benzinmotoren til det samme på dyndet bund. Dette resulterede i, at jeg nær ikke havde fået ankeret op igen (!). I den helt anden skala af kraft, har jeg prøvet at trække ankeret til med hånden. Det fungerer ikke ret godt, da det tilsyneladende skal ”rykkes” ned i bunden.
Det næste anker jeg lægger, er også op imod vinden. Her følger jeg samme fremgangsmåde, men justerer dog båden en smule med elmotoren i forhold til placering af det første anker, inden ilægning. Det sidste anker bliver lagt, så jeg ender med at have de 120 grader imellem hvert anker. Tilbage i båden finjusterer jeg retningen ved enten at stramme eller slække rebene, så den ligger med stængerne pegende mod fiskespots og rimelig centralt placeret i forhold til ankerne. Det 4. anker er med variabel placering, da vinden vil skifte retning. Det bliver placeret, når jeg har fået en fornemmelse af, hvordan båden arbejder og normalt bliver det først lagt ud, når større vindstød har fået båden til at rotere. Optagning af ankerne er i omvendt rækkefølge. De plejer at sidde godt fast, så ankerbøjerebet er godt at have, så ankeret kan trækkes bagud og derved nemmere op.
En lille video af en fight, der ikke gik så let:
Karpefiskeri fra båd – det er ikke altid lige let…
Jeg havde en interessant oplevelse på en mellemstor svensk sø, hvor jeg dybest set spildte 8 timer af mit liv, fordi jeg ikke havde langt nok ankertov og kæde på. Jeg lå på 6m vand over dyndet bund og fiskede nogle ret spændende plateauer på nogle skrænter, hvor vinden stod på. Jeg havde kun ca. 15 m ankertov ude, dvs. knap halvdelen af det anbefalede. Det havde fungeret godt med vindstød op til godt 10 s/m, men da der pludseligt kom et par stykker der var væsentlig kraftigere, blev det ene anker revet løs, og båden begyndte at drive. Av. Ikke godt. Der kom en del dytten og båtten fra bidmelderne.
Jeg fik lagt ankerne om, og det anker der var nærmest vinden, blev forlænget med 10m reb. Det burde være godt nok, tænkte jeg. Stængerne kom ud for natten, selvom det stadig blæste en del. I løbet af aftenen kom der et større uvejr ind over med både regn, torden og kraftige kastevinde. Efter en god byge, drejede vinden 90 grader og tog til. Igen blev båden revet løs, denne gang på et nyt anker, og begyndte at drive. Da der samtidigt var torden rundt om mig, valgte jeg at trække forsigtighedskortet og samlede ankerne ind, for derefter at gå i land.
Da uvejret var videre, sejlede jeg ud igen. Denne gang kunne jeg ikke få ankerne til at bide i bunden, så jeg droppede den plads og skiftede til en sekundær plads på læsiden af søen. Her kunne jeg heller ikke få ankerne til at bide i dyndet, selvom der kun var 2m dybt. Men jeg ville fiske! Så jeg gik i den lille båd og begyndte rekognoscering af søbredden, for at se hvor jeg kunne lægge båden ind på land.
Efter små 10 minutter i kraftigt regnvejr, kom jeg retur til den store båd og fik bugseret den ind til land, hvor den blev bundet fast til et væltet træ. 2 stænger kom ud, og ved midnat blev der knappet en pils op. Der kom ingen fisk i båden den nat, men den følgende dag havde jeg fornøjelsen af, at se endnu en lang torpedoskæller i båden. Hvilket døgn.
jul 30, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri
Topkvalitets boilies kan især på hårdfiskede vande gøre forskellen på nul-bon eller storkarper i sacken. Danske CFC-Bait har siden 2015 produceret high-end boilies til danske karpefiskere – og er godt på vej til at opskalere ud i Europa. Her får du historien om baitfeinschmeckerne fra Rødding.
AF MORTEN BAK
FORTÆLLINGEN om CFC-Bait starter som alt andet meningsfuldt ved en søbred, for netop her begyndte Carsten Sørensens og Nikolaj Hansens fælles drøm om at skabe et nyt dansk baitfirma.
Søbredden lå ved en klarvandet større grusgrav, og det var her, at jeg en aprildag for første gang mødte de to dedikerede boiliemagere. Under en fremvisning af faciliteterne til de to nye konsortiemedlemmer gik snakken hurtigt lystigt om karpefiskeriets mange facetter. Carsten og Nikolaj fremlagde deres plan for at få overlistet nogle af søens mytisk store og særdeles krogsky karper. Planen involverede verdensklasse baits, hvilket senere resulterede i tilblivelsen af det, der i dag kendes som CFC-bait.
Siden den forårsdag ved søbredden er der løbet meget dej igennem rullemaskinerne, og det, der startede som Carsten og Nikolajs projekt – Carp Fishers Choise, er nu blevet Carstens firma alene.
Når Carsten fra CFC-Bait koger bolies, sker det med toptunet udstyr, så agnene får den perfekte konsistens og ensartethed.
Godt gang i boilie-rulleriet
En grå, råkold og ellers kedelig fredag formiddag, bliver jeg mødt af Carsten foran produktionslokalerne på hans hjemmeadresse. Travle hverdage og en pandemi har de seneste år spændt ben for de fleste fysiske sammenkomster, så gensynsglæden er stor. Det til trods, så går der ikke mange minutter, før vi begge er dybt involveret i passioneret snak om karpefiskeri og specielt produktion af bait.
Dagens aftale er, at jeg skal hjælpe Carsten med at forfine en idé til en ny fusionsboilie som vi i samarbejde har arbejdet på igennem nogle år. Men – inden ”boiliebyggeriet” kan gå i gang, så skal der dog lige hilses på en lille ny i CFC-bait teamet, da Carsten og kæresten Mette-Camilla er blevet forældre til en kommende boilieruller og karpefisker.
Stemningsbillede fra den sandstrand, hvor det hele startede.
CFC-Bait – boilies med dedikation
Team CFC-Bait består dog ikke kun af familien Sørensen, men også af en skare af dedikerede karpefiskere. Karpefiskere hvis dedikationen til CFC-Bait er unik. Derfor er der en stor, passioneret og konstant aktiv sparring fra testteamet, som leverer innovative produktforslag samt ikke mindst tester og perfektionerer nye produkter til hudløshed.
Selv under dikke-dikke ritualerne med den skønne lille mini-Carsten, så bliver der tænkt samt talt CFC-Bait – og her deltager Carstens bedre halvdel også aktivt. Mette-Camilla deltager nemlig i stor stil i driften af virksomheden samt har fingrene med i alt fra produktion til marketing og salg. Så der er bestemt travlt på matriklen med fuldtidsstillinger, fuldtids forældreroller og fuldtidsbaitfirma. Men som Carsten siger: – Det er blevet en livsstil.
Carsten med en solid spejler, fanget på flagskibsboilien Spicy Squid.
Kompromisløs gastronomi til karperne
Livsstilen involverer, at der bogstaveligt talt leves og åndes for produktion af førsteklasses karpebaits, og målsætningen er da også soleklar; CFC-Bait skal levere de absolut bedste baits – uden på noget tidspunkt at gå på kompromis med kvaliteten af produktet. Hos CFC-Bait får man derfor agn, der aldrig er pumpet med fyldstoffer, men i stedet udelukkende er bygget op af ingredienser, som nøje er udvalgt for deres egenskaber og gavnlige effekt på fiskene. – Vi leverer førsteklasses baits, der kan bide skeer med de største brands, siger Carsten. – Og så er vores baits oven i købet produceret i Danmark – helt lokalt og med altid helt friske baits som resultatet.
Karpefangsterne taler deres tydelige sprog
At vinderrecepten er fundet, det er evident, for fangstresultaterne taler sit tydelige sprog. Utallige kæmpefisk er landet både i ind- og udland – ligesom boilies fra konkurrenter ved flere tilfælde er fisket midt over. Det er noget, som karpefiskere fra hele norden efterhånden har fået øjnene op for.
