nov 18, 2024 | Åfiskeri, Artikler, Miljø og debat
Der er både spændende og kloge ændringer på vej i Mørrumsåen i Blekinge. Efter en 2024 sæson, som absolut ikke vil blive husket som sæsonen med de mange fangster, har ledelsen vist sig handlekraftig og visionær.
AF PETER FISKER
Pladschefen Matthias Holmquist var allerede i 2024 aktivt ude med meldinger om, at der var ændringer på vej, og man må sige, at der virkelig er taget fat i at forandre et ellers konservativt koncept. Man kan derfor med rette sige; der driver nye og meget meget spændende vinde ned gennem ådalen.
Laksen i Østersøen har det skidt, og fakta er det også, at lystfiskeriet aldrig bliver hovedårsagen til, at bestandene er vigende og nedadgående i antal. Men – når der skal handles, og der skal indføres nye regler, restriktioner og reguleringer, så er lystfiskerne altid klar til at gå forrest. Det beviser de nye tiltag i Mørrum. Tak til Matthias – og resten af holdet i Mørrum Kronolaxfiske – for at vise vejen og have modet.
Her er nogle af de mest markante ændringer for danskervandet – Mørrum.
Ny og tidligere premieredato ved Mørrumsåen
Premieren flyttes fra sidste lørdag i marts til 1.marts. Håbet er, at der igen kommer flere fangster på premieredagen og de første dage af sæsonen. De sidste år har fiskeriet ikke stået mål med forventningerne til et præmierefiskeri i et af Nordens mest traditionelle fiskevande. Ledelsens siger ligeud, at de flytter premieren frem for at kompensere for de højere temperaturer, der er opstået som følge af klimaforandringerne. Samtidig ønsker man at fremme fiskeriet efter de blanke havørreder, som i årets koldeste måneder vandrer ind og ud af åen. Som – måske – det første sted i Norden anerkender man altså, at de traditionelle premieredatoer ikke længere følger årstiderne, og at klimaforandringerne nu er så markante, at det kræver ændringer af traditionerne.
Mindre hjemtagelseskvoter ved Mørrum
Årskvoten på laksefisk nedsættes markant. Der lanceres således en helt ny tankegang om kvotesætning for fiskeriet. Der bliver ”kun” frigivet 100 fisk med fedtfinne til hjemtagelse – altså, laks, hybrid og havørred samlet. Til sammenligning var tallene i 2024 300 laks og 200 havørreder. Samtidig nedsættes den personlige årskvote for hjemtagelse fra seks til to fisk.
100 fisk er ikke mange, men er dog et klart signal om, at der handles på, at der nu er små årgange, samt at bestandene generelt er truet. Det er vovet, for der skal tjenes penge for at hele ”Cirkus Mørrum” kan løbe rundt, og det her kan koste på bundlinjen.
Spørgsmålet er så: Er lystfiskerne – både garvede og de nye – klar til at acceptere, at kvoten reelt kan være opfisket inden majlaks-fiskeriet starter? – Vi har et ansvar, og derfor skal fiskene genudsættes, siger ledelsen. Det er en klog beslutning, som med garanti vil blive fulgt med spænding rundt om ved andre åer og elve.
Reduktion i antallet fiskekort ved Mørrum
Den sidste ændring, som jeg vil fremhæve, er en reduktion i antallet af fiskekort. Især døgnkort bliver reguleret. Begrundelsen er, at der typisk ved premieren og i maj-højsæsonen kan være trængsel ved fiskevandet. Også dette tiltag bliver spændende at følge, for vil det gøre, at de som ikke får kort i ”højsæsonen” kommer senere? – eller vil der generelt blive færre lystfiskere ved åen? Og hvilken effekt får det? Vil det, at der reelt er færre lystfiskere gøre den enkeltes oplevelse bedre? Eller – og det kan man frygte – vil hotspottene bare forblive som de er, og så er åen tom for lystfiskere andre steder?
Igen et markant tiltag, hvor det naturligvis bliver spændende at se, om de manglende indtægter fordeles på de kort, der så kommer til salg? Og hvad med området? Kommer butikker, private udlejere m.m. til at mærke, at der ikke længere er helt så mange folk i Mørrum?
Der dækkes ikke over noget i oplægget, hvilket er en befriende åbenhed samt en god forklaring på, hvorfor de nye initiativer indføres. Som brugere af området, kan men derfor kun løfte på fiskehatten. I forklaringen på tiltagene prøver ledelsen heller ikke at bortforklare, at der stadig opfordres til C&R langs åen. Dog fastslår de også, at kvoten på 100 fisk kan forsvares, med den nuværende bestand.
Jeg har altid stor respekt for, når en ledelse tager nogle beslutninger, som ikke på forhånd kan siges at være eller blive populære, og at samme ledelse giver sig god tid til at forklare handlingen. Jeg vil derfor opfordre alle, som har laksefiskeri i hjertet, til at gennemlæse de nye tiltag og måske overveje om det ikke netop er sådanne tiltag, der bør indføres mange flere steder.
Det er på tide, at vi erkender, at vores bestande af laksefisk i vandløbene er sårbare. Selv små fejl i administrationen kan gøre, at års avlsarbejde og reetablering, er spildt. Godt gået Mørrum.
Læs mere om fiskeriet ved Mørrumsåen her.
På fiskogfri.dk´s artikelarkiv kan du finde en masse spændende og dybdegående artikler om åfiskeri med både flue-, spinne- og medegrej.
2025 kommer til at byde på nye regler for fiskeriet efter laks og havørred i den legendariske å Mørrum i sydsvenske Blekinge. Øverst Torben Hansen fra Bornholm med en flot laks fra “danskeråen”.
jun 15, 2024 | Åfiskeri, Artikler
Lilleåen er uden tvivl en af landets allerbedste havørredåer. Her er det strækket lige nedstrøms Rød Zone på Langå Sportsfiskerforenings stræk.
Langå Sportsfiskerforening byder på masser af spændende fiskevand ved Guden- og Lilleåen, hvor der er gode chancer for at fange både laks og havørred. Følg med den lokale ekspert Morten Andersen til det midtjyske og bliv inspireret til en gang åfiskeri med gode chancer for at se de sølvskinnende flanker glimte i græsset. Selvom fiskeriet ikke er, hvad det har været, venter stadig masser af gode fiskeoplevelser og flotte fisk i området.
AF JENS BURSELL
GUDENÅEN nedstrøms Tangeværket byder på fine muligheder for især laksefiskerne, mn havørredfiskeriet er ikke i nærheden af hvad det har været. Nogle af de mest kendte stræk ligger i området omkring byen Langå, hvor en af landets bedste havørredåer – Lilleåen, løber ud i Gudenåen. Her er alle de muligheder, man kan drømme om som åfisker – hvad enten man er til flue, spinne eller medefiskeri.
Morten Andersen fra Hammel, har været med i Langå Sportsfiskeriforening siden sin tid som juniorfisker i slutningen af firserne, og kender om nogen området som sin egen bukselomme. – De første mange år jeg fiskede i området var der stort set kun havørred, men efter lakseprojektet kom på benene i starten af halvfemserne, begyndte laksebestanden langsomt at vokse igen, fortæller han. – I starten var det svenske, skotske og irske udsætningsfisk, der dannede grundlaget for bestanden, men senere blev der satset hårdt på udsætninger med den oprindelige danske Storå stamme.
Nu består bestanden primært af disse oprindelige danske fisk samt nogle svenske laks, der stammer fra Ätran. Selvom laksefiskeriet rent antalsmæssigt indtil videre toppede i 1995 og 2001, er andelen af store fisk blevet større, efter at man har valgt at satse mere på den oprindelige danske stamme.
En noget yngre Morten med tre gennemsnits Lilleå havørreder på 54, 55 og 56 centimeter. Den ene huggede på orm, mens de to andre faldt for en orange Rapala wobler.
Laks og havørred: Fiskeriet hos Lang Sportsfiskerforening
Langå Sportsfiskerforening har fem forskellige zoner – gul, rød, grå, grøn og blå zone, der tilsammen dækker størsteparten af Guden – og Lilleåen omkring byen. Til alle zoner på nær de to røde, kan der købes dagkort til. – Vi starter nedstrøms Langå, hvor fiskeriet er frit for alle på strækket fra Randers til Laksegården, fortsætter Morten. Det var her i Grønlændersvinget, at Daniel Christensen fangede sin flotte 21,1 kilos laks i 2009. Denne fantastiske fisk er den største laks taget i Gudenåen i nyere tid.
GUL ZONE starter ved Laksegården og strækker sig hele vejen op til Langå Camping. – Dette stræk er rigtig godt til laks, og blandt de meste prominente pladser kan nævnes Aborrehullet, Husmandsbrinkerne, Jernbane – svinget og Brændenældesvinget, pointerer Morten. – Fisk fra svingene og cirka 100 meter ned – strøms. Især Jernbanesvinget er let tilgængeligt og virkelig populært blandt fluefiskerne, da der er relativt hurtigt vand samt masser af plads i bagkastet. De tre øvrige stræk er lige så gode, men ikke nær så hårdt fiskede, så hvis du har lidt tid, kan det godt svare sig at udforske mulighederne her.
Mellem El Bækken og Husmandsbrinkerne er en anelse sumpet, men ellers er det let at færdes i hele zonen. Selvom enkelte sving er værd at fremhæve, vil jeg gerne understrege, at laksene kan stå mere eller mindre overalt. Gudenåen er stor, og det kan være svært af »aflæse« de helt præcise standpladser. Ofte hugger laksen midt ude i åen, hvor strømmen er kraftigst – eller tæt ved grødebælterne. Åen er cirka 30 meter bred og 1,5-3 meter dyb.
Strækket fra Hoppes Bro og opstrøms til Langå Camping byder også på mange fisk, men der fiskes også en del her. Et af de bedste hotspots er området lige omkring et stort og markant træ, der står på Jebjerg-siden midt mellem broen og campingpladsen. Her har mange store fisk gennem tiden fået beseglet deres skæbne. Den største fisk fra gul zone i nyere tid er en laks på 10, 8 kilo og den blev taget af en tysker oppe i Jernbanesvinget. Den største havørred lod sig friste i Aborrehullet i 1995 og vejede knap 11,5 kilo. Sent på sommeren er der en del grøde på strækket, hvilket kan gøre det svært at fluefiske effektivt.
Eli Larsen – og hans favoirtkunst agn til Lilleåen. Woblerne høster han om morgenen, når natfiskerne har sat dem i træerne. Fra oven Rapala Countdown, X-Rap og Original Floating. Wobleren nederst er perfekt til de helt dybe huller, fordi den hurtigt skærer
sig ned i vandet.
– LANGÅ CAMPING har deres helt eget stræk på 300 meter, det supplerer Ervin Rokkjær fra Langå Camping. – Her er virkelig godt, og pensionister, der har svært ved at færdes langs normale åer, har gode kår her. Således fanger en af vores faste gæster – Stig Asferg intet mindre end 18-19 laks og havørred årligt på dette stræk. Og det på trods af, at han er voldsomt gangbesværet! Græsset er klippet, så det er let at komme til her, hvilket gør stedet helt optimalt, hvis det skal bare skal være nemt. Strækket er relativt dybt.
RØD ZONE, der er forbeholdt medlemmerne, starter lidt længere opstrøms Langå Campings private stræk ved Peter Møllers Eng. Den største havørred, der er taget på dette stræk var en flot overspringer fra 1992 på 11,6 kilo taget på premieredagen, som dengang var d. 16. januar. Året før blev der taget en 11-kilos i oktober, og Stig Asferg har også taget en laks på 12 kilo her i 1993 – så her er bestemt muligheder. Især strækket op mod jernbanen er relativt dybt med huller op mod de tre meter. Her er også godt til fluefiskeri, da der ikke er ret meget grøde.
GRÅ ZONE starter over for rød zone på Gudenåen ved Peter Møllers Eng– og strækker sig vestover mod Lilleåens udløb samt hele vejen op ad Lilleåen til Laurbjerg. Strækkes brydes kun af en lille rød zone øverst på LSF’s stræk af Lilleåen, der udelukkende er forbeholdt medlemmer ne i Langå SF.
I Gudenåen ved broerne, er vi tæt på Lilleåens udløb, og her er det en blandet landhandel af laks og havørred, der bliver fanget. Området helt oppe ved broerne og nedstrøms, er helt klart den hårdest fiskede zone i Gudenåen – og som en naturlig følge heraf også et af de steder, hvor der bliver fanget flest fisk. Åens havørredrekord på 12,6 kilo fra 2001 stammer da også herfra. Her er det især spinnefiskere, som huserer, pga af den relativt megen grøde, der besværliggør det for fluefiskerne.
Den nederste del af Lilleåen er til gengæld det stræk med mindst fiskepres på grå zone. Så hvis du vil gå for dig selv og nyde åens flotte naturlige sving draperet med store pilebuske, grødeklatter og sivbræmmer, er dette helt klart stedet for dig. Især strækket fra gangbroen midt på grå zone i Lilleåen og nedstrøms er ret lidt befærdet. I princippet kan der stå fisk over alt, men udgang og indgang på svingene er især giftige.
Fisk & Fri’s Jesper Fohrmann lufter sine store laksetørfluer i Lilleåen og formår at rejse fire havørreder på ganske kort tid.
