En solid havørred fra Ribe Å

– En aftentur til Ribe Å her den anden dag i regn og hård vind gav denne havørred på 5,6 kilo og 76 centimeter, fortæller Hans-Peder Callesen. – Fisken huggede på egen side under hjemtagning af fluen. Den gav en super god fight, hvor den blandt andet sprang helt fri af vandet lige efter modhugget. Den lille flue, som er en variant mellem Uldsok og Tilda, var slugt fuldstændigt. Du kan se fluen på fotoet nedenfor. Der var flere tilbud i løbet af aftenen, men den hårde vind gjorde både kastet og kontakten til fluen vanskelig, slutter han.

Har du også været en tur ved åen, så hører vi meget gerne om dine fangster. Send redaktionen en e-mail på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36. Kontakt os helst lige efter fisken er fanget, så vi kan få den på fiskogfri.dk, mens fangsten stadig er dugfrisk.

 

Geddefeber

 

Her kan du se den Uldsok/Tilda variation, som den flotte havørred blev fanget på.

Her kan du se den Uldsok/Tilda variation, som den flotte havørred blev fanget på.

drømmerejse iFish Travel

77 cm sølv fra Vestsjælland

Einar Gjaldbæk Petersen og hans søn David Thormar har haft en af de rigtig gode dage på kysten i forgårs:

– Efter vinden havde stået ind på kysten et på dage på Vestsjælland lagde den sig den ene aften, så vi gik rundt i sommerhuset og snakkede om, at det var perfekte forhold til en hurtig aftentur, fortæller David. – Den nye W10 stang skulle luftes, og der skulle ikke gå mere end en times tid, før der var bud efter min fars 28 grams D360 distance. Det var fra starten tydeligt, at dette var en grov fisk. Havørreden gik tungt og roligt med nogle solide kraftfulde udløb. Fangstnettet var stadig i sommerhuset, og på trods af tilbud fra om netning fra medfiskere rundt om, vælger han at kane fisken ind på stranden, for han vil hellere selv miste fisken, hvis det skulle ske, end at det er en medfisker der misser netningen.

– På pladsen er der både store sten og blæretang, han skal manøvrere uden om, men alt går godt og en massiv sensommer ørred på 77 centimeter ligger til skue på stranden. I sandhed en fantastisk hurtig aftentur.  

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

Havørred nr. 2 nogensinde: 12,3 kilo!

Det er de færreste der ikke har hørt om Marcus Gjørret´s fantastiske 12,3 kilos havørred fra Karup Å for et par dage siden. Men hvad er historien bag den vilde fisk? Her får du den fra fangeren selv:

– Jeg er en dreng på 12 år, og var som så mange gange før på fisketur med min farfar ved Karup Å. – Jeg fiskede med wobler, som jeg smed ud fem gange, men sjette gang jeg kastede ud og rullede min line ind, var det ikke som de andre gange.

– Jeg trak linen ind, og da jeg var ved egen brink, gjorde jeg klar til at tage linen op, inden den nåede brinken. Halvvejs var der hug. Jeg troede ikke den var stor, men da jeg trak ind, kunne jeg se den vendte sig og lavede en ordentlig bølge. Så vidste jeg, at den var større end jeg lige regnede med. Jeg skyndte mig at kalde efter min farfar Arne, som hurtig kom for at hjælpe mig. Min farfar har fortalt mig, at hvis jeg fik en stor fisk på krogen, skulle jeg kalde efter ham.

– Den kæmpede ikke så meget, og det tog kun 5-10 minutter at lande den. Hver gang min farfar prøvede at tage den med fangstkrogen trak den mod bunden og lagde sig. Men det lykkedes til sidst at få fat i den og hive den helt op. Og det kan nok være, at den var noget større, end jeg lige havde regnet med. Havørreden, der huggede på en orange/gul 7 cm Rapala wobler, målte 95 centimeter og vejede 12,3 kilo. Jeg måtte derfor bruge mange kræfter på at løfte den bagefter og vise den frem, for billeder skulle der tages. Det er min anden havørred jeg har fanget i den tid jeg har fisket. Men denne er klart den største, og bliver en jeg vil huske og mindes i mange år – måske bliver det mit livs fisk, slutter han. Og det er nok et meget godt bud! Et kæmpestort tillykke med fisken – må den blot blive din første gigant.

Marcus har det ikke fra fremmede, hans farfar Arne har tidligere været med i Fisk & Fri med kæmpestore havørred – og har blandt andet fanget en 8 kilo+ havørred, hvis massive hale var på forsiden af Fisk & Fri for 4-5 år siden.

