dec 5, 2023 | Nyheder
Vil du ha´ flere havørred i Københavnsområdet? Hvis ja – og fisker du selv havørred i området fra Helsingør til Stevns, så er du velkommen og kvalificeret til at deltage en informationsaften med Havørred-København og DTU Aqua om havørredudsætning, mærkning og fremtiden for et attraktivt havørredfiskeri i Østdanmark. Arrangementet foregår i Hvidovre Sport- og Lystfiskerforenings lokaler på Biblioteksvej 60B, 2650 Hvidovre den 12. December kl. 19.00.
I foråret 2023 blev der udsat 16.000 ørredsmolt finansieret af fisketegnsmidlerne i udmundingen af Harrestrup Å. Alle fiskene var fedtfinneklippet. De mærkede fisk kommer fra to forskellige stammer og er genetisk forskellige. Formålet med projektet er at undersøge, hvor stort et bidrag udsætningerne giver til lystfiskeriet, og om én af stammerne er stærkere end den anden.
Havørredfiskere, der gerne vil bidrage til dette projekt og/eller bare vil vide mere ved at deltage til info-aftenen, bedes sende en sms til Per Fischer 30111463 eller Christian Balle 26393989.
Havørred-København og DTU Aqua inviterer til info-aften om havørredudsætninger ved Københavns Området.
nov 3, 2023 | Artikler, Miljø og debat
Til konferencen foreslog Torben Kaas blandt andet konkurrenceudsætning af forskningen under fiskeplejen – hvilket kun kan fremme at vi som lystfiskere for mest muligt, hvad vi betaler for.
På Fisk & Fri har vi over årene anskueliggjort de potentielle ulemper ved DTU Aquas monopol på faglig rådgivning, økonomistyring og forskningsprojekter omkring Fisketegnsmidlerne via en lang række artikler. Nu har DSF taget sagen op og videreført diskussionen af dette emne på højeste niveau. I mandags foreslog DSFs formand Torben Kaas til en temadag om emnet – nytænkning af §7-udvalgets arbejde, en brug af Fisketegnsmidlerne der i højre grad tilgodeser bredden – samt højere transparens i regnskaberne plus en konkurrenceudsætning af både udsætnings- og forskningsmidler. Ændringerne bakkes op af brancheorganisationen Dansk Lystfiskeri, som også har andre forslag til ændringer.
AF JENS BURSELL
DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND har rykket sig lysår over de sidste par år. Og det er i den rigtige retning. Med en ny formand – og en stærkt engageret bestyrelse er der sket et markant skred mod en kurs, som i langt højere grad tilgodeser bredden i dansk lystfiskeri – og som derfor på den lange bane kun kan være med til styrke forbundet og bidrage til at samle alle danske lystfiskere under én fane, så man mere effektivt kan tale de danske lystfiskeres sag.
Senest har DSF taget initiativ til en temadag, hvor fiskeplejen og brugen af Fisketegnsmidler over de kommende 10 år skal op til revidering. – Et initiativ der blev taget godt i mod i departementet hos Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri, som efterfølgende mandag den 30. oktober. Inviterede § 7-udvalget til en temadag, med det formål at anskue fiskeplejen i et længere perspektiv. Målet var at drøfte, hvad organisationerne pt ser som de vigtigste mål og indsatser i den fremtidige fiskepleje – samt hvordan disse mål bedst muligt opnås. Skal fiskeplejen fx indeholde nye indsatser, eller er der nuværende indsatser under fiskeplejen, som skal styrkes, nedprioriteres eller eventuelt helt udgå.
Som oplæg til drøftelsen var hver organisation inviteret til at holde et oplæg med udgangspunkt i følgende:
- Hvad er overordnet formålet med fiskeplejen?
- Hvad er de vigtigste indsatser i fiskeplejen?
- Hvordan opnås disse mål bedst?
- Er der indsatser under fiskeplejen, som bør hhv. styrkes eller nedprioriteres?
Torben Kaas – formand for Danmarks Sportsfiskerforbund, foreslår en reformation af §7-udvalgets arbejde – samt bl.a. konkurrenceudsætning af Fisketegnsmidlerne.
