– Under vores seneste uges sandartfiskeri i Holland her over sommeren, oplevede vi naturligvis en hel del karper også, fortæller Magnus Jørgensen fra Team Sportex. – Karperne kan være mere eller mindre overalt, men eftersom vandsystemerne er kæmpestore, kan det være svært og finde dem.
– Med alle de spots vi besøger på en dags fiskeri, så løber vi dog ind i dem af og til. En af dagene havde vi fisket en række spots, som havde givet lidt mindre sandart, da vi pludselig fandt en gigantisk stime store brasen der stod i overfladen under og omkring en bro. Pludselig viste der sig karper i blandt, især en var på den anden side af 20kg. Vores brød lå dog et stykke væk i bilen, og før vi vidste af det, var karperne væk igen.
– Længere henne i systemet i et samlingspunkt i byen fandt vi igen, en stime karper, som gik og spiste i overfladen. Vi spottede hurtigt to skælkarper på 15+, men ud af det blå kom der er vanvittig flot og stor spejlkarpe, som hurtigt fik serveret brødet. Den tøvede ikke, og tog det med det samme.
– En vild fight begyndte, og vi kunne efter lidt tid lande en gudesmuk højnakket lineær spejler på 12,2kg, der blev dappet på brød på min Sportex Magnific 9-32g. Den kan det hele den stang.
Du kan følge Magnus og hans ven Malthe på Instagram på @wildwestfishing her.
Husk at alle fangstrapporter i 2025 deltager i lodtrækningen om en fiskedrømmerejse til Amazonas til en værdi af 40.000 kroner sponsoreret af iFish Travel. Læs mere her. Sen gerne fra sommerferien, men helt generelt vil vi helst have rapporter der er dugfriske og højest et par dage gamle.








