maj 8, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Miljø og debat
Esben Stevn med en flot havørred taget på spinner
Der var mange gode takter i Wilhjelm-udvalgets rapport og anbefalinger til fremtidens fiskepleje, som introducerede begrebet “autenticitet”. Hermed mentes, at der fremover skulle satses på oprindelige fiskebestande i oprindelige vande. I stedet for blot massive udsætninger af tvivlsomme tamfisk.
AF FISKERIBIOLOG STEEN ULNITS
Det fynske projekt “Havørred Fyn” – tidligere “Havørredeldorado Fyns Amt” – blev søsat i 1990 og kunne for få år siden fejre sit 25 års jubilæum som en både miljømæssig og kommerciel succes. En mangeårig og målrettet indsats gjorde Fyn til en af de fineste fiskepladser i det danske rige, hvis man var ude efter sølvblanke havørreder langs de smukke kyster.
Dette endda til trods for, at Fyn så sent som i 1960 var dømt “ørredfrit område” af statsbiolog Knud Larsen, der især gav datidens mange ensilageforureninger hovedskylden for de manglende ørredbestande.
Initiativtager og chef-indpisker i projektet var amtets miljøchef Jørgen Dan Petersen. Han fortalte i et interview med Fisk & Fri og i anledning af 25 års jubilæet, at der var tre grene i projektet, og at udgifterne fordelte sig således:
- 45 % går til fiskeopdræt og udsætninger af havørreder
- 40 % går til vandløbsforbedringer og fjernelse af spærringer
- 15 % går til turistdelen – til markedsføring i ind- og udland
Næsten halvdelen af de investerede penge – 45 % af årligt 4 millioner kroner – gik til opdræt og udsætning af havørreder. Det var dem, der sikrede, at der også var fisk at fange for de lystfiskere, man for de sidste 15 % lokkede til Fyn for at fiske.
Den stik modsatte praksis havde man i turismenetværket Fishing Zealand, hvor kun 15 % af de indkomne midler gik til fiskepleje. Og 85 % til markedsføring af et lystfiskeri, der svandt mere og mere ind med det stigende fiskepres. Midler uddelt til et meget lille antal personer, som til gengæld havde kronede dage.
Men – og det er måske den vigtigste erfaring, man ifølge Jørgen Dan Petersen har gjort sig i det fynske havørredprojekt:
– Uanset om man får alle de fynske vandløb ført tilbage til deres naturlige tilstand, så vil de aldrig kunne producere fisk nok til en blomstrende fisketurisme. Produktionen ville aldrig kunne blive stabil nok. Det så vi tydeligt, da et af Fyns absolut fineste gydevandløb, Stokkebækken, to gange på kort tid modtog en stor dosis dødelig gylle, som helt trak tæppet væk under ørredbestanden.
I dette afsnit af Fiskepleje på afveje, kigger Steen nærmere på brugen af midler til at fremme ørredbestandende – og stiller skarpt på det seneste projekt i Gudenåen.
Fisken på disken
Trods alverdens miljøtiltag i naturen vil der altid være behov for supplerende udsætninger, hvis det produktive kystfiskeri efter havørreder skulle fortsætte. Det var en vigtig erkendelse at nå frem til. Et reality check af de helt store.
Det var præcis den erkendelse, som ledte til, at man i 2001 kunne etablere et stort ørredklækkeri på Elsesminde Produktionsskole i den fynske hovedstad og H. C. Andersens fødeby Odense. Daværende amtsborgmester Karen Nøhr var fremsynet nok til at indgå en hele 20 år lang kontrakt om klækkeriet, hvilket sikrede den fornødne arbejdsro omkring projektet.
På Elsesminde producerede man hvert år 360.000 fynske ørreder til udsætning. Uden dem ville projektet aldrig være blevet til det fiskeeldorado, man havde planlagt og er lykkedes så godt med. Uden dem ville man ikke kunne opretholde historien om Fyn som Nordeuropas førende destination for havørredfiskere. En del af det vil altid være Put & Take. Ellers er der ikke fisk nok til fangster som dem, man er vant til på Fyn, og som Fyn er kendt for i udlandet.
Der skal fisk til, hvis der skal komme fiskere til:
– Fisken på Disken, som Jørgen Dan Petersen kort og kontant udtrykte det i et interview til det skandinaviske fluefiskermagasin “Flugfiske i Norden”. – Det skal være sjovt at være fynbo, om man så er til garn og ruser eller stang og line. Og det er ikke sjovt uden fisk at fange.
Fisk og fiskepleje
Det ser desværre ud til, at vi mange steder lige nu står med en massiv og millionstor markedsføring af en stærkt hypet dansk fisketurisme, som desperat mangler fisk.
Hvis man altså lige ser bort fra det vestjyske laksefiskeri, der jo klarer sig rigtig godt. I hvert fald så længe North Atlantic Salmon Fund sørger for at frikøbe laksene oppe i Nordatlanten, hvor de jo fouragerer. Og vokser sig store. Hvis man atter begynder at fange laksene oppe ved Færøerne, Island og Grønland, så hjælper alverdens miljøtiltag i Vestjylland intet. Det glemmer man ofte i sin lokale begejstring over de flotte fangster. Det er højt oppe i Nordatlanten, de vestjyske laks vokser sig store. Ikke i Vestjylland.
I fisketegnets tidligste år brugte man mange af pengene på store udsætninger, der i 1990’erne gav os det nok bedste danske havørredfiskeri nogensinde – set med lystfiskerøjne. Kigger man 1990’ernes mange fangstrapporter fra lystfiskermagasinet Fisk & Fri igennem, er der ingen tvivl om, at de store udsætninger af ørreder direkte på kysten resulterede i fangsten af mange og store havørreder. Fisk & Fri registrerede kun fisk større end 4 kilo, og de kom dengang i en lind strøm.
Læs gerne artiklen “Verdens Største Havørreder”, hvis du vil se, hvad vi dengang havde og nu har sat over styr.
En af anbefalingerne fra det tidligere nævnte Wilhjelm-udvalg var, at de hidtidige ørredudsætninger skulle stoppes, og at naturen i videst mulig udstrækning selv skulle producere racerene vildfisk. Fisk baseret på vandløbenes egne lokale stammer.
Denne anbefaling afstedkom et ramaskrig i flere dele af landet. Ikke så meget i Jylland, hvor man havde og stadig har mange vandsystemer, der med lidt hjælp kan producere tilstrækkeligt med vilde ørreder. Men på Sjælland er vandløbene typisk små og vandlidende. Her baserer ørredfiskeriet sig derfor helt på udsætninger, da der ganske enkelt ikke kan produceres vildørreder nok efter naturmetoden.
Isefjordens Ørredsammenslutning (IØ) havde i 40 år stået for den første målrettede fiskepleje i saltvand – med udsætning af ørreder direkte på kysten. Et i starten privat initiativ, der resulterede i noget af landets bedste havørredfiskeri for ikke mindst hovedstadens mange fiskere.
Der blev fanget masser af havørreder på steder som Vellerup Vig, der nærmest var legendarisk. Og få steder kunne man fange så mange og især store havørreder som i Tempelkrogen. Det fiskeri er i dag kun en skygge af sig selv. Bevares. Der fanges stadig fisk, men ikke i tilnærmelsesvis samme omfang som tidligere. Der mangler helt enkelt vandløb til en stor naturlig reproduktion. Og derfor også fisk at fange.
Derfor mangler der også udsætninger af havørreder direkte på kysten – trods Wilhjelm-udvalgets anbefalinger. Vi ved, at de virker. Vi har Fisk & Fri fangsttallene fra dengang.
Landets længste vandløb
Vand mangler der ikke i Jylland, hvor problemet med de manglende havørreder senest er nået til Danmarks længste vandløb. Det er Gudenåen, hvis laksebestand blev udryddet endegyldigt med bygning af Tangeværket i 1920’erne.
Den sidste oprindelige laks blev således fanget i 1928. Gudenå-laksens sidste og vigtigste gydepladser lå helt enkelt på den strækning af Gudenåen, som blev sat under vand, da det kunstige vandkraftmagasin kaldet Tange Sø blev etableret.
Gudenåens havørredbestand blev ikke udryddet, som laksen blev det. Den blev kun halveret. I modsætning til laksen havde havørreden nemlig omkring halvdelen af sine oprindelige gydepladser beliggende i tilløbet Lilleåen nedstrøms Tangeværket. Og Lilleåen havde både størrelse, vand- og vandløbskvalitet til en stor naturlig produktion af havørreder, da først spærringen ved det af Musholm Havbrug ejede Løjstrup Dambrug blev fjernet. Det sørgede det daværende Aarhus Amt for skete i 2001.
Da åbnedes der op til mange kilometer slynget vandløb, som i nogle år leverede ørreder til hele Gudenåen – vilde såvel som opdrættede. Den naturlige reproduktion skønnedes på et tidspunkt af DTU Aqua at være så stor, at der ikke længere var behov for supplerende udsætninger. Lilleåen kunne endda og i tilgift levere avlsfisk til resten af Gudenå-systemet.
Havørredopgangen er imidlertid svigtet de seneste år – sandsynligvis på grund af stigende prædation fra skarven, der har vundet fodfæste i og omkring de nye engsøer ved Randers. Og som året rundt ligger talstærkt i Randers Havn, hvor samtlige smolt af laks og havørred skal igennem under forårets udtræk til først Randers Fjord og siden Kattegat.
Kan DTU Aqua foretage en uvildig undersøgelse af engsøernes effekt på Gudenåens bestand af ørred, når DTU Aquas daglige leder, vicedirektør Anders Koed selv har blåstemplet engsø projektet i sin tid? Det stiller fiskeribiolog Steen Ulnits spørgsmålstegn ved: Der mangler armslængdeprincip.
Nej til undersøgelse
I første omgang kunne der ikke fra fiskeplejemidlerne bevilges penge til en undersøgelse, som kunne forklare og dokumentere årsagen til de manglende havørreder på gydepladserne. For en halv snes år siden manglede der egnede gydepladser til de mange havørreder. Nu mangler der i stedet ørreder på de mange nyanlagte gydebanker. Noget er der sket. Noget er gået galt.
DTU Aqua blev bedt om en undersøgelse, der kunne klarlægge årsagen til havørredens tilbagegang i Gudenåen. Og adspurgt, om der ikke blandt de 40 millioner indbetalte fiskeplejekroner kunne blive til en undersøgelse af problemet i Danmarks længste vandløb.