Havørredfiskeriet i Lilleåen
Rød Zone i Lilleåen er det hårdest fiskede stræk på den del af Lilleåen som Langå SF har. – En af årsagerne er, at P-pladsen ligger tæt på, men der er også en anden årsag, afslører Morten. – Stryget ved Løjstrup Dambrug bevirker, at der sker en ophobning af fisk nedstrøms dette, hvilket indebærer, at der altid er mange havørreder her. Der er ret lavvandet, og fiskene afslører derfor ofte sig selv i stor stil med massive trykbølger, der kan få fiske-feberen til at stige et par grader ekstra.
Lilleåen, hvis fulde navn er Hadsten Lilleå, er indiskutabelt en af landets bedste havørredåer. Og det er ingen hemmelighed. – Jeg kan derfor godt afsløre, at selvom der er mange af fisk i 1,5-3 kilos klassen, ja så er der også mange om buddet. Vil du være helt alene ved denne perle, er det altså ikke nok at komme en sen sommeraften og fiske et par timer ind i mørket. Nej – det skal helst være på en hverdag, hvor der er landskamp i flimmeren, før du kan nyde havørredernes plasken i nattemørket helt for dig selv. Der bliver også taget fisk mellem fem og syv kilo, så det er ikke kun mindre havørred, du har chancer for her i åen. Toppen var en smuk blankfisk, på 11,13 kilo fanget i juni.
Laks er der stort set ingen af. Der er ingen tal for, hvor mange havørred, som fanges i Lilleåen, men tusind slår i hvert fald ikke til. Lilleåen egner sig både for spinne- og fluefiskere, men under Fisk & Fri’s fotosession ved åen i august, fik vi for alvor øjnene op for, hvilket stort og fuldstændig uudnyttet potentiale åen har, når det drejer sig om tørfluefiskeri efter åens havørreder. De har nemlig med stor sandsynlighed set alt… på nær en tørflue.
Under fotograferingen til artiklen her fiskede Fisk & Fri’s tørfluespecialist Jesper Fohrmann med sine store caddis imitationer – Monster Caddis. Selvom fiskeriet foregik midt om dagen, hvor der var en del andre sportsfiskere, lykkedes det alligevel Jesper at rejse fire forskellige havørreder til den fem centimeter store tørflue på blot få timers fiskeri. – Jeg var overrasket over den store interesse for tørfluerne, og håber meget, at andre vil tage fat, hvor jeg slap. – Blot den måde, hvorpå fiskene prøvede at tage min flue overbeviste mig om, hvor store muligheder der findes for tørfluefiskeri efter havørred i denne fantastiske å, understreger han.
Mortens favoritspinnere til Gudenå laksen – som det tydeligt fremgår er der rigtig mange Mepps 5 med kobber blad.
RØD ZONE, der er forbeholdt medlemmerne, starter lidt længere opstrøms Langå Campings private stræk ved Peter Møllers Eng. Den største havørred, der er taget på dette stræk var en flot overspringer fra 1992 på 11,6 kilo taget på premieredagen, som dengang var d. 16. januar. Året før blev der taget en 11-kilos i oktober, og Stig Asferg har også taget en laks på 12 kilo her i 1993 – så her er bestemt muligheder. Især strækket op mod jernbanen er relativt dybt med huller op mod de tre meter. Her er også godt til fluefiskeri, da der ikke er ret meget grøde.
GRÅ ZONE starter over for rød zone på Gudenåen ved Peter Møllers Eng– og strækker sig vestover mod Lilleåens udløb samt hele vejen op ad Lilleåen til Laurbjerg. Strækkes brydes kun af en lille rød zone øverst på LSF’s stræk af Lilleåen, der udelukkende er forbeholdt medlemmerne i Langå SF.
I Gudenåen ved broerne, er vi tæt på Lilleåens udløb, og her er det en blandet landhandel af laks og havørred, der bliver fanget. Området helt oppe ved broerne og nedstrøms, er helt klart den hårdest fiskede zone i Gudenåen – og som en naturlig følge heraf også et af de steder, hvor der bliver fanget flest fisk. Åens havørredrekord på 12,6 kilo fra 2001 stammer da også herfra. Her er det især spinnefiskere, som huserer, pga af den relativt megen grøde, der besværliggør det for fluefiskerne. Den nederste del af Lilleåen er til gengæld det stræk med mindst fiskepres på grå zone. Så hvis du vil gå for dig selv og nyde åens flotte naturlige sving draperet med store pilebuske, grødeklatter og sivbræmmer, er dette helt klart stedet for dig. Især strækket fra gangbroen midt på grå zone i Lilleåen og nedstrøms er ret lidt befærdet. I princippet kan der stå fisk over alt, men udgang og indgang på svingene er især giftige.
Morten Andersen med en flot, flot Gudenålaks på 10,5 kilo taget på nabostrækket ved Bjerringbro. Fisken, der var en 97 centimeter laks, huggede på Mepps 5 i kobber.
BLÅ ZONE er det sidste stykke på Lilleåen ovenfor Løjstrup Dambrug og op mod Laurbjerg. Dette er et ret langsomt flydende stræk med nogle gode sving, hvor det er værd at koncentrere sin indsats. Strækket er i øvrigt lidt billigere end de andre stræk, hvilket er værd at tage med, hvis det kniber med økonomien. Opstrøms Blå Zone og Kongstrup er det Hadsten Lystfiskeriforening, der har fiskeretten. Se mere på www.lilleaaen.dk.
GRØN ZONE går hele vejen fra den ny jernbanebro ved Lilleåens udløb i Gudenåen og opstrøms ad Gudenåen til Porskær. – Fra og med dette område – samt opstrøms – er havørreden totaltfredet. Her kommer der ikke tilnærmelsesvis så mange mennesker som i de øvrige zoner, så det er et godt sted, hvis man gerne vil nyde den dejlige natur helt for sig selv, griner Morten. Går vi opstrøms er de nogle af de bedste pladser følgende: Stenrevet er et lavvandet stryg med store sten. Pladsen er især god til de tidlige forårslaks, som der er blevet taget en del af fra foden af stryget og hundrede meter nedstrøms. Planteskolesvinget er egentlig ikke et sving men bare det stykke, der ligger ned mod jernbanebroen. Her er blevet sværere at fiske med årene, men der står en del fisk inde under træerne, til dem der har mod på et svært, men også mere jomfrueligt fiskeri.
Østergårdsvinget byder på god dybde og er en fin plads til laks. Det andet sving opstrøms denne plads kaldes Dybet og er, som navnet antyder, et dybt sving, hvor der bliver taget godt med laks. I samme område er en nedfalden brink med et træ, der ligger ude i vandet – her bliver ligeledes taget en del laks. Ved Østergaard blev den største laks på LSF’s vand i 2009 i øvrigt landet – godt 10 kilo vejede den. Et par hundrede meter inden Åbro løber Tjærebækken ud i Gudenåen. Det er ligeledes en rigtig god plads til både laks og havørred. Lige oven for Åbro blev der i sin tid anlagt et stryg, hvor der især lige op og nedstrøms dette ofte står en del laks og havørred. I 2005 blev der her landet en havørred på knap 10 kilo. Ca. halvvejs mellem Porskjær og Åbro ligger i øvrigt et vadested, hvor der efter sigende skulle være godt med laks. Det er yderst sjældent, at der er nogen, som fisker her, slutter Morten Andersen. Opstrøms Grøn Zone er det Bjerringbro Sportsfiskerforening der har fiskeretten. Læs mere på www.bjerringbro-sportsfisker.dk/
Langå Sportsfiskerforening
Langå SF er en aktiv forening, der gør et utroligt stort arbejde for deres medlemmer og fiskevande. På hjemmesiden www.langaa-sf.dk kan du læse meget mere om foreningen samt få overblik over, hvor du kan købe dagkort, hvis du ikke lige skulle blive fristet over evne til selv at melde dig ind i foreningen. På hjemmesiden findes dug – friske fangstrapporter samt fangst – statistikker på laks og havørred i Gudenå-systemet.
Orm fisket på et ganske let paternostertakel er en topmetode – både i Lille- og Gudenåen.
Fiskesæson ved Guden- og Lilleåen
De første laks fanges allerede i sidste halvdel af marts, men fiskeriet tager først fart fra starten af april. Premieredagen for Langå SF er den 1.marts, så hvis du er ude efter at prøve kræfter med laksen allerede tidligt på foråret, er det et oplagt bud. I 2008 blev den første laks taget allerede den 2. marts på flue i jernbanesvinget. Fisken vejede 10,07 kilo. De første laks, der bliver fanget i Gudenåen er ofte større fisk – typisk fisk på fem – ti kilo – og helt op til 20 kilo. Hovedparten af fiskene ligger mellem syv og ni kilo. Havørrederne begynder af gå op i slutningen af april måned, og der bliver næsten altid også taget nogle store overspringere tidligt på sæsonen i marts.
Fra juni til slutningen af juli er der typisk en stille periode med laksene, hvilket i høj grad skyldes, at dette stræk af Gudenåen får sit vand fra Tange Sø, hvor vandet bliver meget varmt midt på sommeren. I samme periode kommer hovedtrækket af havørreder i Lilleåen, som kulminerer i juli-august, hvor der især fiskes aften, nat og morgen. September er tit stille, hvorefter der i oktober kommer en opblomstring. Det er først senere på sæsonen, at de store mængder bliver fanget. Topmånederne i Gudenåen efter laks er september til oktober, hvor der er en højere koncentration af farvede fisk.
Langå Camping
Perfekt beliggende centralt i området ligger Langå Camping, der har ni 4-6 personers hytter, 30 teltpladser og 96 pladser til campingvogne. I kiosken fås – udover dagsaktuelle fisketips – dagkort til 20 kilometer dejligt fiskevand i området. Campingpladsen har sit eget fiskestræk, som du kan læse mere om i teksten. I kiosken kan du se afstøbningen af Daniel Christensens 21,1 kilos laks, der blev taget på Stevnstrup strækket. Læs mere på www.langaa-camping.dk
Læs om Morten Andersens sidste kæmpeørred fra Lilleåen her.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2010
Eli Larsen med en gigant havørred på 11,490 kilo taget på orm i Lilleåen – her fotograferet ved Langå Camping.
maj 21, 2024 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Rejsefiskeri
Daniel Göz er en dygtig lystfisker og fotograf med speciale i undervandsfotos. For nogle år tilbage inviterede stifteren af Norwegian Fly Fishers Club, Manfred Raguse, Daniel op for at fotografere den fantastiske Gaula elv. Turen bød på store øjeblikke, og det er en fornøjelse at præsentere Daniels fotos og hans oplevelser fra bredden af Gaula.
AF DANIEL GÖZ
FØRSTE DAG ved Gaula vil jeg aldrig glemme. Et magisk øjeblik åbner sig, mens jeg står ved bredden af den mægtige Gaula for første gang. Det er en smuk og aften her på beat E1, som er et frit-foralle stræk i tidsrummet fra kl. 18.00 til midnat.
Den smukke strækning, der ligger foran mig er imponerende. Jeg falder i snak med Chris Henshaw som fluefisker strækket her. Hans vilje til at fange en laks er imponerende. Han er netop begyndt at fiske de sidste seks timer af sit ugelange ophold ved Gaula. Indtil videre har han ikke fanget en eneste, men det mindsker ikke hans motivation og gåpåmod. Han går direkte til flodbredden, vader i til knæet og begynder forsigtigt at kaste ud i lovende beat. Efter mindre end fem kast har han kontakt til en solid sølvfarvet fisk. Efter en kraftfuld, men kontrolleret fight, lander han en blank laks med en anslået vægt på ca. otte kilo. Laksen har stadig fiskelus ved gatfinnen. Chris fortæller om sin fangstløse uge ved Gaula til en fluefisker, som kom til under fighten. Alt kan ændre sig i løbet af et splitsekund og Chris’ glæde og lettelse er tydelig – det helt store smil er på. Han ved, at hans øjeblik er kommet.
En frisk opstegen laks i rent sølv med havlus. Den tog en limefarvet rørflue.
En guddommelig smuk Gaula-laks
Han fortsætter straks med at fiske videre og er fuldt fokuseret, mens hans rørflue svinger på en kontrolleret måde gennem poolen. Tiden er imod ham. Midnat kommer nærmere. Han laver den ene præsentation efter den anden med de obligatoriske skridt imellem. Klokken 23.00 kroger Chris sin anden fisk. Denne gang ved alle ved beatet, at det er en endnu større fisk, og han fighter fisken efter bedste evne. Efter en hård kamp, lander han en guddommelig smuk hanlaks med en anslået vægt på 10,5 kilo. Jeg har aldrig set så smuk en fisk som denne.
Denne første aften ved Gaula er uvirkelig. Inden for seks timer har elven vist mig, hvad fiskeriet i Gaula handler om. En uges ufrugtbart fiskeri blev forvandlet til fremragende fiskeri indenfor seks timer. Chris, der har mange års erfaring ved Gaula, har ret når han siger – Ånden dør aldrig.
Et nemt laksefiskeri
Fiskeriet på NFC’s 12 beats er nemt. Det foregår på en roterende måde. Kun to fluefiskere deler ét beat i løbet af et typisk ugelangt ophold. Alle beats er strategisk godt placeret. Det er muligt at fiske mellem Kvål, der ligger på den nederste del, til det øverste beat nær Almås. Et beat kan fiskes i seks timer, hvilket giver mulighed for at fiske på fire forskellige beats i løbet af et døgn. Derfor er fiskeriet i Gaula et meget strategisk anliggende. Det er væsentligt at koncentrere sig om de beats, der rummer det største potentiale på en given vandstand og vandføring.
Mange fluefiskere fisker døgnet rundt i løbet af de første dage og glemmer at sove. Mit råd er – husk at få sovet og vær klar på de mest lovende beats under rotationen. Mangfoldigheden af beats på NFC’s fiskevand i Gaula, hvor der potentielt opholder sig fisk i såvel lav som i høj vandføring, er svær at slå. Samtidig er alle pools let tilgængelige og lette at fiske.
