apr 14, 2025 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Medefiskeri, Predatorfiskeri
Klar til geddepremieren den 1 maj i søerne? Alle der fisker med agn efter gedde og sandart ved, at procentdelen af fisk der hugger, men ikke bliver kroget, kan være uhyggelig høj – et problem der er særlig udtalt, når der fiskes med større agnfisk. Læs her hvordan du løser problemet med de modsat-rettede Twinex kroge – og fang markant mere end du gjorde før.
AF JENS BURSELL
AGNFISK er ikke overraskende den perfekte agn til fiskeædende rovfisk. Det er den ægte vare: Den ser rigtig ud, den bevæger sig naturligt – og den har en autentisk lugt, der signalerer mad i farvandet. Netop derfor er fiskeri med agnfisk super effektivt, hvad enten du fisker efter gedde, aborre eller sandart. Men lige så effektiv en agnfisk er til at lokke rovfisken til hugget – lige så ineffektiv kan metoden være, når det drejer sig om at kroge fiskene så godt, at de rent faktisk bliver hængende og havner oppe i båden.
Det glidende release-takel med Twinex kroge løser en hidtil uløst problemstilling: Selvom agnfisken er fastlåst i rovfiskens mund, kan krogene bevæge sig og dermed kroge rovfisken alligevel. Friktionen fra flådstoppet afgør den kraft, der skal til for at frigøre krogen og udløse release-effekten. Har du to flådstop på taklet kan du justere friktionen.
Hvordan løses udfordringen med rovfisk der ikke kroges ordentligt?
Årsagen til problemet med at kroge rovfiskene ordentligt er ofte, at når en stor gedde eksempelvis hugger en grov skalle, så vil den ofte sidde fuldstændig fastlåst mellem fiskens kæber. Og – når agnen sidder solidt plantet i munden på rovfisken, så er det fysisk umuligt at sætte krogene i kæften på den. Først når du rykker så kraftigt i stangen, at krogene river sig løs eller både agnfisk og kroge bevæger sig i munden på fisken, kan du reelt set sætte krogene.
Det alternative scenarie er, at lystfiskeren giver modhug uden at kunne lægge et tilstrækkeligt kraftigt et pres på, til at krogene eller agnfisken bevæger sig i munden på fisken. Efter et par sekunder eller fem løsner rovfisken sit jerngreb om agnen, fordi den kan mærke, at der er noget galt, hvorefter både agn og takkel spyttes ud. Og tilbage oppe i båden står du så med alle dine talenter og bliver mere og mere blålilla af ærgrelse – især hvis det er den femte fisk i træk, der når at spytte agn og takel ud.
Det er netop denne problemstilling, som er årsagen til, at mange geddefiskere anvender ekstremt kraftige og stive stænger – stænger der set i en fightsammenhæng er fuldstændig overdimensionerede. Men kraftige stænger løser ikke problemet med dårlig krogning – de nedsætter blot effekten af problemet en anelse. En anden almindelig årsag til mistede fisk er i øvrigt, at fiskene napper efter agnfiskens hale. Her er det ofte en efterhængt krog, der skal til for at løse problemet, men det er en anden historie (læs nogen ”Geddefeber” – se nederst i tekst).
For at få den helt rette effekt, hvor krogene kan bevæge sig, selv når agnfisken ikke rør sig en millimeter, er det vigtigt at flådstoppet ikke sidder for stramt og at det under fiskeri sidder mindst 5 centimeter foran den forreste Twinex krog. Til dette formål har jeg har gode erfaringer med halvgennemsigtige og relativt bløde flådstop som fx Zebcos silikone flådstop.
Selvom agnen er fastlåst, frigives og bevæger krogene sig, så snart der lægges pres på fisken i modhugget. Rovfisken kan altså kroges, også selv om agnfisken ikke bevæger sig en eneste millimeter.
Hvordan undgår man at miste så mange gedder under fiskeri med agnfisk?