Men det kunne der bare ikke. I hvert fald ikke i første omgang. Det var der ikke fiskeplejemidler til. De var allerede brugt. De lokale foreninger og lystfiskere måtte selv til lommerne, hvis problemet skulle undersøges. Danmarks Sportsfiskerforbund fik herefter til opgave at søge fondsmidler, hvilket de skulle have 100.000 for. Betalt af de tre implicerede kommuner ved Gudenåen. Det er imidlertid ikke lykkedes at rejse fondsmidler.
I en tid med ulmende utilfredshed omkring arbejdsgangen i statens mange styrelser blev der til sidst rettet henvendelse til højere sted. Og spurgt ind til, om det virkelig kunne være rigtigt, at DTU Aqua havde brugt 3,8 millioner fiskeplejekroner til en digital søhåndbog – som dokumenteret af webmediet Fisk & Fri efter flere aktindsigter. Og nu ikke kunne afse penge til løsning af et reelt og aktuelt problem, der kostede lokale lystfiskere og turistforeninger rigtig mange penge på grund af manglende fisk?
600.000 kroner til en undersøgelse
Få dage senere havde DTU Aqua så alligevel fundet 340.000 til en pilotundersøgelse. Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening, som har den produktive fiskeret længst oppe mod Tangeværkets spærring af Gudenåen, stillede beredvilligt 160.000 kroner til rådighed, mens Gudenåens Ørredfond donerede 100.000 kroner. Formanden for Ørredfonden er i øvrigt fra selvsamme Bjerringbro-forening.
De øvrige foreninger langs Gudenåen valgte ikke at deltage i projektet, idet de mente, at den slags undersøgelser naturligvis bør finansieres direkte af fiskeplejemidlerne fra det obligatoriske fisketegn. Af de 40 millioner indbetalte kroner fra fisketegnet. I alt var der således pludselig 600.000 kroner til rådighed. Fra 0 til 600.000 på få dage. De skal nu bruges til radiomærkning af 100 styk ørredsmolt, hvis færden i systemet man vil følge telemetrisk. Stykpris: 6.000 kroner. Det må nok være ny Danmarksrekord for en ørredsmolt. Ja, måske verdensrekord. Hvem ved. Lad os i hvert fald håbe, at der kommer konkrete og brugbare resultater ud af den dyre undersøgelse og de dyre smolt.
Flere mistænker, at det er de nye engsøer opstrøms Randers, der måske kan være årsag eller en af årsagerne til den markante tilbagegang for Gudenå-ørreden. Det har man set andre steder, hvor der er blevet anlagt nye engsøer, som ørrederne pludselig skal passere igennem på deres vej mod havet. Her møder de nu glubske gedder, som æder dem. Nogle steder har det medført den totale udryddelse af ørredbestanden – eksempelvis i den østjyske Egå.
Før engsøerne blev anlagt, var der således og ganske naturligt usikkerhed omkring de nye engsøers effekt på Gudenåens fiskebestand – om en mulig fremtidig prædation på nedtrækkende smolt af laks og havørred fra nye engsøgedder. Der blev også stillet spørgsmål om, hvorvidt åen ville blive tilført iltfattigt vand fra engsøerne. Det skete i 2006.
Afvisning af kritik
De kritiske spørgsmål, som blev stillet fra Randers Kommune sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) i et høringssvar af 24. november 2006, blev i februar 2007 besvaret af det rådgivende konsulentfirma Orbicon. Orbicon stod bag de nye engsøer, som dengang hørte under Hedeselskabet. Projektleder var Anders Koed.
Koed afviste i sit svar DSF’s frygt for et smolttab på 20 % i henholdsvis Væth og Hornbæk Enge. Hans konklusion var, at indtrækket af smolt til engene, og dermed smolttabet, forventedes at være forholdsvis lille og væsentligt mindre end 20 %. Koed afviste dog ikke, at der ville kunne ske en vis øget dødelighed på grund af et øget antal gedder produceret i de oversvømmede engområder.
Anders Koed mente heller ikke, det ville være relevant at skabe forbedrede gyde- og opvækstbetingelser i Gudenåens hovedløb – med henblik på den udryddede Gudenå-laks – medmindre der først skabes en tilfredsstillende passageløsning ved Tangeværket. Det ville dog stadig være lige så relevant som altid at forbedre gyde- og opvækstbetingelser for ørred i Gudenåens mindre tilløb nedstrøms Tangeværket.
Orbicons Anders Koed mente endvidere, at de oversvømmede engområder ville være så vindeksponerede og have en så hyppig vandudskiftning på grund af tidevandet i Randers Fjord og vandstandssvingninger i åen, at det næppe ville afstedkomme iltproblemer i nedre Gudenå. Han fandt det dog hensigtsmæssigt, at man var opmærksom på problemstillingen i den første tid efter projektets gennemførelse.
Ingen stillede dengang spørgsmålstegn ved, om de nye engsøer ville eller kunne tiltrække flere skarver. Eller om det nu var hensigtsmæssigt at fjerne en så stor del af den skyggende træbevoksning mellem Gudenåen og engsøerne, som tilfældet var. Det undrede mange lokale lystfiskere sig ellers over allerede dengang. Nogle endda højlydt.
Radiomærkede ørredsmolt
Efter høringen gik projektet så i gang, og Gudenåens vand fik nu lov til at flyde ind over markerne på Hornbæk og Væth Enge. Til øjeblikkelig glæde for fuglelivet, der straks indtog de nye bynære vandflader langs motorvejen. Men så vidt vides er der ikke fulgt op med undersøgelser af de nye engsøers effekt på bestanden af især havørreder, der ved søernes etablering var ganske god. Det vidner lystfiskernes fangster om.
Vi er nu fremme ved årsskiftet til 2020, og der er sikret 600.000 kroner til et pilotprojekt, som skal finde årsagen til havørredbestandens massive tilbagegang i de seneste år. Det skal som sagt ske ved radiomærkning af 100 styk vild ørredsmolt, hvis færden man så vil følge, indtil man mister forbindelsen med dem eller finder radiomærkerne igen. Radiomærkede ørredsmolt til en værdi af kr. 6.000,- stykket.
I mellemtiden er der sket det, at skarven er en af de fugle, der for alvor har fundet Randers og Omegn på vandkortet. Ikke mindst har de fundet sig et fristed og spisested i Randers Havn, hvor der er fred og ro. Masser af skibstrafik, ja, men ingen fare. Ingen mennesker, der efterstræber dem. Og masser af fisk i havnebassinet. Et sandt paradis for en fugl som skarven.
Al sund fornuft siger, at forårets smoltnedtræk gennem havnen må være en ren dødsfælde for de små ungfisk af laks og havørreder på vej ud gennem fjorden. De 100 radiomærkede ørredsmolt går således en spændende tid i møde, når de slippes løs med deres radiosendere. Andre steder i landet har man genfundet op mod 80-90 % af mærkerne ved skarvernes kolonier – under de døde hvide og nedskidte træer.
Fra Orbicon til DTU Aqua
Det skal blive spændende at se, om de radiomærkede fisk forsvinder i Randers Havn eller allerede under deres passage af Hornbæk og Væth Enge. Om det kan være de fjernede træer heroppe, der kan have betydning. Eller prædation fra oddere i de små gydebække. Eller noget helt fjerde.
Det er selvsamme Anders Koed, som i sin tid afviste DSF’s kritiske spørgsmål før engsøernes anlæggelse, der nu skal være med til at gennemføre DTU’s radiomærkning og den efterfølgende undersøgelse. Men han har i mellemtiden skiftet arbejdsplads og er nu ikke længere rådgiver hos Orbicon, der i sin tid promoverede engsøerne – dengang som ejet af Hedeselskabet.
Anders Koed er i stedet blevet vicedirektør og professor hos DTU Aqua, der nu skal undersøge eventuelle skader fra de selvsamme engsøer, som han i sin tid sagde god for – dengang som ansat hos Orbicon/Hedeselskabet.
Det kan synes noget problematisk, at Anders Koed nu er chef for den eller de forskere, der skal afgøre, hvorvidt hans egne faglige vurderinger som tidligere ansat hos Orbicon rent faktisk holdt stik. Om engsøerne nu er så uskadelige. Kritikere kunne med god ret argumentere, at der vist mangler armslængdeprincip her.
En ny arbejdsgiver kan jo altid være ensbetydende med nye synsvinkler, og i mellemtiden har jo skarven så gjort sit indtog. Det havde ingen åbenbart regnet med muligheden af i 2006/2007. Skarven blev der ikke spurgt ind til i høringssvaret fra DSF og Randers Kommune. Trods ellers megen foregående debat i medierne om netop det emne. Mellem fuglefolk og fiskefolk.
Skarven var også dengang en fredet fugl, man ikke måtte forholde sig kritisk eller konstruktivt til. Det var politisk ukorrekt, men kom siden til at koste danske havørreder og laks dyrt – ikke mindst på deres vej mod opvækstpladserne i hav og fjord.
I den tredje og sidste artikel om “Fiskepleje på Afveje” ser vi på den mærkelige “Modstand mod Miljøet”, som lokalt præger dele af dansk lystfiskeri.
maj 6, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Sponsoreret
Mia Bagger med en fin gedde
Er du ung – og kunne du tænke dig at arbejde professionelt indenfor lystfiskerbranchen så tjek det svenske SportfiskeAkademin. Mange af branchens proffer er uddannet her. Måske kan du blive den næste?
AF SPORTSFISKEAKADEMIN
På SportfiskeAkademin i svenske Forshaga findes en helt unik gymnasie- og erhvervsskole, hvor mange af fremtidens professionelle inde for lystfiskerbrancen bliver uddannet. Skolen, der har eksisteret siden 1997, ligger lige ned til Klaraälven, hvor der er en unik bestand af laks og ørred – samt gedde, aborre og sandart.
Skolen byder på et engageret og dygtigt personale, der har et tæt samarbejde med sportsfiskerbranchen. Blandt Akademiets samarbejdspartnere er ABU Garcia, Lowrance, Flydressing m.fl. som med jævne mellemrum besøger skolen bl.a. for at vise nyheder i deres sortiment, samt binde fluer og teste grej.
Udover sportsfisker linjen er der flere andre spændende linjer – fx hundesport, adventure-turisme samt jagt og vildpleje. I alt går der på skolen cirka 300 elever fra hele Norden.
Sportfiskegymnasiet er som sagt uddannelsen for unge med en brændende interesse for lystfiskeri, som også gerne vil arbejde med fiske- og vandpleje samt lystfiskerturisme.
