DAIWA OPEN 2025: EN ALBINOMALLE PÅ FLÅDFISKERI

Leo Magnusson er vild med artsfiskeri i Danmark, og han går kun efter de vildtlevende arter – dvs ikke i put and take: – Jeg kom hjem fra jobbet og nød min fyraften forleden, da Tina – min bedre halvdel – foreslog, om ikke vi skulle give mallen et forsøg i aften. Den var jeg helt med på, og jeg fik i løbet af en halv time pakket bilen med grej.

– Når det drejer sig om maller, har jeg kendskab til et par små søer på Sjælland, hvor der er et par maller i. Vi ankom til spottet kl 19.45. pakkede ud og begyndte at fange agnfisk. Søens skaller stod for mål, og vi fangede hurtigt en ti stykker. Vi agnede op, og så var det ellers ud i suppen med agnen. Der var flere missede hug i starten, hvilket formentlig var ål eller små gedder, som også var sultne.

– Klokken 21.50 kom hugget. Flåddet gik nærmest sidelæns over vandet, og jeg gav tilslag. BUM, sagde det, hvorefter en god fight begyndte med flere fine udløb. Jeg var ikke i tvivl om, at det var mallen, som havde hugget. Efter omtrent fem minutters fight lå den i nettet, og det var en meget smuk albino malle, der var 85 cm lang. Efter fotograferingen blev den nænsomt sat ud igen, slutter han.

Fisken og rapporten deltager i Daiwa Open 2025, hvor du hver måned kan vinde en super lækker Morethan AGS stang til en værdi af over 4.000 kroner sponsoreret af Daiwa Scandinavia.

Se flere forskellige film om mallefiskeri på Fisk & Fris Youtube her.

 

Westin Cup 2026

 

Hvidovre Sport Januar udsalg

TYSK POLITI SKYDER MALLE EFTER ANGREB PÅ BADEGÆSTER

Den tyske Brombachsee 25 kilometer syd for Nürnberg blev for et par dage siden kendt over hele Europa, da en stor malle gentagne gange gik til angreb på nogle badegæster, og ifølge wdr.de gav de badende flere bidsår.

– Da det kæmpestore dyr på cirka to meter fortsatte sin aggressive adfærd, tilkaldte livredderen politiet, som i første omgang afspærrede området for at forhindre flere angreb, skriver wdr.de. – Da kæmpemallen blev betragtet som en sikkerhedsrisiko for badegæsterne, der især kom fra en nærliggende musikfestival, besluttede politiet at skyde den enorme fisk med en pistol, hvorefter et par lystfiskere blev tilkaldt for at hive den op i deres båd, lyder det på wdr.de.

Maller, der bygger reder på bunden – og forsvarer den – gyder ved temperaturer i omegnen af de tyve grader – en temperatur, der allerede var i mange midttyske søer i starten af juni. En god forklaring er derfor nok, at de badende gæster har kommet lige lovlig tæt på en bevogtet mallerede, som den nu afdøde fisk, har forsøgt at forsvare. Det er yderst sjældent, at man hører om angreb som disse fra de kæmpestore fisk, der i sin bedste alder uden problemer kan sluge en mellemstor gravhund i én mundfuld. 

Mallen, der i øvrigt er naturligt hjemmehørende i Danmark, kan blive kæmpestor. I Sydsvenske Ivösjön er der således i forrige århundrede taget en malle op over tre meter! 

Se Jens Bursell fange en malle fra flyderingen – noget større end den der forleden angreb badegæsterne i Brombachsee – i denne video på Fisk & Fris YouTube.

Læs hele historien om kæmpemallen på wdr.de her.

 

Arkivfoto: Jens Bursell

 

Friluftsland

Hvidovre Sport Januar udsalg

WESTIN CUP 2025: MASSIVT SATS GAV FLOT KARPE OG BONUSMALLE

– Majvejret startede varmt. Meget varmt og karperne var på vej på leg. Sådan Lyder det fra Kristian Graubæk. – Og det var egentlig lige en kende for tidligt i forhold til det planlagte fiskeri. Heldigvis slog vejret om til at blive ustadigt. Lavere tryk, enkelte byger og stadig megen sol. Legen blev udskudt.

– Det vejrskifte valgte jeg at udnytte, så jeg fiskede igennem i den sidste del af maj. Valget var en mellemstor sø, med en del større karper. Det er bestemt ikke nemt fiskeri, for der er nærmest uendelige mængder af naturlig føde, så de gamle fisk er over tid blevet ganske kræsne. Heldigvis er der ikke ret mange småfisk, så det er muligt at fiske med helt små partikler i fred og ro, hvilket også gjorde udslaget på denne tur.

