nov 17, 2022 | Nyheder
– Vel ankommet til pladsen, hvor strøm, vind og vandstand sad lige i skabet og vinden samtidig var i ryggen, skulle der lige fiskes et par timer. Sådan lyder det fra Flemming Langerskov Miller. – Efter 30 minutter kom en kæmpebølge efter den hurtigt fiskede flue. Så lavede jeg spinstop og talte til fem, men fisken tog den ikke. Herefter gik jeg 20 meter tilbage og fiskede henover samme sted igen – og 20 meter efter stedet, hvor den før havde vist sig, tog den nu fluen næsten helt ude i kastet.
– Skumsprøjt blev afløst af et flot spring ud af vandet. Tvivlen om hvorvidt det var en af de mange regnbuer, der havde taget fluen, var tilstede, og størrelsesmæssigt besluttede jeg mig for, at det nok var en regnbue. Bremsen blev derfor strammet lidt, og jeg pressede fisken forholdsvis hårdt. Men – det var kun lige, indtil den sprang halvvejs inde, så jeg kunne se, at det var en af de rigtige.
– Bremsen blev løsnet, og der blev lige skruet op for fokus. Havørreden gav den bedste fight, jeg længe har prøvet. Den gav både lange, seje udløb, og den sprang helt fri af vandet, inden jeg kunne pumpe den ind på lavere vand. Herinde holdt den sig på behørig afstand af nettet længe, selvom det var tæt på flere gange. Et forsøg på at kane den op mislykkedes også.
– Til sidst væltede den dog om på siden og kunne glide indover netrammen. Det var en 70 cm helt blank tyk og overspringer, der nu kunne krydses af fra ønskelisten. Havørreden blev taget på bombarda og en hvid/pink rejeflue med en 8.1′ SG4 spinnestang et par timer efter, at jeg havde færdiggjort artikel om samme emne på 123fisk.dk. Den kan du læse her.
nov 14, 2022 | Nyheder
– Fiskeriet efter havørred er super her på denne tid af året, skriver Amr Adel til Fisk & Fri. – Ofte får jeg både flest og størst i perioden fra oktober til december, og jeg foretrækker normalt at fiske med sandorm eller levende agn. En af fordelene ved denne form for fiskeri er, at det fungerer fint ved fralandsvind, så det er lidt lettere at holde sig varm…
– Forleden, da regnen var stoppet, og der var en god kraftig fralandsvind, var forholdene perfekte til at flådfiskeri efter havørred på Øresundskysten. Da jeg ikke havde tid til at fange hverken rejer eller agnfisk, købte jeg to pakker sandorm og tog til Klampenborg, der er et helt perfekt sted, når vinden kommer fra sydvest. Når man har vinden i ryggen, er det nemlig let at lade flåddet drive langt udefter, indtil man ikke kan se det mere – og på denne måde kan man effektivt afsøge en masse vand.
– Mit foretagende lykkedes helt perfekt, og jeg fik på et par timer fire ørred. Den ene var under målet, og de andre var fine fisk op til omkring de tre kilo. Herudover fik jeg også to torsk og en flad.
nov 12, 2022 | Nyheder
I går kørte Mathias Wehlast Jessen fra Team Lima direkte fra arbejde ud for at mødes med Jimmi fra Team Miniræs. De skulle nemlig lige nå den sidste halvanden times fisketid, der var tilbage, inden den stod på Mortensaften med en masse god mad. Og det var ikke en dum beslutning:
– Efter mørkets frembrud opstod der ren fiskemagi, fortæller Mathias. – Vi stod og hyggefiskede, da Jimmi lige pludselig krogede en pæn aborre, som var mega lang og flot, men knapt så tyk. Vi skyndte os at få taget et billede af fisken, og så blev den ellers sat ud igen. Vi skød den til at være mellem 1 og 1,2 kg.