Under uddannelsen arbejdes der grundigt med de fleste fiskemetoder – og der vil være rig mulighed for at fintune teknikkerne i sin fritid. På skemaet findes blandt andet guidning, vand- og fiskepleje, madlavning, biologi samt viden om det at starte en virksomhed. Under de tre år på uddannelsen indgår 15 ugers praktik, der eksempelvis kan være på fiskecamps, i fiskebutikker, organisationer eller styrelser. Der indgår også flere uddannelsesrejser – fx havfiskeri og marinbiologi i Norge, fjeldfiskeri i Nordsverige – samt en rejse til den klassiske å Mørrum for at fiske efter laks og ørred.
Direkte efter uddannelsen kan man fx arbejde som fx fiskeguide, i en lystfiskerbutik, med vand- og fiskepleje – eller som selvstændig.
Yrkeshögskoleutbildningen Fiske- och Jaktguide er en gratis uddannelse efter gymnasiet, hvor man gennem to år får mulighed for at udleve drømmen om at arbejde med sportsfiskeri og skabe gode kontakter inden for fiskebranchen. Her indgår kurser om lystfiskerturisme, fiskemetoder, fiskepleje, fiskeribiologi, salgsteknik og produktionskundskab samt viden om opstart af eget firma
Under denne uddannelse er der 23 ugers praktik på fx fiskecamps eller i grejbutikker.
Efter uddannelsen findes hovedparten af jobbene inden for turistsektoren, men udover dette har vores studenter fået jobs inden for grejbranchen – både på detail og grossist niveau. Desuden er der studenter der har fået jobs indenfor lystfiskermedier samt vand og fiskepleje. Ofte vil det være en kombination af disse områder, der giver et fuldtidsarbejde set over en hel sæson.
Her får du et par eksempler på hvad Steffan, Sebastian og Rasmus har fået ud af deres uddannelse hos SportsfiskeAkademin.
Steffan Jensen arbejder idag hos Flydressing.
Steffan Jensen (Yrkeshögskola Sportfiske 2003-2005)
– I dag arbejder jeg hos Fly-Dressing AB, hvor jeg er ansat som sælger, siger Steffan. – Jeg arbejder stadig nogle uger som guide hver år i Norge også. Jeg fik mange ting med i bagagen – udover selvfølgelig nogle kammerater, som faktisk er min bedste venner i dag. Det mest værdifulde jeg fik med mig fra uddannelsen – udover alle de forskellige kurser og skolegangen – var praktikken. Her lærte man sig nemlig, hvordan en fiskecamp og guidens arbejde fungerede i praksis. Her viste det sig, at det var den helt rigtige vej for mig.
– Den største og vigtigste fordel ved uddannelsen har for mig været skolens kæmpe kontaktnet, fortsætter han. – Hvis man som jeg går og drømmer om at arbejde som guide – uanset om det er med laksefiskeri, geddefiskeri, havfiskeri eller noget helt andet, så har skolen mere eller mindre altid flere kontakter på dette og kan hjælpe dig med at komme i gang. En anden ting er, at de ved hvilke kurser og uddannelser, som du sandsynligvis får brug for i fremtiden. Selvom du måske ikke tror det, når du sidder på skolebænken, så er det flere af de kurser, jeg tog den gang, som hjælper mig utroligt meget i dag.
– Den sidste ting, jeg vil nævne, er lærernes gode kompetencer. Alle er super dygtige til det, som de laver, og de dækker mere eller mindre alle former for fiskeri. Så hvis der er noget, man gerne vil kaste sig ud i, men ikke ved så meget om, så er det bare at bede om hjælp.
Sebastian arbejder idag for Normark i Danmark.
Sebastian Mathias Davis (Sportfiskegymnasiet 2013-2016)
– Jeg søgte ind, da min store passion altid har været fiskeri, og i Danmark findes der ingen gymnasialuddannelse indenfor sportsfiskeri, fortæller han. – Derfor følte jeg mig sikker på at flytte fra København til Forshaga i Värmland for at efterleve min drøm.
–I dag arbejder jeg som sælger hos Normark Denmark A/S, der er en del af Rapala/VMC-koncernen, fortsætter han. – Ved siden af arbejdet studerer jeg HD på Copenhagen Business School på andet år.
– Uddannelsen har været en helt essentiel basis for videreudviklingen af mine kompetencer indenfor fiskeri, udeliv og alt som hører dertil. Jeg har fået venner, som jeg stadig ser, hvor en del af dem nu er en del af mit netværk i fiskebranchen. Jeg har fået oplevelser, erfaringer og minder, som jeg sent glemmer. Alt dette tik jeg samtidig med, at jeg lærte at tale svensk, hvilket har været en kæmpe hjælp i arbejdslivet, da det både åbner døre for nye jobmuligheder samt gør kommunikationen med mine nordiske kollegaer meget nemmere.
– En stor fordel ved uddannelsen har været, at den har givet en god blanding af praktisk og teoretisk arbejde, skruet sammen på en intelligent måde. Muligheden for at prøve kræfter med de forskellige aspekter af fx biologi, fiskepleje, turisme mm, igennem forskellige kurser og praktikophold, har hjulpet mig til at snævre ind, og lægge mit hovedfokus ligger inden for fiskeriets verden.
Rasmus Kleffel Pedersen er idag ansat hos fluer.dk
Rasmus Kleffel Pedersen (SportfiskeAkademin 2014-2017)
– Efter min tid på ForshagaAkademin blev jeg ansat ved Fluer.dk, hvor jeg arbejder den dag i dag, fortæller han og fortsætter: – Jeg fik rigtig meget ud af uddannelsen. For eksempel lærte jeg at snakke svensk, indøvede nye fiskemetoder, samt lærte om biologien samt vandløb og fisk. Som en del af dette fik jeg et rigtig godt indblik i tankesættene bag de forskellige former for fiskeri. Hertil kom, at jeg også lærte rigtig meget om mig selv, da man gennemgår en rigtig stor udvikling – samtidig med, at man har lærere plus andre ansatte, man kan få råd af. Og det er uanset, om det drejer sig om fiskeri eller råd til hvilken vej man skal vælge gennem livet.
Det har været fantastisk at opleve et professionelt team af lærere, som har været i branchen i mange år. Der er en kæmpe stor kontakt til resten af sportfiskerbranchen igennem skolen, så man skal bare være klar til selv at gribe chancerne, når de kommer. Dette kan føre til rigtig mange jobmuligheder efter skolen.
Du kan finde meget mere information om uddannelsen på forshagaakademin.se
apr 28, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Portrætter
Daiwa har igennem årtier været kendt som et af de mest eksklusive brands inden for lystfiskeriet. Især deres hjul og stænger har gennem tiden opnået kultstatus, men Daiwa producerer også en lang række andre spændende produkter til lystfiskerne. Her får du historien om et af verdens mest betydningsfulde grejbrands.
AF JENS BURSELL
DAIWA har altid været kendt som et topkvalitets brand, og jeg kan tydeligt huske, hvad jeg selv engang i starten af firserne ønskede mig allermest som konfirmationsgave: Det højeste og vildeste jeg kunne forestille mig dengang var at få det super hotte nye Daiwa fastspolehjul i sort og guld. Og jeg fik det, sammen med en matchstang fra Daiwa. Og det var netop dette grej, der blev mit første ordentlige fiskegrej, som jeg gennempryglede ude ved vandene i årevis. Siden da er der naturligvis løbet meget vand gennem bækken, men Daiwa har stadig en mindst lige så høj position inden for grejbranchen, som den havde dengang.
Daiwa sætter standarden for fiskehjul
Siden Daiwa blev grundlagt I 1958 har de konstant udviklet nye teknologier og produkter, for at kunne tilfredsstille de seneste trends på markedet – og de har ofte været først med mange af de væsentlige fremskridt.
Især inden for produktion af fiskehjul har Daiwa længe været betragtet som en af de ledende brands i verden, og med deres lancering af de første moderne fastspolehjul i 1965 fik Daiwa stor betydning for populariseringen og anderkendelsen af denne type hjul.
Daiwa er især kendt for deres kompromisløse hjul og stænger i absolut topkvalitet, men de producerer også mange andre former for fiskegrej.
Nye materialer
Det er svært at tale om Daiwas nye teknologiver uden også at nævne deres udvikling af helt nye materialer. Daiwa var således helt i front med udviklingen af kulfiberstænger allerede omkring 1979, hvor brugen af denne stangtype tog sin spænde start. Og Daiwa var også den første producent, der anvendte kulfiber i hjulhuse og rotorer.
Det var da også de mange års arbejde med kulfiber, der genererede nok viden og indsigt til i 2007 at kunne lancere det nye revolutionerende kufibermateriale Zaion, som målt på visse parametre er stærkere end metal. I 2010 lancerede Daiwa “Z-SVF”, som er en high density kulfiber med en minimal mængde af vægtforøgende resin – eller bindemiddel. Og det er netop denne teknologi, de i dag bruger til at producere nogle af de letteste kulfiberstrænger på markedet.
Nye standarder med magsealed teknologi
I 2010 begyndte Daiwa at anvende den mest avancerede teknologi fra rumfarten til at skabe hjul, der var langt mere vand- og støvtætte end tidligere hjul. Denne revolutionerende teknologi kaldet magsealed hjælper til at skabe en langt mere ”smooth” følelse under indspinningen, blandet andet ved hjælp af den nye magoil. Denne teknologi har haft stor betydning for den almindelige fisker, for resultatet af den er, at hjulene er stort set vedligeholdelsesfrie.
Med Daiwas magsealed teknologi er det muligt at fremstille hjul, som er ekstremt vand- og støvtætte. Det har stor betydning, når man skal producere et hjul, der kører som en drøm – selv efter mange sæsoners hårdt slid.
Historiens vingesus
Det hæderkronede brand, som i dag ejes af koncernen Globeride Incorporated, startede som en hjulfabrikant i Japan allerede i starten af halvtredserne. Siden da har det lille firma udviklet sig til en global spiller med over 5.000 ansatte, som er børsnoteret på Tokyo Stock. I dag ligger produktionen både i Japan, Storbritanien og fjernøsten, hvor de konstant udvikler ny teknologi samt løbende lancerer nye trendsættende designs – ikke blot inden for grej, men også tasker og tilbehør.
Daiwas nye logo
Det nye flotte og nærmest futuristiske Daiwa logo kaldet D_VEC, skal symbolisere udfordring, originalitet og innovation. Og med udgangspunkt i disse ting, er det Daiwas mission at sprede glæde inden for alle former for fiskeri for både nuværende og kommende generationer verden rundt. Logoet repræsenterer også japansk kvalitet, præcisionsteknologi samt teknologisk udvikling.
