2025 TUNKVOTEN LUKKET MED 17 TUN

Så er fiskeriet efter kvotetun til hjemtagning med basis i Gilleleje forleden stoppet ved 17 hjemtagne tun, som vejede helt op til 397,5 kilo og hele 289 centimeter. Fiskene blev fanget på blot en uges tid, og der var en del af de 30 både, der havde fået tilladelse til kvotefiskeri, som stod i venteposition, da kvoten var i hus, og som derfor desværre ikke kom afsted.

Fiskene får nu en pause, indtil fiskeriet igen starter med base i Helsingør fra den 27. september til den 5. oktober. Denne gang er det DTU mærkningsprojekts sidste heat af mærkningen. Vi må håbe det går bedre her, for i det første mærkningsfiskeri ved Skagen, blev der kun mærket lidt over tredive tun, hvilket er markant færre tun end de foregående år – bl.a. på grund af svære vejrforhold. Noget tyder dog på, at der er lidt færre tun i Øresund end sidste år ved samme tid – måske fordi mange af fiskene er stoppet op ud for Norges kyst, hvor der er meldinger om kæmpestore flokke på jagt efter føde i overfladen.

En af de seneste udmeldinger fra DTU Aqua, der kører tunmærkningen, er, at der snart er så mange tun, at man i deres optik godt kan forsvare at fiske efter dem i lidt større skala. ”… tunen trives i så høj grad i Danmark, at vi sagtens kan få gang i en dansk tunindustri og dermed få danskfanget tun på gaflen.” udtaler Kim Aarestrup således til dr.dk, der også citerer ham for at sige, at Danmark godt kunne have nogle tunkvoter i stil med de norske og islandske, der er hhv 364 og 220 ton.

Det bliver spændende at se, hvordan tunfiskeriet i Danmark tager form over de kommende år. Forhåbentligt bliver det et fiskeri, der i modsætning til nu, er frit for alle, som opfylder kriterierne for at kunne fiske sikkert og bæredygtigt efter fiskene – og ikke kun dem, der er eller har været med i tunprojektet. Retten til at kunne fiske tun skal ikke være noget, som DTU tager ejerskab på – og det bør ikke være et fiskeri, der indordnes efter mærkningen. Som det er nu, stiller DTU Aqua eksempelvis krav til at skipperne skal deltage i Skagensfiskeriet for også at kunne fiske i Øresund – også selvom man bor på Sjælland. Og netop dette urimelige krav, kan gøre det alt for dyrt at deltage – hvilket i praksis kan udelukke ellers kompetente bådfiskere fra at deltage.

Fremover bør det være sådan, at danske lystfiskere, der fisker tun, selv skal kunne bestemme hvor de vil fiske, om de vil deltage i mærkningen eller om de vil fiske for sig selv uden en masse unødvendige ekstraudgifter på grund af DTUs krav til tunbådene. Og lodtrækningen til kvoten, hvor alle bør kunne deltage, bør foretages af uvildige folk, som ikke er en del af DTU Aquas projekt.

Allerede på lørdag starter svenskerne deres tunmærkningsprojekt.

Vi ses derude . Jens Bursell

Læs om den tungeste dokumenterede tun i Danmark på 397,5 kilo, som blev fanget af Henrik Winther i sidste uge her.

Læs om 2025 tunkvoten her.

 

FOTO: BETTINA PEDERSEN

 

ForshagaAkademin 2026

ForshagaAkademin 2026

SÅ ER FISKERIET EFTER KVOTETUN I GANG VED GILLELEJE

I går startede fiskeriet efter kvotetun ved Gilleleje, og der er pt landet samt hjemtaget otte tun – seks i går og indtil videre to i dag, hvoraf vi har fået tilsendt et foto af den seneste på 267 kilo af en tilfældigt forbipasserende på Gilleleje Havn, som du ser ovenfor.