Der er sket meget på matriklen siden den aprildag ved søbredden for 12 år siden. Det år blev de spæde første spadestik til først Spicy Peach og senere den nu moderne klassiker; Spicy Squid taget – i håbet om at kunne overliste søens sky karper. Og det er lykkedes ved vores sø, må man sige, for hvor andre mærker og partikler tidligere ikke rigtig kunne vække karpernes interesse, så begyndte fiskene efter nogle få opgraderinger af G72-mikset, som er opkaldt efter søen, at få smag for kuglerne. G72 mikset er sidenhen blevet testet og forfinet i mange år, og da CFC-Bait for alvor satte gang i en kommerciel produktion, var det på baggrund af en ekstremt omfangsrig samt grundig gennemtestning.
CFC-Boilies er topkvalitets agn med ingredienser fra bedste hylde hele vejen igennem.
Intet er overladt til tilfældighederne
Grundighed er i øvrigt gennemgående for alle Carstens produkter. Intet bliver overladt til tilfældighederne, og alt er gennemtestet til perfektion, inden et produkt frigives til salg. Det betyder da også, at CFC-Bait måske ikke har det bredeste sortiment i forhold til konkurrenternes, men du kan være garanteret, at de produkter, der står på hylderne, er gennemtestet, så de med garanti leverer resultater.
Ud over at skulle have overskud i en travl hverdag, så skal Carsten også finde tid til at være innovativ og nyskabende, alt imens han også skal være skarp på marketing og salg. Så i mange henseender kan man godt betragte Carsten som en multikunstner, som i nogle af de aspekter, der er forbundet med at drive virksomhed, er autodidakt. Helt sikkert er det dog, at den bait du bestiller, er lavet af de bedst tænkelige ingredienser udviklet af de skarpeste hjerner og helt friskt produceret. En garanteret vinder ved dit foretrukne fiskevand.
Gang i flere testboilies
Efter en lidt lang opstart får vi endelig sat dagens testproduktion i gang, og selvom produktionslokalerne ved første øjekast måske ikke syner af alverden, så er det en toptunet og effektiv produktionsenhed, som kan levere mere end 700 kilo friskrullet bait om dagen – en produktion som alene er begrænset af tørringsplads til de færdigkogte boilies.
Vores testbaits har indtil videre testtitlen Black Berries and Squid og intentionen er, at skabe en fusion af en frugtboilie med et meget velfungerende fiskemix. Carsten er hjemmevant i produktionslokalerne, og til tider virker det næsten som om, at mit febrilske forsøg på at hjælpe til – bare forsinker produktionen.
På opdagelse i boilielaboratoriet
Jeg fortrækker derfor fra produktionslinjen for en kort stund, mens mit kamera og jeg går på opdagelse i baitgrotten. Karakteristisk for karpealkymisten Carsten og hjertebarnet CFC-Bait, så står alt snorlige, hvilket de nyligt ankomne dokumenter fra fødevarestyrelsen da også bevidner med sine rungende 1-taller. De symboliserer topkarakter i håndtering af fødevarer og rengøring.
Jeg tager desuden en smugkig i et lille rum, som er afskåret fra de andre produktionslokaler. Det viser sig nærmest at være et lille kemilaboratorie, fyldt med alverdens flavours og additiver. Det er her de lækre flavours og boiliopskrifter udvikles. Laboratoriet er på mange måder et af de vitale hjertekamre i virksomhedens pulserende og passionerede hjerte.
Carsen Sørensen med de færdige boilies – klar til at sende ud til karpefiskere i blandt andet Danmark, Tyskland og Sverge.
Stor efterspørgsel på CFC-boilies
Jeg når også lige at slå et smut forbi lageret, inden Carsten kalder mig tilbage til produktionen. Lageret er fyldt med ingredienser, tørmixblander og den store røremaskine til den rigtige produktion. Halvdelen af lageret er dedikeret til oplagring af færdige produkter, og denne del af lageret ser en smule tom ud, fordi agnene bliver revet væk. De slunkne rester af den sidste produktion syner ikke af meget, mens de venter på at blive sendt til deres nye ejere rundt om i det ganske danske land, for at opfylde de nye ejeres karpedrømme – lige der ved søbredden.
– Det er nærmest et armsrace at følge med, og produktionen har svært ved at holde trit med efterspørgslen, afslører han. – Der er dog stadig lidt vej til Carstens store drøm; fuldautomatisk produktion, fuldtidsbeskæftigelse, større lokaler og ansatte boilierullere. Men vejen til drømmen er brolagt med tusindvis af boilies, ekstra knofedt og et utal sene nattetimer i baitgrotten.
Carsten kalder mig tilbage til produktionen, for han skal bruge min hjælp til de kogte boilies. Kameraet bliver derfor lagt til side for en stund. Inden vi får set os om, er vi færdige med dagens testbatch. Nu forestår kun det ”slidsomme” arbejde med at teste agnen ude ved vandene, og her melder jeg mig gerne frivilligt. Man må jo tage én for holdet.
Carsten tilføjer en del af vådmikset til det nye testbatch.
Den nye test bait, som er under udvikling, Black berries and Squid er baseret på G72 fiskemikset og en bærkompot bestående af blandtandet solbær og blomme. Her ses mikset i røremaskinen.
Ekstruder og rullemaskine er koblet sammen og arbejder i ren symbiose, og det eneste der begrænser produktionshastigheden er faktisk lagerplads til tørring af de kogte boilies.
Her ses rullemaskinen ‘in action’. Diameteren af de producerede boilies reguleres af bredden af fordybningerne i de hvide ruller.
Carsten Sørensen , him self in action. Her tjekkes de første boilies i produktionen for at sikre at de ruller som de skal.
Når boilierne er kogt, kommer de op for at dampe af, inden de tørres rigtigt.
Carsten med førsteklasses bait, direkte fra rullerne. Dette tesbach er baseret på den velafprøvede og voldsomt effektive tørmix G72.
jun 26, 2022 | Artikler, Guide til fiskepladser, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri
Morten Bak med en af de super flotte spejkarper fra kroatiske Jezero Sûmbar.
Hvis du drømmer om grove storkarper, så er der rigtig gode muligheder får at realisere dine drømme i Kroatien. Som en teaser til dette års vilde karpeeventyr til den kroatiske sø Jezero Sûmbari, hvor du også selv kan komme med – får du her historien om sidste års vilde tur.
AF MORTEN BAK
I slutningen af august 2021 drog jeg sammen med en kammerat afsted på karpeeventyr. Målet var en uges fiskeri i det sagnsomspundne kroatiske karpevand, Jezero Sûmbar. Vi havde været så heldige at klemme os ind på en eksklusiv booking, hvilket betød at vi måtte bruge båd og baitbåd – noget som man ellers ikke har lov til.
Den 1500 kilometers køretur derned var i sig selv lang, men tiden gik dog trods alt hurtigt, når man lod tankerne om storkarper fylde, i stedet for irritationen over de nærmest forventelige køer på de tyske motorveje. Og det blev kun værre af, at vores køretur faldt sammen med afslutningen på den tyske industriferie.
Nattestemning ved den magiske Jezero Sumbar. På modsatte side ses pandelampens skær fra en af turdeltagernes fight med en storkarpe.
Sûmbar – storkarpernes paradis
For storkarper, ja, det må man sige Sûmbar er kendt for. Søen har mere end 1000 karper på 18 hektar. Gennemsnitsstørrelsen ligger et godt stykke over de 20 kilo, og der er masser over de 25 kilo – samt 50 fisk over 30 kilo op til 43 kilo. Så forventningerne om ømme arme og storkarper ad libitum var da også realistiske.
