SENSOMMER ER GRÆSKARPETID

Sensommeren er en fantastisk tid for en række arter. En af dem er den varmeelskende græskarpe, som findes i et væld af danske søer – og netop fordi den er så glad for varmt vand, er sensommeren det helt rigtige tidspunkt at spille sine kort. Fisken, der ikke er en naturligt forekommende art i Danmark, stammer oprindeligt fra de østasiatiske floder som fx den gigantisk Amur, der har lagt navn etil et af dens synonymer – Amur carp.

Græskarpen, der som navnet antyder er vegetar, kom første gang til Danmark i 1965 – og blev for alvor kendt blandt medefiskere, da man begyndte at fange flotte eksemplarer i Vallensbæk Søerne vest for København i starten af firserne. Arten er de fleste steder uden for dens naturlige udbredelsesområde udsat med henblik på grødebekæmpelse, da den smukke fisk spiser anselige mængder vandplanter hver eneste dag – faktisk noget der minder om dens egen vægt!

Som mede- og karpefisker er den et super attraktivt bytte – og en af de klassiske former for agn er majs i alle afskygninger – lige fra dåsemajs til fodermajs og gigamajs. Med majs som agn fiskes der ofte over en majsfodring evt krydret med forskellige partikelagn – og så en pop-up med eksempelvis en cocktail af fake og rigtige majs på en kort boltrig.

Græskarpen kan dog også fanges på overfladen, hvor man ofte kan se den dase på varme sommerdage. Her er flydende brød en af de bedste og mest spændende metoder.

En sjov ting ved græskarpen er, at den til tider blot følger med ind helt uden en fight og glider lige i nettet. Men lad dig ikke narre – fisken er bomstærk, og der er således talløse historier om græskarper der går så meget amok i nettet, at de torpederer direkte ud igennem maskerne og efteralder et stort hul, efterfulgt af et svedende langt og lynhurtigt udløb samt den vildeste fight. Er fisken mistænkelig roligt, når den nærmer sig nettet, er det derfor en god ide at give den et forsigtigt klap på panden. Reagerer den ikke er den måske klar til landing. Men – ofte vil den reagere med et par solide udløb – og så vil du være glad for at den ikke tog turen gennem nettet…

Her ser du Søren Beck med en flot 21 kilo+ græskarpe fra Tyskland, hvor den også er helt almindelig.

 

Friluftsland

Hvidovre Sport Januar udsalg

SOMMERKARPER PÅ DAP OG POP-UPS

Magnus Jørgensen og hans kammerat Malthe fra Team Sportex har været i Holland hen over sommeren, og det gav flere fine fisk: – Henover en periode, hvor vi havde varmt vejr, fiskede vi en smule efter karper, som ellers ikke er noget vi fisker super meget efter, fortæller han. 

– Lidt forskellige sats i et vand gav en række fine karper på hvide pop ups, fisket helt oppe af en lang sivkant, over en fodring af halve og hele boilies samt lidt majs. Derudover forsøgt vi med lidt fiskeri efter nogen græskarper, som vi vidste der gik i et vand, som havde haft minimalt med fiskepres i nogle år. Der skulle dog heller ikke mere end en enkelt tur til, før det lykkedes med at fange en fin tyk græsser på lidt over 7kg taget på min Sportex Spin G4 Black Arrow 270cm 40g. 

Læs mere om en flot karpe Magnus også fangede i Holland her – samt nogle fine sandarter.

Husk at der blandt alle fangstrapporter som indsendes i 2025 – også fra prostaffers – trækkes lod om en vild drømmefiskerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel.

Du kan følge Magnus og Malthe på deres Instagram @wildwestfishing her.