DSF taler for en række større ændringer af fiskeplejen
På temadagen satte Torben Kaas fokus på flere vigtige emner: – Først og fremmest, mener vi, at det er vigtigt at brugen af Fisketegnsmidlerne afspejler den bredde, som de lystfiskere, der køber fisketegnene, repræsenterer. Eller sagt på en anden måde. Pengene skal bruges på en måde, der er interessant for dem, som betaler dem; hvad er det for et fiskeri, dem som betaler for fisketegn, interesserer sig for? Samtidig skal man selvfølgelig også se på, hvor er behovene. Aktuelt ser vi fx et stort behov for at se på, hvad der sker på det marine område – både i havet og på kysterne, så vi mener, at der bl.a. skal skubbes nogle ressourcer i den retning.
– For at sikre en høj kvalitet på aktiviteter og forskning – er det vigtigt, at man konkurrenceudsætter den. Det vil sige, at både indkøb af udsætningsmateriale og forskningsprojekter skal i en eller anden form for åbent udbud, så den bedste kan vinde opgaven i forhold til de udbudskriterier, som man nu laver. Og der er selvfølgelig også andre kriterier end prisen. Og i den forbindelse skal vi jo så tale om, hvad det er, vi vil fremme med de udbud, som vi laver. I dag er det DTU Aqua, der er faglig rådgiver i udvalget, så hvis de også skal byde ind på projekterne, så skal det ske på en måde, hvor de ikke går hen og får et habilitetsproblem, hvilket de jo sådan set har i dag. Det er noget rod, så det er udemærket, at vi får gjort op med det. Jeg har indtil videre blot påpeget, at den problemstilling er der. Så må vi finde en måde at løse den på senere. Det kan selvfølgelig sagtens løses.
– Princippet med §7 udvalgets sammensætning med repræsentanter for interesseorganisationer, ministeriet og faglige rådgivere er fint – og vi kan også stadig godt se, at DTU Aqua fremover har en central rolle i det, men det vil være sundt og godt for opgaveløsningen, at DTU Aqua ikke fornemmer, at alle pengene er deres – uanset hvad. Men – det har en værdi, at de stadig er med, fordi de har en masse viden på området.
Fisk & Fri har i snart en del år skrevet om samt anskueliggjort det uhensigftsmæssige i den nuværende konstruktion, hvor DTU Aqua har monopol på faglig rådgivning, økonomistyring og projekter under de Fiskeplejen, der er betalt af de fisketegnspenge, som alle danskere betaler til. Nu er diskussionen om et paradigmeskift i det gamle system endelig kommet op på højeste niveau, hvor både DSF og DL nu taler for markante ændringer af, hvordan §7-udvalget arbejder – samt hvordan pengene skal bruges. Her Jens Bursell fra Fisk & Fri med en fin torsk fra Øresund.
Bedre transparens og økonomisk afrapportering af aktiviteter
– Et andet emne, jeg berørte til temadagen, var ønsket om en bedre transparens og økonomisk afrapportering af alle aktiviteter i regi af Fiskeplejen, fortsætter Torben. – Det skal være synligt for enhver, der interesserer sig for det, hvordan økonomien hænger sammen i de enkelte projekter. En anden ting jeg var inde på, var behovet for at kommunikere aktiviteter og forskningsresultater i fiskeplejen bedre. Ikke kun via fiskepleje.dk, men også bredt ud til de danske lystfiskere via andre kanaler, så de ved, at de får noget for deres fisketegnsmidler. Og det leder videre til markedsføring af Fisketegnet, for hvis det bliver synligt, hvad pengene bliver brugt til, så vil det automatisk hjælpe til at markedsføre Fisketegnet. Og jo flere der køber fisketegn, desto flere penge er der at gøre godt med for de danske fiskebestande og dermed dansk lystfiskeri.
DTU Aqua har i mange år modtaget flere hundrede tusinde kroner for formidling af forskning, selvom de allerede via Universitetsloven er forpligtiget til at gøre dette for de penge de allerede har modtaget, hvormed de i praksis har fået dobbelt betaling for dette. Blev det bragt på banen? – Nej – det bragte vi ikke op her, fordi så ville vi komme en tand for langt ned i detaljeniveauet, fortsætter Torben. – Men – det er ikke det samme som, at det ikke er noget, der skal følges helt og ordentligt til dørs. Det kommer vi videre med, når vi i fremtiden forhåbentlig får nogle mere transparente regnskaber. Så vil vi går nærmere i detaljer med ting som dette.