– Bare 10 minutter senere troede jeg, at jeg krogede en rigtig god aborre, men næh nej – lige pludselig tog fanden ved den, og så blev der spolet line af hjulet. Vi kiggede på hinanden og blev enige om, at det her nok ikke var en aborre, men nok nærmere en stor havørred. Fighten med havørreden tog nok tæt på 15 minutter, da den blev kroget på en ret let Kinetic Demigod UL-stang med et str. 1000 Kinetic Sensei hjul. Den leverede en super fed fight på det lette grej, hvor den nok havde mest at skulle have sagt i forhold til, hvad vej vi skulle. Men ind kom den, efter den have fået ræset af. Snart kunne vi nette fisken og se, at det 100 procent sikkert var en ny PR for mig.
– Vi skød fisken til over fem kilo, og den var cirka 75 cm lang, men da vi ikke have nogen vægt med, blev det blot et forsigtigt gæt. Så tog vi et par hurtige billeder, hvorefter den farvede havørred blev sat ud igen. Da fisken var svømmet, blev vi enige om at stoppe for denne gang, da klokken var blevet lidt i 18; alt det lækre mad derhjemme kaldte. Men – vi var også helt enige om, at vi skulle afsted dagen efter, når jeg fik fri fra arbejde.
– Fredag havde jeg tidligt fri, så vi kunne nå cirka tre timers fiskeri, inden det blev mørkt. Vi besluttede at tage ned i den lokale sø for at fiske lidt gedder, og det var heller ikke et dumt valg, for der skulle ikke mere end tre kast til med en Slicky Micky fra Kinetic, før der var fast fisk, og ind kom en lille fin gedde på omkring 1.5 kg. Den leverede en rimelig fight til trods for, at jeg fiskede med min lidt kraftigere Warlord stang, som i øvrigt er en super fed stang, som jeg har brugt til alt fra fladfisk til småmaller i Brasilien.
– Fisken blev sat ud igen, og Jimmi var lige gået ned i et hjørne for og se, om der stod en lille gedde der. Så blev der ellers lavet et lille kast ind mellem træer og grene, hvor mit lille gummidyr fra Kinetic landede perfekt. Der skulle ikke mere end to omgange på hjulet til, før gummidyret blev hugget hårdt, hvorefter Jimmi kunne lande en fin lille gedde, som blev genudsat lige med det sammen igen.
– Nu da vi begge havde fået en gedde, tog vi afsted til vores spot fra i går for at se, om det stadig holdt fisk: Af sti afsted med os det gik. Vi fangede lige lidt rejer på vejen til at fiske under flåd. Da vi kom frem, og fik flåddene i vandet, gik der kun 5 minutter, før den første aborre var forbi hos Jimmi. Jeg justerede mit flåd op i vandet, så rejen fiskede lige under overfladen, hvorimod Jimmi fiskede tæt på bunden. Så med det ene flåd satsede vi på havørred, og det andet var målrettet aborrer.
– Ørredflåddet nåede ikke at ligge mere end 10 minutter, før en havørred huggede, men desværre røg den af kort tid efter. Nå – op på hesten igen. Der blev agnet op og kastet ud igen. Den her gang nåede jeg ikke engang at lægge stangen, før flåddet dykkede, og ind kom en lille havørred på små 40 cm. Den fik selvfølgelig også sin frihed igen. Det blev også til en håndfuld torsk og aborrer, så vi skal ikke klage.
nov 9, 2022 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri
Småt er ofte godt på de helt stille dage, men det kan også lade sig gøre at fange fisk på store blink i høj fart. Her er Peter Kirkby med en smuk
sensommerfisk fanget på et 28 grams Søm i turbofart.
Kystfiskeri bliver simpelthen ikke mere udfordrende end når vandet ligger blankt hen. Risikoen for en nultur er overhængende, men med forsigtighed, vågne sanser og en smule held kan dagen udvikle sig til en kystørredlektion af dimensioner.