Hvis der er noget, der er lunefuldt – så er det laksefiskeri. Men fokus er nødvendigt. Man skal altid tro på det indtil sidste minut. Her er det Alistair Dunbar i fuld koncentration.
Gaulafossen og Bridge Pool
Gaulafossens stryg spiller en vigtig rolle i den tidlige sæson i begyndelsen af juni. Laksen kan passere Gaulfossen med en vandføring af 175 m3, uanset vandtemperaturen. Og det sker typisk i de første dage af juni. I de tilfælde hvor fiskene ikke kan passere fossen i stort antal, vil NFC’s Estykke tilbyde et godt fiskeri. Estykket er placeret langt under Gaulfossen nær Kvål.
Den smukke Bridge Pool har en meget speciel fremtoning. Baggrunden er intet mindre end spektakulære, med et konisk bjerg, ofte benævnt som Norges Sukkertop. Det beat et nemt at overskue, når man står på den nærliggende bro. Broen giver en fantastisk udsigt, og man kan overvære fluefiskere, der arbejder sig ned gennem denne store pool, som er kendt for at holde på fiskene. Selve poolen indsnævrer ned til en stor sten i venstre bred, og bag poolen løber vandet ned i et område, som kaldes Spidsroden, og her skal du ikke ønske, at din krogede fisk skal svømme hen under fighten. Manfred Raguse fisker poolen i håb om, at vi kan få lavet nogle sjældne undervandsbilleder af laks. Betingelserne for at lave billederne er fantastiske. Det er en dag med en enestående blå skyfri himmel og stærke farver – og vigtigst, meget klart vand. Perfekt for undervands fotos, men mindre gunstigste betingelser for laksefiskeri.
Manfred Raguse affisker indgangen til poolen, og jeg når lige at forberede mit fotoudstyr, inden stangen bøjer. Manfred vinker til mig – han har fisk på. Alt er simpelthen for godt til at være sandt. Manfred fighter fisken godt, og med lidt held har han undgået, at fisken svømmer ned gennem den berygtede spidsrod. Med et tungt pres går han opstrøms, og er således i stand til at dreje fisk og lede den ind i den dybe del af Bridge Pool. En smuk, smuk fisk kommer tættere på, og jeg tager chancen til at dokumentere dette øjeblik med utallige undervandsbilleder. Manfred lander fisken, fjerner krogen og genudsætter den uskadt i poolen – en hunlaks på ca. 8 kilo. Endnu et øjeblik hvor alt bare klappede og jeg bliver langsomt mere og mere forelsket i denne elv.
En smuk, smuk laks på vej tilbage til friheden, hvilket er ret normalt for NFC’s beats, der har Gaulas største catch & release rate.
Et stort engagement for at beskytte laksene
NFC blev grundlagt af Manfred Raguse i 1988. Hans engagement for at beskytte laksen i Gaula er enestående. Med hjælp fra North Atlantic Salmon Fund (NASF) har han været i stand til at forbyde drivgarnfiskeri inden for hele Trondheim Fjord, og har til dato været med til at opkøbe netrettighederne. Trondheim Fjord er således det sikreste sted for de vandrende laks at passere langs den norske kyst. Ifølge de seneste oplysninger fra NASF har omkring 85% af alle lakseerhvervsfiskere og langlinefartøjer tilsluttet sig aftaler, der handler om genopretning af de vilde laksebestande. Disse bevarelsesforanstaltninger har været en stor hjælp for Gaula. Det fremgår tydeligt af de stigende fangstmængder, som er vokset stille og roligt siden 1998. Men problemet er ikke kun lokalt. Det ligger inden for en langt større geografisk område, og i de kommende år er der stadig meget, som skal gøres for at beskytte de vilde Atlanterhavslaks.
Manfred Raguse viser her sin store hanlaks, som han fangede i løbet af den sidste nat af forfatterens ophold ved Gaula.
Storlaks den sidste aften ved Gaula
Den sidste aften nærmer sig. Manfred Raguse har rådet mig til, at jeg skulle slutte mig til ham på min sidste nat på beat A1, sammen med hans lystfiskemakker Rune Jensen. Efter to ugers uafbrudt arbejde og næsten ingen søvn, er jeg ved at springe fra. Men noget siger mig, at hvis Manfred og hans makker ville give mig sådan en tilbud, er det bare med at slutte sig til dem fra midnat og frem til kl. 06.00 om morgenen. Så jeg lytter igen til deres råd.
Betingelserne for at fotografere er absolut forfærdelige. Det er den første nat under mit ophold, der rent faktisk fortjener betegnelsen nat. Det er usædvanligt mørkt for denne tid af året. Vedvarende regn vælter ned fra de tunge skyer, der fylder dalen. Tålmodigt forsøger jeg at holde mit kameraudstyr så tørt som muligt, mens jeg venter. Manfred er fuldstændigt koncentreret, og med den ypperste præcision fisker han ned gennem den store aflange pool af beatA1, NewPool.
Senere fandt jeg ud af, at Manfreds store lokalkendskab gjorde at han vidste, at med en vandføring på 285m3 ville laksene vandre opstrøms gennem Bortistu-stryget for at hvile en kort stund her i New Pool. Klokken er 02.00. Et massiv plask fra overfladen af New Pool fylder natten. Det erManfred, som har kroget en fisk. Den har taget hans Tempelhund, bundet af den nu afdøde Yves Dreux. Der er god kontakt. Han fighter fisken på den hårdeste mulige bremseindstillingen. Rune og jeg er absolut ikke i tvivl om, at vi er vidner til en fight med en unik fisk. Masser af lange udløb. Men Manfred er i stand til at vende fisken hver eneste gang og få den tilbage i de lavvandede områder ved vores bredside. Efter flere forsøg lykkes det Manfred at lande fisken. En hurtig måling viser en længde på imponerende 114 centimeter med en omkreds på 65 centimeter, hvilket betyder, at denne fisk er på ca. 16 kilo.
Her er det den legendariske fluebinder Ken Sawada. Han tager turen fra Japan hvert år til Gaula for at fiske laks. Hvis man ikke kender til hans fluer, hvad enten det er de klassiske laksefluer eller rørfluerne, så er der masser af inspiration at hente på kensawada.com.
Priest eller krogløser til storlaksen?
Rune spørger med et stort smil på læben om Manfred vil have hans priest i hans venstre lomme eller krogløseren i højre lomme. Uden tøven vælger Manfred krogløseren. Krogen fjernes uden besvær, og fisken bliver hurtigt klar til genudsætning. Manfred holder fisken opstrøms. Efter et par sekunder med det iltede vand gennem gællerne svømmer den stærke laks ud, som om den aldrig har været kroget. Manfred kommer hen til mig og siger, at jeg skal trække i linen. Jeg er knap i stand til at trække line af, så hård er bremseindstillingen. I min halvbedøvede tilstand, kan jeg simpelthen ikke tro, hvad det er, jeg lige har været vidne til. Gaula har vist sin magi endnu en gang.
Efter to uger med arbejde som fotograf ved Gaula, har jeg set det hele. Alt fra den største frustration til de opture som en laksefisker erfarer. Men alle fluefiskere jeg møder under mit ophold får smilet tilbage. Deres udholdenhed bliver belønnet med enestående fangster. De fleste fisk der bliver fanget under mit ophold vejer mellem 7 og 16 kilo. Det er sølvblanke, nystegne laks med fiskelus. Det er fisk, som den tidlige del af sæsonen ved Gaula tilbyder fluefiskeren. – Og det er fangster, der gør, at fluefiskere vender tilbage år efter år.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018
Et typisk udvalg af rørfluer, som passer til fiskeriet efter laks i Gaula. Til det tidlige fiskeri er lime, grøn og orange de mest populære farver.
Berømte Bridge Pool set fra oven. Poolen er legendarisk,og kræver sin laksefisker når hugget falder.
maj 16, 2024 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri
Her er det ophavsmanden til den moderne version af French Partridge, John Petermann, som er ude at svinge fluekæppen i det fri. Og hvis der er nogen, som sætter pris på majfluefiskeriets dyder – så er det ham.
Tørfluefiskerens højsæson begynder ca. tredje uge i maj. Her klækker Danmarks største døgnflue, majfluen, som virkelig kan få de store bækørreder på finnerne. Fisk og Fri har besøgt John Petermann, som her viser sin favoritflue til dette fiskeri, en French Partridge.
AF LARS CHR. BENTSEN
MAJFLUEN, Ephemera danica, er Danmarks største døgnflue. Dens størrelse med en kropslængde på op til 24 mm gør den mere end interessant for fiskene, men også for tørfluefiskeren. Klækningen begynder ofte lidt langsomt, og fiskene går ikke til overfladen med det samme. Det er næsten, som om de skal vænne sig til det store byttedyr, der pludselig optræder på menukortet. Når klækningen er godt i gang, skal der heldigvis en del til at stoppe den igen. Klækningen varer et par uger og kan være meget intens.
– Når fiskene begynder at æde danica’en, er de i begyndelsen af klækningen ikke så kritiske med fluen. Bare den har den rette størrelse og de rette farver, siger John og fortsætter. – Det er derfor, jeg foretrækker denne lidt pjuskede flue, som kan imitere både det klækkende, det voksne og det døende insekt på én gang.
Majfluen med det flotte latinske navn Ephemera danica ses her i det kønsmodne stadie, det vil sige med mørke glasklare vinger og hvidlig krop. Du kan møde den ved mange vandløb i det jyske og fynske, men også i de øvre dele af sjællandske vandløb.
Imitation af Ephemera danica
Fluen er let at binde og flyder godt. Den skal præsenteres for fisken, så den ikke streamer på overfladen. Hvis den bliver det, er det sjældent nødvendigt med andre fluer, beretter John. – Jeg binder også en større version i lidt lysere farver til at imitere hunnen, men jeg fisker oftest med imitationen af hannen, da den er mindre og dermed lettere at imitere.
French Partridge er et gammel, klassisk mønster, som John dog har ændret en del på. Det er egentlig kun fronthacklet af fransk agerhøne, som fluen har til fælles med originalen. Bemærk at John ikke dækker hele kroppen med kropshacklet – kun den forreste halvdel. Det giver væsentligt bedre krogningsegenskaber. Knæk og bræk med majfluefiskeriet!
Sådan binder du en Ephemera danica han:
4: Et CDC hackle bindes ind og tørnes 3-4 gange.
Ephemera danica hunnen
Danica-hunnen er så stor, at man er nødt til at imitere den en anden måde. Den forlængede bagkrop og de to vinger af CDC-fjer udgør en flue med det helt rigtige aftryk på vandoverfladen. Ofte er denne flue nødvendig i slutningen af klækningen, hvor fiskene er blevet mere kritiske. John advarer dog om, at fluen kroger dårligt og kun bør bruges på de store bækørreder. Fluen tages dog for det meste ganske fortroligt, og kan man styre nerverne og give fisken god tid til at få fluen i munden, så lader det sig gøre at kroge store fisk.
apr 8, 2024 | Åfiskeri, Artikler, Spinnefiskeri
Det er de grove rimter, der hugger på wobleren. Fangster af fisk op til tre kilo er ikke ualmindeligt. Og på let grej – hvem tænder ikke på det.
Rimtefiskeri normalt noget man forbinder med medegrej, men den smukke skallelignende fisk byder også på sjove oplevelser med UL-spinnegrejet.
AF BRAM BOKKERS
SOMMETIDER TROR MAN, at lystfiskeriet ikke rigtigt har nogen uudforskede hjørner. Du har undersøgt alt, og du har fanget næsten alt med de metoder, du kender. Men alligevel er det ikke altid sådan. Der kommer altid nye metoder frem, som gør lystfiskeriet spændende og udfordrende. For mit vedkommende startede mit rimtefiskeri med wobler helt af sig selv på en varm forårsdag:
Ikke en vind rør sig, sveddråber løber ned af min ryg, og det er så varmt, at det er svært at tro, det stadig er forår. Efter et elendigt forår giver modernatur endelig det, vi har ventet på så længe. Vi er lige midt i det, og alle de timer med sol, som vi har savnet tidligere, bliver nu betalt fuldt tilbage.
Men selv om varmen er der, er naturen stadig et par uger bagud. På grund af varmen midt på dagen, beslutter vi os for at gå op ad åen i de tidlige morgentimer og starte fiskeriet der. Aborrerne er ikke særligt aktive – de venter indtil de lækre småfisk svømmer op ad floden. Men det bør stadig være muligt at fange fisk. I løbet af de sidste par uger har vi haft flere fangster af andre arter end vanligt. Ganske ofte har det været rimter, der hugger på vores woblere. Og det sker oftere og oftere.
En flot rimte taget på wobler.
Woblerfiskeri efter rimter
Mere end én gang tager temmelig store rimter vores woblere og ruller rundt i vandet. Og til sidst beslutter vi os for at fiske målrettet efter rimterne med vores ultra lette spinnegrej, hvilket er en dejlig forandring. Med vores nye udfordring i baghovedet, går vi på udkig efter fiskepladser, hvor rimten er. Det skal helst være steder med sandbanker kombineret med bundvegetation og sten, hvor strømmen er god og stærk. Her lader vi båden drive og kaster vores agn ud med korte kast. Vi bruger små højtgående woblere med en længde på cirka 4 cm. Med den type grej er vi i stand til at fiske hen over den grønne vegetation uden, at woblerne satte sig fast.