Daiwa Scandinavia
I dag har Daiwa europæiske kontorer og lagre i Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Italien. Som en del af det europæiske salgsnetværk startede man Daiwa Scandinavia i 2012 med hovedsæde i Finland for at håndtere salget i Finland, Sverige, Danmark og Norge. Daiwa Scandinavias officielle navn er Daiwa Sports Ltd, Suomen Sivuliike – og ligger under Daiwa UK. Det er også med udgangspunkt i Daiwa Scandinavia at producenten udvikler grej og produkter, der er lavet specielt til det skandinaviske marked.
Blandt Daiwas danske prostaffere er Gorm Andersen, der især har specialiseret sig i lakse- og havørredfiskeri.
Salgsafdelingen i Finland ledes af Sami Jokinen, og i Danmarks varetages salget til butikkerne af Jacob Weile, som du vil komme til at høre mere om i et par kommende artikler på fiskogfri.dk senere på året. Sami, der har mange års erfaring som lystfisker, kommer selv fra en familie, der har handlet med fiskegrej som grossister, så det ligger i blodet. I 2000 forlod han familiens firma og har siden da arbejdet for en række producenter og grossister som fx Svendsen Sport og finske Osakeyhtiö Eloranta. Siden 2012 hvor Daiwa Scandinavia startede op i Finland, har han arbejdet der som sales manager
– Jeg har fisket siden min barndom med min far og bedstefar, hvor det især har været bådfiskeriet, der har haft min store interesse, fortæller Sami. – Jeg har i en årrække også har været tilknyttet Silver Fishing Team, hvor jeg har bidraget til design af udstyr til bådfiskeri.
– Jeg har altid været vild med laksetrolling i Østersøen samt trolling generelt i de store finske, svenske og russiske søer, men jeg fisker også en del kastefiskeri efter fx gedde, aborre, sandart og havørred, fortsætter han.
Grej specifikt til det skandinaviske marked
I praksis har Daiwa allerede rigeligt med hjul til at dække alle tænkelige former for skandinavisk lystfiskeri, forklarer Sami. – Det er således især inden for stænger, endegrej og tilbehør, at Daiwa går efter at udvikle specielle varer specielt for de skandinaviske marked.
En af de mest markante sub-brands er Prorex linjen med masser af fedt endegrej til især gedde, aborre og sandart. – Ud over dette, har vi en del nye produkter på vej til især havørred, lakse og isfiskeri, der er udviklet i et tæt samarbejde med vores skandinaviske prostaffere, konsulenter og butikker. Desuden er vi også i gang med at udvikle fisketøj specielt med henblik på de skandinaviske lystfiskere, slutter Sami.
Du kan følge Daiwa Scandinavia på Instagram og Facebook
apr 26, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Sponsoreret
Hvert år er der fritidsfiskere, som omkommer på vandet. Med to druknede sidste år var antallet lavt i forhold til gennemsnittet for de seneste 10 på fem (4,7). Det er en positiv nyhed, lyder det fra SejlSikkert, men det er stadig to liv for meget. Opfordringen lyder derfor på at sejle sikkert og huske vesten – og det råd har de taget til sig i den havn, hvor begge omkomne fritidsfiskere kom fra. Det kunne lige så godt have været lystfiskere, så husk at tage sikkerheden alvorligt, næste gang du skal ud.
AF MERETE KABEL
Det var Jørn og hans fiskermakker, der fandt den ene omkomne fritidsfisker, som de kendte fra det lille fiskermiljø ved Ringkøbing Fjord. Båden var sunket, og manden var druknet. Det var blot en uge efter, at en fritidsfisker fra samme havn blev fundet livløs i vandet. Begge blev ifølge Joint Rescue Coordination Centre (JRCC) fundet uden redningsvest.
– Det har sat sig hårdt i mig og i resten af fiskerne i vores havn, at vi mistede to personer på så kort tid. Jeg har selv været en af dem, der aldrig sejlede med vest, men efter ulykken sørgede jeg for, at alle, der var med til at bjerge den sunkne båd, fik en redningsvest, hvor der var broderet ”husk vesten” på, fortæller Jørn.
Fritidsfiskere, som sejler alene, løber en ekstra risiko
Heldigvis sker der relativt få alvorlige ulykker i forbindelse med vandaktiviteter, men for de familier, som mister deres kære, er det dybt tragisk.
– I 2019 fylder fritidssejlerne ekstraordinært meget i statistikken med 12 omkomne, mod fem i gennemsnit i de seneste 10 år. Til gengæld er de to ulykker blandt fritidsfiskerne er lavere end normalt, fortæller Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd, som driver SejlSikkert sammen med TrygFonden.
– Det er meget glædeligt, at vi ser så få alvorlige ulykker blandt fritidsfiskerne sidste år. Fritidsfiskerne sejler ofte alene og løber dermed en stor risiko, da der ikke er nogen tæt på til at hjælpe dem i nødsituationer. Typisk falder fiskerne i vandet og kan ikke selv redde sig tilbage i båden, eller også kæntrer eller synker båden. Har man fx vaders på, der bliver fyldt med vand, men ingen redningsvest, så er det meget kritisk, siger Sten Emborg og fortsætter:
– Det er ganske alvorligt at ende i vandet, og selvom man ikke tror, at det sker, så skal man alligevel tage sine forholdsregler og tænke situationen igennem på forhånd. Den rette påklædning, en redningsvest og vandtæt nødopkaldsudstyr, som du har i lommen, kan redde dit liv.
Ulykkerne sker ofte tæt på land for mænd over 50 år
Tallene fra SejlSikkert viser, at det oftest er mænd i alderen 50+, der fisker eller sejler uden vest, som fylder i druknestatistikken. 75 pct. af de 17 drukneulykker i 2019 skete på dage, hvor det blæste mere end 5 m/s, og det bør give stof til eftertanke, mener Sten Emborg.
– Tjek altid vejrudsigten, før du sejler ud, og særligt hvis du sejler i en mindre båd eller jolle, skal du overveje, om vejret er for voldsomt. Får du fx en bølge ind over din åbne båd, så den bliver fuld af vand, kommer du i alvorlige problemer.
De fleste ulykker i de seneste år er sket tæt på land i de indre danske farvande. Vesten er derfor mindst lige så vigtig at bruge, når man sejler tæt på kysten – modsat hvad mange fritidsfiskere desværre stadig tror. SejlSikkert Alarm Appen er også god at have ved hånden. Med et enkelt klik på mobilen kan du slå alarm, og appen opgiver automatisk din position til redningsmandskabet.
Fritidsfiskerne passer ekstra på hinanden efter ulykkerne
For Jørn har de to drukneulykker sat tankerne i gang, og det er blevet helt legalt at påpege over for hinanden på havnen, hvis nogle ikke bruger vest – for det er at vise omsorg.
– Jeg har selv haft oppustelige veste liggende i båden, som jeg tilfældigvis testede en dag, fordi min kone spurgte, hvordan de virkede. En af vestene pustede sig ikke op, og det blev jeg faktisk chokeret over. Det er falsk tryghed at købe en vest og blot lægge den i båden for at overholde reglerne. Vesten skulle gerne virke, når det gælder, siger Jørn, der blev kåret til årets SejlSikkert-ildsjæl i 2019 for hans indsats for at styrke sikkerhedskulturen i bådlauget.
– Tænk over, hvad dit liv er værd. Er det så ikke mest fornuftigt at købe en redningsvest i god kvalitet og tage den på?
I dag bliver der holdt ekstra godt øje med, at alle der sejler ud, kommer tilbage i god behold. En af havnens fiskere er blevet SejlSikkert-ambassadør og sørger for at dele viden om sikkerhed på vandet med fritidsfiskerne i havnen. Næsten alle sejler nu med vest, og alle sørger for at have en livline på land, der ved, hvor de sejler hen.
Hos TrygFonden håber programchef René Højer, at opmærksomheden både på de ulykker, som sker, og på de forebyggende initiativer for at øge sikkerheden, bider sig fast i alle, der bruger vandet til fritidsaktiviteter.
– I Danmark er vi heldige at være omgivet af vand, som giver mulighed for en masse gode aktiviteter og oplevelser. Der er ingen, som tager på vandet og regner med at komme i vanskeligheder, men derfor skal man alligevel forberede sig på, at det værste kan ske. Derfor håber vi, at SejlSikkert-indsatsen kan være med til at opbygge en sikkerhedskultur, hvor det er naturligt at opfordre hinanden til at sejle sikkert og fx huske redningsvesten, så vi kan undgå de alvorlige ulykker, siger René Højer, programchef i TrygFonden.
SejlSikkert-indsatsen, som Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden står bag, skal fremme sikkerhedskulturen til søs blandt fritidssejlere og fiskere for at forebygge ulykker og sikre, at sikkerheden altid er i top, når danskerne drager til søs.
Læs mere om sikkerhed til søs på respektforvand.dk
FAKTA
Kilde: SejlSikkerts faktapjece 2020
Download SejlSikkert Alarm-appen gratis
SejlSikkert Alarm-appen kan downloades gratis i App Store og Google Play. Du kan læse mere om appen her: soesport.dk/Sider/Sikkerhed/SejlSikkert-Alarm.aspx.
Gode råd til fritidsfiskeren
- Giv din oppustelige vest et årligt servicetjek
- Tjek vejret inden du sejler ud
- Medbring en vandtæt VHF-radio eller mobiltelefon i vandtæt cover
- Download SejlSikkert Alarm appen
- BRUG VESTEN
apr 4, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden
Syntes du, at fiskeri, socialt samvær og grejpræmier for mere end 10.000 kroner lyder tiltrækkende? Er du samtidig mellem 10 og 16 år gammel, så er Ishøj Sportsfiskerklubs juniorfestival lige noget for dig. Festivalen løber af stablen til efteråret fra d. 31. oktober til 1. november under mottoet fiskeoplevelser, samvær og masser af hygge. Fisk & Fri har taget en snak med Mark Nedergaard, som er en af personerne bag juniorfestivalen. Og med den entusiasme, som Mark udviser, skal deltagerne nok få et brag af en weekend.
AF TUE BLAXEKJÆR
Ideen til juniorfestivalen opstod, da Mark og et par andre medlemmer af Ishøj Sportsfiskerklub sad og snakkede om deres egen juniortid. – Hurtigt stod det klart, at de hver især havde haft nogle superfede oplevelser, da de i sin tid selv deltog i den nu hengangne juniorfestival arrangeret af Sorø Lystfiskerforening, fortæller Mark. – I løbet af kort tid udviklende snakken sig fra, hvad der engang var, over det vi burde lave til helt konkrete planer, hvorefter et ”nyt” juniorarrangement var født.