AF PETER KIRKBY
FLOT SER DET UD, når vandet ligger blankt og ubrudt hen, men for mange kystfiskere er det et skrækscenarie hvor tanken »håbløst« konstant spøger i baghovedet. Jeg skal være den første til at indrømme, at en god gang vind og lidt svæv i vandet sætter langt mere gang i bidelysten. Til gengæld ved jeg også at helt stille vejr byder på helt andre spilleregler!
Af samme grund er det ikke blevet til mange kast med fluestangen denne morgen. Blikket afsøger fokuseret det blanke vandspejl, mens jeg forsøger at haste mellem de Bornholmske sten og blæretangsbuske uden at plaske og larme for meget.
Havørred på kysten – når vinden lægger sig
I går, da vinden lagde sig, havde vi været rundt på en stribe pladser. Et enkelt sted spottede vi et par ringe fra finner, der forsigtigt brød overfladen, men det var først efter at have kroget en enkelt lille blankfisk, at det gik op for os, hvor mange fisk, der var i stimen.
Flere småhvirvler afslørede, at den langt fra var alene, og da et efterfølgende kast med bombardaflåd og flue slog ned en anelse længere ude, blev den blanke overflade pludselig brudt på et areal af 10 gange 20 meter. Iveren og betagelsen over den store stime havørreder blev hurtigt afløst af ærgrelse over at have skræmt dem langt uden for kastehold. Med jævne mellemrum viste der sig et par forsigtige ringe på overfladen 2-300 meter ude, men selv diverse pauser og et besøg på en anden plads fik ikke fiskene til at trække tilbage inden for kastehold.
Selvom fiskeriet kan være svært på dage uden vind, kommer der tit et opsving i bidelysten i skumringstimen. Husk dette når håbet svinder ud.
Resten af dagen forsøgte vi efter bedste evne at spotte fisk på en stribe pladser. Alt sammen uden succes. Helt anderledes godt var det gået for Kim og Jakob, der sidst på eftermiddagen havde ramt helt rigtigt. I et relativt begrænset område var det lykkedes dem at finde en stime havørreder. Ikke blot målsfisk og farvede nedgængere, men også flere fine blankfisk på 2-3 kilo! Med forsigtige fluekast og de mindste tanglopper samt hareørenymfer, de kunne finde i flueæskerne, var det lykkedes at lande adskillige flotte fisk. De fleste bornholmske kystfiskere til hård pålandsvind, så det var et tankevækkende resultat, der af en af vores lokale fiskekammerater blev kommenteret med et knastørt: – Det var li’godt Satans!
Ringe på overfladen signalerer havørred
Her til morgen er vi startet på Kim og Jakobs plads, men har intet set til stimen fra i går. Der bør dog være fisk i nærheden, og det er netop derfor, jeg haster afsted med blikket fejende hen over den blanke overflade. Jeg har bevæget mig omkring en kilometer væk fra de andre, da en uskyldigt udseende, lille ring afslører sig i overfladen et stykke fremme. Jeg fryser på stedet og stirrer, som jeg forestiller mig en sulten fiskehejre ville gøre det. Det føles som flere minutter, men varer i virkeligheden blot 20-30 sekunder før en kantet flig af en finne bryder overfladen.
Efterhånden som jeg nærmer mig, ser jeg ringe og finnekanter i overfladen flere steder. Umiddelbart virker det som om 4-5 ørreder bevæger sig forsigtigt rundt i området, mens de nu og da strejfer overfladen. Af erfaring ved jeg, at det faktiske antal af fisk kan være langt højere, men jeg ved også, at det stadigvæk kan være ualmindelig svært at lokke blot en enkelt fisk til at hugge…
Fluestangen er for mange kystfiskere det fortrukne våben, når havørrederne skal lures under en spejlblank overflade.