Selve søen ligger i en lavning, og derfor står vinden oftest stille, og søen ligger blik hen. Vandet er desuden delvist omkranset af et stort naturreservat med løvskov. Hver aften hørte vi både sjakal- og ulvehyl i det fjerne, men også tæt på. Lod du din bait stå fremme, så kunne du være sikker på at møde vildsvineflokke i din lejr, og derudover så vi havørne samt fiskeørne på daglig basis. Og teltet skulle lukkes om natten, hvis ikke du skulle have besøg af pindsvin og grønne frøer i hobetal. Vejret er i sommermånederne varmt, og da luften står stille, virker de ofte 30 graders varme endnu varmere.
Skælkarperne i kroatiske Jezero Sûmbar er bare super flotte som denne fisk til Morten Bak.
Masser af storkarper fri af vandet
I diametral modsætning det det normalt ekstremt varme solskin ankom vi til søen på en grå og regnvåd dag. Men der skulle bare et enkelt kig ud over søen til at glemme det kedelige vejr, for søens overflade blev konstant brudt af storkarpernes forsøg på at springe fri af vandet. Efter en endt lodtrækning, hvor vi valgte et smallere ’swim’ med dybt vand og ’big fish form’, gik det over stok og sten med at få sat lejren op samt klargjort bait og grej – i silende regn.
Det viste sig senere, at en voldsom koldfront havde bevæget sig ind over området de foregående dage, med lufttemperaturer under 20 grader og ufatteligt tunge regnskyer, hvilket havde fået overfladetemperaturen i søen til at falde fra ca. 28 grader til omkring 21-22 grader. Da vi havde den plads med det dybeste vand og dermed også det koldeste vand, så plejede vores swim af producere mange og store fisk. Nu viste det sig så bare, at årsagen til at fiskene opholdt sig i vores swim, ikke længere var gældende, da vandtemperaturen var faldet så markant. Det betød, at vi de næste dage kun fangede få fisk, mens stort set alle andre swims producerede mange og rigtigt store fisk.
Sultne karper vil have masser af mad
Da søen er hjemsted for voldsomt mange og store karper, så skal der også bruges en del bait. Man skal regne med mellem 80-100 kilo boilies pr. person på en uges fiskeri, og dertil skal man påregne en del fodermajs, som købes meget billigt ved søen. Omkring hver stang blev der fordret med 1,5 kilo boilies og 1,5 kilo majs, hver gang agnen blev lagt ud, og det er ikke unormalt at man har kontakt til fast fisk indenfor kort tid efter, at foderet at lagt ud.
Som ugen gik, og vandtemperaturen igen begyndte at stige, begyndte vi da også gradvist at fange flere fisk, og da ugen var omme, kunne vi gøre status. Vi havde fanget 25 karper, med den største på lige under 25 kilo og ingen under 18 kilo. Derudover havde vi fanget en græskarpe på 28,2 kilo og 12 maller op til lige over 30 kilo. Alt i alt må man betragte det som værende en godkendt uges fiskeri – bare ikke i Sûmbar, hvilket fangsterne fra samtlige af de andre swims med al tydelighed bevidnede.
Ved den kroatiske sø er der også gode chancer for massive græskarper som denne.
Champagnefiskeri efter karper
Hver af de andre pladser havde fået over 60 karper på land, og alle de andre swims havde produceret karper til over 30 kilo. Til sammenligning var den mindste fisk, der blev landet ved søen den uge, en spejlkarpe på cirka 14 kilo!
I løbet af ugen, bød muligheden sig for at leje hele søen i sidste uge af oktober 2022, så jeg slog til. Vi er derfor en mindre skare dedikerede storkarpejægere som sammen tager afsted, for at indfri drømmen om monsterkarper over de 40 kilo. Da jeg har booket søen eksklusivt, bestemmer vi selv antallet af swims og størrelsen på disse, ligesom vi selv sætter rammerne for fiskeriet. Alt tegner til en drømmetur, hvor vi forsøger at holde antallet af fiskere nede, for at sikre bedst mulige forudsætninger for dem, som deltager.
Har du lyst til at prøve kræfter med en af verdens bedst besatte karpevande, sammen med en flok dedikerede danske karpefiskere, så har du faktisk muligheden nu, da der skrivende stund er 4 pladser ledige ud af de 14 i alt. Hvis du er interesseret, og vil høre nærmere kan du kontakte mig, eller melde dig ind i facebookgruppen ”Dream Lake Booking”.
maj 1, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri, Portrætter
Den nye formand i Danske Karpe- og Specimenfiskere – Anders Pehrson – med en flot spejlkarpe.
Foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere har siden etableringen i 1990 været gennem flere bølgedale. Ikke mindst under coronaen, der trampede aktivitetsniveauet helt i bund. En insisterende kerne af frivillige har dog holdt foreningen oven vande, og nu tager foreningen revanche. Initiativerne står i kø, og fællesskabet er nøglen i dem alle.
AF RACHID BENSERATI, FOTOS:ANDERS PEHRSON OG RACHID BENSERATI
Jeg er faktisk stadig en af de nye medlemmer i foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere Det er blot fem år siden, jeg blev en del af foreningen. Inden da var jeg som karpefisker mig selv nok, og det fællesskab jeg rendte ind i, var de tilfældige samtaler i en karpegrejsbiks eller ved en søbred. Snakke, som jeg bestemt aldrig ville undvære, og som jeg stadig nyder godt af. Men – siden jeg blev en del af foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere, har mit karpefiskeri fået en ny dimension med adgang til et stærkt fællesskab, der er med til at sikre og udvikle mulighederne for den sport, vi alle brænder for.
I 2018 blev jeg en del af bestyrelsen, og jeg blev blæst bagover af det engagement, der mødte mig fra den øvrige bestyrelse. Jeg kunne mærke, at dette var forummet, hvis jeg ville være med til at gøre en forskel for karpefiskeriet i Danmark.
Som medlem af Danske Karpe- og Specimenfiskere får du udover godt selskab med en masse ligesindede – en række medlemsfordele og mulighed for at deltage i sjove og lærerige arrangementer.
Danske Karpe- og Specimenfiskere – what’s in it for me?
Mange spørger: Hvad får jeg egentlig, når jeg betaler 150 kroner i kontingent til foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere? Mit umiddelbare svar er:
- Et “rygmærke”. Jeg ser mit medlemskab som et officielt “stempel” på, at jeg er en “rigtig” karpefisker.
- Forrygende fællesskab. To gange om året holdes der såkaldte fish-in, hvor medlemmer fra hele landet mødes en weekend for at fiske og “nørde” karper. Derudover får man adgang til web-sessions og andre medlemsvendte arrangementer, samt adgang til foreningsbladet Karpen, der udkommer to gange om året. Du får også en lang række medlemsfordele qua gode sponsoraftaler. Dertil kan du altid finde en karpeven på foreningens SoMe platforme, som for eksempel Facebook. I foreningen er der plads til alle, og foreningens bestyrelse insisterer på en ordentlig tone i selv de hedeste debatter.
- Mulighed for indflydelse. Som medlem af foreningen får du en stemme, der kan være med til at afgøre, hvor foreningens fokus skal være i det kommende år, for eksempel i forhold til arbejdet med foreningens unge fiskere. Du har altid uhindret adgang til bestyrelsen, der gerne lytter til ideer, der kan være med til at sikre gode vilkår for vores fælles hobby.
- Sunde karper i nettet. Et af foreningens udvalg engagerer sig i en række politiske sager vedrørende sø- og vandpleje, så du kan få sunde karper i nettet og gode fisketure. Du kan på foreningens hjemmeside læse mere om, hvilke projekter, foreningen er involveret i.
Fællesskab er et vigtigt element i foreningens aktiviteter.