Søfiskere, der er klar over denne problematik, prøver normalt at omgås den ved at kroge agnfisken så løst på krogtaklet, at det bliver lettere at rive krogene fri i modhugget. Problemet med denne taktik er dog, at især uøvede fiskere let mister en masse agnfisk, fordi de utilsigtet rives af under det praktiske fiskeri. Eller endnu værre er det næsten, når man søsætter agnfisken, der så ryger af efter et stykke tid – hvorefter man fisker adskillige timer uden nogen som helst agn på krogen…
Men ikke nok med, at det er spild af tid, at fiske uden agn. Især om vinteren kan det være svært at fange agnfisk, og ofte har man brugt urimeligt meget tid på at fange en relativt begrænset mængde perfekte agnfisk. Intet er derfor mere surt, end at kroge dem så løst, at man mister dem – eller måske løber tør for agnfisk allerede halvvejs gennem en ellers lovende fiskedag.
Løsningen på denne problemstilling er imidlertid simpel, hvis man ved hvordan. Igennem flere år har jeg diskuteret dette yderst betydningsfulde – og til dato uløste fiskeproblem med min fiskekammerat Søren Beck. Og en dag, hvor samtalen for tusinde gang falder på emnet, foreslår han, at vi skal foretage nogle eksperimenter med de nye typer af Ryder kroge – fx Gamakatzu Twinex, hvor den ene af trekrogens grene er tyndere, mindre og vender modsat de andre.
Fordelen ved disse kroge er lige så indlysende som ulemperne. De kroger helt fantastisk, netop fordi den gren, hvori agnfisken er monteret, vender modsat, så den kan hives fri af agnfisken med et ganske let træk i stangen. Men – præcis samme egenskab gør selvfølgelig også, at man ikke kan kaste med agnen, uden at den ryger af…
Glidende release-takler med Twinex kroge kroger afsindig godt, men pas på. Det at krogene vender både forlæns og baglæns gør, at du skal passe godt på fingrene, når du afkroger fiskene.
Fiskeri med agnfisk efter gedder
Agnfiskeri i danske søer foregår dog for langt de fleste fiskeres vedkommende fra båd, og her er det et velkendt fænomen, at agnfisk skal sættes/sejles ud for ikke at blive revet af krogen i kastet –eller blive skadet så meget, at de ikke kan holde sig i live. Vi går derfor straks i gang med at teste ideen til dørgefiskeri fra båd. I stedet for almindelige trekroge monterer vi vores agnfisk med
Twinex kroge, som vi med stor forsigtighed søsætter bag båden. Allerede fra første tur står det klart, at frekvensen af mistede fisk går markant ned. Men – som det også var rimelig let at forudsige, så mister vi tit agnfisk og fisker fra tid til anden ineffektivt, fordi agnen simpelthen kan ryge af krogen, uden at man opdager det. Så alt i alt vinder vi måske blot det samme, som vi taber – og så kan det jo være lige meget…
Siden de første eksperimenter med Twinex kroge, har jeg forsøgt mig med et utal af forskellige rigs for at knække koden og konstruere et takel, der frigives fra agnfisken i modhugget – uden at risikere, at agnfisken falder af under praktisk fiskeri. Resultatet er en variant over release-taklet, hvor agnfisken monteres i en krog, der kan glide på forfanget.
Jens Bursell med en flot sandart, der knapt nok behøvede at kigge på de hvinende skarpe Twinex kroge, før den hang sikkert på krogen.
Fordi krogene frigives fra agnfisken, så den ikke maltrakteres i rovfiskens tænder under fighten, er der større chance for, at den er i live og kan bruges igen. Det at kroggrenen,
som stikker ned i agnen er ekstremt tynd forlænger også levetiden på agnfisken.
Med release-takler til agnfisk efter gedder
Release-taklet til agnfisk er dog markant forskelligt fra det release-takel til hardbaits. Selve release-effekten skabes af Twinex krogene (s. 36 a), som sidder løst hæftet i agnfisken, men samtidigt frigives utrolig let i modhugget. For at undgå, at krogene mister grebet i agnfisken under det praktiske fiskeri, fæstnes agnfisken solidt med en enkeltkrog (b) i overmunden. At Twinex krogene ikke utilsigtet trækkes ud af agnen under praktisk fiskeri sikres ved at montere et relativt blødt og løst flådstop (c) mellem enkeltkrogen og den forreste Twinex krog på forfanget.