Små kystfluer til stille vejr
Fluen er min allermest indbydende kobberbasse i størrelse »naturtro tangloppe« og forfanget er forlænget med yderligere en meter 0.22 fluorocarbon. I modsætning til den mere langtrækkende kastestil der benyttes i vind og bølger fokuserer jeg for alvor på at bremse skydelinen ved at sænke stangtoppen i vandet sidst i kastet.
Når kastet er korrekt udført, ruller skydehovedet og forfanget sig fjerlet ud på overfladen med et minimum af støj og forstyrrelse af vandspejlet. Alligevel virker ørrederne trykkede og forsigtige. Hver gang jeg får et kast i nærheden af en af dem, dør overfladeaktiviteten ud. Først efter lidt ventetid viser der sig atter en ring længere henne eller længere ude. Efter en stribe forgæves kast beslutter jeg, at det er på tide at liste sig ind og ringe til fiskekammeraterne længere nede ad kysten. Samtidig kan ørrederne få fred, indtil de atter er trukket tættere på land.
Forfatteren med en dejlig blankfisk fanget på let fluegrej i nul vind.
En perfekt havørred på kystfluestangen
Løslinen ligger stadig i linekurven, mens jeg vader ind. Cirka 15 meter til venstre for ligger en stor sten med blæretang, der lejlighedsvist bryder overfladen i den smule dønninger, der trods alt er på den blikstille Østersø. Jeg er i tvivl om det er indbildning, at en enkelt bevægelse ikke er helt synkron med blæretangen, men for en sikkerheds skyld prøver jeg et kast.
Fluen lander perfekt en halv meter på modsatte side af stenen, og det første tag i skydelinen besvares med et rusk efterfulgt af et akrobatisk ørredspring fri af vandet. Det er en fin bornholmsk blankfisk i nærheden af de to kilo, og fighten byder faktisk på en del mere dramatik end den burde. Mest af alt er det min egen fejl, for da jeg under fighten roder med mit GoPro kamera for at filme lidt af begivenhederne, er jeg et øjeblik uopmærksom. Resultatet er at fisken får sat sig fast i blæretangen ved den store sten, hvor den huggede.
Jeg frygter, at den er mistet, men da jeg får stavret mig ud med vand til waderskanten kan jeg se, at halen på fisken stikker ud under stenen. Med forsigtigt pres fra den rigtige retning lykkes det at få den fri, og fighten kan fortsætte. Denne gang har jeg fuldt fokus, og vælger for en sikkerheds skyld at nette fisken, da den er kørt træt. Det er en tindrende smuk Østersøfisk af den mere torpedoformede slags. Nogle fisk vejer bare tungere målt i oplevelser end i kilo og gram. Med en vægt på knap to kilo er det næppe en fangst, der slår benene væk på de fleste kystfiskere, men den er en fantastisk belønning oven på en intens oplevelse med forsigtige ørreder, der afslører sig i Østersøens spejlblanke overflade.
En stor farvet fjordfisk bliver genudsat. Den blev spottet 70 meter ude og fanget på bombarda med flue.
Vindstille på kysten – fordele og ulemper
Som oplevelsen fra Bornholm viser, kan der være fordele og ulemper ved dage uden vind. Vil du have succes under vindstille forhold er opskriften simpel; det gælder »blot« om at minimere ulemperne og udnytte fordelene. Den helt åbenlyse fordel er naturligvis muligheden for at spotte fisk, der afslører sig i overfladen.
Her gælder det om at bruge øjnene frem for fiskestangen. Jeg har flere gange oplevet af se små hundestejler og andre byttefisk der sprang fri af vandet i panik, mens en tydelig trykbølge jagede rundt efter dem. Den slags er en sandt drømmescenarie, der blot kræver et enkelt kast før der er kontant afregning. I vind og bølger kan den slags foregå ganske tæt på, uden at du ænser det, eller får kastet i den rigtige retning. I vindstille ses det tydeligt og på lang afstand.