– Der er allerede er send indbydelser ud til fiskeklubber i hele landet, fortsætter Mark. – Skulle en forening mod forventning ikke have modtaget en invitation, må den ansvarlige for juniorafdelingen meget gerne rette henvendelse til mig på nedergaardmark@gmail.com, så skal han nok sørge for at al relevant information om festivalen vil blive fremsendt.
– I Ishøj Sportsfiskerklub er vi så heldige at have en campingplads som nabo, og for at det ikke skal være løgn så ligger campingpladsen på en lang tange som går ud i Ishøj Havn, hvilket i praksis betyder, at der er førsteklasses fiskevand lige ved døren, afslører han. – Det er ingen hemmelighed, at der hvert år fanges mange og store havørreder samt brakvandsaborre i den helt grove kaliber fra netop campingpladsen. Alle deltagere skal sove på campingpladsen, og det er ikke mange steder, at man har et førsteklasses fiskeri mindre end 25 meter fra, hvor man sover.
Søfiskeri
– Foruden fiskeretten på campingpladsen råder Ishøj Sportsfiskerklub også over St. Vejle Å, som nok er det fiskevand i Danmark, hvor chancen for at fange en aborre over to kilo er størst, fortsætter Mark. – Åen ligger mindre end 300 meters gang fra campingpladsen og klubhuset.
– Udover åen og campingpladsen kan der fiskes i Tueholm og Vallensbæk sø, fortsætter han. – I søerne er der karper, fredfisk, gedder og aborrer. Dem som ønsker at prøve kræfter med disse søer vil blive fragtet til og fra søerne i bil.
– I jægersøen som grænser op til Ishøj Havn, kan der fiskes efter aborre, gedder, skaller samt brasen. I den forbindelse nævner Mark, at der i havnen og fra campingpladsen ofte er et fint fiskeri efter både skaller og brasen. Som oftest er vandet i havnen meget ferskt, og fisk som normalt kun forbindes med ferskvand, stortrives faktisk i havnen. Køge Bugts brakke vand samt udløbet af St. Vejle Å er med til at gøre hele området rigtigt attraktivt for lystfiskere, idet der er en artsrigdom uden lige. Af arter i området kan nævnes aborre, skalle, brasen, gedde, havørred, rimte, karpe, suder og ål.
En tur på Køge Bugt
Der også være mulighed for at komme ud på Køge Bugt i båd, hvor der skal fiskes efter havørred, siger Mark, og fortsætter. – Juniorfestivalen er bygget op som en konkurrence, hvor alle deltagere fisker mod hinanden, og der er præmier til de tre største fisk i hver kategori. Kategorierne er de tidligere nævnte arter.
– Selve konkurrencen foregår fra lørdag morgen kl. 08:30 til søndag kl. 14:00, hvorefter der vil være præmieoverrækkelser kl. 15:00. Med to lange fiskedage får alle deltagere rig mulighed for at prøve kræfter med det alsidige fiskeri, som området har at byde på, og med alle de frivillige hjælpere som Ishøj Sportsfiskerklub stiller med, er chancen for at lære fra nogle af Danmarks dygtigste fiskere absolut til stede.
– For at det hele ikke skal gå op i ”fisk”, bliver der lørdag aften holdt en række sjove konkurrencer og quizzer. Deltagerne vil blive samlet i små hold, som så skal dyste imod hinanden i deres kunnen om lokalområdet og fiskeri generelt, så det hele ender nok i ”fisk” alligevel, griner Mark. Derudover byder lørdag aften også på et fiskerelateret foredrag af 45 minutters varighed.
– Jeg og de andre juniorledere samt frivillige i Ishøj Sportsfiskerklub glæder os alle enormt meget til, at juniorfestivalen løber af staben til efteråret, slutter han.
Fisk & Fri vil være til stede under store dele af weekenden, hvor vi bl.a. vil sende live samt komme med flere daglige nyhedsopdateringer. Interesserede kan læse mere om juniorfestivalen her.
mar 12, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Miljø og debat
I den kommende weekend skulle delegerede fra Danmarks Sportsfiskerforbund have afholdt kongres – dels for at træffe beslutninger om forbundets linje de kommende to år – og dels for at vælge en ny formand. Desværre er kongressen nu aflyst på grund af Corvid-19, hvilket betyder, at der nu er god tid til at reflektere over hvem af de to kandidater, der bedst formår at samle alle danske lystfiskere under samme fane?
AF JENS BURSELL
Vi har i sidste uge bragt interviews med de to kandidater Torben Kaas og Preben Thomsen, som hver især har besværet en række spørgsmål med relevans for kursen i DSF de næste par år.
På trods af en rigtig god indsats fra DSF for mange danske lystfiskere på en række områder – og en knapt så stor indsats på andre områder, så er medlemstallet støt dalende i den organisation, der allerhelst skulle repræsentere alle danske lystfiskere.
Men hvad er det, der skal til for at samle alle danske lystfiskere under en fane, så vi står stærkere overfor alle de udfordringer, der er for vores hårdt trængte fiskebestande? Som det ser ud nu, så står en lang række foreninger uden for DSF – og medlemstallet i Danmarks Sportsfiskerforbund er helt nede på omkring 15.000. Hvis DSF skal kunne løbe rundt økonomisk og være i stand til at markere sig politisk, så skal medlemstallet op – men hvordan?
Meget tyder på, at der er brug for en helt ny kurs for DSF for at komme i mål med at blive flere medlemmer. Men spørgsmålet er så, hvem af de to kandidater, der bedst vil kunne løfte denne utrolig vigtige opgave for DSF.
Preben Thomsen som ny formand?
Med Preben Thomsen er der tilsyneladende ikke udsigt til nogen væsentlige kursændringer på ovennævnte område, der vil kunne skabe den nødvendige vækst for DSF´s medlemstal – tværtimod. I et interview med Fisk & Fri skriver han følgende:
”For mig ligger muligheden for vækst i medlemstallet først og fremmest i foreningerne – og her er der nogle foreninger, som klarer sig markant bedre end andre. Kendskabet til, hvad disse foreninger gør anderledes, kan tjene som gode eksempler for andre foreninger.
I bund og grund nyder alle sports- og lystfiskere jo godt af DSF´s arbejde – uanset om man er medlem eller ej. Det er altså op til folks moral, om man mener man bør bidrage – og her halter det mange steder. Det ville være virkeligt glædeligt, om vi kunne udløse en holdningsændring, så vi kunne komme ud over, at det kun er lidt mere end hver tiende fisketegnsløser, der vil bakke op om DSF´s arbejde for at sikre et godt fiskeri for alle.”
I disse sætninger ligger i min optik ikke en imødekommende udstrakt hånd til alle dem, der står uden for DSF – tvært imod: Retorikken signalerer snarere en holdning á la ”vi har nok i os selv, vi gør det godt nok – og det er der ingen, der skal ændre på”.
NÅR PREBEN THOMSEN INDIREKTE KALDER LYSTFISKERE OG FORENINGER UDEN FOR DSF FOR UMORALSKE, ER DET ET GIGANTISK SELVMÅL – DER TYDELIGT SIGNALERER, AT HAN IKKE VIL KUNNE SAMLE ALLE DANSKE LYSTFISKERE UNDER ÉN FANE, OG AT HAN DERFOR NÆPPE ER EGNET SOM FORMAND FOR DSF. Jens Bursell
Når man som Preben Thomsen siger ”at det er op til folks moral om de vil bidrage” – så siger han implicit, at man er umoralsk, hvis ikke man er med i DSF. Og det er ikke lige frem et godt udgangspunkt for at møde foreningerne uden for DSF med et åbent sind. For skal man motivere alle de foreninger, der står uden for DSF til at melde sig ind, så skal man selvfølgelig lytte til, hvorfor de ikke er medlemmer. Og ikke nok med, at man skal lytte, man skal også være åben og parat til at justere kursen for DSF, så de foreninger, der pt ikke er med, måske fordi de historisk set ikke har følt sig hørt – rent faktisk føler, at der er udsigt til, at DSF nu vil forsøge at gøre så meget for dem, at det er værd at betale for at være med i DSF.
Når Preben Thomsen indirekte kalder lystfiskere og foreninger uden for DSF for umoralske er det gigantisk selvmål – det tydeligt signalerer, at han ikke vil kunne samle alle danske lystfiskere under én fane, og at han derfor næppe er egnet som formand for DSF. Alene det, at han siger ”muligheden for vækst i medlemstallet ligger først og fremmest i foreningerne”, signalere, at DSF med ham ved roret ikke har tænkt sig at ændre kurs, så man favner alle danske lystfiskere bredt.
Ordene ”om man mener man bør bidrage” vil nok af mange individuelle lystfiskere og foreninger rundt omkring i landet blive opfattet som en hån mod det kæmpestore frivillige arbejde, der rent faktisk udføres på eget initiativ helt uden for DSF. At man ikke er med i DSF, er jo ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man bare læner sig tilbage og lader andre gøre arbejdet – man gør måske blot noget andet end det DSF ville have gjort – og på en anden måde.
Når du ikke ser et foto af Preben Thomsen her i artiklen, så er det fordi, han ikke har villet give tilsagn om, at vi må bruge et foto af ham her efter han har fået forlagt artiklen. Han har heller ikke ønsket at svare på spørgsmål fra Fisk & Fris læsere.
Torben Kaas signalerer klart, at han ønsker at lytte til alle danske lystfiskere – også dem udenfor DSF, for på den måde at søge at samle alle de gode kræfter under én fane.
Med Torben Kaas som ny formand?
Sjællandske Torben Kaas signalerer et helt anderledes frisk pust – samt vilje til at lytte, forny og inkludere alle danske lystfiskere i DSF. I interviewet med Fisk & Fri siger han blandt andet følgende:
– DSF er nu rustet til at tage fat på opgaven med at samle danske lystfiskere under DSF-paraplyen. Der forestår simpelthen en vigtig opgave med at overbevise de mange foreninger og individuelle lystfiskere uden for fællesskabet om, at de skal være med. Vi skal som noget af det første tage fat på at vende medlemsudviklingen.
– og
– DSF skal ikke være noget, man skal lokkes ind i, siger Torben Kaas. – DSF skal være relevant for alle lystfiskere og derfor noget, man tilvælger. På længere sigt handler det om, at vi gør det rigtige igen og igen, og at vi får fortalt historien om, hvem vi er, og hvad vi gør. Jeg tror ikke, at DSF altid har været lydhør nok overfor de foreninger, som forlod forbundet, eller som aldrig kom ind.