Aftalen om en kvote på 5 tons er en del af 2025 fiskeriaftalerne, og indtil videre er det udelukkende lystfiskere, der har deltaget i DTU Aquas tunprojekt i 2024, som er udtaget til at kunne fange disse fisk. Hvem der får lov til at fange og hjemtage en tun, det afgøres ifølge DTU Aqua selv ved en helt tilfældig lodtrækning, men alene det, at kun både fra DTU Aquas projekt kan udtages gør, at det reelt set ikke er et fiskeri, der er lige for alle – selvom det er en offentlig kvote, der officielt er tildelt alle danske lystfiskere.

Fra publicering af muligheden for ansøgning til kvoterne den 4 august på landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside – som næppe mange læser ved en tilfældighed – og til deadline på ansøgningen var der kun syv dage til at ansøge: Dettte – kombineret med det faktum, at ansøgningsmuligden ikke blev bredt kommunikeret ud til danske lystfiskere, lugter af, at man reelt set har ønsket, at kun en svæver inderkreds skulle få muligheden for at være med. Fisk & Fri fik dog nys om sagen og publicerede derfor ansøgningsinfo allerede den 5. august. Selv på DTU Aquas egen hjemmeside mårettet lystfiskeriet – fiskepleje.dk – blev muligheden for at få del i kvoten ikke kommunikeret ud.

Vi må håbe, at kommende tunkvoter fremover bliver administreret til glæde for alle, så samtlige danske lystfiskere, der opfylder rimelige krav til fx både, skippererfaring og grej, reelt set kan deltage i lodtrækningen om at fiske efter disse eftertragtede fisk i dansk farvand – uanset om man bidrager økomomisk til DTU Aquas projekt eller ej. 

DTU Aqua har brugt flere år på at udregne en dødelighedssprocent på C & R, som ifølge forskerne er et par procent. Så er det jo simpelt at regne baglæns og se, hvor mange C & R tun der kan fanges, før at hjemtagningskvoten på 5 ton er brugt. Et oplagt og rimeligt scenarie vil være at tillade et fiskeri efter tun, der er helt uafhængigt at DTU Aqua og som i stedet administreres af Fødevare-, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Det er helt fint og godt, at DTU Aqua laver forskning og mærker tun – men der er ingen rimelighed i, at de tiltager sig ejerskab over et fiskeri, der bør være frit og lige for alle. Så kan dem, der vil mærke for DTU Aqua gøre det – og dem der ikke vil – ja de kan fiske tun efter samme retningslinjer for fx både og grej som der pt praktiseres, for at fiskeriet kan være bæredygtigt.

Vi ses derude – Jens Bursell

Du kan følge med i tunbådendes positioner på Vesselfinder her.

 

Hvidovre Sport

ForshagaAkademin 2026

300 KILOS TUN LANDET I GILLELEJE

Lige nu fiskes der efter kvotetun, der kan hjemtages, og det forlyder fra flere fiskere, at der pt totalt set er landet i omegnen af 15-18 tun på kvoten, som i alt er på fem tons, svarende til cirka 16-20 fisk. Lige nu ligger der 8-10 både og fisker i området ud for Gilleleje på grænsen til dybere vand – ikke så langt fra den svenske grænse. Mindst én fisk er landet i dag – og meget tyder på at kvoten kan være opbrugt i dag eller i morgen.

Fisk & Fris udsendte Jim Pedersen var i går eftermiddags et smut på Gilleleje Havn, hvor der blev landet og parteret en flot tun på 301 kilo. – Tunen huggede ret tæt på land kort tid efter, at vi var gået i gang med fiskeriet, og fisken fightede helt vildt, så det blev en lang fight, kunne fangerne fortælle.

Den flotte tun blev parteret på havnen, og de enkelte dele af fisken, som DTU Aqua skal bruge til deres forskning – eksempelvis øresten mv – blev sorteret i dertil indrettede poser og lagt på frys. Det samme gjorde kødet, der angiveligt bliver fordelt som tunbøffer med halvdelen til den båd, der har fanget fisken – og den resterende halvdel fordelt ud på nogle af de både i mærkningsprojektet, der endnu ikke har smagt danskfanget tun i 2022.