Flådstoppet fungerer som en buffer mod mindre træk og ryk i linen, men når du strammer op i modhugget og agnfisken er låst mellem fiskens kæber, kan krogene let trækkes fremefter, så de sætter sig i fiskens mund – kun bremset af minimal modstand fra flådstoppet. På denne måde kan du præsentere din agnfisk mindst lige så effektivt som med de almindeligt brugte takler til søfiskeri – men fange markant flere fisk, fordi det bliver betydeligt lettere at kroge fiskene i modhugget.
Sådan laver du et Twinex moving hook release rig til geddefiskeri
Taklet kan opbygges af flere forskellige forfangsmaterialer – lige fra fluorocarbon og hardmono til flertrådet wire. Et tokrogsforfang af fx hardmono fremstilles på følgende måde: 1) Bind en Twinex krog for enden af forfanget. 2) Afhængig af agnfiskens størrelse bindes den næste Twinex krog med en not-a-knot fx 7-15 cm længere oppe ad forfanget. 3) For buk enden af forfanget med en tang og træk flådstoppet ned ad forfanget, til det sidder 5-7 centimeter fra den forreste Twinex krog. 4) Stik enden af forfanget igennem øjet på enkeltkrogen og lad den glide ned på forfanget. Kroggabet og spisen skal vende mod agnfisken. 5) Afslut forfanget med en svirvel, som kan bindes eller hægtes til hovedlinen. Som du kan se, er release-taklet til agnfisk super let at lave, så snyd ikke dig selv for den fantastiske oplevelse det er ikke at miste en masse fisk, på grund af dårlig krogning.
Læs mere om de nyeste release- og moving hook rigs til gedder i min bog ”Geddefeber, som du kan købe signeret her (REKLAME).
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2009
Når flådstoppet er gledet helt ned til den øverste Twinex krog, efter at du har landet en fisk, så er det tegn på, at flådstoppet har den rette friktion mod forfanget. Forbliver stoppet i originalplaceringen når du gør modhug, virker taklet ikke efter hensigten:
monter et mere løstsiddende flådstop på taklet.
mar 8, 2025 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Nyheder, Predatorfiskeri
Theis Kragh med sin fantastiske 17,2 kilos gedde
Theis Kragh har fisket målrettet efter storgedder i mere end 40 år. Her får du historien om en af drømmefiskene – samt nogle af hemmelighederne bag de mange fisk.
AF JENS BURSELL
THEIS KRAGH fra Farum Lystfiskerforening bralrer ikke op om sine fangster. Men tag ikke fejl – gennem snart 45 år har han hvert eneste år fanget flere storgedder end en almindelig dansk geddefisker fanger på et helt liv. Selvom Theis har fået et utal af grove gedder, så er der alligevel en af dem, som ikke engang er den største, der står skarpt i erindringen. Fisken blev taget for 16 år siden – og var dengang hans PR.
– Min fiskedag starter ved en sø, hvor jeg har fulgt med i temperatursvingningerne i en periode, fortæller Theis. – Vandet viser sig at være faldet 0,8 grader på blot én uge, hvilket let kan gå hen og betyde, at de store gedder bliver svære at få i tale. I stedet beslutter jeg mig for at fiske på en større sø med højere vandvolumen. Vandet i dybe søer reagerer nemlig langsommere på temperatursvingninger i luften, hvilket ofte giver mere stabilt fiskeri ved kraftige temperaturfald.
Sejlretning har betydning for geddehug
– Vandtemperaturen i den nye sø er over tre grader, og da jeg har søsat båden, sætter jeg straks kurs imod et område, hvor jeg tidligere har fået store fisk, fortsætter Theis. – Det viser sig hurtigt at være en god taktik; inden for tyve minutter lander jeg nemlig en god håndfuld fisk på 5-8 kilo.
