EN FANTASTISK KULMULETUR PÅ NORDSØEN

Jan Kristoffersen fra Jans Lystfiskershop har netop været på en helt vild havtur på Nordsøen, hvor han med det gode skib Muddi og nogle kammerater havde et helt vildt fiskeri efter kulmuler:

– Der var fuldstændig havblik og godt vejr, starter han. – Vi stævnede ud om aftenen og var fremme på pladsen om morgenen, hvor vi startede fiskeriet tidligt. Det gik lidt trægt i starten, men så begyndte vi stille og roligt af fange en del kulmuler med et snit på omkring de fire kilo. Senere fandt vi et område, hvor de var lidt større – og her fik jeg en på 9,3 og 102 centimeter. Agnen var makrel – og det skulle vise sig ikke at være den eneste store kulmule, der var i farvandet og var vild med makreller. Der blev nemlig også taget flotte kulmuler på 10,7 og 9,6 på samme agn af henholdsvis Nichlas Iversen fra Team Stormen og Thomas Bøge. Totalt fik vi hele 142 kulmuler, så der var ingen grund til at klage – 10 mand på en todages tur.

Du kan møde Jan hos Jans Lystfiskershop – eller høre nærmere om Jans Fiskeskole på Fisk & Fris YouTube kanal her.

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel

Juniorboxen - Hvidovre Sport

GROVE KULMULER FRA MUDDI

Når man kender de rigtige steder, kan der til tider opleves et rigtig godt kulmulefiskeri på Nordsøen. I år har vi fanget okay med kulmuler, men det har dog været sådan, at vi enten har fanget mange eller også har vi kun fået ret få, når vi gik målrettet efter kulmuler. Sådan lyder det fra Per Jensen – Thyborøn – fra Bodil og Muddi Lystfiskeri.

– Der har været god størrelse på fiskene med eksemplarer op til 11 kg, og en snitvægt på 4-5 kilo. I sidste uge gav vi egentlig op med mulefiskeriet for i år på Bodil, men så fandt Muddi et lille sted, hvor de fik 70 fine fisk, og det kunne selvfølgelig vi ikke lade være med at prøve også, så det gav også 70 kulmuler til os, hvilket jo selvfølgelig var en perfekt afslutning på kulmule fiskeriet for i år. Den sidste tur gav kulmuleer op til 8,2 kilo og flere på 6-8 kilo – samt en rigtig fin pighaj, slutter han.

 

Juniorboxen - Hvidovre Sport

 

Der er på det sneeste landet mange flotte kuilmuler fra MS Bodil og Muddi, der sejler frs Thyborøn.. Her ser du sen største af iskene på 11 kilo.

Der er på det seneste landet mange flotte kulmuler fra MS Bodil og Muddi, der sejler frs Thyborøn.. Her ser du sen største af fiskene på 11 kilo.

Juniorboxen - Hvidovre Sport

HELLEFLYNDER: NY BÅDREKORD PÅ MUDDI

– Jeg er netop hjemvendt til havnen i Thyborøn med MS Muddi efter en dejlig to-dages tur på Nordsøen. Sådan lyder det fra skipper Birger Lundsgaard Jørgensen. – På turen blev der hovedsagelig fanget torsk og sej i størrelse “madfisk”, og den største torsk var på 8,5 kilo. Med på turen var også Jyrgen Byck, der lige pludselig fik sit livs fisketur. Jeg havde godt bemærket, at han stod og rykkede i noget, men da hans line stod meget højt i vandet, slog jeg det hen med, at det nok var en fejlkroget fisk.

– Der går et par minutter, og hans line går nu mere nedad, dog uden udløb for det er bare tungt. Jeg går om og snakker med ham om, hvad han tror han har på. – Jeg ved det ikke, men noget bed på langt oppe i vandet, svarer han.

– Jeg var efterhånden ikke længere i tvivl om, hvad han havde på, og da den samtidig tog et dyk mod bunden og de kraftige slag med halen forplantede sig direkte op i stangspidsen, stod det klart, at vores tredje helleflynder i år hang for enden af Jyrgens line. Vi fandt et par solide gaffer frem, og så var vi klar til at modtage “dyret”. Der gik nok yderlige 5-7 minutter, inden vi fik den at se, og det føltes som en evighed

– Endelig kom den til syne, og hvilken flot fisk. Jeg tror sgu jeg fik lidt bukkefeber, og det var jo nu, at det hele kunne gå galt. Til alt held opførte den sig roligt, og jeg kunne snildt plante gaffen på undersiden af hovedet. Men – til min skræk ser jeg, at ham med den anden gaf står og tøver lidt. Det bliver der heldigvis lavet om på, da min mund er ved at løbe over af danske/tyske/hjemmelavede gloser, der ikke ser godt ud på skrift. Sammen får vi løftet flynderen over rælingen, og glæden bryder ud. Hele fem gange har han været i Norge – uden at fange en flynder, og så kommer den pludselig til ham i dansk farvand…

– 135 cm og 34 kilo var målene på den tykke helleflynder. MS Muddi og Fisk & Fri ønsker Jyrgen et kæmpe stort tillykke med den nye bådrekord.