 

Friluftsland

 

Hvidovre Sport Januar udsalg

HVERDAGSEVENTYR: EN TILFÆLDIG FISK PÅ EN TILFÆLDIG AFTEN VED EN TILFÆLDIG SØ

Kender du det? Man kører forbi så mange små idylliske men helt almindelige søer, hvor man tænker – gad vide, hvad der egentlig er i den. De er derude i massevis samt i alle størrelser. Lige fra gadekær og damme til små moser, ler og mergelgrave. Næsten alle bor tæt på småsøer – eller kører måske forbi dem til og fra arbejde eller alle de andre daglige gøremål. Og fælles for dem alle er, at de hver i sær kan byde på de fineste små hverdagsfiskeeventyr i lokalområdet. Mange er måske bare 20 x 50 meter, og det var præcis sådan en sø, jeg i går aftes havde udset mig.

Vejret var perfekt, og der var stadig god varme i strålerne fra aftensolen, da jeg i et lille hul mellem nogle siv fik placeret min gamle medestol, to banksticks og mig selv, sagde hunden. Med mig havde jeg en superlet flådstang, et lille hjul med 0,15 mm nylonline og et lille crystal wagler flåd med cirka 1 meters takel og en lille str. 12 krog for enden. Eller sagt på en anden måde, grej der var så let, at selv den mindste fisk nok skulle kunne give fuld valuta for pengene.

Med mig havde jeg en dåse majs og en pose rasp fra Netto. Og så lige en kølig pilsner, der stod perfekt på køl – halvt i vand i skyggen bag sivene i et perfekt formet hul mellem rødderne på en delvist oversvømmet gammel stub. Raspen blev fugtet med majssaft fra dåsen, og inden længe lå der et par fine foderkugler på bunden tre meter ude – efterfulgt at et par håndfulde majs. Dybden blev målt, og den perfekt afbalancerede Drennan Insert Crystal Wagler blev vippet ud med et blødt underhåndskast. Flåddet rejste sig helt perfekt, da krogen med et majskorn landede lige så fint på bunden. Og så var det ellers tid til at læne sig tilbage og nyde solens sidste stråler.

Der gik ikke længe, inden en stime små rudskaller indfandt sig, så jeg koncentrerede hovedparten af haglene 15 cm over bunden med et naphagl 5 cm over bunden. Planen var naturligvis at nedsætte chancen for alt for mange småfiskehug ”on the drop” i midtvandet – og øge muligheden for en lidt større fisk på bunden – eksempelvis en suder eller karusse.  Man ved jo aldrig rigtig, hvad der hugger.

 

Rundt omkring i landet ligger der masser af bittesmå søer som denne, der kan give sjove og spændende fiskeoplevelser i hverdagen.

Rundt omkring i landet ligger der masser af bittesmå søer som denne, der kan give sjove, spændende og overraskende fiskeoplevelser i hverdagen.

 

Efter et par rudskaller taget på bunden skete der det, som man gerne vil se, når der har været lidt for mange hurtige flåddyk, som man bare ved er småskaller, der knapt nok kan gabe over agnen… Flåddet løftede sig roligt og begyndte at vandre – stille og roligt. Modhugget faldt promte, og et splitsekund efter fleksede den lette matchstang godt i bund. Fisken tog et voldsomt udløb til højre, så jeg måtte give den fuldt pres, for at undgå at den gik ind under nogle udhængende pilegrene. Men til alt held lykkedes det mig at vende den.

Karpe – tænkte jeg, men efter et par gode udløb og en tur rundt om en sivtot, kunne jeg se haleroden og finnen i overfladen. Snart efter kom den til overfladen, hvor jeg tydeligt kunne se at det – fuldstændig uventet – var en græskarpe. Turens grad af spontanitet var ligefrem proportional med mængden af glemte ting – hvilket blandt andet indebar, at pandenettet lå derhjemme. Så – dette kombineret med en relativt stejl brink betød, at den i forvejen fine fight blev forlænget en smule, indtil jeg kunne kane den smukke gyldne græskarpe ind. På trods af den vilde fight på det ultra lette grej, var den – set i forhold til hvor store græssere rent faktisk kan blive – ikke særlig stor. De var vel i omegnen af to kilo´ish. Jeg afkrogede den bare i vandet – og et sekund efter svømmede den retur, hvor den kom fra.

