Kender du det? Man kører forbi så mange små idylliske men helt almindelige søer, hvor man tænker – gad vide, hvad der egentlig er i den. De er derude i massevis samt i alle størrelser. Lige fra gadekær og damme til små moser, ler og mergelgrave. Næsten alle bor tæt på småsøer – eller kører måske forbi dem til og fra arbejde eller alle de andre daglige gøremål. Og fælles for dem alle er, at de hver i sær kan byde på de fineste små hverdagsfiskeeventyr i lokalområdet. Mange er måske bare 20 x 50 meter, og det var præcis sådan en sø, jeg i går aftes havde udset mig.
Vejret var perfekt, og der var stadig god varme i strålerne fra aftensolen, da jeg i et lille hul mellem nogle siv fik placeret min gamle medestol, to banksticks og mig selv, sagde hunden. Med mig havde jeg en superlet flådstang, et lille hjul med 0,15 mm nylonline og et lille crystal wagler flåd med cirka 1 meters takel og en lille str. 12 krog for enden. Eller sagt på en anden måde, grej der var så let, at selv den mindste fisk nok skulle kunne give fuld valuta for pengene.
Med mig havde jeg en dåse majs og en pose rasp fra Netto. Og så lige en kølig pilsner, der stod perfekt på køl – halvt i vand i skyggen bag sivene i et perfekt formet hul mellem rødderne på en delvist oversvømmet gammel stub. Raspen blev fugtet med majssaft fra dåsen, og inden længe lå der et par fine foderkugler på bunden tre meter ude – efterfulgt at et par håndfulde majs. Dybden blev målt, og den perfekt afbalancerede Drennan Insert Crystal Wagler blev vippet ud med et blødt underhåndskast. Flåddet rejste sig helt perfekt, da krogen med et majskorn landede lige så fint på bunden. Og så var det ellers tid til at læne sig tilbage og nyde solens sidste stråler.
Der gik ikke længe, inden en stime små rudskaller indfandt sig, så jeg koncentrerede hovedparten af haglene 15 cm over bunden med et naphagl 5 cm over bunden. Planen var naturligvis at nedsætte chancen for alt for mange småfiskehug ”on the drop” i midtvandet – og øge muligheden for en lidt større fisk på bunden – eksempelvis en suder eller karusse. Man ved jo aldrig rigtig, hvad der hugger.
Rundt omkring i landet ligger der masser af bittesmå søer som denne, der kan give sjove, spændende og overraskende fiskeoplevelser i hverdagen.
Efter et par rudskaller taget på bunden skete der det, som man gerne vil se, når der har været lidt for mange hurtige flåddyk, som man bare ved er småskaller, der knapt nok kan gabe over agnen… Flåddet løftede sig roligt og begyndte at vandre – stille og roligt. Modhugget faldt promte, og et splitsekund efter fleksede den lette matchstang godt i bund. Fisken tog et voldsomt udløb til højre, så jeg måtte give den fuldt pres, for at undgå at den gik ind under nogle udhængende pilegrene. Men til alt held lykkedes det mig at vende den.
Karpe – tænkte jeg, men efter et par gode udløb og en tur rundt om en sivtot, kunne jeg se haleroden og finnen i overfladen. Snart efter kom den til overfladen, hvor jeg tydeligt kunne se at det – fuldstændig uventet – var en græskarpe. Turens grad af spontanitet var ligefrem proportional med mængden af glemte ting – hvilket blandt andet indebar, at pandenettet lå derhjemme. Så – dette kombineret med en relativt stejl brink betød, at den i forvejen fine fight blev forlænget en smule, indtil jeg kunne kane den smukke gyldne græskarpe ind. På trods af den vilde fight på det ultra lette grej, var den – set i forhold til hvor store græssere rent faktisk kan blive – ikke særlig stor. De var vel i omegnen af to kilo´ish. Jeg afkrogede den bare i vandet – og et sekund efter svømmede den retur, hvor den kom fra.
Græskarpen havde lavet så meget ravage på foderpladsen, at rudskallerne blev skræmt væk, hvilket gav en oplagt mulighed for igen at læne sig tilbage, tage en god slurk øl – og nyde de efterhånden gyldenorange solstråler mellem sivene, der vuggede blidt i den svage vind. Kort efter gik solen ned over træerne, og rudskallerne kom aldrig rigtig tilbage i større mængder. Jeg fiskede og fik et par enkelte karusser, inden det blev så mørkt, at det blev svært at se flådtoppen. En fantastisk aften ved en tilfældig lille sø. Det skal ikke vare længe, inden jeg napper en anden tilfældig aftentur ved en ny tilfældig sø efter nogle nye tilfældige fisk.
Vi ses derude – Jens Bursell
En hyggelig aften med flådfiskeri i mange af landets små søer, kan give nogle rigtig fine og uforglemmelige fiskeoplevelser.