Det forlyder, at anden del af mærkningsfiskeriet kommer til at foregå med base i Helsingør og starter lørdag den 24 september. Der er angiveligt pt er mærket og genudsat 136 fisk af de danske fiskere, så der er et stykke vej igen til målet, som skulle være 200 mærkede tun i 2022.

Læs om status i det svenske tunprojekt fra SLU her.

 

Westin Cup 2026

ForshagaAkademin 2026

TUN: NÅR ULVEN ALLIGEVEL KOMMER

Med starten af mærkningsfiskeriet, som officielt set er i dag, selvom bådene ikke kan komme ud, stopper kvotefiskeriet efter fisk, der skal hjemtages. Det er dog kun i en periode, for mellem fiskeriet i Skagerrak og det senere fiskeri ved Gilleleje i oktober, kommer der igen en periode, hvor der kan fiskes efter de resterende kvotetun, som kan hjemtages.

– Der er pt landet 7 kvotetun, fortæller Thomas Hjort Samuelsen fra båden ”Bluefin 2” til fiskogfri.dk. – Tre af dem blev landet i går af bådene ”Team Poulsen”, ”Veronica” og ”Johanne” fra Skagen. Jeg var selv så heldig at få lov til at fighte en af kvotetunene – en fisk på 244 centimeter og 270 kilo, der blev landet i søndags fra vores båd med Jess Wittus Hansen.

– Det var en helt fantastisk dag, hvor vi så massevis af tun – mindst 100 – springe rundt i overfladen. Og ikke nok med, at vi så tun; ude over havet så vi også både marsvin og spækhuggere. Det første stykke tid skete der dog ikke rigtig noget. Folk begyndt derfor at døse lidt hen på dækket, og så snart folk ombord faldt lidt hen, var der hele tiden nogen, som drillede lidt med at hive i bremsen for sjov – så alle for op og troede der var hug…

– Pludselig tikkede bremsen igen, og vi troede alle det var ”ulven kommer” tricket endnu en gang. Men så kiggede vi hen på Emil, der stod ved stængeren og grinede – ”Det var ikke mig”. Og så kan det ellers nok være, at der blev aktivitet, for fem sekunder senere flåde den voldesomme fisk for enden af linen 170 meter line ud i ét langt hvæsende udløb.

– Kort efter var jeg spændt for – og det tog to timer og et kvarter at få den halet i land. Fisken huggede 20 meter nede på en makrel under fisket under en ballon. Fisken blev aflivet og bragt på kølehus i Skagen. Her tog biologerne prøver af blandt andet ørestenene og indvoldene blev lagt på frys til senere undersøgelser af blandt andet maveindholdet. Hjertet blev pakket for sig – og der blev sågar taget tre analprøver, slutter Thomas, som også er en del af selve tunmærkningsprojektet.

 

Hvidovre Sport

 

Sådan så der ud på dækket af Bluefin 2 da den store tun blev landet.

Sådan så der ud på dækket af Bluefin 2, da den store kvotetud til hjemtagning blev landet.

ForshagaAkademin 2026

TUN UP-DATE: SÅ STARTER KVOTEFISKERIET

Indtil videre har DTU mærket og genudsat omtrent 100 blåfinnede tun ud af målsætningen på 200 mærkede fisk i 2021. I det næste stykke tid vil en udvalgt flok af 15 både fiske efter de tun, der skal hjemtages på den danske kvote, og i dag er tre både ude for at fiske tun:

Lystfiskerne må inden for de næste 20 dage selv bestemme, hvornår fanger deres 15 kvotetun, som herefter skal bringes til Skagen Havn, hvor bl.a. hoved, skælprøver, maveindhold og hale fryses ned til DTU Aquas videnskabelige formål, mens kødet spises af lystfiskerne selv. Der er cirka 90 kilo rent kød på de store tun, og det vil blive fordelt, så båden, der har fanget den, får halvdelen – og resten deles ud til de øvrige både, der har deltaget i tunfiskeriet, men ikke selv har fået en hjemtagningskvote.