Græskarpen havde lavet så meget ravage på foderpladsen, at rudskallerne blev skræmt væk, hvilket gav en oplagt mulighed for igen at læne sig tilbage, tage en god slurk øl – og nyde de efterhånden gyldenorange solstråler mellem sivene, der vuggede blidt i den svage vind. Kort efter gik solen ned over træerne, og rudskallerne kom aldrig rigtig tilbage i større mængder. Jeg fiskede og fik et par enkelte karusser, inden det blev så mørkt, at det blev svært at se flådtoppen. En fantastisk aften ved en tilfældig lille sø. Det skal ikke vare længe, inden jeg napper en anden tilfældig aftentur ved en ny tilfældig sø efter nogle nye tilfældige fisk.

Vi ses derude – Jens Bursell

 

Geddefeber

 

 

En hyggelige aften med flådfiskeri i mange af landets små søer, kan give nogle rigtig fine og uforglemmelige fiskeoplevelser.

En hyggelig aften med flådfiskeri i mange af landets små søer, kan give nogle rigtig fine og uforglemmelige fiskeoplevelser.

Hvidovre Sport Januar udsalg

STORGRÆSSER OG TYVE KILOS KARPE FRA ROSKILDE FISKELAND

Den store sø i Roskilde Fiskeland byder på et virkelig godt karpefiskeri, hvor der efterhånden er ved at være temmelig mange fisk over 15 kilo. En af dem, der har fået rigtig godt med de helt store på det seneste, er Bjørn Jensen:

Jeg startede mit fiskeri i RFLs Store Sø i april, hvor jeg fik en 17,4 kilos spejlkarpe samt en malle, fortæller han. – Her i maj havde jeg så en firedages session, der gav seks karper og to maller med den ene på 10 kilo og den anden nok noget over de 20. Flere af karperne var over 14-15 kilo og de to største var hele 19,5 og 20,5 kilo (nedenfor).

– Her i sidste uge fik jeg så en skælkarpe på 16,8 kilo, som jeg ar virkelig glad for – og i weekenden fik jeg blandt andet en græskarpe på 14,8 kilo (ovenfor), en spejlkarpe på 17,25 og den lineære spejlkarpe på 14,5 som du ser nedenfor – en rigtig signaturfisk for RFL. Alle fiskene blev taget på bundfiskeri med boilies – typisk snowmen med enten Vital Nutty Crunch eller Scoberry boilies.

– I sidste uge var de lige ved at gå på leg, men så kom der en kold periode, som nok stoppede det. Så næste gang der kommer en varm periode, tror jeg karperne går på leg, slutter han.

Du kan booke karpefiskeri i den Store Sø i Roskilde Fiskeland her.

 

Geddefeber

 

 

Bjørn Jensen med sin flotte 20,5 kilos spejlkarpe fra Roskilde Fiskeland. Øverst ser du ham med 14,8 kilos græskarpen.

Bjørn Jensen med sin flotte 20,5 kilos spejlkarpe fra Roskilde Fiskeland. Øverst ser du ham med 14,8 kilos græskarpen.

 

14,5 kilo vejede denne flotte lineære spejlkarpe til Bjørn. Fisk med denne skælsætning kaldes også for radkarper.

14,5 kilo vejede denne flotte lineære spejlkarpe til Bjørn. Fisk med denne skælsætning kaldes også for radkarper.

Hvidovre Sport Januar udsalg

GRÆSKARPE NOSTALGI

– I går havde jeg en formiddag, som jeg kunne bruge på fiskeriet, inden arbejdet skulle passes, fortæller Peter Schmahl. – Taklerne blev lagt tæt på et åkandebælte i håb om, at karperne kunne lokkes til bunden i den allerede varme morgenstund. Jeg havde fire timer til rådighed, og efter to timer fik jeg et drop-back. Jeg fik givet modhug og mærkede en lille smule vægt i den anden ende, men ingen form for udløb eller andet der indikerede, at det kunne være en karpe.