– Jeg brugte 10 døgn ved søen på en 14 dages periode. Karperne var synlige i hele perioden. Enten som solbadende i åkanderne, eller som rullende om dagen eller i skumringen samt springende om natten. De var der, de var aktive og jeg fiskede i de rigtige områder. Det var dog stadig småt med hug. Midtvejs fik jeg på en blæsende eftermiddag et uventet hug på det inderste spot. Agnen blev samlet op, og jeg kunne mærke en stærk fisk, der søgte mod dybere vand og som ikke rigtig tog notits af, at jeg havde en mening om, hvad den skulle.

– Fightplanen blev hurtigt ændret til, at jeg lod den svømme under de andre stænger, så jeg kunne fighte den færdig fra båden på åbent vand. Det var dog nemmere sagt end gjort, da jeg fik blokeret elmotoren i nogle siv, og vinden trykkede båden ind mod de andre stænger. Jeg fik dog styr på positionen og med en uduelig motor, trak jeg båden igennem sivene med hænderne. Så kom jeg fri af stængerne og fik renset propellen.

– Endelig kunne jeg få overhånd over fighten igen og vende tilbage til at nyde den stærke fisk, som bare holdte bunden på 6-7m vand. Men, det føltes ikke som ventet. Den slog med hovedet og skiftede retning i ny og næ. Det måtte være en malle. Jeg lagde yderligere pres på, for de kan være svære at få løftet fra bunden. Det virkede, hvorefter den kom i overfladen og blev nettet. Skønt. Årets første malle var sikret, og den var hele 111 cm. Det var en god moralebooster, der gav mig fornyet energi til at fokusere på karperne. Mallen huggede på en Butterfish Pop-up.

 

Kristian Graubæk med sin fine malle - øverst den store spejlkarpe.

Kristian Graubæk med sin fine malle – øverst den store spejlkarpe.

 

– De kraftige vinde havde toldet på energireserverne, men til sidst i perioden var jeg dog blevet så udhvilet, at jeg kunne omlægge min søvnrutine, så jeg var vågen til et godt stykke efter midnat. Det gjorde gennembruddet, da jeg nu i det helt stille nattevejr kunne få præcis lokalisering af, hvor de sprang. Jeg havde i hele perioden affisket forskellige spots, men det var først den sidste nat, at jeg havde nok data til en tilstrækkelig præcis placering af taklerne.

– I løbet af natten og morgenen havde jeg 2 hug, hvor krogholdet blev tabt inden for et sekund. Jeg var pænt bitter, og jeg blev i tvivl om det meste. Hvordan kunne det lade sig gøre, når nu det rig har så god en track reccord? Altså, med ca 75 hug og 65 landede karper det seneste år, så burde jeg ikke kunne miste 2 i streg. Jeg faldt i søvn igen, men blev kort tid vækket af en skrigende Delkim, og et hjul der blev flået line af.

– Puha, det var med spænding og nervøsitet, at jeg samlede stangen op og mærkede suget fra en god karpe. Den var der. Perfekt. Ud i båden og fighten i grøden kunne begynde. Efter en kort og meget intens fight kunne jeg nette årets anden store karpe, og det var bare så skøn en følelse! Både med den smukke karpe, samt at det i det hele taget lykkedes, at få enderne til at mødes på denne smukke og fuldendte måde. Tilbage på pladsen blev karpenen vejet til 17,6 kg, og fordi den var på bristepunktet, foregik al fotografering i vandet.

Se flere billeder og video af fangsten på @kgraubaek.

 

Tradera

Hvidovre Sport Januar udsalg

STORGRÆSSER OG TYVE KILOS KARPE FRA ROSKILDE FISKELAND

Den store sø i Roskilde Fiskeland byder på et virkelig godt karpefiskeri, hvor der efterhånden er ved at være temmelig mange fisk over 15 kilo. En af dem, der har fået rigtig godt med de helt store på det seneste, er Bjørn Jensen:

Jeg startede mit fiskeri i RFLs Store Sø i april, hvor jeg fik en 17,4 kilos spejlkarpe samt en malle, fortæller han. – Her i maj havde jeg så en firedages session, der gav seks karper og to maller med den ene på 10 kilo og den anden nok noget over de 20. Flere af karperne var over 14-15 kilo og de to største var hele 19,5 og 20,5 kilo (nedenfor).