 

Daiwa Open 2025

 

drømmerejse iFish Travel

Svenskerfluen rykker igen

– Jeg havde nøje udvalgt pladsen ud fra vind og strøm, fortæller Niels Jørgen Matthiesen fra Farum Lystfiskerforening. – Jeg elsker blankt vand, hvor der skal listefiskes med let grej. Da jeg kom til pladsen, stod der otte på strækket, så jeg kørte videre til et rev, hvor der lige var plads på indersiden for en tysk familie. Da det blev mørkt pakkede de sammen, og i det samme så jeg aktivitet på kanten af revet, hvorefter en flot 53 cm havørred tog fluen. Da jeg var ved at sætte den ud igen, var tyskeren kommet med sin datter og det hele, så de blev glade, da de fik den med hjem.

– Natten igennem fiskede jeg aktivt mod vest, og der var sporadisk aktivitet hele vejen – uden at det dog lykkedes at få dem til at hugge. Da det blev lyst, var jeg nået til det stræk, som jeg egentlig havde udset mig for turen, og nu stod der ingen. Jeg så hurtigt fisk og kastede til den. Havørreden fulgte efter, men drejede af helt inde ved stangspidsen. Der var kun én ting at gøre – at skifte forfang til 4,5 meter. Efter blot 10 minutter sagde det BUM, da den flotteste havørred tog fluen og gik fri af vandet. Jeg tog den stille og roligt på det lette grej, så den sprang mindst 10 gange. I nettet målte den 60 cm, og den røg med hjem.

– En fantastisk tur med listefiskeri var slut, så nu skulle der soves. I alt er det blevet til tre ture på det seneste med 11 fisk. Den sidste tur sluttede af med en på 53 og en på 60 cm taget på Svenskerfluen og Natfluen. Pas på fjæsinger i mørket: Jeg fik 25 stk, så de er kommet massivt nu.

 

Daiwa Open 2025

drømmerejse iFish Travel

Morgenstund har sølv i mund

Selvom man skal tidligt op om morgenen for at være på spottet ved den første dæmring, så er vi trods alt så langt henne på sommeren nu, at man liiiiige har lidt længere tid til at sove i inden vækkeuret ringer…

En af dem, der har været tidligt oppe, er Mads Petersen:

– Jeg var tidligt oppe her den anden dag, hvor en dejlig morgen på den sydfynske kyst gav et par håndfulde fisk, fortæller han. – Jeg startede ud med bombarda og flue, som havde været godt på mange andre ture her på det seneste, men det var mest mindre fisk, som faldt for denne metode på denne morgen. Først da jeg skiftede til en tobiswobler, kom der større fisk frem – og det endte med, at jeg hjemtog to fine fisk på 48 og 58 centimeter, slutter han.

Har du selv været ude at svinge kyststængerne, så hører vi meget gerne fra dig her på redaktionen. Du kan kontakte os på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36. Vi hører meget gerne fra dig inden du lægger din fangst ud andre steder på facebook og instagram.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

Endelig!

– Vi havde nu gået i rigtig mange nætter uden at mærke noget som helst, fortæller Axel Bjørn Pedersen. – I denne uge formåede jeg dog at fange en fantastisk fisk på omkring de 60 cm på bulefluen lige som det var blevet helt mørkt, men siden da havde vi intet fanget. Min ven Max havde haft en del fisk oppe til fluen, men ikke nogle, der ville tage bulefluen ordentligt.

– Det var blevet natten til fredag, og vi kørte til åen. Det stod ned i stænger, så vi valgte at tage hjem og slappe lidt af, før vi igen ved omkring 03-tiden drog afsted mod åen. Det stod stadig ned i stænger, så vi ventede til regnen stilnede af og lyset kom frem. Det var tydeligt at se, at åen var steget efter nattens regnskyl. Desuden var den ret grumset, og lidt grøde flød rundt i overfladen.

– Efter en times fiskeri, da det var blevet ret lyst, rejser der sig lige pludselig en ordentlig bølge bag min flue, men det var lidt svært at tro sine egne øjne efter så mange nætter uden fisk. I realiteten skal man helst give fisken en lille pause før man kaster igen, men det har vi gjort så mange gange uden at de er kommet op efter den igen, så jeg lagde min kæmpestore sorte bulefluen ud i strømmen igen. Efter få indtag eksploderer overfladen, og en rigtig god fisk har taget fluen. Jeg råber på Max, og han kommer løbende i fuld fart med nettet. Efter en meget nervepirrende og dramatisk fight med flere spring, kan vi til sidst lande en frisk og blank fisk på 64 tykke centimeter! Alt jeg havde drømt om! 