– Min første fornemmelse var, at et måske var en suder eller brasen, der havde taget min agn, så det var til min store overraskelse, da jeg kunne se, at det var en tyk græskarpe som nærmede sig netkanten. Det var i øvrigt min første græskarpe siden de glade Vallensbæk/Tueholm dage tilbage i 80’erne, så det blev nærmest et nostalgisk øjeblik.

– Fisken blev fanget på to afbalancerede jumbo tigers fisket over en fodring af Tigernuts, majs og  Scoopex Banan Shelflife boilies fra @cfcbait, slutter han.

 

Hvidovre Sport Januar udsalg

 

 

Det var på tigernuts som disse, at Peter Schmahl karper græskarpe

                                                                                                                       Det var på tigernuts som disse, at Peter Schmahl fangede sin græskarpe.

 

Hvidovre Sport Januar udsalg

EN SMUK ALBINO GRÆSKARPE

– Tina og jeg var et smut i København i går for at se min søn spille en fodboldkamp, fortæller Leo Magnusson. – Bilen var pakket med karpegrej, så vi benyttede lejligheden til at besøge et fiskespot på hjemvejen, og det skulle vise sig at være en rigtig god ide, for efter en lille time gik bidmelderen.

– Glæden var stor, da karpen viste sig at være en græskarpe i albino udgave. Den specielle fisk nappede et boiliemix med banan og mango. Den var bare smuk, og blev nænsomt sat ud igen efter et par billeder. Tak til Tina for de gode billeder og den sikre landing med nettet. Albino græskarpen var 73 cm og 4,3 kg – hvilket er min nye PR, slutter han.

Husk at du kan finde en hel masse artikler om mede- og karpefiskeri i fiskogfri.dk´s artikelarkiv her.

Har du selv fanget en god fisk, så send meget gerne din historie samt nogle gode billeder til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland

 

Hvidovre Sport Januar udsalg

KINETIC FISKECUP 2023: EN FLOT GRÆSKARPE PÅ BRØD

– Søndag aften besluttede jeg mig for at køre ud til en privat sø, hvor jeg vidste, at der gik en fin græskarpe, fortæller Lasse Jensen. – Målet var at få fanget og vejet den, så vi gik i gang ved omkring kl. 17. Vejret var fint og omkring 22 grader, da vi begyndte at kaste et par stykker brød ud. Da vi så fisken, gik det hurtigt. Der gik omkring 5 minutter, fra vi kastede ud, til vi havde den på. Da den tog agnen, svømmede den over mod den modsatte side, men da der ikke var så langt, stoppede den hurtigt og svømmede til højre. Jeg fik den vendt om, og den gjorde det igen til venstre. Jeg fik den vendt en gang til, og så så den træt ud.

– Nu var det tid til at prøve at få den tættere på kanten, men så stak den af til højre. Her var vi nok 5 minutter inde i kampen mod fisken, men jeg ville ikke have den for tæt på en lille busk, som jeg var bange for, at den kunne sætte sig fast i. Men der var ikke så meget at gøre ved det. Når den ville en vej, så gik den netop den vej. Heldigvis fik jeg den vendt, men sjovt nok gik den mod busken igen… Jeg fik den væk fra den igen, men det resulterede i, at den gik mod højre. Denne gang ikke så langt, men så kom den tilbage, og gik igen lige mod busken. Denne gang kom den ind i busken og sad fast, men til alt held gav den et ryk og kom fri.

– I netop det øjeblik kunne en af dem, der var med se, at linen sad om det øverste øje, så det fik han hurtigt fikset, hvorefter den stak af for sidste gang. Her var der gået cirka 14 minutter. Den blev hurtigt vendt, og så gik vi efter at få den i nettet. Krogen sad ikke super godt, så vi besluttede at tage den med hovedet først. Heldigvis kom den i nettet, og vi fik den vejet og målt til 97 cm og vejede 10 kg. En rigtig fin fisk, slutter han.