– Her i sidste uge fik jeg så en skælkarpe på 16,8 kilo, som jeg ar virkelig glad for – og i weekenden fik jeg blandt andet en græskarpe på 14,8 kilo (ovenfor), en spejlkarpe på 17,25 og den lineære spejlkarpe på 14,5 som du ser nedenfor – en rigtig signaturfisk for RFL. Alle fiskene blev taget på bundfiskeri med boilies – typisk snowmen med enten Vital Nutty Crunch eller Scoberry boilies.

– I sidste uge var de lige ved at gå på leg, men så kom der en kold periode, som nok stoppede det. Så næste gang der kommer en varm periode, tror jeg karperne går på leg, slutter han.

Du kan booke karpefiskeri i den Store Sø i Roskilde Fiskeland her.

 

Westin Cup 2026

 

 

Bjørn Jensen med sin flotte 20,5 kilos spejlkarpe fra Roskilde Fiskeland. Øverst ser du ham med 14,8 kilos græskarpen.

Bjørn Jensen med sin flotte 20,5 kilos spejlkarpe fra Roskilde Fiskeland. Øverst ser du ham med 14,8 kilos græskarpen.

 

14,5 kilo vejede denne flotte lineære spejlkarpe til Bjørn. Fisk med denne skælsætning kaldes også for radkarper.

14,5 kilo vejede denne flotte lineære spejlkarpe til Bjørn. Fisk med denne skælsætning kaldes også for radkarper.

Hvidovre Sport Januar udsalg

LIVECAST: EN FLOT MALLE PÅ SPIN

Jeg arbejder for øjeblikket på at udvikle nogle helt nye former for spinnefiskeri, og var i den forbindelse forleden et smut i Drive In Fiskepark for at teste den seneste variant af taklet til mallefiskeri.

Det var en smuk samt stille aften, og idet mørket sænkede sig gled jeg stille ud over vandet, der lå fladt som et stuegulv – i min Float Plus flydering. Der skal ingen ting til for at skræmme fiskene, så jeg skiftede mellem at sejle på laveste omdrejninger og drive rundt for at forsøge at spotte nogle fisk på mit LiveScope.

I noget tid, så jeg ikke meget andet end nogle flotte karper samt store stimer af rudskaller, men så pludselig kunne jeg se en svag flimren 28 meter væk, som mindede om en mallehale, der stod og svajede over bunden. Jeg nærmede mig langsomt, men den var ikke let at komme i nærheden af, så jeg kunne kaste og præsentere agnen fra den helt rigtige vinkel. Efter nogle forsøg lykkedes det dog, og et par sekunder efter fløje agnen ud over vandet og landede 3-4 meter bag fisken, så den kunne synke ned på den helt rigtige måde. I det samme den landede på vandet gik mallen dybere ned, men jeg lod bare agnen falde helt ned, og pludselig vendte fisken samt tog agnen næsten helt nede ved bunden.

Det gav et hårdt ryk i stangen, og et splitsekund efter fleksede klingen brutalt igennem, idet fisken – på trods af et massivt bremsetryk på 10-12 kilo – tog det første udløb med flyderingen på slæb gennem grøden. Og sådan blev det ved i et godt stykke tid, hvor det var helt umuligt at presse fisken til overfladen.

Der gik ikke lang tid, inden jeg godt var klar over, at den her malle var en del større end de 10-15 kilos maller, som jeg tidligere har fået i søen, og det var også let at se størrelsen på LiveScopet. Til sidst fik jeg dog presset fisken til overfladen og sejlet ind, så jeg kunne håndlande fisken. Til alt held var Nicolai – ejeren af søen – ankommet og hjalp sammen med sin kæreste Michelle – med at få vejet, målt og filmet fisken, der viste sig at være 168 centimeter og med sine 32,6 kilo i fin form. Det er langt fra den største malle jeg har fået, men allivel var den smukke fisk ny dansk PR for mig.

De nærmere detaljer om metoden får du i en upcoming video på Fisk & Fris Youtube, så skynd dig at abonner, hvis du ikke allerede gør det i forvejen.

Vi ses derude – Jens Bursell

Se filmen om min malle PR på cirka 100 kilo her.

Tjek min næststørste malle fra Spanien i denne video – eller se denne video om mallefiskeri Drive In Fiskepark.

NB: Skovsøen er en privat konsortiesø, og helt generelt skal man have en specialtilladelse til at bådfiske i stort set alle put and take vande.