Det er ikke altid ligegyldigt, i hvilken retning man sejler, når agnfiskene skal præsenteres optimalt. Årsagen er, at den måde lyset falder på agnen, kan have stor betydning for, hvorvidt hugget udløses. Derfor afsøger jeg altid potentielle pladser ved at dørge i en sløjfe over pladsen, så agnens præsenteres på flere forskellige måder over fisken.
Theis Kragh i en situation han er vant til. Her er der en bomstærk 10 kilos gedde for enden af linen.
En gigantgedde spottes på ekkoloddet
– Fuld af optimisme for dagens fiskeri, tager jeg igen en sløjfe over et område, hvor jeg finder store koncentrationer af byttefisk på loddet. Pludselig spotter jeg en gigantisk fisk, og lægger med det samme et waypoint. Hugget udebliver da jeg passerer fisken første gang, men da jeg sejler ind over fisken anden gang, sker der noget.
Lige inden jeg kommer til spottet giver jeg båden gas, for at få agnfiskene til at stige i vandet, så den store fisk har en større chance for at spotte agnen. Når de er så aggressive, som de har vist sig at være i dag, er det ofte bedst at fiske, så gedderne skal stige tre – fire meter til agnen for at fange den. Idet samme taklet kommer ind over fisken, tager jeg farten af båden, så agnfisken stille og roligt daler ned mod den glubske storgedde. Da skallen er sunket næsten hele vejen ned, dykker flåddet i et splitsekund under overfladen, idet monstergedden ubesværet inhalerer den store agnfisk. Men som så ofte, når en gedde sluger byttet kommer flåddet lynhurtigt til syne igen. Belært af erfaring ved jeg, at denne karakteristiske bevægelse af flåddet betyder, at fisken har agnfisken i munden. For at undgå kaos med de andre liner sætter jeg min frontmonterede elmotor på autopilot, så jeg ikke risikerer at drive ind i de andre liner, mens jeg fighter storfisken.
Drømmegedden hugger
Modhugget falder straks efter. Klingen flekser fuldstændig sammen, så det knager helt ned i bundproppen, og når det også knitrer i beviklingerne, så ved jeg, at det er en rigtig god fisk. Undervejs til overfladen tager fisken 5-6 udløb, og i det sprit klare vand kan jeg se fisken, allerede da den er 7- 8 meter under båden. Fem minutter senere glider den massive fisk ind over netrammen.
Forsigtigt afkroger jeg den ned i nettet, ruller toppen af nettet et par gange om rammen, binder det til båden og sejler langsomt mod land for at veje og fotografere fisken. Først da jeg får den ud på afkrogningsmåtten, indser jeg, hvor stor den er. Den fylder næsten hele den 130 centimeter lange måtte ud – og har fuldstændig samme dimensioner som en anden fisk jeg har fanget på 14,2 kilo 112 centimeter. Da vægten første gang falder i hak ved 17,2 kilo, tror jeg ikke mine egne øjne. Først nu indser jeg, hvor enorm fisken er. Skæv af lykke over den fantatiske fisk sacker jeg den 120 centimeter lange gedde i et par minutter, inden jeg tager et par hurtige fotos og genudsætter kæmpefisken. Resten af dagen laller jeg rundt i min lykkerus, uden at fange det store. Men mon ikke også man kan overleve det efter sådan en fangst?
Endnu en flot storgedde, der huggede på en flådfisket levende skalle præsenteret på et 40 lbs Climax Hardmono forfang – Theis’s foretrukne forfangsmateriale. Det er stærkt, bidfast, let at arbejde med og mere usynligt end wire.
Sådan finder du de bedste storgeddevande
– Det perfekte storgeddevand kan man lede længe efter, forklarer Theis. – Skal søen have optimale betingelser for at producere gedder i maksimalstørrelse, er det vigtigt, at der er masser af mad i alle størrelser, så gedderne har gode vækstbetingelser gennem hele livet. Desuden er det vigtigt, at der ikke er for mange gedder – dels fordi det giver øget fødekonkurrence, men også fordi en tæt geddebestand gør, at skallerne er mere på vagt, hvorved gedderne skal arbejde lidt mere for føden – og det kan godt gå ud over væksten.