Øget aktivitet i Danske Karpe- og Specimenfiskere
Nogle vil måske sige: Jamen, der sker jo ikke så meget i foreningen? Hertil vil mit svar være: De seneste to år med corona har bestemt sat grænser for de fælles aktiviteter. Ikke desto mindre fik vi som medlemmer adgang til en eksklusiv aften via Teams med den engelske legende Julian Cundiff, der delte sin filosofi om karpefiskeri og åbent og ærligt svarede på spørgsmål fra de deltagende medlemmer.
Det er ambitionen at få flere af sådanne arrangementer i det kommende år, og en ting er sikkert: Ideerne og initiativerne i foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere springer i dette forår i samme takt som forårskåde karper i de danske søer. I kølvandet på den seneste generalforsamling har bestyrelsen for alvor taget fat, og som medlem skal du også bare tage fat i bestyrelsen, hvis du har en ide eller noget på hjertet.
Rachid Bensrati er en af “de nye” i foreningen Danske Karpe- og Specimenfiskere. Det er kun fem år siden han blev medlem, og han mener, at medlemskabet har givet en ekstra dimension til hans karpefiskeri.
Foreningens historie
Danske Karpe- & Specimenfiskere blev stiftet i 1990 og henvendte sig dengang udelukkende til karpefiskere. Sådan er det ikke længere, da de fleste karpefiskere også dyrker andre former for ferskvandsfiskeri. Den henvender sig derfor i dag til alle ferske specimenfiskere i Danmark. Foreningen har i den tid den har eksisteret haft ni formænd:
1990: Kenth Esbensen,
1993: Thomas Vedel
2000: Thomas Sanotra
2003: Henrik Arvedsen
2004: Thoms Bryld
2007: Peder Lichtenberg
2009: Michael Seide
2019: Mark Hemmingsen
2022: Anders Pehrson
Du kan læse mere foreningens interesser og historier på foreningens hjemmeside: www.karpefiskere.dk
Hvis du endnu ikke er medlem, kan du følge linket herunder og melde dig ind: https://karpefiskere.dk/index.php/medlem/indmeldelsesformular
Som medlem af Danske Karpe- og Specimenfiskere for du to gange om året bladet “Karpen” med masser af god information og spændende artikler fra in- og udland.
okt 24, 2021 | Artikler, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri
Brian Høeg-Beck med sin flotte ellevekilos spejlkarpe
Når efteråret for alvor begynder at vise tænder med regn og rusk, er det med at være klar bag bidmelderne, for netop disse forhold kan byde på et fantastisk fiskeri. Følg med Brian Høeg-Beck til søen og få en forsmag på, hvad der måske venter dig, hvis du spiller dine kort rigtigt.
AF BRIAN HØEG-BECK
På trods af udsigt til vindstød på 19 m/s og masser af regn, måtte jeg bare ud at fiske efter de sultne efterårskarper. Vel ankommet til søen skyndte jeg mig at slå min bivvy op, og jeg fik i tusmørket kastet tre takler ud i den kraftige sidevind. Fodringen foregik med kasterøret, hvilket logisk nok førte til en meget spredt fodring. Tilfreds fik jeg lagt mig i læ i soveposen og faldt hurtigt i søvn. Klokken to om natten blev jeg revet ud af min søvn af en one-toner. Karpen piskede derudaf, og i det vildeste vejr med regn og kraftig vind fik jeg fightet en flot skæller på 9.5 kg, der ikke kunne stå for en 20 mm boilie, der har ligget i Almond Goo i et år. Fisken røg i retainerslingen til senere fotografering, hvorefter jeg fik lagt taklet om og krøb i ly igen.
Godt selskab ved karpesøen
Næste dag dukkede min kammerat Kenneth op for også at fiske en nat i søen. Vejret var blevet en del bedre, men vinden var stadigvæk meget kraftig. Jeg stod og sludrede med ham på hans plads, da der fra receiveren i min lomme pludselig kunne høres et heftigt hug. Jeg fik spænet tilbage til min plads, hvor jeg kunne se spolen på den midterste stang, der fiskede med en enkelt 20 mm krill-boilie, piske rundt. Jeg tog stangen, og en tung fight uden de vilde udløb kunne begynde. Kort tid efter kunne Kenneth nette en super flot spejler i lækre efterårsfarver for mig. 11,375 kg sagde vægten, og turen var reddet for mit vedkommende. Efter er stribe billeder, blev fisken genudsat, og alle tre takler blev lagt om for natten.
Brian Høeg-Beck med sin massive 15,5 kilos spejlkarpe.
100 meterløb efter karpehug
Jeg gik derefter over til Kenneth igen for at være lidt social, men jeg nåede ikke at være der længe, før seancen med en skrigende receiver i lommen og efterfølgende 100 m spurt gentog sig. Denne gang var det stangen med en 20 mm krill/16 mm Spicy Squid snowman længst til venstre, der var bud efter. Lige fra modhugget sagde jeg til Kenneth, at det var en god fisk. Den gik tungt og dybt hele vejen ind, og da jeg endelig fik den presset op i overfladen bag en lille tot siv, var jeg ikke i tvivl om, at det var en rigtig god fisk. Stort hoved, bred som en hest og med en ordentlig dunk. Heldigvis fik Kenneth nettet fisken i 1. forsøg, og jeg fik brølet et ‘yes’ ud over søen. Vi måtte i fællesskab løfte fisken for at få en stabil vægt, der først stoppede ved skønne 15,5 kg.
Kort efter at jeg havde genudsat den store spejler kunne jeg Kenneth brøle mit navn ovre fra sin plads, og nu var det min tur til at nette en fisk, nemlig en helt perfekt skæller på anslået 6,5 kg. Overbeviste om at natten måtte give flere fisk, gik vi til ro i hver vores bivvy, men resten af turen forblev vores bidmeldere tavse, og næste morgen kunne vi tilfredse pakke sammen i det lækreste efterårsvejr.
9,5 kilo vejede denne skønhed af en skælkarpe fanget af Brian Høeg-Beck.
okt 16, 2021 | Artikler, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri
Kan man kombinere solferie med familien og karpefiskeri ved en ikonisk karpesø højt oppe i bjergene? Svaret er ja. Følg med Jonas Stenvinkel til Gran Canaria, hvor du kan fange de flotteste fuldskællede spejlkarper i søen Chira.
AF JONAS STENVINKEL
Efter et presset år med nedrivning af vores gamle hus, tegning/design af et nyt samt det almindelige travle familie- og arbejdsliv med 3 små børn, havde min kone og jeg virkelig brug for noget ferie. Jeg er normalt ikke til sol og varme – og jeg kan ikke ligge stille ved en pool i mere end et kvarter, før jeg føler, der skal ske noget mere. Jeg væmmes ved “All inclusive”, når ildrøde englændere overforbruger på et niveau, som får selv de mest energiske klima-benægtere til at tænke sig om.
Således overhørte jeg ihærdigt at min kone foreslog den ene håbløse (læs; karpetomme) sydlandske ø efter den anden, lige indtil Gran Canaria blev nævnt. Her blev jeg pludselig langt mere positiv, og vi fik hurtigt booket ugen før efterårsferien for at undgå det værste mylder. Som alle karpefiskere jo ved, ligger Chira søen på Gran Canaria, og den har været på min “bucket liste” i 25 år siden ikoner som Mads Grosell og Thierry Du Brail skrev om den i ca. 1995. Jovist; søen er langt fra uopdaget og jomfruelig længere, men karperne er gudeskønne med deres karakteriske store skæl, og baggrunden med kaktus og lavasten er så fjern fra noget jeg ellers kender. Tillige ligger søen 1.000m over havet, hvilket gør hele oplevelsen ret speciel.