Woblerteknikken til rimterne finjusteres
Blikket er fastfrosset på woblerne, og det er så klart, at vi tydeligt kan se fiskene svømme rundt. Regulære stimer af rimter svømmer rundt fokuseret på en bestemt type føde. Nogle rimter har travlt med at spise grønt, mens andre pludselig bryder ud af gruppen og laver voldsomme angreb på byttedyr, som driver forbi. Præcis dette sker samtidig med, at de ignorerer vores woblere fuldstændigt. Vi ændrer derfor vores indspinningshastighed, og kører woblerne langsommere ind. Men den strategi bringer os desværre ikke videre.
Wobleren skal spinnes hurtigt ind for at udløse hug. Det er vigtigt, at du vælger en type wobler, som kan det.
Mange rimter følger efter vores agn, men de vender om lige foran båden. Efter et stykke tid opsummerer vi vores iagttagelser og erfaringer: Vi har fisket vores woblere med en mellemhurtig hastighed og bemærker, at det er på kast langs bredden, at vi fanger de større rimter. Sandsynligvis fordi der er mest yngel lige her.
Med et par småjusteringer af grejet kommer der dog hul på bylden: De bedste kast og den optimale præsentation fås med en let spinnestang og hjul kombineret med en 4-kilos fletline monteret med et stykke 0,18-0,22 fluorocarbon forforfang for enden. Som agn til rimterne fortrækker jeg de franske Illex-woblere. De skal være af den mere højtgående type som fx Chubby 38. Den har en længde på 3,8 cm og en vægt på fire gram. Med det grej kan man fiske effektivt og spinne wobleren ind hurtigt og tæt på overfladen uden, at den slår ud af kurs. Så simpel er metoden, der har vist sig at være ultra giftig. Vi har fanget massevis af fisk over 50 centimeter – inklusiv flere fisk over de magiske 60 centimeter og cirka 3 kilo med denne teknik.
Som sagt er der altid nye udfordringer og metoder, man kan tilpasse sit fiskeri efter. Ting du ikkehavde set og drømt var mulige i første omgang. Og det er efter min mening en af de ting, der gør lystfiskeriet så sjovt.
Små buttede wobler i 4 centimeters versioner har vist sig at være effektive i jagten
på rimten. Her er det en 4 grams Illex Chubby 38.
Mere om rimterne
I Danmark findes der en del gode rimte-lokaliteter. Her har du et par eksempler på rimtevande.
Jylland: Vidå og Gudenå.
Fyn: Odense Å og Vindinge Å.
Sjælland: Susåen, Tryggevælde Å, Køge Å, Tude Å, Halleby Å, Ringsted Å og Fladsåen.
Rimten er et medlem af karpefamilien (Cyprinidae) og dens latinske navn er Leuciscus idus. Den ligner en stor skalle, men du kan genkende den på dens grålige finner, mindre skæl og gule øjne. Skallen har røde finner, større skæl og røde øjne. Fiskene er kønsmodne efter 3 til 4 år og kan blive op til 18 år gammel. Det meste af sommerhalvåret æder den sig tyk ude i brakvandsområderne, men trækker ofte op i åerne efterår og vinter – og gyder i marts – april. I visse åer findes desuden bestande der bliver i åen hele året – eksempelvis den øvre del af Susåen. Unge rimter brødføder sig selv primært med dyreplankton og vandplanter. En voksen rimte spiser også mange insekter og små fisk. Unge rimter lever ofte i flokke. Maksvægten i Danmark ligger omkring 4 kilo og 70 centimeter.
Se hvordan du kan fange rimter i disse to videoer på Fisk & Fris Youtube:
Rimter på flåd og brød
Forårsrimter med orm og flåd
Meget dansk fiskevand er uafprøvet i forhold til rimtefiskeri med spinnegrejet. Men det er i foråret, at fiskeriet er på toppen.
En grov rimte som denne er det ypperste på det lette grej. Et trofæ der er værd at opsøge – så pak grejet og kom af sted. Mulighederne er derude.
mar 3, 2024 | Åfiskeri, Artikler, Guide til fiskepladser
Andreas Kronborg Christiansen vandt Odense Å premieren 2010 med denne flotte havørred på 5,450 kilo og 78 centimeter.
Historien om Odense Å kunne sagtens være skrevet af bysbarnet H. C. Andersen. For ligesom den lille grimme ælling, der må så grueligt meget igennem før den kan folde sig ud som en smuk svane, har åen også været gennem en forvandling, der har bragt den op i eliten blandt danske havørredåer.
AF DAVID NIELSEN
– VI HAR FUNDET ET STED du skal prøve, hører jeg pludselig en stemme sige bag mig. Jeg er helt væk i mine egne tanker, og bliver brat bragt tilbage til nuet ved lyden af stemmen. Det er min kammerat Paw, der har talt. Han står og støtter sig til et par krykker og bliver flankeret af vores fælles ven Anders. Halvanden måned forinden brækkede Paw begge sine ben i en arbejdsulykke på Lindø Værftet, men han er nu godt i gang med genoptræningen.
Det er på hans foranledning, at vi nu befinder os ved Odense Å. Jeg har gennemfisket det varme vand udfor Fyns Værket, imens mine to kammerater har gået en tur langs åen. De har fundet et sted, hvor de mener, at jeg skal prøve lykken. De beskriver, hvor pladsen er, og vi aftaler, at jeg går derhen og påbegynder fiskeriet, hvorefter de så vil støde til – det går jo knap så hurtigt på krykker.
Fiskezoner og pladser på Odense Å.
Jeg finder pladsen, og sender straks mit lille blink over mod modsatte brink. Jeg har netop anskaffet mig et nyt fiskesæt, der består af en seks fods spinnestang og et lille fastspolehjul. Grejet passer perfekt til strækkene længere opstrøms på Odense Å, men her tæt på udmundingen i fjorden, er åen bred og dyb. Grejet virker derfor lidt klejnt. Efter et par minutter, bliver blinket pludselig stoppet og et splitsekund senere er den line, der lige er kommet på hjulet, hurtigt på vej af igen i et hæsblæsende tempo. En fisk har hugget, og jeg står med en stang, der krøller helt sammen i hænderne på mig. Mens fisken farer frem og tilbage ude i åen, råber jeg af mine lungers fulde kraft, at jeg har fisk på. Det føles som en evighed før Anders og Paw endelig når frem til mig.
Fisken viser snart træthedstegn, så jeg kan guide Anders til at nette fisken. Der skal flere forsøg til, før fisken kommer i nettet, og det er lige i sidste sekund, for fisken har været kroget yderligt, og krogen slipper sit tag, netop som fisken bringes ud af vandet. Vi afliver fisken og jeg bliver gennemstrømmet af en enorm følelse af lykke, da jeg betragter min største fangst til dato – en havørred på fem kilo!
Flot havørred fanget hvor Odense Å løber ud i Odense Fjord.
Super godt fiskeri i Odense Å
Episoden udspillede sig for 15 år siden. Der er løbet meget vand gennem åen siden dengang, og jeg har fået større fisk på samvittigheden. Det er dog stadig den største havørred jeg har fanget, og den største fisk jeg har halet op af Odense Å. En havørred på fem kilo eller større, er en flot fisk, men er dog ikke noget særsyn ved åen, som hvert år disker op med en del ørreder i fine størrelser.
I 2010 slog Henrik Breinholt rekorden for åen med en havørred på 9,3 kilo! Blandt de lystfiskere, der dyrker åen meget, er der ingen tvivl om, at Odense Å er blandt eliten blandt de danske havørredåer. Hvorfor tage turen til Jylland, når vi har ligeså godt fiskeri lige uden for vores egen hoveddør? Det er helt korrekt, at fiskeriet er helt i top, men sådan har det ikke altid været. Hvis H.C. Andersen havde synske evner, kunne han sagtens være blevet inspireret til historien om Den Grimme Ælling, ud fra det forløb som Odense Å har været igennem.
Sådan blev Odense Å reddet
Går vi fem årtier tilbage i tiden, så var Odense Å nærmest bare en brun og død rende. Som det er sket med mange åer rundt omkring i landet, blev åen rettet ud og ådalen drænet for at skabe større landbrugsarealer. Det intensiverede landbrug bragte forurening med sig og ødelagde livet i åen.
Odenses Å’s redningsmænd blev i første omgang Holger Rasmussen og Egon Ibsen. De to ildsjæle forsøgte sig med de første udsætninger af fisk med meget blandede resultater. Ved hårdt arbejde lykkedes det dog at få råbt de lokale politikere op, og der blev taget fat i landbruget. Forureningen blev nedbragt, og der blev bygget bedre rensningsanlæg. Vandkvaliteten i åen blev bedre, og fiskeudsætningerne blev sat i system. Alle disse faktorer var med til at skabe et fiskeri i åen, som pludselig fik bred bevågenhed.
For 20 år siden startede det fynske havørredprojekt op. Der blev sat fokus på at fjerne spærringer i de fynske åer, og i denne sammenhæng stod Odense Å også for skud. Nye stryg og fisketrapper så dagens lys. De fynske sportsfiskerforeninger elfiskede ørreder og strøg dem. Ynglen blev opfostret på produktionshøjskolen Elseminde, og hvert år blev mange nye smolt sat ud, hvorefter nye gydebanker, og muligheden for at nå dem, forbedrede havørredens selvreproduktion markant.
Odense Kommune havde overdraget administrationen af dagkortstrækkene af Odense Å til Region Fyn under Danmarks Sportsfiskerforbund. Var man medlem af en lokal klub, der var medlem af forbundet, kunne man købe årskort til åen. Flere fynske lyst- og sportsfiskerklubber havde desuden lejet fiskeret hos lodsejere på andre stræk af åen. Da Regionerne blev nedlagt, kunne det hele være blevet tabt på gulvet, men der blev dog hurtigt taget initiativ til at danne en sammenslutning, som fik navnet Odense Å Sammenslutningen. I samme forbindelse blev Vandpleje Fyn også dannet.
En ung gut der måtte en tur i åen ved Fruens Bøge for at befri sin wobler.
Da Odense Å Sammenslutningen overtog fiskeriet
Odense Å Sammenslutningen overtog administrationen af dagkortstrækkene og medlemsforeninger samt klubber lagde deres fiskestræk oven i puljen. Årskortet blev afskaffet, og nu havde man automatisk fiskeret på meget store dele af Odense Å, blot man var medlem af en forening, der var medlem af Sammenslutningen. I skrivende stund er der 25 fynske klubber og foreninger, som er med i Odense Å Sammenslutningen Midlerne fra dagkort salg og kontingenter fra medlemsforeningerne, blev i de første år brugt til at leje endnu mere fiskevand ved åen, og p.t. har Sammenslutningen nu fiskeretten i meget store dele af Odense Å fra Brobyværk til udløbet i Odense Fjord, samt i tilløbene Lindved Å og Stavis Å. Sammenslutningen, der nu har fire år på bagen, er blevet godt konsolideret.
Fokusområdet er nu fremadrettet at få lavet bedre stier samt bedre adgangsforhold til åens stræk – og at få folk til at bruge åen. Odense Å Sammenslutningen står bag den traditionsrige Å premiere.
De forskellige fiskestræk i Odense Å
Gode fiskestræk er der masser af. Vi har bedt tre dygtige lokale sportsfiskere om at beskrive de forskellige dele af åen. Der findes mange forskellige muligheder ved åen, og det er ikke kun havørredfiskerne, der oplever et godt fiskeri. Michael Iversholt har med stor entusiasme, og succes kastet sig over fiskeriet efter store gedder i åen. Når det gælder åens fredfisk, er Bjarne Johansen, en sand ekspert. Bjarne er tidligere kaptajn for det danske medelandshold og har i mange år tilhørt eliten blandt danske medefiskere. Christian Eriksen er, udover at være instruktør i Danmarks Sportsfiskerforbund, en ivrig dyrker af åens havørreder. Hans fiskeri foregår primært med flue, men når forholdene kræver det, kommer spinnestangen også i aktion.
En ørred har hugget på fluen på strækket ved Fruens Bøge.
Fiskeriet i Zone 1 på Odense Å
Zone 1, der er et dagkortstykke, starter ved udløbet i Odense Fjord. På dette nederste stræk er åen bred og dyb. Den ligner mest en kanal, og kendes også som Den Gamle Kanal. Efter 500 meter deler åen sig og det ene løb ender blindt ud for Fynsværket en lille kilometer fra udløbet. Strækket indbyder ikke til fluefiskeri, og det er da også fiskeri med det lokale stripperblink eller spin med cigarflue, som er det mest benyttede på strækket. Her fisker åen bedst forår og efterår, da der primært fiskes på trækkende fisk. I det tidlige forår kan der være et suverænt grønlænderfiskeri, men i kolde perioder oplever man også store blanke overspringere, der trækker op i åen fra fjorden. De yderste par hundrede meter, sammenløbet samt området ved broen ved Færgevej og bassinet ved Fynsværket er de absolutte hot spots. Bassinet er bedre kendt som Det Varme Vand, da kølevandet fra Fynsværket ledes ud her.
Der er gennem tiderne fanget mange store fisk her, men fiskeriet er blevet dårligere i takt med, at temperaturen på det vand der udledes er faldet. I zone 1 er det også tilladt at dyrke decideret bundsnørefiskeri efter ål. Ved denne type fiskeri er det tilladt at fiske med orm, men der må kun benyttes en krog samt minimum 60 grams belastning på tacklet. Det er forbudt at fiske med orm efter ørreder og fredfisk i hele Odense Å.