En stor efterårsfisk, der kaster sig fri af vandet, ses naturligvis også på ekstremlang afstand i helt vindstille vejr. At få den til at hugge, kan dog være en anderledes svær og udfordrende opgave. Langt de fleste gange en havørred afslører sig, er det en temmelig diskret affære, der blot efterlader en uskyldig ring i overfladen. Tag ikke fejl! Selv få og små ringe i overfladen kan til tider være vejviser til et overraskende stort antal havørreder, der er samlet i et begrænset område. Jeg er til tider overrasket over hvor mange kystfiskere der blot fisker i blinde, fremfor at spotte fiskene og optimere deres egne chancer.
Sky ørreder når der er vindstille på kysten
Den store ulempe ved dage med nul vind er at ørrederne ofte – for ikke at sige næsten altid – er meget sky i det klare og stille vand. De har nemmere ved at afsløre vores bedrag, og de bliver hurtigt utrygge. Sådan virker det i hvert fald langt hen ad vejen. Det virker dog også som om, at fiskene kan finde på at ændre adfærd og opholdssted.
Især under forårets fjordfiskeri har jeg gang på gang oplevet dage, hvor den samstemmende melding fra 5, 10 eller flere kystfiskere har været, at der er fuldstændig dødt. Det er netop disse dage, at jeg vælger at søsætte kajakken eller min flydering. Det virker som om fiskene foretrækker at være noget længere fra land, og jeg har ofte oplevet et sandt bonanzafiskeri, hvor jeg har kastet til små ringe i overfladen – og landet masser af ørreder et par hundrede meter længere ude end den nærmeste kystfisker. Det gælder med andre ord om at udnytte mulighederne, når vinden har lagt sig.
Forfatterens kajak ligger klar ved Tempelkrogen i Isefjorden. 3-400 meter ude ringer ørrederne i overfladen…
Ni sikre kystørredtricks i 0 vind
Brug øjnene: Er blikket tunet ind, kan selv den mest diskrete ring fra en havørred spottes på op til et par hundredemeters afstand. Brug øjnene til at afsøge mest muligt vand. En kikkert kan også være en god hjælp til at kaste tættere blik på suspekt overfladeaktivitet.
Færre kast: Få kast, der ligger »spot on« i et område, hvor du har set fiskene, giver langt mere mening – og flere havørreder – end nok så mange kast i »blinde«.
Længere forfang: Stille vejr og klart vand er lig med sky ørreder. Uanset om du fisker med fluestangen eller bombarda og flue, så kan et længere og/eller tyndere forfang være med til at øge fangsterne. For spinnefiskeren kan et stykke fluorocarbon som forfang også være at foretrække frem for en synlig fletline, der går helt ud til blinket.
Ekstrem indspinning: Er vandtemperaturen lidt oppe i graderne, kan det betale sig at give de sky ørreder kortere betænkningstid. Forsøg med en lynhurtig indspinning og få men pludselige spinstop. Andre former for ekstrem indspinning kan også gøre en forskel. Forsøg evt. med meget varieret indspinning. Ekstremt langsom indspinning med hævet stangtop kan også give bonus i meget koldt vand.
Søg længere ud: Sky ørreder har ofte en tendens til hurtigt at søge ud over dybere vand. Overvej om du på nogen måde kan øge kastelængden, eller om der skal tages bellyboat, kajak eller jolle i brug for at nå ud til fiskene.
Mindre blink & fluer: Hvis det ellers giver mening i forhold til kastelængden, så forsøg med mindre blink eller fluer. Nogle gange skal der skaleres ned til ekstremerne for at få succes med sky ørreder i vindstille vejr. De fleste slæber rundt på kystfluer i størrelse 4-8, men ofte kan det betale sig også at have størrelse 10, 12 eller helt ned til størrelse 16 fluer med i æsken.