Skumle karpeplaner
Min kone fattede hurtigt mistanke til mine skumle planer, og forbød mig straks at medbringe de trofaste rejsestænger, for vores bryllupsrejse indeholdt bl.a. tre dage ved bredden af Lake Bled i Slovenien. Men – jeg lagde snedige planer bag hendes ryg! Op til ferien havde jeg det svært travlt arbejdsmæssigt, så jeg skimmede Google igennem og fandt kun én guide på Canaria. Prisen lød på 100€ for en fuld dag med alt grej, foder, mad og drikke samt transport fra hotellet. Da jeg havde fødselsdag midt på ugen, købte jeg derfor en gave til mig selv; en dagtur med guide til Chira. Nu skulle jeg have mig en 10+ fuldskællet – og helst med kaktus i baggrunden! Prismæssigt kunne jeg ikke helt få det til at løbe rundt som en dagsløn, så jeg forestillede mig det værste. Noget á la at blive droppet af på en stenet sø-bred med udslidt skod grej og sidde dagen lang alene i den bagende sol.
Derfor sneg jeg en krogsliber, en pakke friske kroge, en spole forfangsmateriale og et glas popups med i tasken – uden konen opdagede det. Så kunne det næppe gå helt galt. Overraskende nok blev min kone ikke helt så sur som frygtet, da der lå en ekstra fødselsdagsgave på morgenbordet. Fra Jonas til Jonas… Som mange gange før vendte hun blot øjne af mig, hvilket er det tydelige tegn på hendes fulde velsignelse, når jeg atter får presset lidt karpefiskeri ind i vores ferier, weekendture, etc… Og – så bad hun mig i det mindste slæbe én af ungerne med, så hun ikke var alene med alle tre.
Fiskeriet i Chira foregår i super smukke omgivelser – og der er masser af fisk.
Karper i bjergene
Jeg tankede op med lidt proviant og et par dåser majs – for jeg anede ikke, hvad jeg skulle forvente. Da vi havde lejet bil hele ugen, kørte jeg selv til søen for at skåne min 5-årige knægt for køresyge. Jeg fik en GPS position og skulle stå ved søen klokken otte, så jeg kørte afsted klokken 06.30 ud på halvanden times bjergkørsel i bælgravende mørke. Hen af 07.30 tiden begyndte det at lysne, og et helt fantastisk bjerglandskab åbenbarede sig i de fineste røde og orange farver. Men det skal siges – er du ikke til bjergkørsel på smalle veje med lodrette sider, helt uden gadebelysning og delvist uden autoværn; så lad Dave hente dig!
Jeg har arbejdet meget i Alperne, så jeg nød at der i det mindste hverken var is eller sne.
De sidste 10 minutters kørsel gik ned mod søen, som lå lokkende i en smuk dal med brutale bjergsider og et tørt og ubarmhjertigt terræn, hvor selv de hårdføre vækster hang med bladene. Jeg var straks mentalt som en 15årig knægt med max karpefeber, og satte et tempo på bilen, hvilket kostede en lille pause og lidt opkast for min ellers hårdføre karpe-knægt. Herefter var der lidt mere ro på højre fod, og snart efter trillede vi ind på parkeringsområdet. Guiden Dave ejer en del af bredden langs Chira, så han var kørt gennem en bom og stod længere nede, hvor han havde gjort grejet klar.
Foruden min søn og jeg, var der en anden gæst fra UK, Matty, og hans knægt. Matty fisker tre dage om ugen fast, så vi spildte heldigvis ingen tid på oplæring. Vi fiskede tre stænger hver og aftalte hurtigt at dele huggene imellem os. Dave sejlede alle stængerne ud, hvilket jeg ikke helt forstod, for vi fiskede kun på 25 meters afstand. Grejet var fornuftigt med Scope stænger, nogle patinerede Nash hjul og simple, men friske rigs. Han er sponsoreret af Nash, så alt var, som det skulle være. Jeg skyndte mig derfor at pakke min krogsliber og småting langt ned i tasken for ikke at fornærme ham.
Chira er især kendt for sine fuldskællede – eller næsten fuldskællede spejlkarper som denne.
Styr på Chiras karper
For pokker han har styr på Chira! Han har guidet dernede siden 2003 og påstår selv, at være den person i verden, der har fanget flest karper. Med 18 års fiskeri stort set hver eneste dag i en relativt nem sø, er det vel svært at argumentere mod. Selv ikke Morten Rasmussen kan hamle om mod dette vanvid af karper. Dave’s gæster tæller i øvrigt alt fra nybegyndere til de mest kendte engelske fiskere som Nash, Blair, Briggs, Crow, Tony Davies-Patrick, foruden en masse kendisser.
Karpernes tilstedeværelse var jeg heller aldrig i tvivl om. De sprang fri af vandet over hele søen den første times tid, men ganske som jeg har erfaret i Ebro, er de stort set ikke til at fange på dette tidspunkt. Først når de stopper med at springe ved 9 tiden, kommer de ned til bunden.
Dave fortalte at Allan Blair havde kæmpet løs med zigs flere dage i træk for at fange dem nær overfladen, men ganske resultatløst. Det er bare med at vente, for allerede klokken halv ti havde vi det første run. Det var Matty, der startede med første fisk, så jeg stod blot og nød scenen af en stærk 23lbs fuldskællet, som blev fightet af den rutinerede englænder og landet af Dave.
Næste gang var det mig, og en halv times tid senere stod jeg med en 22lbs fuldskællet. Turen var reddet!
Matty smed næste fisk, men jeg insisterede på, at det var hans tur, indtil han havde én i nettet. Således endte dagen med 8 hug og 7 fisk på land. Jeg fik på 22, 21 og 20 lbs, mens Mattys næste 3 var lidt mindre. Vi pakkede sammen ved 13.30 tiden og fiskede altså ikke mere end 6 timer.
Bomstærke fuldskællede spejlkarper
Karperne var bomstærke som flodkarperne i Ebro, og fiskeriet var utroligt simpelt. Multirigs med Nash Fang kroge, Nash Spicy Tuna lige fra posen og en lille fodring primært med Tigers og pellets. Popups virker stort set ikke – igen ligesom Ebro. Selvom søen ikke just er ukendt, er den stadig flot og naturlig at se på – modsat Ebro, som åbenbart er mit faste referencepunkt i dag, hvor der flyder med skrald og fæces, og hvor alle byer udleder spildevand. Nej ved Chira er der fred og ro og rent.
Man kan mene, hvad man vil om guidet fiskeri, og jeg havde personligt foretrukket glæden ved at klare det hele selv. Men – er man på familieferie, så er det utroligt nemt lige at rive en formiddag ud af kalenderen, og lade Dave klare alt det hårde, mens man selv høster frugterne. Hvis man er til lidt mere seriøst fiskeri, kan man leje grej til overnatninger, hvilket helt bestemt lyder fristende.
Der dukker stadig ukendte fisk op, og Dave viste mig et billede af en fantastisk semi-koi med helt orange bug, som en af hans gæster fik nogle uger siden. Størrelsesmæssigt er der mange fisk over 30lbs og nogle enkelte over 40lbs. For mere info kan du se Dave’s hjemmeside eller find ham på FB under CarpCanaria.
aug 13, 2021 | Artikler, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri, Portrætter
Meget større bliver det ikke: Peder med sin PR spejlkarpe fra Graviers på over 40 kilo.
Peder Lichtenberg, der til daglig arbejder i den københavnske grejbutik Sport Dres, har fanget flere store karper end de fleste kan drømme om. Vi har taget en snak med vikingen fra Birkerød om hans liv som hardcore karpefisker.
AF JENS BURSELL
– Min far og onkel introducerede mig til fiskeriet, da jeg var 5 år gammel, fortæller Peder, så det vil sige at jeg har fisket i omkring 36 år. Her, som så mange andre startede jeg med det simple bundsnører fiskeri efter fladfisk og torsk, hvilket foregik omkring vores sommerhus ved den Sjællandske nordkyst. Ellers var jeg i de tidlige år med på den midtjyske hede efter åens ørred og stalling, samt kutterture fra Helsingør efter torsk og sild sammen med min far.