Fiskeriet de sidste par dage har været stærkt svingende, men der er landet, mærket og genudsat mange flotte fisk. En af de mere bemærkelsesværdige fangster kom fra Lars Nordhild Rønnings båd, som fik det vildeste dobbelthug, hvor det faktisk lykkedes at lande, mærke og genudsætte begge fisk i god behold. Men det kostede en del sved på panden, kan man vist roligt sige. På trods af, at begge tun blev fightet på stand-up udstyr blev de landet på 45 minutter, hvilket er, hvad det også normalt tager, når fiskene fightes i stangholdere. Det skal dog siges at de ”kun” var i omegnen af 250 cm – altså godt 100 kilo mindre end de største, der er taget. De har typisk dørget med 1-1,5 knob og brugt drivankre, når det var nødvendigt at bremse farten. Ud af de fire-fem stænger har de fisket to med balloner og resten løsline. 

De svenske tunfiskere har pt fanget cirka 35 tun.

Den 25 september fortsætter fiskeriet efter blåfinnet tun, der skal mærkes og genudsættes – og det kommer til at ske med Gilleleje på Nordsjælland som udgangshavn.

 

Friluftsland

 

 

ForshagaAkademin 2026

STORLAKSEKVOTE LUKKET I STORÅEN

– Kvoten for store laks over 75 centimeter er nu lukket, lyder det fra Holstebro og Omegns Fiskeriforening. – Der kan derfor ikke hjemtages laks over 75 cm fra Storåen nedstrøms Holstebro Vandkraftværk. Man kan dog fortsat hjemtage laks på 75 cm eller derunder. Endvidere er kvoten for øvrige dele af vandsystemet stadig åben, og her er der ikke størrelsesgrupper.

Kvoten for storlaks i Storåen har i år været 217 fisk, og der er ud over disse genudsat 61 storlaks. Smålaksekvoten er 247, hvoraf der ifølge foreningens hjemmeside til dags dato kun er hjemtaget 5 og genudsat 6. Smålaksene – også kaldet grilse – kommer dog typisk også først noget senere i større mængder midt på sommeren.

Alt i alt er den totale kvote for Storåen 469, hvoraf der indtil videre altså er hjemtaget i alt 222 fisk – primært storlaks.

Du kan læse alle detaljer om laksekvoterne i Storåen her.

 

Westin Cup 2026
ForshagaAkademin 2026

Norge får seksdoblet deres tunkvote

Sådan lyder det fra Norges Jeger- og Fiskerforbund, som i flere år har arbejdet for, at Den International Tunfiskekommision skal give lystfiskerne en større andel af kvoten på blåfinnet tun. Hovedparten af kvoten, som er gået fra ét ton i 2019 til seks ton i 2020, er dog givet til erhvervsfiskerne, som i praksis er en håndfuld notfiskere. Præcis, som det har været tilfældet i Danmark og Norge, har lystfiskerne fået adgang til fiskeret som C & R fiskere i det store mærkningsprojekt. – Endelig ser det ud til, at vi har fået et godt fodfæste for vores interesser, og det virker som om, at forvaltningen nu anderkender, at også sportsfiskere har en ret til deres del af kagen, når ressourcerne skal fordeles, siger Øyvind Fjeldseth fra Norges Jeger- og Fiskerforbund på NJFF´s hjemmeside.

Tunfiskeriet er som i Danmark og Sverige strengt reguleret – og man skal som lystfisker kunne dokumentere, at man har båd, grej og viden til at deltage i fiskeriet. NJFF har derfor i samarbejde med Morten Ruud, som du måske kender, fordi han tidligere har skrevet for Fisk & Fri, startet kurser i tunfiskeri, så dem der skal ud og prøve kræfter med sværvægtsfighteren er bedst muligt udrustet til udfordringen.

Du kan læse mere om de nye tiltag på tunfronten i Norge her.

Foto: Kim Rygaard Thomsen

ForshagaAkademin 2026