Henrik Breinholdt fra Go-Fishing fangede sit livs største og flotteste havørred den 9.marts i Odense Å i minus 6 graders frost. Den fangst er til dato den største havørred taget i Odense Å og måske også den
flotteste. Fisken blev frosset og sendt til Tyskland for at blive udstoppet før den kom tilbage til Henrik, og kom op at hænge i Go Fishing syv måneder senere.
Dagkortstræk om Zone 2 af Odense Å
Zone 2 er ligeledes et dagkortstræk. Zonen starter ved Kertemindevejsbroen og er kanallignende på det første stræk ned til Åsum. Åen er her bred og uden åbenlyse standpladser – samt svært fiskbar på grund af kraftig bevoksning. Ved Åsum bliver åen rigtig interessant for ørredfiskerne. Her er den knap så bred og ligner en rigtig Å med sving samt oplagte skjulepladser. For spinnefiskeren er det små woblere og spinnere, der er sagen. Stykket er oplagt til fluefiskeri, og det er også et af de mest populære stræk på åen. I perioden fra 1. maj til 15. november er det tilladt at fiske om natten på strækket fra Åsum og op til broen ved Ejbygade. Der er ikke nogen tradition for natfiskeri i Odense Å, men de få der dyrker åen om natten med skumfluer, bliver godt belønnet.
Om sommeren kan grøden være til gene for fiskeriet. Der findes dybe brinker og render. Nogle af de allerbedste pladser findes, hvor Lindved Åen løber til og i områderne omkring broerne. Fra Ejbygade til rensningsanlægget Ejby Mølle findes også et fint stræk, der omtales som Brandstationen. Der er mange træer langs åen, og det er primært spinnefiskeri, som dyrkes her, da det kan være svært at komme til. De mange træer giver skygge, og fiskene kan åbenbart godt lide at have tag over hovedet. Ved Jernbanebroen findes et spændende sving med stærk strøm. Opstrøms for Ejby Mølle bliver åen langsomt flydende og dyb. På hele dette stræk, der slutter ved broen ved Palnatokesvej, kan der bedrives et godt geddefiskeri. Der findes en god bestand af gedder over 10 kilo, og der er også chance for at støde på en sandart her. Der opfordres til catch&release på disse arter, da de nemt kan fiskes ned. Det er nærmest en offentlig hemmelighed, at strækket også kan byde på et godt havørredfiskeri.
Stedet indbyder ikke til fiskeri efter disse, men de er her, og der er også landet eksemplarer over seks kilo under geddefiskeri. Strækket er også godt til medefiskeri efter fredfisk. Der er mange skaller, men både rimter og brasen over to kilo har man også gode muligheder for at fange her på maddiker og majs.
Fra Munkemose til Erik Bøghs Sti har åen samme karakter som ved Ejby Mølle, og strækket er et udpræget medestræk. Odense Å Fart sejler på denne strækning, og der er en dyb sejlrende hele vejen. Til medekonkurrencer fanges sjældent de store vægte, men fisker man alene her, er det ikke ualmindeligt at have 10 kilo fredfisk i keepnettet ved endt fiskeri. Foruden skaller, rimter og brasen, kan man også støde på løjer, suder og aborre. Der kan fiskes bundmede, pole og take apart og området ved OB´s baner nævnes som et hot spot. Hele strækket byder også på rigtig gode muligheder for at komme i kontakt med store gedder. Ved Fruens Bøge bliver åen lavere og hurtigere – her er det bækørreder og havørreder, der fanges. Både flue og spin benyttes, men dog skal fluefiskere være opmærksomme, da der færdes mange mennesker her. Dagkortstrækket slutter ved jernbanebroen i Fruens Bøge ved Den Fynske Landsby.
Opstrøms for Dalum, ved Stenløse og Sct. Klemens kan der opleves et fint fiskeri efter bækørreder.
Odense Å sammenslutningen har fiskeriet på Zone 3
Zone 3 kan man fiske på, hvis man er medlem af en af foreningerne under Odense Å ammenslutningen: Ved Dalum er åen igen langsomt flydende og kedelig set med en ørredfiskers øjne. Men jagter man gedder og fredfisk, så er dette er godt stræk, der blandt andet byder på brasen op til tre kilo. Opstrøms for Dalum ved Stenløse og Sct. Klemens bliver åens beskaffenhed mere interessant.
Her findes mange standpladser, og dette stræk holder på fiskene. Foruden havørrederne kan man også opleve et rimeligt fiskeri efter bækørreder her. Åen svinger sig igennem skov, og der findes dybe render. Fiskeri med wobler er effektivt, men det er også et godt fluestræk. De mange træer påkræver dog en god kasteteknik. Fra Stenløse op til Brobyværk er fiskeriet bedst fra juni og sæsonen ud. Nedstrøms fra Brogårdsvej ved Bellinge findes et kønt stræk, som ligeledes er godt fluevand.
Michael Iversholt dyrker geddefiskeriet i Odense Å i stor stil. Hen over sommeren 2010 landede han ikke mindre end otte gedder over 10 kilo i åen. Alle fiskene blev naturligvis
genudsat.
Fiskeriet i Zone 4 på Odense Å
Zone 4 er ligeledes forbeholdt medlemmer af Odense Å Sammenslutningen. Borreby strækket er velbesøgt, og det er ikke nogen tilfældighed. Stykket holder mange fisk og derfor også mange fiskere. Strækket har god dybde, og der er mange gode standpladser. Desuden løber de gode gydebække, Broby Møllebæk og Holmehavebækken ud her, hvilket holder på fiskene. Der er fint fiskeri fra juni, men fra oktober er der et stort fiskepres. Woblere, spinnere og fluer i røde og gule farver fanger godt. Der findes også et fint medefiskeri efter rimte og brasen ved broen. Det sidste stræk fra Frankfri og opstrøms til Brobyværk, har gennem de sidste tre år været udsat for gravemaskiner og er nu lagt tilbage i sit naturlige leje. Området behøver et par år til at vokse til, men de fynske lystfiskere har allerede taget de 67 nye sving til sig. Der er ingen tvivl om, at det bliver et kønt og fiskerigt område inden for få år.
Praktisk information om fiskeri i Odense Å
På Odense Å Sammenslutnings hjemmeside kan man læse om regler og mindstemål for Odense Å, samt downloade oversigtskort. Læs mere på www.odense-aa.dk
På det yderste stræk er åen bred og dyb. Ved Å-premieren står lystfiskerne gerne skulder ved skulder på dette stræk.
Fra Munkemose til Erik Bøghs er et udpræget medestræk og her er der også muligheder for aborre.
feb 24, 2024 | Åfiskeri, Artikler, Spinnefiskeri
Efter en lang vinter med ro ved de lakseåerne, kribler det efter at komme ud efter laks. Her giver Bent Nøhr lidt spinne inspiration til forårsfiskeriet efter laks der i Gudenåen starter 1 marts – og i de vestvendte åer starter 16 april.
AF BENT NØHR
TELEFONEN RINGER midt i et kast – klassisk. Det er min brors forpustede hæse stemme – LAKS – den er STOR. Fem minutter efter er jeg fremme og ser min nevø Peter stå med maksimalt pres på sin spinnestang. Hurtigt sætter han mig ind i, hvad der er sket. – Jeg kastede over under “Træerne”, fortæller han. Det er et sted vi altid giver et skud, men hvor vi aldrig har fanget noget. Peter havde lagt kastet under de udhængende grene, lige bag et strømskel, havde ladet spinneren synke i fem sekunder og efter tre omdrejninger sagde det bang.
Laksen viste sig i et smukt spring, et par rul og derefter stillede den sig lige neden for ham og ville ikke rykke sig. Peter forsøgte at presse både opstrøms og nedstrøms, men lige lidt hjalp det. Den store laks bevægede sig nærmest ikke til trods for et voldsomt pres. Andre fiskere kom til og efterhånden var der en 8-10 stykker på begge sider af åen, som fulgte det intense drama. Ingen var i tvivl om, at her havde Peter fået fat i en af Storåens helt store – og tanken om en tur til Korsholm, der havde udlovet en stor præmie for en laks over 20 kilo, var nærliggende. Endelig gav laksen efter for det massive pres Peter lagde på den. Den bevægede sig roligt ud midt i åen og gik skiftevis et par meter opstrøms, et par meter nedstrøms i adstadigt tempo. Når man har en stor laks på skorter det sjældent med gode råd fra tilskuerne, men i denne situation forholdt publikum sig stille. Det var som om alle fornemmede, at her var ved at blive skrevet historie. En andægtig ro sænkede sig over scenariet, da et kvarter blev til to og tre. Jeg var i vand til livet med mit store net, klar til at handle, hvis laksen pludselig skulle komme min vej, og spurgte med jævne mellemrum Peter, hvad han gerne ville have mig til at gøre.
11,88 kilo vejede denne flotte laks på 103 centimeter fra Storåen. April er topmåned for de store blanke.
Peter var forståeligt nok rådvild, da laksen ikke syntes at være det mindste påvirket af hans hårde pres. 20 meter nedstrøms befinder sig et stryg med hurtig vandføring samt store sten – og opstrøms er åbrinken mildest talt porøs med mudder uden fast bund – pest eller kolera? – What to do? Laksen, der ikke har vist sig siden den sprang i starten af fighten, vælger nu at gå nedstrøms i et ubønhørligt ryk, hvor den uden problemer river line af hjulet – den har kurs mod stryget…
Da den når stryget, stiller den sig bag en stor sten, og jeg tænker i mit stille sind, at nu bliver det rigtig svært. Ganske rigtigt bliver den stående her den næste halve time, uden at bevæge sig mere end en meter fra den ene til den anden side. Peter og jeg bevæger os med laksen og forsøger at vade så langt ud i stryget som muligt, for at kunne lægge pres fra forskellige sider, men den hurtige vandføring er åbenlyst til laksens fordel. Tilbage på brinken giver Peter den en tand mere – og det uundgåelige sker … En fluorscerende orange Mepps 4 spinner kommer flyvende imod en resignerende Peter. Et kollektivt suk går gennem os alle, og ordene er sparsomme og ligegyldige.
Jagten på en blank forårslaks
En uge senere er jeg igen ved åen i jagten på det ypperste – en blank forårslaks. Denne gang har jeg min faste makker, Kim Mikkelsen med, og vi bruger lørdagen på de klassiske hotspots i zone 3. Da vækkeuret ringer søndag morgen sidder gårdsdagens 14 timer med fluekæppen tungt i kroppen og det vil være en overdrivelse at sige, at vi fløj ud af sengen. Heldigvis skræppede min 80 årige gamle mor at “havregrøden bliver kold”, så der var ingen vej tilbage – man lader jo ikke sin foretrukne “Bed and breakfast”-vært stå tilbage med kold havregrød…. Oplevelsen fra sidste weekend kalder på et gensyn med “Træerne”, så det bliver vores første stop denne frostklare morgen, hvor april er tæt på at blive til maj. Vi vælger at fiske på modsatte side, og af den grund har jeg skiftet fluestangen ud med spinnestangen, da jeg selvfølgelig skal give “Træerne” et skud. På vej gennem det tætte krat i den lille skov gør jeg holdt, og Kim fortsætter med et “Jeg håber ikke du får en laks på her, for så får du den aldrig op”
Jeg begynder at fiske og tænker, at Kim nok har ret, da jeg mildest talt er helt omringet af træer og udhængende grene. Samtidig tænker jeg, at det heller ikke er det afgørende – det er hugget og fighten, der er det centrale. Midt i disse overvejelser sker det – et svirp mod bredden, hvor Peter stod for en uge siden. Den sorte kondomspinner lander tæt på modsatte bred – jeg giver den et par sekunders pause, derefter en rolig opstramning, hvorefter det messingfarvede blad får fat i strømmen og fart i bladene, mens den svinger…. lokkende på tværs af åen. …. Laksen tager hårdt og uimodståeligt – aggressivt og voldsomt.
Klar til laksepremieren og en masse fede oplevelser ved åen?
Den vildeste laksefight
KKKIIIIIIIIIIIIIMMM skriger jeg, mens laksen kaster sit hoved fra side til side i overfladen – helt balstyrisk. Laksen går dybt med de karakteristiske ryk og rusk med hovedet, men noget mere hidsigt end normalt. Jeg skæver til stryget lidt nedstrøms og holder laksen vanvittig hårdt, da den får samme tanke…
Den vender og laver det vildeste opstrøms udløb jeg har oplevet – som en blanding af et projektil og en ubåd flænser den 50 meter line af hjulet, mens den bevæger sig lige under overfladen og laver de smukkeste trykbølger, man kan forestille sig. Herefter går den mod egen bred med udhængende grene rødder og andet møg, så jeg holder den stadig unormalt hårdt, og da den kommer indenfor rækkevidde første gang, netter Kim den uproblematisk. Den smukkeste forårslaks ligger gispende i nettet, mens jeg mindst ligeså gispende kigger beundrende på den – det smukkeste syn for en laksefisker – 103 cm af det pureste sølv og digitalvægten siger 11,88 kilo. En berusende lykkefølelse spreder sig i kroppen, men bliver blandet med et vist vemod, da jeg tager livet af denne smukke skabning.
Laksefiskeri er smukt og ubarmhjertigt. I løbet af en uge oplevede jeg frustrationen og lykken på nærmeste hold. Det er disse store følelser og kontraster laksefiskeriet også handler om, og som får os til at valfarte til Storåen igen og igen.
En grov letfarvet hanlaks genudsættes.