Søer, hvor der også er input af fisk udefra – fx vandrefisk som passerer via vandløb – er også oplagte, fordi der ofte er rigeligt med byttefisk. Og ligger søen tæt på havet, hvor vandrefiskene er velnærede brakvandsbyttefisk i solide størrelser, gør det ikke søen mindre attraktiv. Sidst, men ikke mindst er det selvsagt en fordel med et lavt fisketryk på vandet – eller at folk praktiserer catch & release, så fiskene får en reel chance for at vokse sig store.
Klarere vand giver ikke nødvendigvis større gedder
– Storgeddepotentialet behøver, stik mod hvad mange tror, ikke nødvendigvis at have noget at gøre med, hvor klart vandet er, pointerer Theis. – Mange af de storfisk, som mine kammerater og jeg har fanget – inklusiv min 17,2’er, er taget i særdeles uklare vande, hvor sigtdybden om sommeren til tider ikke er mere end 25-30 centimeter.
En god genvej til flere storgedder, er at sætte sig grundigt ind i byttefiskens biologi og vandringsmønstre. For ved du først, hvor byttefiskene er, så er der ikke langt til storgedderne. Især på uklare vande er det med at finde byttefiskene ofte den vigtigste faktor. Af samme årsag er det derfor altid vigtigt at have et øje på loddet hele siden, så du bider mærke i hvor og i hvilke dybder byttefiskene befinder sig. Om vinteren er oplagte steder ind eller udløb af åer, dybe huller samt især kilder, hvor der siver grundvand ud i søen.
– Kildevand er 7-8 grader varmt, og når vandet kommer under 6 grader, vil mange fisk derfor søge mod disse områder, for at kunne opretholde et basalt stofskifte. En af de mest oversete områder om vinteren er det helt lave vand, som ofte kan samle store stimer og byttefisk – og dermed også rovfisk. Selv i dybe søer står byttefiskene i nogle tilfælde helt inde på 0,5-1 meter vand – selv når isen knager over vandet. Ofte kan der være tale om gigantiske stimer med flere ton byttefisk, og så er der sjældent langt til de skarptandede. Fisker man kun i de dybe huller, kan man altså let gå glip af en hel masse fisk. Ofte står gedderne lidt væk fra småfiskestimerne – fx 50-200 meter. Men de ved, hvor de skal svømme hen, hvis de bliver sultne.
Problemet med store stimer af byttefisk kan så være, at gedder, der bogstaveligt talt svømmer i mad, kan være sværere lokke til hug end fisk, der skal arbejde hårdt for føden. Agnfiskene, skal derfor præsenteres perfekt, hvis man vil udløse geddernes hugrefleks. Desuden skal agnfiskene være super friske. Jo flere livlige impulser de udsender i vandet – desto sværere bliver det for storgedden at modstå fristelsen.
Tre af Theis’s favoritter. Til jerkfiskeriet er Westin Jerk i farven skitmört en allround topfavorit. Til venstre ses den lille Westins Jätte i geddefarven, som han især bruger til afsøgning af store områder. Bemærk versionen med den afsavede ske, der er ekstremt effektivt til kastefiskeri på lavt vand i det tidlige forår.
Find info om de bedste geddevande
– Drømmer du om storgedder er det vigtigt at sætte sig grundigt ind de vande, du har planer om at fiske, understreger Theis. – Start eksempelvis med at søge informationer på nettet. Desværre giver biologiske rapporter sjældent den store indsigt i bestanden af store gedder.
En god indikation på større forekomster af rigtig store gedder er dog, når de biologiske rapporter viser en knæk i byttefisk bestanden, hvor en del årgange mangler fuldstændig i bestanden. Det kan fx være, hvis der er masser af byttefisk i optimale størrelser til mindre gedder på op til 3-5 kilo, mens perfekte byttefisk til gedder i størrelsen 4-10 kilo stort set mangler. Det kunne fx være, hvis skallerne kun fandtes i 50-150 grams størrelsen, hvorefter det næste trin på byttefiskpyramiden var brasener eller skaller fra kiloet og opefter (eller andre gedder).