– Jeg kommer til at tage en dialog med foreningerne og høre, hvad der afholder dem fra at blive en del af fællesskabet og dermed afholder dem fra at bidrage til at skabe løsningerne for alle lystfiskere.
– Jeg ved, at der for en del foreningers vedkommende er helt konkrete historier, som gør, at de står udenfor. Som et nyt ansigt kan jeg gå fordomsfrit til foreningerne og starte forfra med at genopbygge tillid og finde de løsninger, der kan bringe foreningerne ind i DSF, uden DSF skal gå på kompromis med sine grundværdier. Jeg kommer til at lytte meget i min første tid i formandsstolen.
Nye vinde i DSF?
Set i min optik er det vigtigt, at de delegerede til DSF-kongressen stiller sig selv dette spørgsmål: Vil vi have en formand, der oprigtigt kan og vil inkludere alle danske lystfiskere – eller ønsker DSF en formand, der allerede fra starten af ikke signalerer vilje til ændring på mange af de parametre, der har kæmpestor betydning for at vinde opbakning og inkludere alle danske lystfiskere i Danmarks Sportsfiskerforbund. Uden bred opbakning fra flertallet af danske lystfiskere, vil man aldrig komme til at forøge medlemstallet i DSF nævneværdigt, så dansk lystfiskeri kan få en større gennemslagskraft i det politiske landskab.
mar 3, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Miljø og debat
I weekenden d. 14-15 marts samles Danmarks Sportsfiskerforbunds delegerede for at træffe store beslutninger for DSF. Til kongressen er to kandidater opstillet til valg som formand for DSF. Fisk & Fri har stillet de to kandidater – Torben Kaas fra Kokkedal på Sjælland og Preben Thomsen fra Dybbøl i Jylland – en række vigtige spørgsmål. Her i del 2 er det Preben Thomsen som svarer på Fisk & Fris spørgsmål.
AF JENS BURSELL
FISK & FRI: DSF har haft mange gode projekter gennem årene. Men – er der nogle områder, hvor du vil ændre den kurs man har set fra DSF gennem de sidste par år, hvis du bliver valgt som formand for DSF? Hvis ja – hvilke?
– DSF har gennem en årrække iværksat projekter omkring medlemshvervning og kommercielle aktiviteter, svarer Preben. – Disse har ikke haft de ønskede virkninger. Provenuet har dog været indregnet i budgetterne og har således dannet baggrund for forbrug, der ikke har været dækning for. Resultatet har været en belastning for DSF´s økonomi. Vi har derfor behov for en ændret økonomistyring i form af en ny budgetteringsform og en stringent håndtering af indtægter/udgifter, så vi ikke bruger penge, vi ikke har. Jeg vil også arbejde for en øget inddragning af Forbundsbestyrelsens medlemmer i arbejdet, så vi kan øge kontinuiteten og opnå en optimal rekruttering til ledelsesposterne.
FISK & FRI: Hvad vil du helt konkret gøre for at søge at samle alle danske lystfiskere under DSF? Skal der en markant ændring af DSFs tidligere kurs til for at lokke ikke-medlemmer ind i organisationen, eller er det nok med andre tiltag – fx billigere kontingenter eller flere medlemsfordele?
– Gennem årene har DSF gennemført mange tiltag for at øge medlemstallet – både i form af medlemsfordele og kampagner over for foreninger, der ikke mener, de bør bidrage til DSF´s arbejde, siger Preben. – Der har været indslusningsordninger med reduceret kontingent, der er indført familiemedlemskaber, juniorer er blevet kontingentfrie, der har været ført kvindekampagner og vi har nu gennem mange år tilbudt direkte medlemskab.
– Resultaterne har været få og overskuelige. DSF bør derfor vurdere nøje, hvilke omkostninger man pålægger de eksisterende medlemmer for at hverve yderligere på overordnet plan.
For mig ligger muligheden for vækst i medlemstallet først og fremmest i foreningerne – og her er der nogle foreninger, der klarer sig markant bedre end andre. Kendskabet til, hvad disse foreninger gør anderledes, kan tjene som gode eksempler for andre foreninger.
I bund og grund nyder alle sports- og lystfiskere jo godt af DSF´s arbejde – uanset om man er medlem eller ej. Det er altså op til folks moral, om man mener man bør bidrage – og her halter det mange steder. Det ville være virkeligt glædeligt, om vi kunne udløse en holdningsændring, så vi kunne komme ud over, at det kun er lidt mere end hver tiende fisketegnsløser, der vil bakke op om DSF´s arbejde for at sikre et godt fiskeri for alle.
FISK & FRI: DSF har tidligere støttet op om tiltag, der øger tilstrømning af turister – eksempelvis Fishing Zealand. Med brakvandsgeddefiskeriet, har man promoveret et fiskeri voldsomt og dermed øget fiskepresset markant lang tid inden, at man reelt set havde forbedret fiskebestandene. Eller sagt på en anden måde – den øgede fisketurisme DSF har støttet op om, har næppe været bæredygtig, fordi man har solgt skindet, før bjørnen var skudt. Hvad vil du som evt kommende formand for DSF gøre for at sikre, at ”Lystfiskerstrategien” kommer til at foregå bæredygtigt? Vil vi med dig som formand for DSF se en organisation, der sætter hælene i over for Lystfiskerstrategien, hvis det er evident, at man ikke når at forøge fiskebestandenes størrelse væsentligt, inden det tidspunkt, hvor man starter den store markedsføring af Danmark som lystfiskerland? – hvilket er i foråret 2021.
– DSF samarbejder med turismens aktører for at have indflydelse på udviklingen, så hverken miljø eller fiskebestande skades, svarer Preben. – Stiller vi os udenfor vil udviklingen være uden for kontrol. Et fiskeri der lyves bedre kan aldrig danne basis for en sund udvikling af turismen. Det er derfor heller ikke i turismens interesse. Rammebetingelserne for et godt sportsfiskeri udvikler sig i øjeblikket ikke ligefrem positivt – og derfor forværres mulighederne for en sund og bæredygtig lystfiskerturime. Turister, der afbryder deres ferie i Danmark, fordi fiskeriet slet ikke står mål med forventningerne, er jo heller ikke i turisterhvervets interesse. Turismen har derfor en klar interesse i at rammebetingelserne for fiskeriet forbedres og fiskebestandene udvikles positivt. Vi har altså et interessefællesskab.
FISK & FRI: Mener du, at DSF i de sidste par år har tilgodeset grupper som søfiskere og havfiskere godt nok? – og kan der eventuelt være en sammenhæng mellem dette og manglende tilslutning til DSF?
– Jeg er ikke bekendt med, at DSF skulle have siddet krav eller ønsker fra søfiskere og havfiskere overhørigt. DSF er en demokratisk organisation, hvor indflydelse kommer indefra som resultat af en aktiv indsats. Den mulighed er lige så åben for sø- og havfiskere som for alle andre sportsfiskere.
FISK & FRI: Vil du som formand for DSF bakke op om en udvikling, der går i af en højre biodiversitet af oprindeligt og naturligt forekommende arter i de vandsystemer, hvor man kan dokumentere, at de har forekommet naturligt? Det gælder fx sandart og malle?
– DSF´s politik er helt klar: Vi arbejder for, at alle biotoper rummer optimal biodiversitet med udgangspunkt i hjemmehørende arter, siger Preben.
FISK & FRI: §7 udvalget kun har én faglig rådgiver – nemlig DTU Aqua, som selv er med til at foreslå og rådgive omkring de projekter, som de bagefter selv automatisk får og prissætter – tilsyneladende uden at nogen – heller ikke DSF – stiller spørgsmål om prisen. Mener du, at det er sundt, at man i §7 ikke overholder et helt almindeligt armslængde princip, og tror du de danske lystfiskere får mere for pengene ved at man ikke udsætte prissætningen af forskellige projekter for konkurrence?
– DSF ønsker den højest opnåelige, faglige kvalitet af den biologiske rådgivning. Vi har ikke nogen forudfattet holdning til, hvor den skal komme fra – ligesom vi heller ikke har nogen ideologisk holdning til, hvor den ikke kan komme fra.
FISK & FRI: Hvis projekter betalt af Fiskeplejemidlerne over en bred kam risikerer at koste alt for meget, fordi de ikke er konkurrenceudsat, betyder det omvendt, at vi lystfiskere måske kunne få meget mere natur, miljø og fisk for pengene, hvis projekterne blev konkurrenceudsat. I efteråret afslørede samt dokumenterede Fisk & Fri, at DTU Aquas projekt ”Søhåndbogen” til knapt 3,8 millioner kroner finansieret af de danske lystfiskere via Fisketegnsmidlerne, kunne have været lavet for cirka 3 millioner kroner mindre. På trods af gentagne spørgsmål til regnskabet, hemmeligholder DTU Aqua stadig detaljerne i regnskabet, hvor forbruget af timer ligger cirka 700 % over det, man med rette kunne forvente. Mener du som potentielt kommende formand for DSF og dermed lystfiskenes repræsentant i §7, at det er rimeligt, at DTU Aqua med fuldt overlæg skjuler alle væsentlige detaljer i et regnskab, hvor man med afsæt i solid baggrundsdokumentation og ekspertudtalelser fra forskere i samme felt, kan sandsynliggøre en ekstrem overpris? Vil du som evt formand for DSF mene det er rimeligt, at der er fuld transparens i regnskaberne for de projekter lystfiskerne betaler DTU Aqua for at lave? – og/eller vil du som evt formand for DSF rejse krav om, at DTU Aqua offentligt redegør for ”Søhåndbogens” regnskab?
– Jeg ønsker ikke at indgå i en hypotetisk debat baseret på Fisk & Fris antagelser og forudfattede holdninger omkring DTU Aqua, svarer Preben. – Jeg forholder mig udelukkende til kendsgerninger. Det siger sig selv, at DSF arbejder for at vi får optimalt udbytte af fisketegnsmidlerne, slutter han.
FISK & FRI: Med afsæt i det sidste svar har vi givet Preben Thomsen disse tre afrundende spørgsmål:
1) Hvorfor snakker du om ”hypotetisk debat baseret på Fisk & Fris antagelser”? – Fisk & Fri har i ovennævnte artikel netop fået uvildige ekspertudtalelser fra forskningsmiljøet om hvor lang tid ting tager at lave – hvormed estimaterne faktisk tager udgangspunkt i noget meget konkret.
2) Kan du præcisere, hvorfor du mener Fisk & Fri er forudfattet? Fisk & Fri stiller blot de spørgsmål, som DSF måske selv burde have stillet i §7 udvalget, hvis man fra DSF´s side ønskede at tage ansvar for, at lystfiskernes penge fra Fisketegnsmidlerne blev anvendt optimalt, så man får mest muligt for pengene?