Grejtips til premierelaksen
Jeg benytter en 10 fods Fenwick Aetos med et ældre Stella 2500 – et let sæt, som jeg kan gå med i timevis uden at få bøvl med ryggen, og som har rigeligt med power til selv store laks. Den perfekte line til laksefiskeri i Storåen er en smagssag, og der er gode argumenter for såvel fletline som nylon. Hvis man vælger nylon bør man gå op i mindst 0,32 mm, mens man bør have minimum 0,22, hvis man vælger fletline.
Personligt går jeg med fletline, da jeg godt kan lide den meget tætte kontakt, man har med spinneren, men jeg erkender argumentet jeg har hørt fra flere nylonfiskere, der mener at laksen har større mulighed for at “vende” med spinneren, inden man opdager hugget, og derved har større chance for at kroge laksen godt. Endelig er der en del, der bruger hovedline af flet, og et forfang af nylon, forbundet med en svirvel. Fordelen ved dette rig er i mine øjne primært, at man undgår at fletlinen kinker af de mange rotationer som spinnerbladene forårsager.
De klassiske Mepps spinnere er altid et fornuftigt valg, ligesom kondomspinnerne for længst har vist deres værd. Det mest afgørende er dog, at man får sit endegrej til at fiske der, hvor laksen er – i den rigtige højde/dybde, og med den rigtige fart. Her er vægten samt indspinningshastigheden nok så vigtig, samt selvfølgelig et kendskab til pladsen man fisker på.
Er der høj vandføring kan et lod foran spinneren være nødvendigt for at komme ned til laksen, ligesom man med held kan lade spinneren synke 5-10 sekunder, før man starter sin indspinning. En ekstra variabel i ligningen er årstiden. Ligesom fluefiskeren går ned i størrelse i sommeren, kan man med fordel gøre det samme indenfor spinnefiskeriet. Mine erfaringer fra sommeren 2017 vidner om laks fanget ved nedstrømsspin højt i vandsøjlen.
Hængebroen i Zone 3 tæt ved Naur er et besøg værd – fiske- som naturmæssigt.
Laksespin – varier dit fiskeri
Undgå at forfalde til “maskinfiskeri”. Forsøg at affiske samme plads med forskellige strategier. Forestil dig et 3 D billede af åen under overfladen, og tænk, at du skal fiske hele “rummet” af. Hvis du slet ikke får bundbud, er det en indikator på, at du ikke fisker dybt nok, og det er jo vigtigt, da det ofte er dèr laksen står.
9 ud af 10 gange kaster jeg opstrøms, da muligheden for at “komme ned” er bedst ved dette fiskeri. Jeg veksler mellem lange kast og kortere præcisionskast. Ved de lange kast har jeg mulighed for at holde en høj indspinningshastighed, mens jeg med præcisionskastene kan affiske særlige hotspots. Ved opstrømsfiskeriet hugger laksen ofte, når spinneren “vender” fra at gå med strømmen til at gå imod strømmen – det er netop i dette moment, at spinneren med èt skifter hastighed og retning, og det er tilsyneladende mere end, hvad laksen kan stå for.
Ofte står laksen dybt inde under egen brink. Derfor kan det være en god ide at holde en 8-10 fods afstand fra bredden, så stangspidsen kun lige når udover vandspejlet, samtidig med, at man ikke skræmmer laksen, der måske står lige under èn. Selvom laksen på ingen måde er en sky fisk, kan man indimellem opleve en stor trykbølge, hvis man kommer for tæt på bredden eller tramper for hårdt i jorden.
Kim Mikkelsen med Storålaks på 75 cm og 4 kilo fanget klokken 9 om morgenen på en sort kondomspinner på Zone 3 ved Bur.
Fisketeknik – vegetation og vandføring
Jeg har en forkærlighed for siv – både de bløde lysegrønne tagrør, der svajer lystigt ved enhver brise og de stive brune sumpstrå, der ikke bukker sig for ret meget. Om det er sumpgræs eller lysesiv, er lige meget – bare der er siv. Ofte har jeg haft held til at plukke en laks netop disse steder, så når jeg møder dem ved åen får de altid et par kast eller 50. De mange piletræer langs Storåen er desuden værd at give lidt opmærksomhed – står der ikke en laks, så er der nok en havørred.
Steder, hvor åen bliver snæver, medfører ofte en stærkere strøm og god dybde, hvilket også ofte holder laks. Udgangen og indgangen til sving er klassiske, ligesom de sidste 20 meter før et stemmeværk altid er interessante.
Jeg står ofte i et dilemma mellem fluen eller spinneren, for jeg elsker at fiske med begge dele, og jeg har de sidste par år haft stor glæde af at tage begge stænger med til pladser, som jeg tror specielt meget på. Typisk efterlader jeg spinnestangen ved udgangspunktet, går et godt stykke opstrøms, og fisker fluen tilbage til udgangspunktet.
Herefter fisker jeg det samme stræk af opstrøms med spinneren, som jeg lige har fisket af med fluen. Laksen får således to chancer med to forskellige agn, fisket på to forskellige måder, og jeg får mit behov dækket for både spinnefiskeriet og fluefiskeriet. Dertil kommer, at ryg og skuldre sætter pris på de afvekslende bevægelsesmønstre, der bruges ved de to fiskemetoder.
Monter en str. 10 trekrog i 2X wire på et helikopter-rig og øg chancen for at lande din fisk – samtidig med at det er mere skånsomt overfor fisken ved en eventuel genudsætning. Lær at binde rigget i denne artikel. Oplever du at krogen hægter på gummihalen bør rigget afkortes til en længde, hvor krogen sidder lige ovenfor splittet i gummiet, så den ikke kan hæfte på samme måde.
Hvilket tidspunkt er bedst til laksene?
Af uransagelige årsager er laksen særlig hugvillig mellem kl 8 og 11, og igen ved 15 tiden om eftermiddagen, så har du ikke uanede mængder af tid, så læg dit fiskeri omkring disse tidspunkter. Der kan fanges laks i alt slags vejr, så vejrudsigten i sig selv er sjældent så vigtigt at følge med i. Derimod er vandstanden værd at kigge nærmere på. Når vandet stiger, kommer der ofte friske laks op i åen, og de er særligt nemme at få i tale, når vandet begynder at falde igen. Er der meget høj vandstand, kan det være en stor udfordring at komme ned til fisken, og her ses det ofte at ormefiskerne trækker det længste strå. Er der meget lidt vand i åen “trykker” laksen sig og er svær at få til at hugge.
Det perfekte laksevejr er i min verden en dag hvor åen de foregående dage er steget 20-30 cm og er på vej ned, mens det blæser en frisk lun vind fra sydvest, solen titter frem bag drivende skyer og barometeret står på lavt – så kan det ikke gå galt! Vi ses til premieren.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2018
Du kan lære at binde Jens Bursells helikotor-rig, som giver en højere landingsrate og er mere skånsomt over for laksen i denne artikel
okt 15, 2023 | Åfiskeri, Artikler, Spinnefiskeri
Når havørrederne trykker dybt under brinken eller grødebuskene, kan det være svært at lokke dem frem. Men hvis bjerget ikke vil komme til Moses – så må Moses komme til bjerget. Læs her, hvordan du nu med en special agn, kan fiske ind under selve brinken, hvor de store ørred står – på en måde som ikke før har været muligt med de traditionelle åspinneagn.
AF KARSTEN BECH
JEG SIDDER LIDT OPSTRØMS svinget og spejder ned mod pladsen. Det er en af de helt sikre standpladser her i den lille å. Et let 70 graders sving, hvor en stor grødebusk presser strømmen ind under brinken. Mellem brinken og grødebusken er der 30-40 centimeter blankt vand, og det er dette lille stykke jeg holder øje med. En hurtig bule i overfladen afslører, at der er en havørred på pladsen.
Normalt vil jeg bare gå forbi denne plads, for ud over grødebusken, der presser vandet ind under brinken, gør endnu en mindre grødebusk samt udhængende grene det til en af de pladser, der bare er helt umulig at affiske. Jeg har før forsøgt mig med spinner og blink både ned- og opstrøms, prøvet at få en flydende wobler til at sejle forbi grødebusken, testet med fluestangen og jeg har endda forsøgt med orm på løs line. Jeg er altid endt i grøden eller i de udhængende grene, men i dag skal det være – jeg har nemlig en joker i baghånden. Den ligger sikkert i grejæsken, og nu da jeg har set, at der er fisk på pladsen, finder jeg den frem. Min joker er en jig. Men ikke en af de traditionelle slags.
Joker jiggen er opbygget modsat i forhold til andre jigs. Halen er forrest, og belastningen, som lige kan skimtes gennem jiggens krop, er monteret ved krogbøjningen, så »den kan svømme baglæns«.
Fast fisk på en svær plads
Jeg monterer jiggen og lister mig frem mod pladsen. Hen over elhegnet, gennem brændenælderne og ned til sivene. Med stangtoppen sigter jeg mod det blanke vand mellem brink og grødebusken. Jiggen rammer vandet 10 centimeter fra brinken, jeg sænker stangspidsen langsomt, så jiggen kan svømme ind i det mørke dyb under brinken. Den når dog ikke langt, før et ryk i stangen indikerer, at en havørred har klappet kæberne sammen om den. Jeg giver modhug, og toppen på min lette spinnestang peger mod vandoverfladen i en fin bue, da fisken starter kampen med at trykke sig inde under brinken. Jeg er allerede, forvent om en hurtig sejr, begyndt at lede efter et egnet landingssted, da fanden tager ved fisken, og den beslutter sig for at stikke af. Den sætter turbo på, og sprinter alt hvad den kan opstrøms.
Linen bliver viklet omkring grødebusken, og mens fisken går fri af vandet 10 meter opstrøms, går jeg i vandet nedstrøms. Jeg vader ud til grødebusken og forsøger at få linen viklet ud af grødebusken, imens fisken udfører en imponerende ballet i overfladen. Da linen endelig kommer fri af grødebusken er jeg våd helt op til skulderen, og fisken har kørt sig selv træt. Den kommer langsomt drivende ned mod mig, og jeg kan lande den helt uden dramatik. En fin efterårsfisk omkring de 50 centimeter.
En fin efterårsfisk som tog jiggen under en stor grødebusk midt i åen.
En joker i æsken med havørredagn
Joker er rent faktisk navnet på jiggen, der er lavet af Quantum/Zebco. Disse jigs er dog til at få i en del grejbutikker rundt omkring i Europa, som har dem stadig. Jigkroppen vender omvendt på krogen. Det vil sige at hovedet vender bagud, mens den flade bevægelige hale vender fremad. Selve jiggens belastning er placeret ved krogbøjningen, og dette bevirker, at jiggen svømmer baglæns, når jiggen får løs line – altså modsat af indspinningsretningen. Jiggen fås i en udgave på 8,5 centimeter som vejer 2 eller 5 gram, samt i en på 12 centimeter der vejer 4, 6 eller 10 gram. Jeg foretrækker den korte udgave i 5 grams varianten, men jeg fisker også primært mindre åer. Ved fiskeri i større åer bruger jeg den store udgave i 10 grams varianten. Jeg bruger jiggen, ligesom navnet antyder, som en joker, på pladser hvor andre agn må give op. Jiggen er helt suveræn på pladser, hvor strømmen går ind under brinken, eller til at fiske under grødebuske.
Sådan fisker du med Jokeren efter havørred i åen
Fisketeknikken er lidt speciel. Når jiggen er kastet ud og rammer vandet, skal man sænke stangtoppen så jiggen kan svømme baglæns. Man må dog ikke sænke stangtoppen for hurtigt, for så kan man ikke mærke når en fisk hugger, omvendt må man heller ikke sænke den for langsomt, for så arbejder jiggen ikke rigtig i vandet. Generelt skal man sænke stangtoppen lidt hurtigere end strømmen bevæger sig. Man får forholdsvis hurtigt føling med, hvornår tempoet er rigtigt.
Hugger fisken ikke første gang jiggen kommer mod den, kan man ofte løfte stangen hurtigt op i en jiggende bevægelse, så jiggen trækkes ud, for derefter at sænke stangtoppen igen og lade den bevæge sig ind mod fisken på ny. Oftest hugger fisken kontant, lige efter jiggen rammer vandet, eller inden for få sekunder, hvor den er inde under brinken. Da jiggen vender omvendt på krogen, får fisken krogspidsen ind i munden, og kroger som regel sig selv, når den vender med agnen i munden. Jeg giver dog altid et modhug for en sikkerheds skyld. Men generelt har jeg en høj krogningsprocent på Joker jiggene end med normale jigs.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2014
sep 18, 2023 | Åfiskeri, Artikler
Steen Thomsen – formand for Varde SF – med en smuk laks fra åen.
Over de seneste par år er flere og flere foreningsstræk på åerne blevet privatiseret i forbindelse med opkøb, hvorved færre og færre får adgang til det laksefiskeri, der i meget høj grad er skabt af frivilligt arbejde i foreningerne – samt offentlige midler. Seneste udvikling i ”Laksekrigen” er, at Varde Sportsfiskerforening er sat i karantæne for fiskeriet på et af de gode stræk ved åen. Men hvad er egentlig op og ned i denne sag? Vi har talt med VSF´s formand – Steen Thomsen, DSF´s formand Torben Kaas – samt lodsejerne på omtalte stræk – Peter Nissen og Hans Uhre Schmidt.
AF JENS BURSELL, FOTOS: HANS UHRE SCHMIDT, STEEN THOMSEN OG TORBEN KAAS
LAKSEFISKERIET I VARDE Å er kendt vidt og bredt – både blandt danskere og udlændinge. Og det er der en god grund til. Langs den idylliske å er der nemlig rigtig gode chancer for at komme i kontakt med flotte opgangslaks – og chancen for en af de helt store, er altid tilstede. Rekorden for åen er således intet mindre end 20,4 kilo. Den flotte fisk blev taget af Laurids Meldgaard i 2010.
