FISK I MASSEVIS – DEN PERFEKTE DAG PÅ NORDSØEN

– Med afgang fra Hanstholm kl. 04.00, sejlede Skipper Emil os nordpå med Fishingbeyonds voldsomme alubåd, fortæller Kristian Gram Sloth. – Efter kort tid var vi på det første vrag på cirka 30 meters dybde. Der blev jigget efter torsk, men der var ikke meget gang i fiskene. Vi sejlede derfor hurtigt videre til det næste vrag på 90 meter, hvor vi forsøgte os med både pirke- og medefiskeri. Det resulterede i et par fine langer og enkelte torsk. Fra morgenstunden var der næsten fladt vand, men op ad formiddagen blev det til decideret havblik. Da solen samtidig var ved at få fat, kunne vi fiske i t-shirt midt på havet halvvejs til Norge. Der er sgu ikke mange dage om året med den slags vejr.

– Nå men fiskeriet var okay, uden at være prangende, så vi fortsatte ud til et vrag på 130 meter. Her blev der igen blev fanget torsk og langer, og fiskeriet blev krydret med flotte lubber og få sej. Undervejs rensede gasten Henrik fangsterne og fik dem lagt på is, men ved næste stop skulle han komme gevaldigt på overarbejde. På 75 meter vand afslørede ekkoloddet, at der var liv ved bunden. Jeg forsøgte mig med en tung jig, der kun lige nåede at ramme bunden, før der var fisk på. Efter et par minutter kom en flot torsk op fra dybet. I løbet af få minutter havde alle fået flotte torsk om bord. På andet drev krogede jeg endnu en tung fisk. De andre ombord fulgte trop og fik pæne fisk med op. Vi havde allerede fyldt kølekasserne, så vi overgik snart til catch & release. På vej i land blev fiskene fileteret, og klokken 14 var vi tilbage i Hanstholm efter en af de dage, hvor alt bare går op i en højere enhed: Fantastisk vejr, masser af fisk, ingen strøm af betydning og ikke mindst godt selskab. Mere kan man vist ikke forlange af en perfekt havtur.

 

Jans Lystfiskershop

 

 

 

 

De gode skib Sally under de bedst tænkelige fiskeforhold på Nordsøen, hvor der ofte er en hel del mere sus på.

De gode skib Sally under de bedst tænkelige fiskeforhold på Nordsøen, hvor der ofte er en hel del mere sus på.

 

Det blev også til en del smukke lubber som denne på turen med Sally.

Det blev også til en del smukke lubber som denne på turen med Sally.

16 KILOS TORSK FRA DET GULE REV

– Jeg var for første gang taget ud med båden Sally fra Fishingbeyond, fortæller Mohammad Murad. – Det har nok været mit livs bedste tur på Det Gule Rev. En kæmpe tak til skipper Emil og hans far Jesper for en uforglemmelig dag på havet. Jeg havde én mission i hovedet, og det var en ny PR. Og jeg kan love for, at det lykkedes:16,2 kg lige ud af landevejen, og det vilde er, at jeg havde en fisk på 9,7 kg samtid med min ny PR.

– Vi fiskede hovedsageligt vrag, og sejlede ellers med 23 Knob og en topfart på 50 knob fra vrag til vrag, så der var fart over feltet må man sige. Vi var nok 30 sømil fra land, da vi var længst ude, og fiskede fra 60-90 meters dybde. Jeg havde en del fisk lige over og under 10 kg også. Langer fik jeg også, og der blev taget en lubbe på knap 8 kg. Jeg kunne høre over radioen, at de andre turbåde havde virkelig svært fiskeri. Dagen startede også rigtig svært selvom der var en masse fisk på ekkoloddet, men bide vil de ikke.

– Vi fik også lov til at medefiske, og det var også mega sjovt. Her fik vi både langer og torsk på. Skipper Emil havde et hemmeligt spot, hvor vi fandt de helt store torsk, og de var sultne. Jeg havde for første gang et Waterwolf UV-kamera med for at optage, men der var ikke lys nok på 60 meters dybde.

– Der var bare mega god stemning og gode grin på båden. Tusind tak til alle de andre der var med på turen og endnu et til Emil og Jesper. Tak for lange arme.

Læs mere om havfiskeri med Sally og Fishingbeyond her.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

 

stortorsk fra Det Gule Rev taget på Sally fra Fishingbeyond.

TORSK & LANGE-EVENTYR PÅ NORDSØEN

Nordsøen har det sidste stykke tid leveret nogle virkelig flotte langer og torsk i den helt grove kaliber. Blandt de mest bemærkelsesværdige fisk er en stribe stortorsk og langer, der netop er taget ombord på båden Sally med Emil Østergaard fra Fishingbeyond som skipper:

– Vi er netop kommet retur fra en vild, total fantastisk og fuldstændig euforisk fiskeoplevelse, som man oftest kun kan drømme om, og absolut sjældent får lov at opleve, fortæller Jens Jørgen Ditlevsen, der var afsted med vennerne Rene, Asbjørn og Henrik. – Fiskeriet med Fishingbeyond bød på godt med action med torsk og langer op til hhv 20 og 17 kilo – inklusiv 7 målere over de 10 kilo. Rene fangede den største torsk på 20 kg og jeg den største lange.

– Alene oplevelsen af at mærke det “store hug” over 150 m under den sublime båd Sally, gav et adrenalin-kick så vildt. Vi fiskede både pirkefiskeri og medefiskeri, hvor agnen var friskfangede makreller. Kaptajn Emil og hans far Jesper har en unik viden om fangstpladser og fiskemetoder, der gør, at de hele bare virker. Alt i alt var det en totalt hyggelig og afstressende tur med et par særdeles behagelige fyre som guides, der gjorde det til en skøn oplevelse at dele båd i de cirka 20 timer, som turen varede. Man kan roligt sige, at vores vildeste drømme blev indfriet. PS: Styrketræning kan anbefales, da det kræver sin mand/kvinde at få de store fisk indenbords.

 

Grejxperten DC Lures

 

Rene med turens største torsk. Øverst Jens med turens største lange.

Rene med turens største torsk. Øverst Jens (th) og Henrik (tv) med turens største lange.