3) Vil du som evt formand for DSF mene det er rimeligt, at der er fuld transparens i regnskaberne for de projekter lystfiskerne betaler DTU Aqua for at lave? Du svarer ikke på dette spørgsmål: Er det fordi du mener det er rimeligt,a DTU Aqua, som det er tilfældet pt, skjuler detaljer i regnskaberne for offentligheden og de danske lystfiskere?
Preben Thomsen har desværre ikke ønsket at besvare disse spørgsmål.
mar 2, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Miljø og debat
I weekenden d. 14-15 marts samles Danmarks Sportsfiskerforbunds delegerede for at træffe store beslutninger for DSF. Til kongressen er to kandidater opstillet til valg som formand for DSF. Fisk & Fri har stillet de to kandidater – Torben Kaas fra Kokkedal på Sjælland og Preben Thomsen fra Dybbøl i Jylland – en række vigtige spørgsmål. Vi lægger ud med Torben Kaas og følger op med Preben Thomsen snarest.
AF JENS BURSELL
FISK & FRI: DSF har haft mange gode projekter gennem årene. Men – er der nogle områder, hvor du vil ændre den kurs man har set fra DSF gennem de sidste par år, hvis du bliver valgt som formand for DSF? Hvis ja – hvilke?
– DSF har ført en stærk miljø- og naturlinje, som er anerkendt vidt omkring i organisationer, hos myndigheder og blandt politikere, svarer Torben Kaas. – Det har placeret os som en af de centrale grønne organisationer og i praksis som den eneste grønne organisation, der for alvor ved, hvad der sker under vandoverfladen. Desuden har DSF brugt en del ressourcer på IT-støtte til medlemmerne i form af et medlemssystem, en hjemmesideplatform og fiskekort.dk.
– DSF er nu rustet til at tage fat på opgaven med at samle danske lystfiskere under DSF-paraplyen. Der forestår simpelthen en vigtig opgave med at overbevise de mange foreninger og individuelle lystfiskere uden for fællesskabet om, at de skal være med. Vi skal som noget af det første tage fat på at vende medlemsudviklingen.
– Opgaven med at sikre danske lystfiskeres adgang og rettigheder ved fiskevandet bliver også større i disse år. Vi skal gå ind i arbejdet med bag limits, kvoter, adgang til fiskevande på offentlige arealer, adgang til kysterne og på havet og alle de mange andre ting, der betyder, at mennesker med almindelig indkomst kan komme ud at fiske med stang og få lov at tage deres fisk med hjem.
Fisk & Fri: Hvad vil du helt konkret gøre for at søge at samle alle danske lystfiskere under DSF? Skal der en markant ændring af DSFs tidligere kurs til for at lokke ikke-medlemmer ind i organisationen, eller er det nok med andre tiltag – fx billigere kontingenter eller flere medlemsfordele?
– DSF skal ikke være noget, man skal lokkes ind i, siger Torben Kaas. – DSF skal være relevant for alle lystfiskere og derfor noget, man tilvælger. På længere sigt handler det om, at vi gør det rigtige igen og igen, og at vi får fortalt historien om, hvem vi er, og hvad vi gør. Jeg tror ikke, at DSF altid har været lydhør nok overfor de foreninger, som forlod forbundet, eller som aldrig kom ind.
– Jeg kommer til at tage en dialog med foreningerne og høre, hvad der afholder dem fra at blive en del af fællesskabet og dermed afholder dem fra at bidrage til at skabe løsningerne for alle lystfiskere.
– Jeg ved, at der for en del foreningers vedkommende er helt konkrete historier, som gør, at de står udenfor. Som et nyt ansigt kan jeg gå fordomsfrit til foreningerne og starte forfra med at genopbygge tillid og finde de løsninger, der kan bringe foreningerne ind i DSF, uden DSF skal gå på kompromis med sine grundværdier. Jeg kommer til at lytte meget i min første tid i formandsstolen.
Fisk & Fri: DSF har tidligere støttet op om tiltag, der øger tilstrømning af turister – eksempelvis Fishing Zealand. Med brakvandsgeddefiskeriet, har man promoveret et fiskeri voldsomt og dermed øget fiskepresset markant lang tid inden, at man reelt set havde forbedret fiskebestandene. Eller sagt på en anden måde – den øgede fisketurisme DSF har støttet op om, har næppe været bæredygtig, fordi man har solgt skindet, før bjørnen var skudt. Hvad vil du som evt kommende formand for DSF gøre for at sikre, at ”Lystfiskerstrategien” kommer til at foregå bæredygtigt? Vil vi med dig som formand for DSF se en organisation, der sætter hælene i over for Lystfiskerstrategien, hvis det er evident, at man ikke når at forøge fiskebestandenes størrelse væsentligt, inden det tidspunkt, hvor man starter den store markedsføring af Danmark som lystfiskerland? – hvilket er i foråret 2021.
– Igen handler det om dialog med foreningerne, fortsætter Torben. – Jeg tror på, at vi har god gavn af at arbejde sammen med turismen, fordi det er en stærk måde at sætte værdi på det rekreative lystfiskeri. Det har vi set på Bornholm, hvor lystfiskere og turisterhverv gik sammen om at få ændret reglerne for rekreativt fiskeri langs kysten på en måde, så man kun må tage tre havørreder dagligt pr. mand eller pr. båd. Det har nedsat trykket fra garnfiskere betydeligt til stor gavn for lystfiskerne – både turisterne og de fastboende.
– På den anden side har vi Fishing Zealand, som har givet anledning til problemer, fordi fisketrykket nogle steder blev for stort. Her har dialogen med foreningerne ikke været god nok. Fishing Zealand og foreningerne skal i fællesskab planlægge kampagnerne for på den måde at få lystfiskerturisterne hen til de steder, der kan bære det. Når vi skal argumentere for gode forhold for lystfiskere, så har vi brug for turisterhvervets hjælp til at sætte beløb på værdien af en fisk fanget på stang. Vi er også selv lystfiskerturister i Norge, Sverige og resten af Verden og vil gerne give lidt igen. Men det skal ske i samarbejde med foreningerne, så alle ender med at få en god oplevelse ud af det.
Fisk & Fri: Mener du, at DSF i de sidste par år har tilgodeset grupper som søfiskere og havfiskere godt nok? – og kan der eventuelt være en sammenhæng mellem dette og manglende tilslutning til DSF?
– DSF har en meget stærk medlemsbase i Jylland, hvor åerne af gode grunde fylder meget, understreger Torben. – DSF skal naturligvis fortsætte med at støtte disse mange foreninger og deres gode arbejde. Når vi står svagt på Sjælland og øerne, så er der helt åbenlyst et problem, men om det skyldes manglende synlighed omkring sø- og havfiskeri, eller om det har andre årsager, det ved jeg ikke nok om til at handle på det. Nu skal jeg ud at tale med lystfiskerforeninger på øerne også, og så skal jeg høre, hvorfor de ikke ønsker at være med i fællesskabet. Så ser vi på, hvad vi kan gøre for igen at blive relevante for dem.
Torben Kaas med en smuk lille aborre. Torben kommer fra Kokkedal på Sjælland.
Fisk & Fri: Vil du som formand for DSF bakke op om en udvikling, der går i retning af en højre biodiversitet af oprindeligt og naturligt forekommende arter i de vandsystemer, hvor man kan dokumentere, at de har forekommet naturligt? Det gælder fx sandart og malle?
– Med mig som formand kommer DSF til at fortsætte sit arbejde for en høj biodiversitet og selvbærende fiskebestande. Det har været den helt centrale opgave for DSF siden stiftelsen i 1938. Kan vi dokumentere, at en art er naturligt hjemhørende i et vandsystem eller i havet omkring Danmark, så skal vi også arbejde for at beskytte den og genskabe bestanden.
Fisk & Fri: §7 udvalget kun har én faglig rådgiver – nemlig DTU Aqua, som selv er med til at foreslå og rådgive omkring de projekter, som de bagefter selv automatisk får og prissætter – tilsyneladende uden at nogen – heller ikke DSF – stiller spørgsmål om prisen. Mener du, at det er sundt, at man i §7 ikke overholder et helt almindeligt armslængde princip, og tror du de danske lystfiskere får mere for pengene ved at man ikke udsætte prissætningen af forskellige projekter for konkurrence?
– Jeg er tilhænger af fri konkurrence, siger Torben. – Derfor mener jeg, at opgaver skal konkurrenceudsættes for at få den rigtige pris og kvalitet. Jeg er også tilhænger af armslængdeprincippet, som i dette tilfælde betyder, at man ikke kan sidde med ved bordet om fordeling af opgaver, når man selv byder ind på opgaverne.
– Jeg er simpelthen ikke godt nok inde i, hvordan tingene er foregået i §7-udvalget til, at jeg kan have en holdning til, om man her har taget de rette hensyn til armslængde og konkurrenceudsætning.
Fisk & Fri: Hvis projekter betalt af Fiskeplejemidlerne over en bred kam risikerer at koste alt for meget, fordi de ikke er konkurrenceudsat, betyder det omvendt, at vi lystfiskere måske kunne få meget mere natur, miljø og fisk for pengene, hvis projekterne blev konkurrenceudsat. I efteråret afslørede samt dokumenterede Fisk & Fri, at DTU Aquas projekt ”Søhåndbogen” til knapt 3,8 millioner kroner finansieret af de danske lystfiskere via Fisketegnsmidlerne, kunne have været lavet for cirka 3 millioner kroner mindre. På trods af gentagne spørgsmål til regnskabet, hemmeligholder DTU Aqua stadig detaljerne i regnskabet, hvor forbruget af timer ligger cirka 700 % over det, man med rette kunne forvente. Mener du som potentielt kommende formand for DSF og dermed lystfiskenes repræsentant i §7, at det er rimeligt, at DTU Aqua med fuldt overlæg skjuler alle væsentlige detaljer i et regnskab, hvor man med afsæt i solid baggrundsdokumentation og ekspertudtalelser fra forskere i samme felt, kan sandsynliggøre en ekstrem overpris? Vil du som evt formand for DSF mene det er rimeligt, at der er fuld transparens i regnskaberne for de projekter lystfiskerne betaler DTU Aqua for at lave? – og/eller vil du som evt formand for DSF rejse krav om, at DTU Aqua offentligt redegør for ”Søhåndbogens” regnskab?