De gedder, der vokser sig store nok til at svælge i fede fredfisk, har ingen fødekonkurrence overhovedet – og så går det stærkt med at vokse. Et godt eksempel på en sø i denne kategori er Sunds Sø ved Herning, der for nogle år tilbageblev vidt berømt for sit eminente storgeddefiskeri. At der blev udsat ørreder i søen gjorde ikke geddernes vækst mindre. Alene fra min båd blev der fanget tre-fire tretten kilos, fem over fjorten og en enkelt på 15,4 kilos til min kammerat Adam Skov. Hertil kommer temmelig mange fisk i 10-12 kilos klassen.
Til at starte med gav det godt på almindelige geddeskaller, men efterhånden som gedderne begyndte at associere en båd, et flåd og derefter en skalle med fare, blev vi nødt til at tage andre skyts frem. For at tirre storgedderne maksimalt, måtte vi fremprovokere huggene med halvandenkilos giga-agnfisk, som vi trak lige efter båden. Men da det er mere eller mindre umuligt at kroge gedderne på så store agnfisk, begyndte vi at praktisere et decideret »bait & switch« fiskeri: Når storgedderne huggede efter de grove agnfisk, trak vi simpelthen de alt for store agnfisk ud af munden på dem, for i stedet at servere en mindre snack i form af en mindre agnfisk, som de nu frådende aggressive gedder lappede i sig med det samme. Dette fiskeri resulterede i spektakulære hug, hvor kæmpegedderne eksploderede i overfladen lige bag båden. Og taktikken blev belønnet med storfisk til 14,2 kilo. Jo – det var gyldne tider.
Den klassisk »optimale geddesø « med klart vand og masser af rankegrøde kan, hvis den er relativt uforstyrret, sagtens rumme hele spektret af geddestørrelser – inklusiv fisk i maksimalstørrelsen. Men chancen for at fange den er bare ikke så stor, som i søer med en mere skæv størrelsesfordeling af byttefiskene.
Find storgedderne på din sø
Lokalisering af fiskene har stor betydning, for det nytter selvsagt intet at fiske, hvor der ikke er nogle fisk. Det kan derfor altid betale sig at bruge noget tid på at lære vandet at kende og finde fiskene, inden man for alvor går til makronerne.
Har man først fire flåd med agnfisk bag båden går afsøgningen af søen alt, alt for langsomt. Hvis ikke jeg kender vandet godt, er min favoritafsøgningsmetode at sætte nogle woblere bag båden og afsøge de store søflader for gedder med en noget højere hastighed – fx op til 3 kilometer i timen.
Mine favoritwoblere til dette er Westins Jätte i store og små udgaver. Selv på dage med fint fiskeri, kan jeg sagtens finde på at bruge tre-fire timer midt på dagen udelukkende på at sejle rundt for at finde nye fiskepladser med ekkolod og GPS. Når jeg har fundet fiskene skifter jeg stort set altid over til fiskeri med levende agn, der er min favoritmetode efterår og vinter. Kun om foråret, når temperaturen er stigende, og fisken er inde på det helt lave vand, er jerkbait og woblerfiskeriet de levende agn overlegent.
Hvis jeg allerede i forvejen har en ide om, hvor der er fisk, starter jeg altid min afsøgning ved at dørgemed levende agn i en halv til en lille times tid. Hvis du får fisk bør du som hovedregel skynde dig at afsøge pladsen igen. Når der er en fisk, er der normalt altid flere i farvandet. Mange fiskere glemmer dette, fortsætter deres fiskeri i samme retning og fanger meget færre fisk end de kunne have gjort, hvis de havde vendt tilbage til fangstpladsen. Et godt eksempel på, at det kan svare sig at vende tilbage er en dag, hvor jeg fangede tre forskellige 10’ere på 2 x 2 meter – eller en anden dag hvor jeg fightede en 12,8’er, imens jeg styrede båden tilbage over samme spot, hvor min svoger straks efter krogede en 12’er.
For at fisken mærker minimal modstand, når den hugger frikobler Theis hjulet og sætter linen i lineklipsen, der ses inderst på klingen.