 

ForshagaAkademin 2026

Hvidovre Sport Januar udsalg

MALLER – EN AFTEN I ROSKILDE FISKELAND

– Roskilde Fiskeland har en fin bestand af maller, så da jeg forleden skulle ud og indkøre min nye dobbelte transducerkonsol til LiveScope og PS30 fra Kaiser Edelstahl, var det mere end oplagt at skyde den ind på et par pelagiske maller fra Hobien.

– Allerede efter 10 minutters søgen fandt jeg den første malle på Livescopet, og kunne konstatere at alt var som det skulle være med det nye set-up. Lige bortset fra, at jeg ved en fejl havde fået vendt sigtehåndtaget på transduceren, så jeg kastede den stik modsatte vej af fisken… Men det finder man hurtigt ud af, når man ikke kan se agnen synke, der hvor den burde være i feltet… Lidt ærgelig over at have bommet min chance for en god fisk, på så evnesvag og torskedum en menneskelig fejl, fik jeg hurtigt vendt håndtaget, og inden længe var jeg tilbage i kampen.

– Efter noget tid faldt jeg over en malle, der stod helt perfekt cirka fire meter nede over seks meter vand. Fisken, der vendte hovedet lige imod mig, så jeg kunne se hele silhouettet og den lange, bølgende gatfinne på skærmen, reagerede med det samme min agn landede på overfladen. Den steg dog ikke, men jeg kunne se, at den interesseret vinklede hovedet en kende opad, og da jeg stoppede nedsynkningen 30 cm over dens hoved, kom hugget resolut.

– Selvom min Hobie Mirage Proangler 14 slet ikke er så lille igen, blev jeg trukket godt rundt, indtil jeg til sidst kunne sejle til land og lave et hurtigt GoPro foto af, hvad der blev aftenens eneste fisk – en fin lille malle i omegnen af 1,6 meter.

NB: Der kræves normal specialtilladelse fra ejerne til at bådfiske i kommercielle vande som fx Roskilde Fiskeland.

 

Tradera

 

 

Med den nye Kaiser Edelstahl transducer dobbeltkonsol er det let og operationkelt at have både Livescope og PS30 i down på samme transducerpole.

Med den nye Kaiser Edelstahl transducer dobbeltkonsol er det let og operationelt at have både Livescope og PS30 i down på samme transducerpole.

 

Med den nye 360 graders sigtehåndtag til prikfiskeir, er det super let at swipe rund efter fisk omkring båden. Bemærk libellem i midten, så man kan tjekke at transduerpolen er lodret. I hulrum under pil kan et knæklys indsættes så scanningsretningen let visualiseres i mørke. Det gule du ser er påsat selvlysende tape, der giver samme effekt, hvis man har glemt knæklyset.

Med den nye 360 graders sigtehåndtag til prikfiskeri fra Kaiser Edelstahl, er det super let at swipe rundt efter fisk omkring båden. Bemærk libellen i midten, så man kan tjekke at transducerpolen er lodret. I hulrum under pil kan et knæklys indsættes, så scanningsretningen let visualiseres i mørke. Det gule du ser er påsat selvlysende tape, der giver samme effekt, hvis man har glemt knæklyset.

Hvidovre Sport Januar udsalg

285 CM GIGANT-MALLE FRA PO – NY UOFFICIEL VERDENSREKORD

Mallen blev for mange år siden indført til den norditalienske flod Po, og siden er bestanden vokset støt. I dag huser floden nogle af de allerstørste maller i Europa.

En af dem, der har fisket målrettet efter store maller i floden gennem mange år er Madcats prostaffer Alessandro Biancardi, der i dag sender chockbølger gennem malleverdenen med fangsten af en enorm malle på hele 285 cm – 4 cm over den uofficielle rekord fra april 2023. I 23 år har han jagtet denne fisk – og i dag blev drømmen en realitet.

– Jeg var alene på floden, og vandet var begyndt at falde, så jeg besluttede mig for at prøve lykken med spinnestangen og en lille Cannibal Shad fra Savage Gear monteret på et 40 grams jighoved med en str. 12/0 krog. Jeg nærmede mig stille det første hotspot, og efter nogle få kast fik jeg et massivt hug. Fisken stod helt stille et par sekunden, inden en yderst vanskelig fight i hård strøm mellem en del sunkne snags begyndte.

