STORTORSK I DANMARK – HVOR MANGE BLEV DER EGENTLIG FANGET?
Josef Hochmut med stortorsk fra Øresund. Foto: Jens Bursell Stortorskefiskeriet i Danmark er en æra, der definitivt er slut – indtil videre i hvert fald. Men hvor mange stortorsk blev der egentlig fanget af lystfiskerne i gamle dage? Henrik Carl har taget et...
HAVØRREDENS BYTTEDYR – KREBSDYR OG REJER
Selvom der er masser af større byttedyr, lader havørreden sjældent et »gratis« måltid forbigå. Denne store maj fisk lod sig friste af en velpræsenteret rejeflue. I denne del af artikelserien »Havørredens byttedyr« ser David Thormar nærmere på de mindste af havørredens...
HAVØRREDENS BYTTEDYR – SPECIALKOST PÅ KYSTEN
Børsteormen er en udsøgt proteinbombe for en vintersulten havørred, men de er også at finde på kysten såvel som i maveindholdet hos ørrederne resten af året. Havørreden kan i visse tilfælde blive uhyre selektiv, og for en stund slå sig på en helt speciel kost. I disse...
FYN & ØER: MÆRKNING AF ALLE UDSATTE HAVØRREDER FRA 2023
Nu starter Havørred Fyn, Fyns Laksefisk og DTU-Aqua historiens største mærkningsforsøg af ørreder i Danmark. Fra foråret 2023 vil alle udsatte ørred-smolt på Fyn og Øerne være mærket. De mærkede fisk skal i fremtiden fanges af lystfiskere og indgå i en dataindsamling,...
BÆKØRRED: PÅ LISTESKO LANGS ÅEN
Det sug en grov ”bækker” kan lave, når den går til overfladen efter en perfekt placeret majflue imitation kan ofte være så diskret og forsigtig, at man tænker det blot er en fisk i den mindre størrelse. Men når stangen løftes, og fluen placeres solidt i kæften på...
BRAKVANDSGEDDERNES HISTORIE
Jørgen Henriksens 17,5 kgs gedde fra Præstø Fjord fra marts 1965. Sydsjælland og øerne har gennem tiden budt på et fantastisk fiskeri efter brakvandsgedder. Følg med Peter Rasmussen, der er født og opvokset med brakvand i blodet – på en odyssé gennem...
KAN PFOS LUKKE ERHVERVSFISKERIET PÅ SØERNE?
Hvis det viser sig, at rovfiskene i vores søer inderholder for høje PFAS/PFOS værdier, vil det betyde, at erhvervsfiskeriet på disse arter må lukke øjeblikkeligt, da det selvfølgelig ikke er tilladt at markedsføre/sælge fisk, der har et indhold af gift, som er over...
HVOR MANGE STRIBER HAR EN ABORRE – OG HVORFOR?
Thomas Sintobin med en stor aborre taget fra flydering med hele 8 striber. Aborren er med sine blodrøde finner, grønlige skær og flotte sorte striber uden tvivl en af vores smukkeste ferskvandsfisk. Men hvorfor har den egentlig striber - og hvor mange er det mest...
HUMBÆKMETODEN – EN GENIAL IDÉ
Sådan så den kedelige kanal Humbækken på Als ud efter blot otte års pleje med Humbæk Metoden. Nedenfor ser du samme stræk 1 år efter projektets start. Man behøver ikke at være biolog for at få en god idé, der kan gøre en kæmpe forskel for ørrederne i vores vandløb. Og...
FISKENES UDVIKLING
Fiskelignende skabninger har beboet jorden i mere end 500 millioner år og har siden tilpasset sig næsten alle tænkelige vandmiljøer. Til sammenligning har de menneskelignende aber først rigtigt udviklet sig inden for de sidste 20 millioner år. Men hvilken evolutionær...
DTU AQUA: 458 TUN SENERE
DTU Aqua har sammen med over otte hundrede danske lystfiskere mærket 458 tun siden 2017, og er på vej til at få oparbejdet mange spændende data, der kan bidrage til at sikre en bedre forvaltning af tunbestandene fremover. Siden DTU Aqua startede sit...
IHN-VIRUS – HVOR FARLIG ER DEN?
Danske lystfiskere er nervøse for konsekvenserne af den i Danmark nye IHN-virus, som pt findes i fem vandsystemer. Spørgsmålet er: Er er den reelt set en alvorlig trussel mod vores vilde laksefisk samt andre arter – og hvad kommer der til at ske i put and take...