Kendskab til vandplanter kan give storgedder
Viden om grødebælter og deres struktur kan også være nyttigt. Eksempelvis er grødbælter af fx vandpest, der har en meget tæt struktur ofte dårligere pladser en grødeælter med en mere åben rankegrøde. Årsagen er, at de store fisk rent fysisk har svært ved at skyde ud og overfalde byttefiskene hurtigt nok, hvis grøden er for tæt. Områder med kildemos er ofte også gode. Fiskene kan ikke gemme sig i det, men de kan godt kan lide at ligge i det – måske på grund af, at det ofte forekommer på relativt iltfattig barbund helt ud til 15-20 meters dybde, hvor alene tilstedeværelsen af planter, som danner ilt, giver et lokalt forhøjet iltindhold, som lokker fisken til.
Der kan være forskel på, hvad man rent lokaliseringsmæssigt går efter på hhv. klare og uklare søer. På klare søer er de oplagte steder ofte fysiske strukturer fx skrænter, banker, knolde, øer eller odder – med deraf følgende strømskel forårsaget af vind og drift, der kan være afgørende for hvor bytte- og rovfisk befinder sig. I de uklare søer derimod, bør du stort set udelukkende gå efter at spotte byttefisk på loddet – og så gennemfiske disse områder.
Forårsfiskeri efter storgedder
Fiskeriet om foråret efter gedder i Danmark adskiller sig en del fra fx det svenske. Da de fleste danske søer er relativt små i international sammenhæng og har lavvande sivpartier stort set alle vegne, er der ofte kun få minutters svømmetur fra vinterpladser til gydepladser. Af samme årsag opholder fisken sig ofte kun på deciderede gydepladser i få dage, mens de resten af tiden er at finde på de mere klassiske vinterpladser, slutter Theis Kragh.
Læs biolog Theis Kraghs store afsnit om geddens biologi samt lokalisering af fisk i nogen Geddefeber, som du kan købe her (REKLAME)
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2009
Theis er medforfatter på vores bog ”Geddefeber” som du kan købe her (REKLAME)
mar 4, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
– Min bror og jeg er nye medlemmer i den lokale fiskeklub og skulle på weekendtur med to kammerater, der i forvejen var med i klubben, fortæller Jimm Tabur. – Vi startede turen lørdag morgen og havde en kanon dag med en masse gode fangster, hvor jeg sluttede dagen af med at slå min PR med en gedde på en meter og 7 kilo.
– Søndag kørte vi om morgenen ud for at fiske. Det var en dag med meget vind, men til gengæld skinnede solen. Vi fiskede hele dagen med få fangster og næsten ingen kontakt. Til sidst samlede vi os, og fik noget at drikke samt holdt en lille pause. Derefter besluttede vi os for at fiske en kort stund, inden vi tog hjem. Jeg gik lidt foran de andre, hvor jeg kastede i modvind og op ad strømmen, mens jeg tænkte, at det var slut for i dag. Men da jeg fik kastet ud, kunne jeg mærke, at jeg havde fisk på min jig, og jeg begyndte at rulle ind, indtil jeg fik øje på en gigantisk gedde. Adrenalinen begyndte bare at pumpe løs!
– Da jeg så størrelsen, råbte jeg til de andre, at de skulle skynde sig over for at hjælpe. Min bror kom springende og hoppede i vandet for at assistere med at lande fisken, men den var bestemt ikke interesseret i at blive fanget! Den kæmpede imod, tog masser af udløb, men til sidst fik vi den endelig ind, hvor min bror fik godt fat i den. Med hjælp fra de to andre kunne vi få målt og vejet gedden, som var 126 cm lang og vejede 15,8 kg. Et rent udsagt monster!
– Vi fik taget nogle gode billeder og satte fisken pænt ud igen – samt sluttede af med at fejre det med et lille glas portvin og en omgang mad på min regning. Hold nu kæft – det er en tur, som jeg aldrig vil glemme! Fisken skal tilmeldes Westin Cup 2025, slutter han.
Du kan også selv deltage i Westin Cup 2025. Læs mere om konkurrencen, hvor du kan vinde en W8 stang til over 4000 kroner hver måned.