Nye toner i paragraf 7 udvalget
Man kunne næste forvente, at dit oplæg skabte en del debat? – Nej det gjorde det egentlig ikke, svarer Torben. – De andre, som sagde noget, var langt hen ad vejen enige med os – eksempelvis med at prioritere bredden i fiskeriet. Men de øvrige oplæg havde mest at gøre med konkret indhold til projekter – og ikke så meget om den overordnede brug om midlerne samt konstruktion af udvalget.
– Det der med rammerne for ordningen – transparens, set-up, kommunikation, økonomi osv – det havde de andre ikke ret mange nye inputs til. Men – der var heller ikke nogle, der var uenige – eller gjorde modstand mod DSFs oplæg. Jeg opfattede det derfor som om, at der var nogenlunde opbakning, til det jeg sagde. Uanset hvad, så kommer vi til at følge det til dørs. Vi kommer til at blive ved med at stille de spørgsmål her, indtil der sker væsentlige ændringer i den retning, som vi ønsker.
Fisketegnsmidlerne – hvad sker der så nu?
– Nu har vi kommet med alle de her udsagn, synspunkter, ønsker og holdninger, men hvad så nu? Hvordan kommer vi derfra og så til, at der rent faktisk sker noget som helst? Jeg forestiller mig at DSF kommer til at have en ret tæt dialog med ministeriet her efterfølgende, om hvordan der bliver skrevet sammen på resultaterne fra temadagen, uddyber han. – Jeg har allerede forslået, at det vil være naturligt, at vi tager et §7-udvalgsmøde ret hurtigt, for at se hvor meget vi kan nå at implementere allerede her i 2024.
– Vi er allerede et år inde i en treårig handlingsplan, hvor alting i princippet er vedtaget. Men hvis der er så massive ønsker om at prioritere bestemte områder – så må vi i praksis gå ind og se på, om ikke vi allerede nu kan starte på at bevæge os i den retning. Vi håber derfor på, at der kommer et nyt §7-udvalgsmøde engang i løbet af december. Der må nødvendigvis ske noget andet end den handlingsplan, der pt er lagt op til, for ellers er der en for stor risiko for, at processen kommer til at sande til og blot ende med det, der oprindeligt var planen. Der er behov for hele tiden at holde øje med, hvad der sker, og sørge for, at der er noget forandring i spil. Det er os, der skal gøre det – og det vil vi også gøre, slutter Torben.
Peter Lyngby – formand for Dansk Lystfiskeri, med en flot norsk laks. DL bakker om om DSF´s forslag til ændringer i §7-udvalget.
DSF bakkes op af brancheforeningen Dansk Lystfiskeri
– Vi bakker op om Danmarks Sportsfiskerforbunds oplæg til fremtidige ændringer omkring forvaltningen af Fisketegnsmidlerne mv, lyder det fra Peter Lyngby, der er formand for brancheforeningen Dansk Lystfiskeri, som repræsenterer alle professionelle aktører i den danske lystfiskerbranche. – Overordnet mener DL, at Fisketegnet og Fiskeplejen er en god og unik ordning, som vi skal være stolte af i Danmark – og vi påskønner initiativet fra FVM/DSF’s side til konferencen. Vi mener det er vigtigt at øge formidlingen omkring de mange projekter og resultater i Fiskeplejen, så lystfiskere i højere grad oplyses og får følelsen af at ”få noget for pengene”. I forlængelse af dette mener vi også, at selve Fisketegnet savner formidling og markedsføring. Der er nemlig for mange, især turister, som ikke kender til eksistensen af det, og undersøgelser tyder på store mørketal. DL har således medlemmer, som dagligt møder lystfiskere uden Fisketegn. Der burde helt enkelt være flere midler, og DL mener, at det er vigtigt, at alle voksne lystfiskere (inkl. pensionister og lystfiskere i ørredsøer) indløser Fisketegn for at vise ansvar og legitimere, at de anerkender mindstemål, fredningstider osv. Derfor ønsker vi også elementer af læring koblet på indløsning af Fisketegnet. Vi har anbefalet, at opgaven forankres under Lystfisker Danmark, og at der nedsættes en lille hurtigtarbejdende gruppe. Fisketegnet er noget, man som lystfisker burde være stolt af at indløse.