Men – over det seneste stykke tid er idyllen brudt rundt omkring i Vestjylland, for flere og flere stræk langs de danske lakseåer privatiseres til ærgrelse for de mange – og til glæde for de få. En af dem, der har taget bladet fra munden er Varde Sportsfiskerforenings formand – Steen Thomsen, hvilket for nylig resulterede i, at ejerne – Hans Uhre Schmidt og Peter Nissen – har givet hele foreningen karantæne fra to af de rigtig gode stræk på Zone 2 – nemlig Hesseldalbro- og Hodde Sø strækket fra starten af 2023 sæsonen. Grindsted SF som tidligere har delt strækket med Varde SF er ikke udelukket. Fisk & Fri har fået en snak med alle parter i sagen for at få belyst historikken – ud fra den tese at dialog og åbenhed vil være vejen frem, hvis vi fremover skal sikre et laksefiskeri, hvor alle har en chance for at være med.
Det er drømmen om en smuk laks som denne, der sætter sindene i kog, når adgangen til de forskellige laksestræk diskutreres. Denne fine fisk blev taget af Hans Uhre Schmidt.
Varde Sportsfiskerforening får karantæne ved Hodde/Hessel-strækket
– Jeg synes naturligvis, at det er drønærgerligt, at det er kommet så vidt, at Varde Sportsfiskerforening (VSF) sættes i karantæne, fortæller Steen Thomsen, der er formand for Varde Sportsfisker Forening – ikke mindst fordi jeg har sort på hvidt, i form af en mail vi fik for et halvt års tid siden, at de to lodsejere tidligere har orienteret os om, at vi kan leje fiskeretten på de berørte strækninger, når de 3-årige lejeaftaler med lodsejerne i området skal forhandles igen med udløbet af den igangværende 2023-sæson. Her i det vestjyske er vi ellers vant til, at et ord er et ord – men åbenbart ikke i dette tilfælde.
– Jeg må tage til efterretning, at de to lodsejere har en oplevelse af, at jeg som formand kører et one-man-show, hvor resten af bestyrelsen i VSF ikke er involveret i beslutningerne og drøftelserne om, hvordan vi som forening skal tilgå de udfordringer, vi oplever med den øgede privatisering og konsortie-dannelse ved Varde Å. Intet er dog mere forkert. De holdninger og synspunkter jeg fremlægger på møder – og når diverse medier beder om vores synspunkter og holdninger – er naturligvis altid afstemt med bestyrelsen. Den hetz og det fjendebillede, jeg personligt bliver beskyldt for at køre mod privatpersoner og private konsortier, har ikke noget på sig. Vi beskriver udelukkende fakta, som de er, og nævner generelt ikke enkeltpersoner, når vi udtaler os. Derfor var jeg også glad for, at resten af bestyrelsen, på baggrund af artiklen i JydskeVestkysten, hvor de to lodsejere gik efter mig som person, for nylig indrykkede et læserbrev i JydskeVestkysten med fuld opbakning til de holdninger, vi som samlet bestyrelse står for – samt med fuld opbakning til mig som formand.
– Der er ingen, der er hævet over foreningen og foreningens formål. Derfor vil vi på tilsvarende vis på VSF´s generalforsamling i februar spørge generalforsamlingen (som typisk har deltagelse af ca. 100 medlemmer), om den er enig i den linje, vi har lagt i bestyrelsen, og om der fortsat er opbakning til mig som formand. Der er på ingen måde lim på hverken min eller andres stol i bestyrelsen – og er der flertal for, at vi skal gå en anden vej, eller der skal vælges en ny formand, så er det naturligvis den vej, vi skal gå.
– Jeg vil gerne understrege, at vi ikke på nogen måde oplever tilsvarende konflikter med nogle af vores øvrige mere end 100 enkelt-lodsejere og lodsejerforeninger ved Varde Å-systemet. Generelt oplever vi her stor opbakning og anerkendelse for det vandplejearbejde m.v., vi som forening løbende udfører i å-systemet. Det sætter vi stor pris på!
– Det danske lakseeventyr er kommet i stand, fordi frivillige mennesker har brugt tusindvis af timer på vandpleje og yngeludsætninger, og fordi der er brugt store offentlige beløb på at restaurere vandløbene, Så er det virkelig ærgerligt, at den brede befolkning bliver udelukket fra at nyde frugterne af indsatsen, fordi fiskeriet alene stilles til rådighed for mindre grupper i konsortier. Sådan lyder det fra Torben Kaas – formand for DSF – her med en laks fra Island.
DSF: Balancen ved laksevandene er ved at tippe
– Det danske lakseeventyr er kommet i stand, fordi frivillige mennesker har brugt tusindvis af timer på vandpleje og yngeludsætninger, og fordi der er brugt store offentlige beløb på at restaurere vandløbene, supplerer Torben Kaas – formand for DSF. – Så er det virkelig ærgerligt, at den brede befolkning bliver udelukket fra at nyde frugterne af indsatsen, fordi fiskeriet alene stilles til rådighed for mindre grupper i konsortier. Fiskeriet skal ikke være gratis, men der er en balance, hvor prisen bliver så høj, eller antallet af pladser så begrænset, at man ikke længere kan tale om et fiskeri for de fleste. Den balance er nogle steder ved at tippe til den forkerte side, og det er i mine øjne forkert.
Dialog om fiskeriet ved lakseåerne er vejen frem
– Fra VSF´s bestyrelse har vi mange gange tilkendegivet over for de privatpersoner og konsortier, der ligesom VSF er medlem af Varde Å Sammenslutningen for at kunne få del i laksefiskeriet, at vi altid er klar til dialog, og at det ikke bliver os, der kommer til at smække med døren, fortsætter Steen. – Vores udgangspunkt i en fortsat dialog vil stadig være den, at de store genopretningsprojekter i Varde Å-systemet de seneste årtier er udført for blandt andet skatte- og EU-midler, altså midler fra den store pengekasse, alle skatteydere bidrager til. Hertil kommer det løbende samarbejde mellem Varde Kommune og VSF m. fl., som har til formål at forbedre vandmiljøet, herunder gyde- og opvækstforhold for laks og havørred. Frivillige medlemmer af VSF har gennem mange, mange år leveret tusindvis af arbejdstimer i den forbindelse og de har, om nogen, æren for, at der overhovedet er fisk at fange i Varde Å-systemet. Vi ser det derfor som helt logisk og naturligt, at de som har skabt værdierne også skal have adgang til dem – og ikke som vi indtil nu har oplevet, at private konsortier m.v., som vi ikke så ved åen før laksens tilbagekomst, opsiger vores lejeaftaler på strækninger, hvor vi ellers har haft fiskeretten i mange, mange år. Det bør stadig være sådan, at en far kan tage sine børn – og en bedstefar sine børnebørn – med til åen og få gode naturoplevelser med en fiskestang i hånden via køb af et års- eller døgnkort til en overkommelig pris.
Så selv om dialogen har trange kår i øjeblikket, skal den være et af elementerne i en fremtidig løsning af udfordringerne, som vi ser dem.
Med respekt for den private ejendomsret, bør politikerne ved godkendelse af fremtidige vandløbsrestaurerings-projekter sikre, at det skrives ind i projekterne, at det er et vilkår, at offentligheden skal have adgang til de værdier, der forhåbentlig bliver resultatet af disse kommende projekter. Det bør vi arbejde på både lokalt – og med hjælp fra Danmarks Sportsfiskerforbund i forhold til politikerne på Christiansborg.
DSF´s formand bakker Steen Thomsen og Varde Sportsfiskerforening op: – Jeg tror stadig på dialog og fælles løsninger, siger han. – Vi skal som lystfiskere selvfølgelig respektere ejendomsretten og lodsejernes behov for at tjene penge på den jord, de ejer. Jeg oplever også, at langt de fleste lodsejere helt er med på, at det laksefiskeri, de nu kan sælge dyrt, er en værdi skabt af frivillige og af skatteydere. Bortset fra nogle få eksempler, er der hos lodsejerne en god forståelse af situationen og i øvrigt et ønske om at give noget tilbage til lokalsamfundet, der hvor man bor. Så der skal drikkes noget kaffe langs Varde Å, så man sammen kan finde de løsninger, der giver mening lokalt.
– Allerhelst så jeg, at der ikke var behov for at gøre noget generelt, understreger Torben. – Regler og udefrakommende tiltag gør ingen lykkelige. Samtidig synes jeg ikke, vi kan blive ved med at se på, at lystfiskernes frivillige arbejde og offentlige tilskud kun kommer jordejerne til gode. Jeg kunne godt se for mig, at i hvert fald de offentlige støttekroner bliver stillet til rådighed med et krav om, at projektet skal komme den danske befolkning til gode og ikke kun grundejeren. Det er et synspunkt, jeg har med til mine løbende møder med vores politikere på Christiansborg. Igen – det skal ikke være gratis at fiske laksen, men det skal være muligt for de fleste at erhverve sig et fiskekort og deltage i fiskeriet.
Hans Uhre Schmidt med en flot laks fra Varde Å.
Hvad mener lodsejerne ved Varde Å?
Men hvad tænker Hans Uhre Schmidt, der har givet Varde SF karantæne for deres gamle stræk på åen – samt dannet Nørholm Fiskekonsortium med adgang for færre fiskere end tidligere?
– Ejeren af Nørholm Gods har altid sagt, at han ønsker ikke at leje sit fiskevand ud til Varde SF, fordi han ikke ønsker, at der skal gå 800 mennesker på det stræk, forklarer Hans. – Tværtimod har han sagt, at han maksimalt vil leje det ud til 40 mand + 2 gæster. Dvs i realiteten 120 mand, hvis alle fiskede samtidigt. Dette stræk har Varde SF aldrig nogensinde haft lejet – og dermed her de heller ikke gået glip af noget med den nye udgave af Nørholm Fiskekonsortium, hvor der nu er plads til 30 medlemmer. Det nye Nørholm Konsortium opfylder således til fulde Varde Å Sammenslutningens regler – blandt andet om ikke at stjæle vand fra andre. Medlemmer af VÅS skal ifølge reglerne bidrage til Vandplejen for at få del i laksekvoterne. Det kan vi naturligvis ikke gøre med tilbagevirkende kraft – men vi vil selvfølgelig gøre det fremover i form af betaling for lakseyngel med videre. I vores konsortium går 80 % af overskuddet til vand og fiskepleje i hele Varde Å systemet – så det er kalkuleret ind i modellen. Her er der således heller ikke noget at komme efter.
– I det gamle Nørholm Konsortium var der også en del medlemmer fra Varde SF – og de fik – da jeg overtog konsortiet – mulighed for at være med som førsteprioritet, hvis de ville. Det ønskede dog kun ét ud af de tidligere medlemmer, fordi prisen var steget. Det virker derfor underligt på mig, at Varde SF´s formand hetzer mig offentligt i Jyske Vestkysten for at have dannet dette konsortium – da det er noget vand som Varde SF aldrig selv har haft – og aldrig ville få alligevel. I øvrigt klinger det hult, når flere af dem, der kritiserer private laksekonsortier i Danmark – selv gerne fisker under lignende ordninger – bare i Norge.
– Jeg har ikke hetzet Hans Uhre Schmidt i JydskeVestkysten, kommenterer Steen Thomsen. – Hans må skelne mellem det, jeg faktuelt er citeret for at udtale og det, som journalisten skriver af egen kraft. Det sidste har jeg ingen indflydelse på, siger Steen Thomsen.
– Det der for alvor slog hovedet på sømmet var, da Steen Thomsen uberettiget anmeldte Nørholm Gods for brud på Naturbeskyttelsesloven ved beskæring af selvsåede pil og elletræer langs åen på det stræk, hvor Varde SF har den modsatte bred. Det viser sig så tre dage senere, at vi bliver pure frifundet, for der var ikke noget brud på Naturbeskyttelsesloven. Steen Thomsens handlemåde i denne sag skaber splittelse lystfiskerne imellem – og det er en ”krig” der er helt kørt af sporet.
Til dette siger Steen Thomsen, at han ikke har anmeldt nogen for noget som helst. Det er en grov fordrejning. Jeg blev kontaktet af et af vores medlemmer, som bad mig undersøge om Varde Kommune havde givet tilladelse til beskæringen på de samme vilkår, som Varde Kommune gør gældende, når Varde Sportsfiskerforening inden sæsonstarten beskærer nye skud af pil og el ved åen. Det spurgte jeg kommunen om – og mere er der ikke i det.
Hans Uhre Schmidt – der er formand for Nørholm Fiskekonsortie – med en smuk laks fra Varde Å.
Vil maksimal offentlig adgang gavne åen og laksebestanden?
– Nok er nok. Det vil vi ikke finde os i – og det er på denne baggrund, at vi har givet Varde SF karantæne for de ovennævnte stræk, som vi ejer – og velvilligt har lejet ud til Varde SF tidligere. Stakkels medlemmer – det er jo ikke deres skyld, men Varde SF´s formand skal lære at opføre sig ordentligt. Det kan han åbenbart ikke, hvilket er årsagen til karantænen.
– En anden ting, man bør overveje nøje i forbindelse med forslaget om, at offentlige tilskud til vandløbsrestaurering skal kobles med krav om fremtidig offentlig adgang, er at mange lodsejere – fx Nørholm Gods – måske vil vælge det fra, fordi de ikke ønsker den øgede færdsel, offentlig adgang dermed på sigt kan medføre.