Læs mere om Kinetic Fiskecup 2023 og alle de fede præmier sponsoreret af Kinetic Fishing her.

 

Geddefeber

Hvidovre Sport Januar udsalg

SUDER, BRASEN OG EN GRÆSKARPE – EN PERFEKT START PÅ SOMMEREN

– Forleden ville jeg se, om jeg lige kunne nå at fange nogle af de rogntunge suder, inden de gik på leg, lyder det fra Christian Kuntz. – En overnatning fra forår til sommer endte således med kamp til stregen. Jeg startede med en fodring bestående af hamp, 8 mm pellets og majs. To stænger blev rigget til med feeder, fyldt med Green Mussel foder, og der blev agnet med en gul 12mm Dumbell Wafter.

– Der skete ikke meget i løbet af aftenen, og et par enkelte bip fra bidmelderen var alt. Først klokken to om natten blev jeg vækket af et heftigt run efterfulgt af en super fight i nattemørket. Det var en 3,4 kilos hunsuder, og så igen en halv time efter fik jeg en suder på 2,9 kilo. Så var der ellers stille, indtil der omkring klokken seks igen begyndte at ske noget, hvor et par hansudere gav en god fight. Den sidste suder var igen på 3,4 kilo og igen en flot hunfisk. Nu havde de store brasen fundet vej til mit foder, og det blev til et par fisk med den største på 3,5 kilo. Da jeg var ved at pakke sammen, kom der et voldsomt run på den ene stang, og da jeg gav tilslag, virkede det som endnu en brasen. Men pludselig blev den meget tung, og det viste sig at være en græskarpe på 13.5 kg. En perfekt måde at starte sommeren på.

Se hvordan du fisker suder på flåd i denne video med Jens Bursell på Fisk & Fris Youtube.

 

Hvidovre Sport Januar udsalg

 

 

Tren blev afsluttet med denne fine græskarpe til Christian Kuntz.

Turen blev afsluttet med denne fine græskarpe til Christian Kuntz.

 

Hvidovre Sport Januar udsalg

KÆMPE GRÆSKARPE FRA BORNHOLM

– En tur for nylig til vores konsortievand gav nogle fine karper, fortæller Anders Jeppsen. – Efter en regnfuld lørdag formiddag klarede det op til middag, og jeg kørte ned til søen alene. Jeg havde aftalt med min søn Jonathan, at han skulle komme senere. Da han sov længe jeg fik hurtig sat tre stænger, og der gik kun en lille times tid, så var der run. Efter en lille fight kunne jeg lande en fin spejlkarpe på 9,4 kg.

– Da jeg havde fået stangen ud igen kom Jonathan, hvorefter vi sad og hyggede os. Omkring klokken 15 mente Jonathan, at det var kagetid og fik lokket mig til at køre til bageren efter kage. Jeg sagde til ham, at han skulle ringe, hvis der var noget. Straks var jeg kommet ind til bageren, da han ringede og sagde, at han havde fanget en græskarpe, der først havde sat sig i en rod. Han havde dog fået listet den ud, hvorefter den tog et udløb på ca 30 meter. Efter det fik han den stille og roligt ind til kanten samt ind over netkanten. Jeg fløj ud af bagerbutikken og ned til søen, hvor han havde den i nettet, da jeg kom.

– Jeg skal love for, at jeg spærrede øjnene op, da jeg så størrelsen. Vi fik den hurtig vejet til 18,2 kg, og efter et par hurtige billeder fik den sin frihed igen. Den fine fisk er pt nok Bornholms største fangede græskarpe til dato, slutter han.

 

Hvidovre Sport Januar udsalg

Hvidovre Sport Januar udsalg