– Endvidere har vi foreslået, at man genoptager Krone-for-krone princippet, som blev anvendt i halvfemserne. Idéen er, at alle relevante aktører, klubber og interessenter kan søge projektpenge til fx udsætninger – og for hver krone de lægger, giver Fiskeplejen det samme beløb. Det er en god måde at inspirere samt motivere til flere lokale initiativer, som gavner dansk lystfiskeri. Ministerierne bør endvidere tale sammen om udfordringerne med prædation fra især skarv og sæl. Det kan ikke nytte noget, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri sparker den over til Miljøministeriet. Der bør desuden laves indkøbsregler eller udbud om indkøb og opdræt af fisk til udsætning under Fiskeplejen. Det holder ikke som det er foregået i 2023, hvis Fiskeplejen kun har prisen som parameter. DL foreslog afslutningsvis, at FVM-ministeren mødtes med §7 én gang årligt til dialog og opdatering omkring Fiskeplejen og arbejdet under §7, slutter Peter.
Læs denne artikel på fiskogfri.dk, hvor Fisk & Fri allerede i 2020 foreslog en konference som den netop afholdte – samt opsummerede, hvorfor det er vigtigt for dansk lystfiskeri at få reformeret §7-udvalgets arbejde samt brugen af Fisketegnsmidlerne, så vi får mest muligt fisk og natur for pengene.
Læs også denne artikel om slagsiden ved det monopol DTU Aqua har haft i årtier – her.
okt 11, 2023 | Nyheder
Det er på ingen måde let at kende forskel på de forskellige haj og især rokkearter i Danmark:
– Der findes omkring 18 haj- og rokke-arter i Danmark, lyder det på fiskepleje.dk. – Det fastslår et nyt forskningsprojekt, der har kortlagt arter gennem DNA. Man har undersøgt, hvor arterne findes i de danske farvande, og også fundet ud af at bifangsterne af arterne er mere end fordoblet over de seneste ti år.
– Grunden til at der har hersket usikkerhed om, hvor hajer og rokker lever, og hvor mange der bifanges, er, at mange rokke- og nogle hajarter ligner hinanden til forveksling og derfor er vanskelige at artsbestemme, fortsætter forskerne. Projektets resultater vil danne grundlaget for fremtidige vurderinger og overvågning af bifangst af hajer og rokker i medfør af Danmarks Havstrategi.
– Det at det er så svært at artsbestemme disse fisk giver store forvaltningsmæssige udfordringer – eftersom selv erfarne fiskere kan være i tvivl om hvad de har fanget – og om det er en af de sjældne arter, supplerer Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum. – Ofte er det kun vingerne, der bringes i land, hvilket ikke gør det lettere at få dem indentificeret på land. Der er således en ekstra god grund til at passe på vores hajer og rokker, slutter han.
Hajer og rokker hører til klassen bruskfisk -.eller på latin Chondrichthyes – sammen med havmus.
Læs mere om DTU Aqua projektet her.
Foto: Henrik Carl – Fiskeatlasset. Sømrokke er landbragt ved fra Thorsminde.
okt 7, 2023 | Nyheder
Traditionen tro blev der i det tidlige efterår mærket tun i DTU Aquas mærkningsprojekt, som foregik først i Skagerrak og derefter i det nordlige Øresund. Kim Aarestrup, der er projektleder, er netop kommet med en status fra fiskeriet på fiskepleje.dk:
– I alt blev der under årets tunmærkning fanget og mærket 175 tun, lyder det. – Det er lidt under målet på 200 mærkede fisk. I modsætning til sidste år var der generelt vanskelige vejrforhold på Skagerrak, som selvfølgelig påvirker, hvor mange tun der kan fanges og mærkes. Alt i alt er vi derfor tilfredse med sæsonen, understreges det.
Opsummeret var tunene i størrelsesordenen 217-291 cm, og alle de største fisk blev fanget i Øresund. Den største fanget på en dansk båd var på 290 cm, hvilket ifølge forskerne svarer til estimerede 380 kilo. Fisken var derfor – måske – større end den tidligere danske lystfiskerrekord på 372 kg, sat i 1950 af Knud Kyvsgaard i Øresund fra samme område, hvor der fiskes i dag. Data indtil videre viser, at Øresundstunene i snit er større end dem, der fanges i Skagerrak, ud fra hvilket forskerne konkluderer, at der er tale om forskellige fisk, hvilket er et godt argument for, at der tagges fiske fra begge områder.