– Jeg begyndte at fiske alene omkring 10-årsalderen, hvor det meste af fiskeriet foregik omkring søerne i Nordsjælland, som jeg kunne komme til på cykel samt fiskeri på kysten ved vores sommerhus, fortsætter han. – Dengang var der jo ikke noget internet – så al information og inspiration blev søgt i bøger, gerne skrevet af Jens Ploug Hansen, der satte gang i fantasien og lysten til at prøve kræfter med nye arter og metoder. Senere havde jeg nogle år, hvor jeg kom fast på ”lystfisker” holdet i Birkerød ungdomsklub, som Thomas Bjerre stod for. Her var et fantastisk fællesskab, hvor vi havde mulighed for at producere vores eget grej, som fx kyst net, fluebinding, flåd af balsatræ og selv stangbygning havde vi gang i. Vi var også på mange fantastiske fisketure i put and take, kysten og på søerne, både herhjemme og udlandet.
Peders start på karpefiskeriet
– Jeg blev kort introduceret til karpefiskeriet, da jeg i en årgang fra slut 80’erne til start 90’erne boede i England med mine forældre, beretter Peder. – Flere gange besøgte jeg den dengang kendte grej butik Bowlers of Wimbledon, hvor størstedelen af udvalget forståeligt nok bestod af mede- og karpegrej, og der var hylder fulde af spændene boilies og forfoder typer. Det var ikke lige noget, som jeg så i de grejbutikker, jeg var vant til i Danmark.
– Det var dog først, da vi flyttede tilbage til Danmark, at mit fiskeri efter karper rigtigt tog fart. Information omkring vande og grej var ekstrem sparsom – så inspiration til grej og agn fik jeg fra Jens Bursells klassiker ”Moderne Medefiskeri” og så var det ellers bare ud til søerne og få fyldt hovedet op med erfaring. Og resten er vel historie, som man siger.
En af de meste fantastiske ting ved karpefiskeriet er de skønne naturoplevelser man får ved at tilbringe flere døgn ved vandet.
Masser af spændende udfordringer i karpefiskeriet
– Da jeg var ung lystfisker knægt har jeg altid læst og undersøgt alt omkring den art jeg gerne ville fange og sjovt nok var det altid de mest ”besværlige” fisk, som jeg satte næsen op efter at fange, griner han. – I mange tilfælde lykkedes det da heller ikke, men udfordringen, det tekniske aspekt og alt ”hardwaren” i karpefiskeri passede åbenbart perfekt til mig personligt, og selv årtier efter længes jeg tilbage til søerne, hvis jeg haft en periode hvor jeg ikke har kunne komme af sted.
Storkarper i massevis
– Igennem årene har jeg været heldig at kunne løfte nette omkring 37 forskellige karper over 15 kilo, afslører han. – En del har været ”kendte” fisk jeg har fisket specifikt efter, men der har faktisk også været en del overraskelser imellem – nogle, jeg som en snu karpefisker selvfølgelig holder for mig selv. Jeg har flere fangster, der står klat i hukommelsen, men jagten på en stor skælkarpe over en 6 år lang periode fra et nordsjællandsk vand var meget speciel. Uden at gå for meget i detaljer omkring selve ”jagten”, så lykkedes det endelig en tidlig morgen i start juni at få det forjættede hug. En af stængerne, der fiskede på et hårdere område 90 meter ude i søen strammede op, dog uden at tage line, men jeg var ikke i tvivl om, at det var en karpe, der var gået i fælden.
– Jeg væltede ud af soveposen og fik hurtigt løftet stangen samt strammede linen op for at få god kontakt til fisken. Karpen reagerede prompte ved gå i overfladen og sprøjte vandet til skum i et tungt udløb og kejtede til venstre på stram line, imens jeg langsomt fik den presset imod land. Fra tidligere erfaring hoppede jeg i mine waders, så jeg kunne holde fisken væk fra rødder og sunkne træer, som jeg desværre tidligere have sat en stor fisk i, da jeg var for langsom til at komme i vandet.
Peder Lichtenberg med sin danske drømmeskælkarpe på 19,6 kilo. Skælkarpen er fanget på en hjemmrullet 18mm N-blend korkkugle pop up fisket over 18mm N-blend boilies frra DT Bait.
Drømmeskælkarpen landes efter seks år
– Efter lidt tovtrækkeri var karpen uden stangtoppen og her var den sidste forhindring et stort sunket træ på venstre side, så bremsen blev spændt en ekstra omgang for at undgå et langt udløb. Det skal siges, at på dette tidspunkt havde jeg slet ikke set fisken eller have nogen ide om størrelsen, hvilket måske var meget godt, for ellers havde jeg nok ikke presset den til det yderste. Det var først, da fisken endelig vendte i overfladen, at jeg kunne se en flot side af blanke skæl, der med sikkerhed fortalte, at det var en af søens gamle skælkarper, der havde fumlet, og var blevet snydt af min krogagn.
– Efter en række af endeløse kontante men korte udløb på den stramme bremse overgav fisken sig, og jeg kunne løfte nettet omkring skælkarpen. Da jeg kom ind til kanten, pakkede jeg nettet sammen og løftede forsigtigt fisken op på afkrogningsmåtten. Først her gik det op for mig, hvilken fisk der var tale om! Seks års jagt var forbi, og et par gode kammerater, der lå i nærheden, kom over og hjalp til med vejning og fotografering af en fantastisk skælkarpe på 19,6 kilo.
– Jeg kan tydeligt huske, at jeg var fuldstændigt overvældet og havde ikke lyst til at fiske videre, så jeg pakkede grejet sammen for at kunne fejre med familien, der jo kendte alt til jagten på netop denne fisk. Hvis man jagter heldet, så fanger man det til sidst. Desværre døde den gamle fisk året efter.
En vild karpetur
– Jeg har haft et par ture, hvor jeg har været på det rigtige sted, hvor fiskene har stået samlet foran en, og på den vildeste tur stoppede jeg efter 22 hug på 24 timer. Planen var at fiske to døgn, men jag var simpelthen udmattet, og den sidste nat blev tilbragt under parasollen uden takler i vandet.
Peder med en 22,5 kilos dansk spejkarpe. Fisken er fanget på en snowman af 15mm Pukka Fish peach Spurcream pop up og 18mm matchende Hard Hook bait – fisket over 18mm Pukka Fish Peach Sour Cream boilies fra DT Bait.
– Den største officielle danske karpe, jeg har fanget, vejede 22,5 kilo, og stammer fra et gammelt midtsjællandsk konsortie. Dette var min første danske karpe over 20 kilo, og en fangst jeg måtte arbejde for ved at tilbringe 10 nætter i stræk på den rigtige årstid i ankeldybt mudder. Den kostede mig søvnlæse nætter fyldt med brasen, hvor jeg skulle op og køre på arbejde hver morgen. Denne fisk var en af de fangster, hvor man har en plan, som fejler fuldstændigt, og så skal taktikken ellers bare tilpasses indtil det lykkedes. Som jeg husker det, fangede jeg kun 2 karper og over 100 brasen på de 10 nætter, så da den store fisk var i nettet og billederne taget skulle jeg bare hjem og sove ud!
Karpeerfaring fra mange lande
Peder har fisket karper i Polen, England, Sverige og Frankrig, men har langt det meste af hans udenlands fiskeri er forgået i Frankrig – hvor hans største karpe også er fra. – Min PR er en kendt fisk fra Luke Moffats sø ”Graviers” ved Dijon, der normalt vejer lidt over 40 kilo.
– Min sidste tur til udlandet var i starten af maj i år. Tre gode venner og jeg havde sikret os tre uger ved ”Graviers”. Lukes sø adskiller sig lidt fra andre betalingsvande ved at have en relativ lille bestand af karper med en ret pæn snit vægt, så man skal ikke regne med at vælte fisk op, men når der endelig sker noget, er der god chance for at det er en seriøs størrelse. Søen er omkring 15 hektarer med tre pladser, der kan fiskes i par.