– Peter Nissen har i øvrigt et jordlod. som er lagt ind under Nørholm stykket – et stykke som Varde SF oprindeligt selv fik tilbudt, men som de fravalgte, fordi de synes det var for dyrt. Dette stykke – Vesterbæk – er et af de bedste stræk på Varde Å. Pudsigt nok er den merpris på nogle få kroner pr. bredmeter, som de syntes var for dyr, nu et prisniveau der allerede er overgået på flere andre af foreningens fiskestræk. Det er således også Steen Thomsens skyld, at det Vesterbæk i dag ikke er på Varde SF´s hænder. (RED: se Steens bemærkning til dette længere nede, hvor Peter Nissen omtaler den samme sag)
– Hvis man vil laksens vel og vel det bedste – og det vil vi jo alle sammen. Så kan man jo betragte Nørholm strækket som et refugie for laksen. Var det varde SF, der havde haft strækket, så ville de bedste pladser måske blive gennemfisket 10-20 gange om dagen. Men nu fiskes der kun med flue – og mange af medlemmerne kommer langvejs fra. Begge dele betyder et mindre pres på bestanden, fordi der bliver fanget – og genudsat færre fisk.
– Som en sidste kommentar har en af de tidligere formænd for Varde SF faktisk selv fået tilbudt fiskeretten på Nørholm Gods, men det ønskede den daværende bestyrelse ikke – ”da de ikke ville stjæle vand/konkurrere med naboforeninger”. Men måske bundede beslutningen i, at flere af medlemmerne fra Varde SF, selv fiskede i ”nabokonsortiet” og derfor ikke ønskede at miste deres eget eksklusive fiskeri ved at lade det overgå til Varde SF? I Jyske Vestkysten skrev Jørgen Kvist Rønnest ”Jeg er indigneret over, at drenge og piger i Varde i fremtiden måske ikke skal have lov at fiske på de bedste fiskestræk. At det bliver nogle få rige, der kan fiske, mens andre så kan stå på broen og kigge på”. – Det er hykleri. Han har selv været med i Nørholm Konsortiet i 30 år – og har så vidt vides ikke selv inviteret nogen stakkels ”drenge & poiger” ind i konsortiet…
Varde Å byder ikke blot på flotte laks, men også nogle fantastiske naturoplevelser med fiskestangen i hånden.
Hvad mener Peter Nissen – ejer af Hodde Sø strækket?
– Det er helt korrekt, at hensigten har været, at VSF skulle fortsætte som lejer sammen med Grindsted Sportsfiskerforening på Hodde Sø og Hesseldalstykket, siger Peter Nissen, der også er med i bestyrelsen af Nørholm Fiskekonsortium. – Beklageligvis har Steen Thomsens opførsel nu nået et sådant lavpunkt, at vi har set os nødsaget til at sige stop. Steen og Steen alene bærer skylden for, at medlemmerne af VSF ikke kan fiske på de nævnte pladser de næste 2 år. Medlemmer fra Grindsted kan naturligvis fiske videre, og vi sænker lejen med 90% i forhold til det, der betales i dag. Dette her handler på ingen vis om penge Fiskere fra Grindsted Sportsfiskerforening skal naturligvis ikke undvære vores fiskevand grundet Steen Thomsens helt igennem uanstændige opførsel
– Den 21. juni afholdtes det seneste møde i Varde Å Sammenslutningen. Samme aften for mødet bekræftede et medlem af bestyrelsen i Varde Sportsfiskerforening, at han ikke var orienteret om Steens udåd med at anmelde Nørholm. Altså mere end 50 dage efter Steens anmeldelse udtaler et bestyrelsesmedlem, at han ikke er orienteret. Steens påståede afstemning af synspunkter med egen bestyrelse har tilsyneladende ikke fundet sted. Endnu et eksempel på, at Steen fortæller den historie, der lyder bedst, uanset om han igen taler usandt.
– Jeg taler naturligvis ikke usandt, siger Steen Thomsen. Den 1. maj 2023 sendte jeg via mail den omtalte forespørgsel (ikke anmeldelse) til Varde Kommune og til alle bestyrelsesmedlemmer i Varde Sportsfiskerforening. Så at et medlem af Varde Sportsfiskerforenings bestyrelse ikke var orienteret passer ganske enkelt ikke. (RED: Vi har på redaktionen bedt om at se disse mails – og kan konstatere 1) at det er korrekt, at Steen Thomsen ikke har ”anmeldt” Nørholm – men blot sendt en høflig forespørgsel om beskæringen og 2) bestyrelsen har været orienteret med kopi af mail).
– VSF og GSFF deler fiskeretten på de nævnte stykker. Mere end halvtreds dage efter anmeldelsen havde Steen heller ikke fundet det umagen værd at informere formanden for Grindsted Sportsfiskerforening om den helt utilstedelige anmeldelse af Nørholm. Afstemning med bestyrelsesmedlemmerne – var det ikke sådan Steen udtrykte det?
– Grunden til vore udtalelser i Jydske Vestkysten skal som udgangspunkt findes i en artikel i Sportsfiskeren fra april/maj. Steen Thomsen fører sig frem med historier, der gennemgående er direkte løgnagtige. Hvilket han nødtvunget delvist erkendte på det pågældende møde. Steen er citeret for at sige “Vi oplever simpelthen nogle priser på leje af fiskevand, som vi overhovedet ikke kan matche. Det passer ikke, og det ved Steen godt. Den højeste pris, der betales for fiskevand i hele Varde Å, den betaler Steen nemlig i zone 2 i Varde Å.
– Steen fortsætter i artiklen med at tage æren for genopretningen af Varde Å. Det er endnu en usandhed. Ribe Amt, Skov og Naturstyrelsen samt Sydenergi og måske 4 unge gymnasiekammerater trak læsset. Steen pynter sig i den grad med lånte fjer. Æres den, der æres skal. Det blæser Steen på, han forsøger at score point uanset hvilke midler, han skal tage i brug.
– Til dette siger Steen Thomsen: – Det er utroligt groft at påstå, at jeg personligt vil tage æren for genopretningen – det er noget sludder, det kunne jeg aldrig drømme om at postulere. Det ville være på sin plads, hvis Peter Nissen vil oplyse, hvor jeg konkret prøver at tage æren? Vi ved jo alle, at de store naturgenopretningsprojekter i Varde Å-systemet er finansieret af EU-midler, skattemidler og fisketegnsmidler m.v. suppleret med en stor frivillig indsats gennem mange år af blandt andre medlemmer i Varde Sportsfiskerforening.
– Et sidste eksempel fra Sportsfiskeren: Steen fortæller flot om, at VÅS forsøgte at få ændret sine vedtægter omkring fordelingen af laksekvoten i Varde Å. Endnu en usandhed. Det var ikke VÅS, det var Steens helt egne fremsatte forslag. Forslag som stort set ville eliminere kvoten for de private lodsejere og de mindre foreninger. Uenighederne fandt først deres løsning efter inddragelse af bl.a. advokaten for Danmarks Sportsfiskerforbund. Steen gør resultatet op sådan her i Sportsfiskeren “Man kan langt hen af vejen argumentere for, at modparten fik ret”. En udlægning, der er Komiske Ali fra Irak-krigen værdig. Steens egen advokat savede helt og aldeles benene over på Steen og gav modparten 100% ret på alle punkter. Steen blev hældt ned af brættet af forbundets egen advokat.
– Til dette siger Steen Thomsen: Kort efter jeg i 2019 blev valgt som formand for Varde Sportsfiskerforening, aftalte vi i Varde Å Sammenslutningen (VÅS), herunder også Peter Nissen, at det ville give mening at lade vores advokater give vedtægterne for VÅS et servicetjek, herunder også et forslag til vedtægtsændringer, som vi fra Varde Sportsfiskerforening ønskede at fremsætte. På den måde kunne vi få juridisk afklaring af, hvad der kunne indarbejdes i vedtægterne og hvad der ikke kunne. I Varde Sportsfiskerforenings bestyrelse havde vi flere grundige drøftelser af vedtægtsforslaget – og det er helt forkert, når Peter Nissen også i denne sammenhæng forsøger at male et billede af, at det var mine personlige forslag og interesser, der blev lagt frem. Det er ganske ikke sandt, og jeg kan fremsende masser af dokumenter, der understøtter dette. Jeg har ved flere lejligheder erkendt, at det var vores modpart, der i denne omgang kom klart bedst ud af advokaternes vurderinger – men vi fik den afklaring, vi alle var ude efter, så der lige nu ikke er tvivl om, hvad vi må og ikke må i forhold til forvaltningen af laksekvoten. (RED: Vi har på redaktionen set kommunikationen omkring dette og kan konstatere at vedtægtsforslaget har været drøftet i tæt dialog med VSFF´s bestyrelse, som har haft mulighed for at gøre indsigelser).
Moral, etik og ordentlighed
– Sluttelig kom så Steens anmeldelse af Nørholm for ulovligheder, som nævnes ovenfor, fortsætter Peter. – Den 1. maj klokken 15.29 sender Steen en såkaldt forespørgsel til Varde Kommune. Forespørgslen er reelt en anmeldelse. Steen gør et stort nummer ud af, at udåden er sket langs det fiskevand, hvor den nye forening på Nørholm har fiskeretten. Anmeldelsen handler på ingen måde om Nørholm. Den er et direkte angreb på den nye forening. Nogle få dage senere efter besøg af en biolog fra Varde Kommune kommer dommen. Der er ikke sket nogen som helst overtrædelse af nogen lov. (RED: Se Steen Thomsens bemærkning til dette længere oppe, hvor Hans Uhre Schmidt omtaler den samme sag. Jeg har ikke anmeldt nogen – jeg har sendt en forespørgsel til Varde Kommune.
– Steen udtaler i Sportsfiskeren “Til syvende og sidst, så handler kampen om fiskevandet om moral, etik og ordentlighed – læs lige det en gang til. Ja, det var Steen Thomsen, der brugte ordene. Steen har fået opbakning fra sin bestyrelse, som siger ”Steen har ikke hetzet mod nogen. Steen er ren”. Vores kommentar hertil er, at Steens løgne ikke bliver til sandhed, fordi de bliver gentaget af bestyrelsen. Steen påstår, at han ikke har problemer med andre lodsejere. Jamen vi har såmænd heller ikke problemer med Steen som lodsejere, men vi har problemer med Steen som medlemmer af foreninger, som Steen helst så udraderet. Det er her problemet er. Som et tillæg vil vi lige nævne, at fire lodsejere, der udlejer fiskevand til VSF lige nu overvejer om det skal fortsætte oven på Steens unoder.
– Varde SF´s formand Steen Thomsen har gennem årene igen og igen fortalt ovennævnte historie om faren og børnene og bedstefaren og børnebørnene, som snart ikke mere kan fiske i Varde Å. Den fortælles samtidig med, at VSF har mere fiskevand langs Varde Å end i adskillige år. Historien er god, men den er ikke aktuel andet end for Steens store iver efter opbakning.
– Steen opfordrer til dialog og smækker ikke med døren, men han har tidligere udtalt, at makker andre ikke ret, så bliver der sat hårdt i mod hårdt. Det prøvede han omkring kvoterne, og det har Steen prøvet ved adskillige andre lejligheder. Billedlig talt har han rettet pistolen mod andre igen og igen. Kigger Steen efter vil han med al sandsynlighed opdage hullerne i egne sko efter at have fumlet med sin pistol og skudt sig selv i fødderne.
– Vi har glade fiskere i vore foreninger. Vi har et godt samarbejde, hvor vi taler om tingene med vore forholdsvis få lodsejere. Vi tror generelt på den gode dialog, men vi forventer også at moral, etik og ordentlighed ikke blot er tomme ord, men afspejles i handling. Lige netop dette er i øjeblikket en stor mangelvare hos Steen Thomsen.
– Hans har ovenfor nævnt det såkaldte Vesterbækstykke. Efter vores køb af dette, slog min kone fast, at VSF fortsat skulle fiske på stykket. Steen, kasseren og jeg holdt et møde. Stykket på godt 1600 meter betragtes som noget rigtig godt fiskevand, og det ligger helt op til zone 2. Jeg ønskede en betaling som på zone 2 ikke grundet økonomien, men principielt. Kasseren sagde ja, men Steen sagde nej på grund af nogle ganske få kroner. Steen kan igen se tilbage på en sejr: Han fik sin til vilje, mens medlemmerne i VSF mistede 1650 meter eftertragtet fiskevand, slutter Peter Nissen.
Til dette kommenterer Steen Thomsen: – Varde Sportsfiskerforenings kasserer og jeg var begge enige om, efter også at have vendt det med bestyrelsen, at takke nej til at leje strækningen, fordi det ville medføre forskellige prisniveauer på bredleje på denne zone. Det er således ikke rigtigt, når Peter Nissen påstår, at kassereren sagde ja til at indgå lejemålet – dette kan naturligvis bekræftes af kassereren, hvis det ønskes. Med til historien hører, hvad Peter Nissen ikke nævner her i artiklen, at Varde Sportsfiskerforening også skulle levere et antal årskort til foreningens fiskevand oven i fiskelejen – årskort til en værdi af ca. 2.000 kr. stykket.
Læs mere om Varde Sportsfiskerforening
Varde Sportsfiskerforening, i daglig tale kaldet VSF, er stiftet i 1926 og som medlem har man fiskeret over ca. 100 km fiskevand i en stor del af Varde Å systemet, som foruden Varde Å også tæller Ansager Å, Holme Å og Mølby Eg stykket i Grindsted Å. Læs mere om foreningen her.
