aug 7, 2023 | Nyheder
Som du har kunnet læse her på fiskogfri.dk en del gange, er der et fortræffeligt havørredfiskeri i Malmø Havn. En af dem, der dyrker fiskeriet en del – og er ret skrap til det, er svenske Belal Abdul Rahim.
– Jeg havde fri i lørdags, så jeg havde aftalt med en ven, at vi skulle ud at fiske med hans båd efter makrel. Fiskeriet fra båden var dog ret dårligt, og de ville ikke rigtig hugge. Vi bestemte os derfor for at tage ud efter havørred i stedet. Vi gik i land, kørte ind til Malmø Havn og gik i gang med fiskeriet. Efter 10 minutter sagde det BOOM, og resultatet kan du se på billedet ovenfor. Fisken, der var 63 cm og 3256 gram huggede på en Sandy Inline. Endnu en magisk fiskedag i havnen, slutter han.
Kystsæsonen i Skåne slutter 15 september, så det er bare med at komme afsted, inden efteråret for alvor er over os.
Læs mere om havørredfiskeriet på Skånekysten her.
apr 25, 2023 | Nyheder
– Efter en hård uge på arbejdet, havde jeg set frem til at fiske i søndags, fortæller svenske Belal Abdul Rahim. – Desværre havde de lovet regn om formiddagen, men da det klarede op, tog jeg afsted til Malmø Havn.
– Jeg lagde ud med at prøve to af mine favoritsteder, men der var ingen kontakt til havørred. Men – da jeg kom til mit tredje favoritsted, så jeg en fisk – og satte en Sandy Inline på i håbet om et af de helt gode hug. Efter 20 minutter fik jeg et seriøst hug, og det var en af de fineste havørreder jeg har fået i et godt stykke tid: 68 cm pure silver.
apr 9, 2023 | Nyheder
.– I går havde jeg fri, og vejret var super, så jeg besluttede mig for at tage en tur i havnen, hvor jeg elsker at fiske, fortæller Belal Rahim. – Min far, som er en af Malmø´s ældste fiskere har gennem årene givet mig en masse godt tips, så jeg ved lige hvor jeg skal fiske under forskellige forhold.
– Jeg lagde dog ud med at fiske tre af de normalt gode pladser uden at fange så meget som én eneste havørred på min Sandy Inline gennemløber, men på den fjerde plads var der havørredbonanza – og jeg oplevede den bedste fiskedag i hele mit liv, som du kan se på billederne. Den største havørred vejede 5,5 kilo, og jeg fik i alt fem fisk, hvoraf de to blev genudsat.
maj 15, 2022 | Nyheder
Som vi har skrevet om tidligere på fiskogfri.dk er der et virkelig spændende fiskeri i Malmø – både efter torsk, aborrer og havørreder.
I dag var Belal Abdul Rahim, som arbejder på Bjärreds Saltsjöbad i Bjärred, ude for at fiske i den vestlige del af Malmø Havn. Han havde på sidste tur givet den et skud efter makrellerne – uden held, og gjorde derfor et forsøg efter havørred med spinnestang og blink. Og det kom han ikke til at fortryde, for allerede en halv time efter han var startet, fik han et seriøst drømmehug, i den kaliber, hvor man straks råber efter hjælp til landingen.
Efter en dramatisk landing kom fisken oip på kajen – og hvilken fisk. Den fantastiske blankfisk vejede ind på 7075 gram og var hele 91centimeter lang.
Læs om torsk i Malmø her – og tjek også denne store artikel om aborrer i Malmø Kanal her.
apr 15, 2022 | Nyheder
Lige ovre på den anden siden i Malmø – en kort køretur fra København – er der for mange danskere et ret ukendt fiskeri. Vi har tidligere skrevet om fiskeriet efter store aborrer i Malmø Kanal i Fisk & Fri – men der er faktisk også et rigtig godt fiskeri efter fine torsk. Som i Danmark må man kun hjemtage en torsk, men den kan/må til gengæld spises.
En af dem, der dyrker fiskeriet meget, er Mendim Kerim, på hvis Instagram du kan få et meget godt billede af, hvilke muligheder der er for et spændende fiskeri i Malmø Havn og Kanal. Den torsk du ser på billede lige ovenfor fangede han forleden på en 25 grams jig rigget på en RA Shadhad 3,5” fra Molix.