– Vi tager altid kun fire mand afsted, da det giver lidt mere frihed. Da vi ankom til søen, valgte min fiskemakker og jeg plads, som det første, efter at have fået den obligatoriske kop te med Luke og hørt nyhederne omkring fiskeriet, hvilket der ikke var mange af, for han stort set ikke havde haft nogle gæster i et års tid. Vi kunne efter en hurtig sejltur, heldigvis konstatere, at de karper vi så, var spredt pænt ud over søen, og vi kunne trække lod for ”alle”, da vores to andre kammerater først ville ankomme samme aften.
– Selvfølgelig ville vi gerne have stængerne ud så hurtigt som muligt. Resultatet af lodtrækningen blev, at min makker og jeg skulle ligge og fiske den dybeste ende af søen, med dybder ned til 4 meter. Her er en del toppe og banker med større områder af blødt slammet ler. Da vi skulle være ved søen i tre uger, valgte vi at bruge en del agn allerede fra starten af, så karperne kunne vænne sig til de boilies, vi havde med. Da der er en del brasen i søen, havde vi valgt at anvende 22mm boilies fra DT Baits, for at størrelsen forhåbentlig kunne gøre det svære for mindre fisk at æde agnene.
Peder med en velfortjent 31,7 kilos spejkarpe fra hans sidste tur til Graviers i Frankrig. Alle de store franske fisk du ser i artiklen er alle fanget på en snowman “kombi” bestående af 22mm Coldwater Green Beast Hard Hook Bait og en 15mm pink Supa Fruit pop up – fisket over 22mm Coldwater Green Beast boilies fra DT-Bait.
En god start på karpefiskeriet
– Taktikken var at sprede 5 kilo boilies over et stort område og lave en mere koncentreret fodring omkring hvert takel, fortsætter han. – Vejret havde været meget vekslende i dagene op til vores ankomst, med frostbelagt græs om morgenen og lange perioder med gråvejr og regn, så jeg forventede, at det ville tage nogle dage, før karperne for alvor valgte at gå ombord i foderet, der var serveret. Kort efter frokost på den første hele fiskedag gik den ene af minde bidmeldere dog i gang, og efter en seriøs kamp fra båden kunne jeg nette turens første karpe, der fik vægten ned på 31,8 kilo.
– Det var en seriøs start må man sige, og man tænker nok, at nu kommer vi sikkert til at vælte fisk op. Men Lukes sø er lunefuld, og når bedst når man tror, at man har regnet det hele ud, så stopper festen bare. De næste fem dage havde jeg ikke en eneste kontakt. Heldigvis kunne Simon og Per, der var ankommet på ”pynt” pladsen få gang i deres fiskeri ret hurtigt med en stribe seriøse fisk – inklusivt søens største på lige over 40 kilo.
Seks dage med kun få karpehug
– Efter seks dages fiskeri, hvor jeg kun havde landet to fisk udover den første, valgte Michael og jeg at skifte til en plads på modsatte side af søen. Man fisker samme område, men vi havde haft en del ”linenap”, hvor karperne svømmer ind i linerne, så der var fisk i området. Vi tænkte, at måske en ændring på linernes vinkler i vandet kunne få fiskene til at glemme den forsigtige adfærd og gå på foderpladserne. Desuden vendte mange af karperne over områder med blødere bund.
– Vi ændrede taklerne, der nu blev placeret i det bløde ler, og det tog ikke lang tid, før jeg kunne lande endnu en fin spejlkarpe på lige over 18 kilo. Dagen efter var det Michaels tur, og efter en tur i båden kunne han nette en flot stor fransk spejlkarpe på 29,6 kilo. Resten af ugen gav en 12 kilos spejlkarpe til Michael og tre fine spejlkarper op til lige over 25 kilo til mig. Desværre døde fiskeriet lidt ud for gutterne på pynten, da karperne begyndte at trække væk fra deres ende af søen, men heldigvis lykkedes det Per at lande en ny flot personlig rekord på 28,6 kilo.
Alene ved karpesøen
– Den sidste uge skulle jeg fiske alene, da Michael som planlagt skulle køre den lange tur hjem til Danmark for at kunne passe sin forpligtigelser på arbejde. For at gøre livet lidt lettere flyttede jeg plads, så jeg lå direkte i Lukes baghave, hvormed jeg havde hjælp til evt. håndtering og fotografering af større fisk, hvis heldet skulle være med mig.
– Nu var pladserne noget længere væk, og taklerne skulle sejles et sted mellem 270 og 300 meter ud, hvilket villet give en væsentligt forringet indikation, men på den positive side ville den øgede ro i området måske få lidt mere gang i karpernes ædelyst. Første nat og dagen efter forløb hurtigt, uden at bidmelderne sagde en lyd. Så efter Lukes opfordring, da alle hug undtagen et var faldet i løbet af de lyse timer, var planen at stå op lige inden det blev lyst, og så få friske krogagn monteret på taklerne – samt friskt foder udover pladsen.
Graviers spejler til Peder på 32,8 kilo.
– Kun to timer efter, at jeg havde lagt det sidste takel, gik den første bidmelder i gang og efter en hektisk fight jeg kunne lande endnu en fin spejlkarpe på lige over 21 kilo. Taklet blev hurtigt lagt på pladsen igen, efter at Luke have skudt en serie fine billeder, hvorefter jeg kunne sætte mig tilbage og nyde udsigten samt de springende karper på pladsen. Blot et par timer senere var der hug på en af de andre stænger, og efter 300 meters tovtrækkeri og en tung fight under stangtoppen, kunne Luke nette en enorm spejlkarpe på 114cm og 32,8 kilo for mig! Det var en ekstrem fisk, der pressede grejet til det yderste. Efter den oplevelse var jeg så optaget af oplevelsen, at de to næste karper, som jeg landede, næsten gik i glemmebogen.
Den rette taktik til karperne
– Taktikken med at fodre op til dagsfiskeriet viste sig at være det helt rigtige, og jeg hoppede træt samt ekstremt tilfreds i posen for at stå tidligt op dagen efter. Morgenen efter, da det svage lys begyndte at krybe op i horisonten, stod jeg klar til igen at skifte agn og få fordret op i forhåbning om at fiskeriet kunne matche de fire flotte karper, der havde været en tur i nette dagen forinden. Desværre forløb de tidlige timer uden aktivitet, men pludselig lige før frokost var der et par bip på den ene Fox bidmelder. Jeg skyndte mig ned for at inspicere nærmere, da fiskene ikke altid tager line, når der fiskes på ekstreme distancer. Jeg var allerede i fuldt firspring på vej ned til stangen, da linen pludselig kortvarigt blev skrællet af spolen for pludselig at stoppe igen.
– Jeg nåede stangen og greb den samtidigt med, at jeg løb tilbage for at samle linen op og få fuld kontakt med fisken. Den var der heldigvis stadigvæk, men den var blevet kroget og vendt om midt i udløbet, for derefter at svømme tilbage imod pladsen. På 270 meters distance, er det ikke til at mærke, hvilken størrelse fisk der er forenden af linen, men jeg kunne konstatere, at det var en karpe jeg var forbundet til. Efter 10 minutters tid, hvor jeg stille og roligt guidede fisken mod pladsen, var den nu kun 30 meter væk, hvor den i et snuptag tog et voldsomt udløb imod venstre, hvor linen stille og roligt smeltede af spolen.
– Den stærke fisk fortsatte imod venstre og var fuldstændig ligeglad med, hvor jeg synes den skulle svømme hen. Da den stille og roligt nærmede sig bredden, der var fyldt med udhængende buske, var der intet andet valg end at gå i båden for at forsøge at undgå katastrofen. Det var først, da jeg kom hen over fisken og fik lagt fuld testkurve på storkarpen, at det gik op for mig, hvad der var for enden.