 

Tradera

 

drømmerejse iFish Travel

En flot havørred til Jens Sylvester

– Jeg var kørt fra Berlin og over til Esbjerg med min familie, fordi jeg skulle fiske laks i Varde Å, fortæller Jens Sylvester Hansen. – Bilen blev pakket onsdag aften, og torsdag afsted det gik. Vi ankom – min far, bedstefar og jeg til zone 1 ved Golfbanen, hvor vi fiskede nedstrøms. I løbet af formiddagen fik vi fire kontakter, men der var ikke én eneste, som kom på land!

– Vi tog hjem og spiste frokost, og kl 15 blev jeg hentet af Torben Brodersen og Frank Lundbæk, som jeg herefter skulle fiske med. Vi skulle se, om vi kunne være så heldige at få os en laks. Vi prøvede Zone 1 opstrøms, og i sjette kast står jeg med en flot fisk. Den tager et udløb ud i åen, og jeg råber til Torben og Frank, at jeg har fisk på. Til sidst får vi landet denne smukke plettede havørred, som bliver genudsat efter et par billeder. Resten af dagen får vi ikke noget, men det var bare en dejlig dag ved Varde Å, slutter Jens.

Har du selv været ude at svinge kæppen, så hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36. Vi er også meget interesseret i at blive kontaktet, hvis du har et godt tip om andre, der har fanget en stor fisk – eller har en anden god historie, der er værd at dele med brugerne her på fiskogfri.dk.

 

drømmerejse iFish Travel

 

drømmerejse iFish Travel

En dejlig dag på den nordjyske kyst

– En af mine bedste ferieminder på fiskesiden er helt klart en for mig vildt sindssyg dag på kysten i Nordjylland, fortæller Michael Madsen. – Ja, det skulle faktisk vise sig at være en af de mest fantastiske fiskedage i lang tid, for jeg fik hele seks havørreder på to timer. Allerede I andet kast kom den første i nettet og herefter var der HØ i hver tredje kast. De første tre var lige over målet og fik lov at svømme videre. Nummer fire og fem, havde begge slugt krogen og kom med hjem. De målte 44 & 52 centimeter. Til sidst kom det vilde hug og dette skulle vise sig at være dagens største HØ. Den fightede super godt og sprang ud af vandet tre gange. Men – i sidste spring hoppede krogen af, så en tåre måtte trille over min kind. Det var en rigtig god fisk, måske en 60+. Nordjyllands kyster lever, slutter Michael fra Seatrout Nordjylland.

Har du selv været på jagt efter sølvtøj på kysten hører vi meget gerne om dine resultater på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36. 

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

Vejle fisker nr. 54 – ny dato for konkurrencen fastsat

Saltvandsfiskeren Vejle har i år valgt og flytte deres årlige fiske konkurrence fra foråret til efteråret på grund af Corona nedlukningen. Det er nu fastsat at konkurrencen afholdes fra fredag d. 25. september til søndag d. 27. september.

– Som noget nyt i år er sekretariatet, indvejning og vores lille cafe i vores helt nye renoverede lokaler på Ibæk Strandvej 1S i kælderen, fortæller arrangørerne. – Som sædvanen er der lodtrækning blandt dem der har tilmeldt sig konkurrencen før d. 18/9-2020. Årets samlede præmiesum ligger på ca. 150.000 kroner, men der er dog enkelte af vores trofaste sponsorer, hvis præmier ikke længere er gyldige, grundet konkurs og lignende. Præmier listen i år indeholder lækre præmier med både fiskegrej, fisketøj og gavekort til å og havture.

Der vil dagligt være lotteri og man kan altid få lidt og spise og drikke fra morgen til aften i deen lille cafe. Konkurrencen sigter på havørreder, fanget fra kysten i Vejle fjord fra Trelde næs, ved Fredericia til Bjørns Knude ved Juelsminde.

Saltvandsfiskeren Vejle forventer en lige så gode fangst muligheder af havørreder, som i forårssæsonen, hvor konkurrencen normalt finder sted. Vi ser frem til en god Vejle Fisker nr. 54 i september – takket være vores sponsorer og frivillige, som er kernen i, at denne konkurrence kan gennemføres, slutter de.

 

drømmerejse iFish Travel
drømmerejse iFish Travel