NÅR LAKSEN ER I HAVET
En stor del af året opholder laksen sig i havet. Men – hvad sker der egentlig derude – og hvordan påvirker det vores fiskeri til havs samt oppe i åerne. Følg med i kølvandet på den østatlantiske bestand af atlanterhavslaksen, der trækker op i Nordsøen, når ikke lige...
RUGEKASSER – FOR ELLER IMOD?
Siden Lars Michaelsen begyndte at eksperimentere med rugekasser, for at supplere de skrantende ørredbestande med yngel, har der været diskussioner om deres berettigelse. DTU Aqua er imod generel anvendelse – og DSF har synkront den samme holdning. Spørgsmålet er – ved...
LARS MICHAELSEN: MANDEN MED ÆGGENE
Lasse i Lystfiskerforeningen for Skive og Omegns klubhus ved Karup Å. I baggrunden ses en udstoppet kæmpe fundet død i åen på 16,4 kilo og 104,5 cm. En simpel rugekasse ankret op i åen kan være et godt alternativ til traditionel fiskepleje og udsætning af yngel. Læs...
GEDDER: CATCH & RELEASE PÅ GODT OG ONDT
Jens Bursell genudsætter en flot 15 kilo+ skærgårdsgedde. De store gedder har bedre kvalitet æg end de mindre - samt producerer mange flere æg. Det er derfor vigtigt, at de bliver behandlet og genudsat så skånsomt som overhovedet muligt. Ønsker man at spise en gedde...
PÅ VEJ TIL BRYLLUP VED ÅEN
- Den bornholmske havørredbestand er en unik og selvproducerende stamme, der har en adfærd, som er tilpasset den specielle geografi og de særlige leveområder ved kysten, fortæller naturfotografen Mikkel Due Andersen. Åerne er korte og generelt ikke særligt...
HVORDAN FÅR VI FLERE SANDART?
Sandarten har i mange år været slet ikke været tænkt ind i fiskeplejen, fordi den fejlagtigt har været stemplet som ”ikke-hjemmehørende og invasiv”. Efter Fisk & Fri den seneste tid har bragt emnet op til debat, må vi må vi håbe på, at både DSF, forskere og...
SKARV, ABORRER OG SANDART på TISSØ
DTU Aqua har direkte/indirekte rådgivet til et intensiveret erhvervsfiskeri på Tissø, der ser ud til at have haft negative miljøeffekter. I den forbindelse har DTU Aqua antydet, at det nok snarere er skarven, som har forringet Tissøs vandkvalitet. Vi har fakta tjekket...
GYRODACTYLUS – GLEM DEN IKKE
I Skjern Å findes der heldigvis ikke Gyrodactylus, men blot mere uskyldige havlus, som du kan se på denne laks, der lige er steget op fra havet. Den frygtede lakseparasit Gyrodactylus salaris kan udradere en laksebestand i et helt vandsystem, hvis der er tale om den...
RED BÆKØRREDERNE
De danske og sjællandske bækørredbestande har skrantet foruroligende de sidste mange år. Bestandene er i 2020 så langt nede, at man nu for alvor arbejder hårdt på at finde årsagerne for at kunne gøre noget ved det. AF JENS BURSELL - Fishing Zealand, Den Sjællandske...
HVOR KOMMER DE STORE SYDØSTDANSKE HAVØRRED FRA?
Det tænker jeg tit på, når jeg fisker fra Stevns, og der er gang i fiskeriet. Selvfølgelig stammer nogle af dem fra andre åer i regionen, men især i Østdanmark, er det begrænset hvor mange vandløb, der kan producere havørreder i større mængder. TEKST: JIM PEDERSEN,...
Fiskens hørelse
Hvad ved du egentlig om fiskens hørelse? Kan fisk høre, når man taler over vand? Hvad registrerer sidelinjen? Kan fisk lokalisere en lydkilde uden brug af andre sanser? Følg med biolog Kasper Ramkær og udnyt denne viden til at effektivisere dit eget fiskeri. Tekst:...
Set med fiskens øjne
Hvad ved du egentlig om fiskens syn, og hvordan det kan udnyttes til at effektivisere dit eget fiskeri? Følg med biolog Kasper Ramkjær. Tekst: Kasper Ramkær ØJET er vidt forskellige udformet hos forskellige arter af fisk. Havets pelagiske rovfisk, som makreller og...