– Lige meget hvor meget pres jeg lage på karpen, svømmede den videre langs bunden, og der skulle fuldt pres på for at styre fisken uden om de flere hundrede meter forhindringer af udhængende grene og buske, imens elmotoren blev holdt i et jævnt bakgear. Efter 20 minutters tid var båden, fisken og jeg drevet forbi de værste forhindringer. Kæmpekarpen begyndte at vise de første træthedstegn, da en grå massiv bredside vendte lige under overfladen og min mistanke blev bekræftet: Det var søens største beboer, jeg var koblet fast til. Efter yderlig 10 minutter, hvor fisken holdt sig langs bunden, måtte den giver efter det massive pres, og jeg løftede nettet omkring den i første forsøg. Tilbage ved bredden kunne vi til stor jubel konstatere, at jeg havde slået min gamle personlige rekord med godt tre kilo og efter en stribe fine billeder fik den massive spejlkarpe, som du kan se i artiklens første foto – friheden igen. Den imponerende fisk tog lige over 45 minutter at få i nettet, og den svømmede over 600 meter under fighten. Efter den fangst, kunne turen godt have sluttet for mit vedkommende – men det blev til en enkelt flot 27 kilos sejlkarpe til at slutte turen af på, inden turen gik nordpå igen, slutter Peder, der næppe har fanget sin sidste storkarpe!
Hvis du er interesseret kan du følge Peders fiskeri og stille spørgsmål på hans instagram profil @peder_lichtenberg. Til daglig kan du finde Peder i Sport Dres på Frederikssundsvej 50 i København – når altså ikke lige, at han er på fisketur selvfølgelig. I Sport Dres er der et stort udvalg af grej til blandt andet karpefiskeri – bl.a. boilies fra DT-baits om Peder normalt bruger. Du er meget velkommen til at kigge forbi og få en snak.
feb 16, 2020 | Artikler, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri, Rejsefiskeri
Jens Bursell med en smuk 5 kilo+ koi taget på longtrotting med banan.
Vi fortsætter vores serie af retro medeartikler med at tage tilbage til 1996 på en uforglemmelig tur til New Zealand i jagten på de koi-karper, som liver vildt i mange af floderne på Nordøen.
AF JENS BURSELL
Efter blot to dages søgen langs Waikato River og dens bifloder lykkedes det os omsider at finde drømmefiskene, vi var fløjet over 20.000 kilometer for at prøve kræfter med. I den turbulente bagstrøm bag ved broen kunne man i det grumsede vand med al ønskelig tydelighed se orangerøde skygger lege i det iltrige vand.
Enkelte steder langs brinkerne nedstrøms kunne skimtes halefinner fra fouragerende fisk langs brinkerne. Lys og vindforhold var perfekte, så vi valgte at flådfiske os til vores første New Zealandske koi-karpe. Synet af de mange farvestrålende fisk havde exiteret os i den grad, at vi fik rigget til på rekordtid. Min kammerat Tony Davies-Patrick valgte at dappefiske på en pynt nedstrøms, mens jeg besluttede mig at forsøge med longtrotting ultra tæt på egen bred.
Longtrotting består i al sin enkelhed i, at man justerer flådtaklet så det er en anelse længere end dybden – typisk med hovedvægten af hagl placeret på den nederste halvdel af linen i faldende skala mod krogen. Taklet fiskes drivende nedstrøms ved, at man med en finger “svævende” over den frikoblede spole, lader strømmen trække line af hjulet. Afhængig af strømmens styrke samt dybdeforholdene, bremser man af og til flåddet med fingeren på spolen, så krogen hæves og sænkes lokkende i vandet. Til metoden bruges altid matchflåd med flydekroppen placeret højt så flåddet ikke suges ned af strømhvirvler, – mit valg faldt på en Drennan Crystal Chubber, der egner sig perfekt til trotting i lavt og hurtigt strømmende vand.
Premiere koi
Solen var ved at gå på hæld, og i det bløde eftermiddagslys fortonede småbjergene langs kanten af Waikato Dalen sig i en bølgende dis af grønne nuancer. Det var nu for alvor tid til at rykke, hvis vi skulle nå at få fisk inden solen gik ned.
Jeg fandt et par bananer frem, skar den i terninger og med et blødt skud med slangebøssen landede de helt op af brinken et stykke nedstrøms. Flådtacklet blev vippet ud cirka 20 centimeter fra land, hvorefter det med jævn fart drev nedstrøms. Cirka 25 meter nede af floden kom pludselig en flot rød halefinne til syne, præcis hvor strømmen måtte have ført foderbananerne. Med en udadgående bevægelse på stangtoppen, pressede jeg flåddet udefte,r og i det samme bananstykket dalede lokkende mod bunden tog fisken. Efter en forrygende fight – godt hjulpet af den stærke strøm i midten af floden, kunne jeg 5 minutter senere lande min første “vilde-koi” – en fantastisk smuk orange/ferskenfarvet fisk på 5,2 kilo.
Ingen gigant, men dog en stor fisk, idet koi-karper meget sjældent bliver mere end 9 kilo. Fiskeret skulle dog vise sig at blive sværere og sværere, da vinteren i det følgende uger for alvor lagde sin kolde hånd over Nordøen. På trods af dette bragte de næste uger et enestående fiskeri, da vi først havde “knækket nødden”.
Ekstremt nærdistancefiskeri
Jo koldere det blev, desto sværere blev fiskene at fange på flåd, og vi havde ikke fisket mange nætter, før vi fandt ud af, at fiskene huggede utrolig forsigtigt – nærmest som “strømvands-kæmpekarusser”. Da fiskene om natten fouragerede ekstremt tæt på brinken, viste det ultimative set-up sig at være en 90-150 grams boltrig, med en ekstremt kort krogtafs på 5-15 centimeter fisket med en “pop-up majs” fisket “straight off the lead”.
I stedet for at kaste taklet ud lagde vi det simpelthen i kanten – nærmest oppe på land i det oversvømmede græs. Ved en simpel håndbevægelse kunne vi stikke hånden ned og checke, at krogen akkurat var fri af græsset og samtidigt lægge en håndfuld majs direkte oven i taklet. Metoden resulterede i flere screaming runs fra de sky fisk.
En nat vågnede jeg ved at Tony var ved at dø af grin på den modsatte side af floden. – Han havde haft et heftigt hug og var under store tumultscener væltet ud af soveposen og gjort kæmpe modhug, blot for at opdage at linen var slap. – Fisken var simpelthen blevet så bange da den blev “prikket” af krogen og den tunge bolt-rig at den var sprunget direkte op på land!
Et par dage senere tog vi længere sydpå for at fiske ål, men det er en anden historie.
Fakta om New Zealands koi-karper
Den første fremmede fiskeart, der blev introduceret i New Zealand var guldfisken (guldkarusse) i 1870. Fiskene blev udsat i området fra Napier til Lake Taupo, og skulle siden hen vise sig at være guld værd for de ørreder, der blev udsat på øen 3 år efter. Guldfiskene formerede sig nemlig helt vildt og dannede på denne måde et solidt fødegrundlag for ørrederne, der i over 100 år har gjort Lake Taupo berømt som en af verdens bedste ørredsøer med fisk op til over 12 kilo!
Siden da er der blevet introduceret et væld af fisk, blandt andet suder, guldsuder, rimte og guldrimte samt rudskalle og skalle. Først i 1950 blev koikarper fra Singapore indført til avl, men på grund at et kraftigt regnvejr oversvømmedes dammene i en koi-farm ved Weipeia, og fiskene bredte sig via Waipaiu River til Waikato River. Siden da, har koi-karperne spredt sig over store del af nordøen og har fra cirka 1970 dannet vilde bestande i Roterua/Taupo systemet. Omkring 1980 spredtes fiskende videre til Waihou river.
Koikarpen er en fantastisk flot, velfightende og attraktiv sportsfisk, – så skal du en smut sydover er New Zealands vilde guld intet mindre end et must.