– Fisketegnsmidlerne skal bruges til det formål, de bliver opkrævet til, pointerer Torben. – Det betyder blandt andet, at de skal administreres med ydmyghed og med sparsommelighed, så vi får mest muligt for pengene.
– Når puljemidler bliver givet til projekter, så er det almindelig god forvaltning, at man beder om et regnskab, senest når den sidste del af pengene skal udbetales.
– Jeg kender ikke sagen om Søhåndbogen godt nok til at udtale mig om, hvorvidt jeg er enig i, at der er begået fejl, og hvem der i givet fald har begået dem. Men jeg vil gerne sige tydeligt, at der skal være åbenhed om økonomien i de projekter, fisketegnsmidlerne bliver brugt til. Det vil med mig i formandsstolen være DSFs klare forventning til arbejdsmåden i §7-udvalget, slutter Torben.
Vi følger op med de præcis de samme spørgsmål til den anden kandidat Preben Thomsen imorgen på fiskogfri.dk
feb 22, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden
Vi fortsætter vores artikelserie om fiskeri for begyndere med at kigge lidt på, hvordan man finder fiskene, når man har fundet vandet, man vil fiske i. Vi gennemgår blandt andet brugen af polbriller, visuelle tegn på fouragerende fisk – samt anvendelse af ekkolod samt GPS/plotter.
AF JENS BURSELL
Lykken er ikke gjort ved, at man har fundet det rigtige vand. Hvis ikke man forstår at opsøge de rigtige steder eller dybder og finde fiskene, så er man lige langt.
Øjnene på stilke
Den mest oplagte måde at finde fiskene er at have øjnene på stilke og se dem direkte. Dette gælder især, når der fiskes efter fisk nær overfladen eller på lavt og klart vand. Hvad enten man er å-, sø- eller kystfisker er der altså gode muligheder for at forbedre sit fiskeri, hvis man er oppe på dupperne. Fisk, der viser sig direkte i overfladen, er lettest at opdage – især hvis de bryder overfladen med så meget larm, at man ligefrem kan høre det.
I søerne er det stort set udelukkende karper, karusser og ørred, der naturligt springer helt fri af vandet, mens det i åen og på kysten typisk er laksefiskene der hopper. Uanset hvilken biotop der er tale om, viser de fleste fouragerende rovfisk sig desuden med slag og hvirvler i overfladen. Et andet godt tegn på rovfisk er småfisk, der springer helt fri af vandet – det gør de ikke for sjov!
Større fredfisk som karper, suder og brasen viser sig desuden ofte ved, at de enten ruller i overfladen, plasker med halen eller svømmer kortvarigt med ryggen over vandoverfladen. Ser man en rygfinne, der kører et par centimenter over overfalden – og bliver ved med at gøre det, er der normalt tale om en karpe.
Fisk der tager mindre fødemner på overfladen viser sig ofte som mindre plask/sug/ringe, hvilket er meget typisk for fx ørred, stalling, helt og rudskaller. En anden klassiker er tailing, hvor man kan se fiskens halefinne, når den fouragerer på lavt vand – fx karpe og ørred.
På med pol-brillerne
Når fiskene holder sig under vandspejlet bliver det noget sværere at spotte dem. Her er det en fordel at anvende polaroidbriller, der bryder vandets reflekser. Så kan man lettere se, hvad der foregår under overfladen. Når vandet er nogenlunde lavt og klart, vil man kunne spotte samtlige arter lige fra karper og suder til laks og ørred på denne måde. Men – selv om det lyder let, kan det kræve en del træning. Fiskene kan være uhyggeligt svære at se, fordi de er perfekt camoufleret. Har man mulighed for at placere sig højt – fx i et træ giver det et bedre overblik samtidig med, at det på grund af vinklen bliver endnu lettere at se ned i vandet.
Lettest er det at se en fisk, der bevæger sig over lys og ensartet bund. Omvendt, hvis der er bølger, baggrunden er mørk, uensartet og fisken oven i købet står stille. Her gælder det om ikke at fokusere sit søgebillede på fiskens silhouet, men snarere kigge efter detaljer som fx mund, finner eller hale. Et godt eksempel er når fisken åbner munden for at spise, så man ser de hvide indvendige munddele på den mørke baggrund. Af andre gode eksempler kan nævnes bækørredens markante mørk markering langs spidsen af halefinnen samt fjeldørredens karakteristiske hvide striber på finnerne. Selv om der kigges efter afslørende kropsdele, er det dog vigtigt hele tiden at have fiskens form og bevægelse i tankerne. Bevægelser er nemlig ofte det, der afslører fisken.
Lokalisering af fisk er dog ikke ensbetydende med, at man behøver at se dem i kød og blod. I relativt stille vejr over blød bund er skyer af mudder eller plamager/striber af bobler et godt tegn på karper og andre fredfisk, der fouragerer på bunden. Af andre indirekte tegn kan nævnes siv eller åkander der bevæger sig på en vindstille dag – eller mod strømmen. På dybt og uklart vand er der kun en måde at spotte fiskene – nemlig at bruge et ekkolod.
Har man en god portion erfaring fra lignende vande og situationer, vil man desuden ofte kunne lokalisere fiskene indirekte ved at være opmærksom på bestemte, vind, vejr, strøm, dybde og vegetationsforhold. Læs mere i de specifikke artsafsnit.
Når du skal finde og genfinde fiskene er et ekkolod med integreret GPS/plotter et uundværligt redskab, hvis du vil fiske effektivt på større vande.
Ekkolod
Uanset om man er til sø-, hav- eller trollingfiskeri, vil man ofte kunne få betydeligt mere ud af sit fiskeri ved at bruge et ekkolod. For ikke nok med, at man kan se fiskene; man får også en unik chance for at danne sig et indtryk af de faktorer, der har stor betydning for deres opholdssteder – fx springlag, topografi, bundforhold og forekomster af byttefisk.
Ekkoloddet virker ved, at en transducer afgiver lydbølger mod bunden, som reflekteres og modtages igen efter et givent tidsrum. Jo længere tid der går, desto større afstand er der ned til det, som reflekterer signalet – fx fisk eller bund. Transduceren udsender lydbølgerne i kegleform og monteres adskilt fra selve ekkoloddet under bunden af båden. Normalt er en bred kegle bedst til afsøgning, mens en smallere kegle giver større præcision. For all-round brugeren er en sendevinkel på 20 grader passende. Husk, at man med stigende dybde dækker større og større områder med transducerkeglen.
Indstil loddet korrekt
Korrekt indstilling af ekkoloddets følsomhed – eller sensitivity, er af stor betydning for, at det tegner korrekt. Er følsomheden for lav, ser man intet – og er den for høj, så vil strøm, luftbobler, springlag og anden forstyrrelse kunne give falske og vildledende signaler. Til all-round fiskeri indtil 4-5 meters dybde er en indstilling på 70-80 % fint, mens det til lidt større dybder ofte er bedre med indstillinger på 85-95%. I kuperede områder vil det normalt være bedst at tilkoble auto-sensitivity, hvor følsomheden løbende optimeres, så den passer til den aktuelle dybde under båden.
Med grayline/colorline funktion er det lettere at bedømme bundens hårdhed samt kende forskel på bundknolde/strukturer og fisk, der står tæt på bunden. Indstil så bundlinien tegner en så tynd og skarp streg som muligt. Til allround fiskeri indtil 20-30 meters dybde er en grayline/colorline indstilling på ca. 60-70 % ofte passende.
Chartspeed er udtryk for skærmens rullehastighed. En høj chartspeed på 90-100% giver normalt den bedste visualisering af fisk og bundforhold. Bådens og strømmens fart betyder også en del for, hvordan loddet tegner fisk og bundforhold. Sejler man hurtigt hen over en skrænt, tegnes den stejlere og skarpere, end hvis man driver langsomt hen over samme område.
Pålidelig marineelektronik er ikke blot vigtig for at kunne finde og genfinde fiskene. Er uheldet ude og du skal finde hjem i mørke eller tæt tåge kan eksempelvis en plotter være et vigtigt sikkerhedsinstrument.
Montering af transducer
Hvis man har egen båd, vil det bedste ofte være at fastmontere transduceren i bunden af båden eller i selve skroget. Langt det fleste har dog kun adgang til foreningsbåde, hvor man skal kunne af- og påmontere det inden/efter hver tur. Med en båd af glasfiber eller aluminium fungerer sugekopper fint som transducermontering, men fiskes der fra mange forskellige både, er den bedste allround løsning at montere transduceren på en skinne, der spændes fast på hæk eller bådside med et par skruetvinger.
Genfind fiskene
Dørg, trolling og opsøgende spinnefiskeri er nogle af de mest klassiske metoder til at finde de pladser, hvor fiskene står koncentreret. Men én fisk kommer sjældent alene. Når man har fået hug, er det derfor ofte en god idé at affiske stedet mere grundigt. Ved fiskeri fra land er det tit let at gøre dette, men fiskes der fra båd betyder vind og strøm, at man ofte er drevet langt væk fra fisken, når fighten er overstået. Her er det nødvendigt at betjene sig af forskellige hjælpemidler for at finde tilbage – forhåbentlig inden fisken også har flyttet sig.
Brug markør
Når pladsen skal genfindes er det smart at have et par markører liggende klar til at smide over bord, i det samme fisken hugger. Markøren består som oftest at et stykke bly for enden af en line, der er rullet op og monteret på en letsynlig plasticmarkør. Når markøren rammer vandet ruller synker blyet til bunds. Når den rammer bunden, sikrer markørens kontruktion, at der ikke løber mere line af. Markører anvendes også i andre situationer – fx til markering af forfodringer.
Når en position skal genfindes er en GPS nærmest uundværlig, hvilket ydermere har den fordel, at man også kan finde pladsen i tåge, mørke – eller et halvt år senere. Nu omdage er Ekkolod og GPS normalt integreret i det samme multifunktions instrument, så det er legende let at betjene og se på ekkolod og GPS/plotter billede samtidigt via splitscreen på hver sin halvdel af skærmen.
GPS
GPS klart den letteste måde aft genfinde fiskepladsen. De tre vigtigste funktioner er: 1) Markering af spændende positioner/fangstpladser – også kaldet waypoints, 2) At finde tilbage til sine waypoints 3) At kunne bestemme sin nuværende position – og finde hjem selv tåge eller mørke.
Pladsen markeres normalt med et enkelt tryk på en knap, hvorefter man blot følger pilen og retningen på skærmen for at finde retur.
Moderne marineelektronik kan gøre dit fiskeri meget nemmere. Hvis du vil vide mere om dette vigtige emne, kan det anbefales at du læser artiklen her.