 

Friluftsland

Juniorboxen - Hvidovre Sport

HELLEFLYNDER FRA DET GULE REV

Et hold tyske lystfiskere har netop haft et spændende fiskeri i weekenden hvor de var ude nonstop 44 timer med MS Muddi med udgangshavn fra Thyborøn. – En af deltagerne – Frank – fik sig undervejs noget af en overraskelse, da han fik hug fra en helleflynder, fortæller en anden af deltagerne – Felix Schwarte – til Fisk & Fri. – Den store fladfisk kæmpede som besat og alle de andre hev straks deres liner op, så han fik alle muligheder for at nyde fighten uden risiko for linefilter. Da fisken kom op viste det sig, at det var en fisk på 15 kilo.

Det er ikke lang tid siden, at der blev taget en anden helleflynder på 26 kilo fra Muddi af danskeren Tonny Hansen. Måske starten på en ny trend?

Du kan læse mere om fisken samt se en video af fighten her.

Juniorboxen - Hvidovre Sport

På havtur med Muddi

– Klokken 01.00 kører jeg til Thyborøn i det skønneste vejr, fortæller Kennet Brask. Der er varmt og ingen vind. Det er perfekt vejr til en 20 timers havtur på Vesterhavet og fangsterne har været fine på de sidste dages ture.

– Ankommet til Thyborøn går jeg direkte til køjs for at få noget søvn inden dagens fiskeri, da vi skal sejle seks timer til pladserne. Der går ikke lang tid, inden jeg bliver vækket af et knirkende skrog og de kraftige rulninger, der kommer, når skibet hugger i de store bølger… Hvad blev der af det gode vejr uden vind og bølger? Næste gang jeg bliver vækket, er det lyden af en person, som må give op overfor søsygens kvaler… Resten af nattens sejltur er uden søvn.

– Da vi kommer til fiskepladsen, begynder fiskeriet godt og næsten alle får torsk ombord, bortset fra de to, som bliver i køjen på grund af søsyge. Kort tid efter må jeg selv give op, men fortsætter fiskeriet, da fangsterne er jævnt gode. Hen på formiddagen bliver der længere mellem fangsterne, bortset fra de to tyskere, som står agter og hiver den ene torsk op efter den anden… Det er dygtige fiskere de tyskere, hvilket man ser på hver tur! Det samme er to fynboer, som har styr på fiskeriet, og de er meget eksperimenterende med forskellige opsætninger, hvilket giver masser af torsk i kurvene.

– Skipper Birger er også eksperimenterende og der kommer hans feminine side frem, da han binder et forfang med små lyserøde og hvide gummiagn – med et islæt af glimmer og fjer. Næsten noget man kunne forvente at se på Copenhagen Pride. Men det virkede og drillerierne stoppede. Henover middag vendte strømmen, og pludselig blev fiskeriet markant bedre, og hver gang pirken kom til bund, var der kontakt med fisk. De var ikke store, men det var fine spisetorsk, som stille fyldte kurvene hos alle.

– På den sidste plads kom størrelsen op på fangsterne, og fiskeren, som havde sovet det meste af turen kom op og tog sin stang: Straks havde han fleks på stangen…En lang og sej kamp begyndte og senere hiver han tre store fine torsk på omkring 5 kilo op. Full House må man sige. Klokken nærmer sig 17.00, og skipper Birger ringer pirkene op for sidste gang, hvorefter vi vender skuden hjemad. Alle har fået godt med fisk på trods af, at 5 ud af 12 blev ramt af søsygen. Tak til skipper Birger på Muddi for god sejlads og det altid gode humør.

.

Friluftsland

Juniorboxen - Hvidovre Sport

På mulernes rev

Rasmus Wølck har netop haft en fantastisk havtur, hvor han blandt andet fik flere flotte kulmuler:

– Turen gik ud fra Thyborøn tidlig torsdag morgen med kutteren Muddi, der satte kurs mod det, som skipper kaldte mulernes rev, fortæller han. – Revet ligger fire timers sejlads fra fastlandet. På vej mod revet stoppede vi lige hurtigt for at fylde en spand med makrel til agnfisk, da kuldmuler elsker kød. Vi fangede hurtigt, hvad vi skulle bruge, og afsted det gik.

– Når vi nu skulle sejle cirka tre timer, kunne vi lige så godt forberede os på fiskeriet. Jeg fandt derfor kniven frem og fileterede makrellerne, da vi skulle bruge dem i hele fileter. Forfanget bestod af en 300 grams pirk, hvor trekrogen var skiftet ud med en enkeltkrog i toppen. Ud over dette var der to ophængene med en smule flash og plads til at makrel stykkerne kunne sidde på.

– Endelig landede vi på revet, hvor skipper ringede med klokken, som betød, at han havde fundet lidt fisk. 50 meter nede skulle der være chance for muler og langer ifølge skipper.
Da pirken ramte bunden, lod jeg den stå og vippe med bølgerne, så den virkede lokkende. Kulmuler er nogle utrolig glubske fisk, og huggede faldt omgående tungt – uden nogen tøven. I det samme tilslaget faldt, kunne jeg med det samme mærke, at det ikke var en torsk, da kulmulerne fighter helt vildt. Den gav flere udløb på mit Penn Slammer 360, og med en godt bukket stang, kunne jeg til sidst se fisken længere nede og juble over min allerførste kulmule på hele 97 cm. Hvilken start, og nu have vi fundet teknikken, så mulerne kom i pæne mængder til stortest alle på kutteren. Jeg sluttede dagen af med lidt torsk og en lange samt en del kulmuler med to over 95 cm, som prikken over i´et.

 

Køb fisketegn

 

Rasmus Wølck med en af sine flotte kulmuler.

Rasmus Wølck med en af sine flotte kulmuler.

Juniorboxen - Hvidovre Sport