Naturtro agn & fluer: Både som spinne- og fluefisker kan det betale sig at benytte naturtro og diskrete agn. Selvfølgelig kan det betale sig at eksperimentere, men kaster du til sky fisk, som du har spottet, så lov mig, at du har prøvet det allermest diskrete, du har i æsken før du konkluderer, at de ikke vil hugge.
Forsigtige kast: En plaskende flueline eller et blink, der slår hårdt ned i overfladen, virker meget voldsomt i nul vind. Det ideelle fluekast i vindstille vejr lander blødt og diskret, så øv dig i præsentations kast frem for præstations kast! Som spinnefisker gælder det ofte om, at nedslaget rammer et stykke længere ude end en eventuel spottet fisk – fremfor at tyre lige i bøtten på den.
Vær mobil: Når nu det endelig er vindstille, og du har chancen for at spotte fiskene på lang afstand – så udnyt muligheden. Hvorfor stirre og kaste ud over det samme stykke livløse vand, fordi det lige var her, der så fint ud til rygsækken med kaffe og madpakke? Bevæg dig hastigt og opmærksomt langs kysten – og skift gerne plads, hvis du ikke ser aktivitet.
nov 6, 2022 | Nyheder
En af de mest fantastiske ting man kan opleve er, når drømmen om den store havørred pludselig bliver til virkelighed:
– Efter godt og vel 14 dages tørke fra havørrederne var fiskeabstinenserne blevet for store, fortæller John Nielsen. – Der var kun én vej at få klaret det på, og det var at komme ud på kysten. Jeg havde siddet aftenen før og nørdet et nyt område på Google Maps, som så spændende ud, så det skulle have en chance.
– Vel ankommet på pladsen dagen efter kunne jeg hurtigt se, hvor giftigt hele strækket så ud. Der var højvande og et tidevandsskift var på vej. Vinden var i favør og dejlig nem at arbejde med. Jeg synes det tog en evighed at få mine waders og grejet gjort klar, skønt det dog var klaret på under 5 minutter.
– Jeg mødte en lokal landmand, som spurgte ind til mit fiskeri og sagde, at jeg var heldig, at der var højvande. Jaaaa, svarede jeg, men det var nu også planlagt i samarbejde med DMI… Pokkers tænkte jeg, nu skulle jeg bruge 15 minutter på at snakke, men heldigvis havde han andre ærinder også, så han ønskede held og lykke, hvorefter vi skiltes.
– Nede ved kanten af vandet duftede der bare af havørred, så jeg bevægede mig musestille ud til knædybt vand. Der var flot med liv på bunden af små kutlinger og andet småkravl, som fes rundt foran fødderne på mig. Udmærket, tænkte jeg. Det tegnede godt det her.
– Jeg valgte at kaste på langs af kysten, og stod kun 2-2,5 meter fra land, men der var god dybe allerede der – nok til havørreden i hvert fald. Ved et lille område, hvor tangbuske, sten mm. var i flertal, lagde jeg tre kast henover området, og her faldt hugget. Kontant, hårdt og mest af alt TUNGT. Så begyndte blodet at pumpe i kroppen, da havørredens styrke her, var dens vægt. Jeg blev hurtigt klar over, at denne fisk var ud over det sædvanlige, så skulle fightes efter dens vilje, ikke min.
– Efter at nerverne havde lagt sig, kunne jeg fokusere på fighten, og efter en god slåskamp kom havørreden i nettet. Råb og jubel fra mig har nok kunne høres i miles omkreds, men det var heller ikke hverdagskost det her. Efter hurtig fotografering, vejning og måling fik den sin frihed igen. Havørreden var imponerende 76cm og vejede 4,2kg. En sand drømmefisk og min personlige PR. Den huggede på en Savage Gear Seeker Pink Pout i 13 gram.
– Hele fighten og fisketuren kan ses på min Youtube kanal ” HavørredenDK” fra tirsdag d 8/11-22 kl 17.00.