– Først 40 minutter senere kom den enorme malle til overfladen første gang – og skulle jeg have været i tvivl om, hvorvidt det var en monster fisk, så var jeg det i hvert fald ikke mere… Adrenalinen pumpede ud i mine årer, og jeg var nærmest i panik for ikke at miste fisken, der uden tvivl var den største malle jeg nogensinde havde set. Jeg forsøget at håndlande den 2-3 gange uden held – så jeg besluttede at gå i land og kane den ind, hvilket efter et par forsøg lykkedes. Jeg bandt straks kæmpemallen med et stringertov, så den kunne komme sig, men glemte samtidig at fortøjre båden i den stærke strøm – hvilket kostede mig en svømmetur…

– Jeg var egentlig ret nysgerrig på at kende vægten, men ønskede ikke at stresse denne unikke fisk unødigt, så jeg lod den derfor svømme videre efter et par fotos og en præcis afmåling, der blev bevidnet af min kammerat Marco samt gutterne fra den lokale mallecamp – Wals Camp Am Po.

Grejet var følgende:

Stang: MADCAT #XTAAZ Spin 2.70m

Hjul: Savage Gear #SGS8 8000

Line: MADCAT prototype braid

Agn: Savage Gear #Cannibal 15cm

Jig head: MADCAT (12/0) 40g

 

Friluftsland

 

 

Alessandro Biancardi fra team madcat med sin enorme 285 cm malle fra Po i Italien.

Alessandro Biancardi fra Team Madcat med sin enorme 285 cm malle fra Po i Italien.

 

 

Alessandro Biancardi fra team madcat med sin enorme 285 cm malle fra Po i Italien.

 

Den enorme 285 cm malle lod sige overliste af denne cannibal Shad på et 40 grams jighoved.

Den enorme 285 cm malle lod sige overliste af denne cannibal Shad på et 40 grams jighoved.

 

 

Hvidovre Sport Januar udsalg

GIGANTISK MALLE LANDET I PO-FLODEN

Den store italienske flod Po er kendt for sine kæmpestore maller. For nylig landede Christian Ritzinger, da han var på guidet tur med Stefan Seuss fra Black Cat, en gigantisk malle på 2,81 meter. Megafisken, der var en kende uhandy, blev af samme årsag ikke vejet men blev af de teamet estimeret til at været et godt stykke over 140 kilo. Mallen blev fanget på den midterste del af Po over en sandbanke på blot 2,5 meters dybde på en Black Cap Passion 2 stang på 2,4 meter – en ny stang, der vil være i handlen snart. På stangen sad et Black Cat Extreme hjul og en Black Cat Zeus Line G2 på 0.55 millimeter. Mallen faldt for en agnfisk fisket på et stone-rig med et 2.5 meter langt forfang af 1.2 millimeter mono leader med to Micro-U flåd.

Mallen er ikke naturligt forekommende i Po – og den enorme malle menes at være en af de oprindeligt udsatte fisk. Fisken var – hvis ellers den var blevet vejet – i potentiel verdensrekordstørrelse.

På fotoet ses fra venstre mod højre Heike Rothmann, Adolf Dremmel, Christian Ritzinger og Stefan Seuß.

 

Hvidovre Sport Januar udsalg

Hvidovre Sport Januar udsalg

GROV MALLE TAGET PÅ KARPEGREJET

Rasmus Jensen er vild med at fiske efter karper – og tager ofte til Spanien for at fiske i Ebro efter flodens mange flotte skælkarper. Men det var ikke kun karper, der huggede hans boilies på den sidste tur til sydens sol.

– Pludseligt fik jeg et super tungt hug, og da stangen kørte, var der ingen tvivl om, at det var en malle, da den de første 3-5 minutter bare rev line af hjulet. Efter denne vilde start på fighten, var det mere et spørgsmål om at styre den ind til land og forudse, hvor den ville ende på grund af den ret kraftige strøm. Men – det lykkes også til sidst med maksimalt pres på grejet.

Den 205 centimeter lange malle blev estimeret til cirka 50 kilo, inden den blev sat ud igen, slutter han.

Hvis du er til store maller, så tjek denne video fra samme flod, hvor Jens Bursell fanger en kæmpemalle på spin fra flydering.

 

Westin Cup 2026

 

Rasmus med en af sine flotte skælkarper frqa Ebrofloden., Denne flotte fisk vejede over 20 kilo.

Rasmus med en af sine flotte skælkarper fra Ebrofloden. Denne flotte fisk vejede over 20 kilo.

Hvidovre Sport Januar udsalg