– Alle tun har fået dels et standardmærke (floytag) fra Tunkommissionens mærkeserie og et akustisk mærke fra Thelma Biotel, forklarer Kim videre. – Mærkerne giver mulighed for at få informationer fra fiskene over de næste mange år. For eksempel virker de akustiske mærker i 7-10 år og kan således blive registreret på lyttestationer rundt omkring i Atlanten og Middelhavet og for den sags skyld ned i Øresund. Lyttestationerne indgår alle i et internationalt samarbejde kaldet European Tracking Network (ETN).
Du kan læse mere om resultaterne fra årets tunfiskeri her.
Læs om tunfiskeriets royale besøg her.
Hvorvidt tunprojektet fortsætter i sin nuværende form er pt usikkert – læs mere her.
FOTO: BETTINA PEDERSEN
okt 5, 2023 | Artikler, Miljø og debat, Predatorfiskeri
Der er gennem mange, mange år ikke brugt så meget som en eneste krone af Fisketegnsmidlerne til projekter af reel relevans for de danske søfiskere. Tværtimod er Fisketegnsmidlerne brugt til at rådgivning, der på mange områder skader søfiskeriet – fx biomanipulation og hård nedfiskning af sandartbestandene. Og nu er så det første reelle projekt, der – på en god dag – måske kunne have gavnet søfiskeriet, afblæst.
AF JENS BURSELL
For et års tid siden fik man den ide at iværksatte en undersøgelse, der havde til formål ”1) at undersøge hvor stor økonomisk omsætning lystfiskeriet på de sjællandske søer skaber, og 2) at ”tage temperaturen” på søfiskeriet, herunder bl.a., hvilke søer der bliver foretrukket, hvilke fiskearter der fiskes efter, hvordan bliver der fisket, hvor ofte bliver der fisket m.v.”
Men nu er undersøgelsen stoppet – og godt det samme kunne man fristes til at tænke. Undersøgelsen var nemlig ringe gennemtænkt samt virkelig dårligt eksekveret – og ville med det oprindelige set-up alligevel have givet et helt skævt billede af søfiskeriet. Men mere om det senere.
DTU Aqua samt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, som står for undersøgelsen, har i går på e-mail meldt følgende ud til de tilmeldte: ”Tak for din tilkendegivelse om at vi må sende dig et spørgeskema omkring søfiskeriet på Sjælland. Desværre har opbakning til undersøgelsen været så lav at vi ikke kan gennemføre undersøgelsen på en måde, så det giver fagligt mening. Vi har derfor besluttet ikke at gennemføre undersøgelsen. Vi vil gerne sige mange tak for din ulejlighed”.
Der er i årtier ikke brugt en eneste krone af Fisketegnsmidlerne til projekter af relevans for søfiskeriet. Og nu er det eneste projekt, der havde en smule relevans – kuldsejlet. Primært på grund af dårlig planlægning og eksekvering af projektet.
Manglende deltagere i projektet – selvforskyldt
Jo tak – det er da klart, at man ikke får nok tilmeldte, når man 1) kun henvender sig til foreningerne, som måske blot udgør halvdelen af søfiskerne – og primært dem der fisker fra båd, 2) primært henvender sig via foreningernes e-mail lister – godt nok to gange, hvor en stor del – især de yngre – ikke kan forventes at læse dem, 3) ikke følger godt op med massiv PR for undersøgelsen på alle tænkelige sociale medier – som dækker alle aldersgrupper – og som rammer målgruppen bullseye over en bred kam. Eneste SoMe PR – som ikke havde karakter af en tilfældighed -var – så vidt vides – et forkølet, halvhjertet opslag på DSF´s mindste FB profil facebook – ”Talerøret”, som nærmest ingen søfiskere læser. Gruppen har blot 1550 medlemmer – og hvis man medregner algoritmen for at nå ud til folks feed – samt hvor lille en procentdel af brugerne, der er søfiskere, har man næppe ramt mere end 50-100 søfiskere, med den opfordring der var til at deltage her.
Hvis man virkelig ville det – hvorfor så ikke lave PR på alle kanaler – fx DSF hoved FB-side, som når ud til langt flere – samt DSFs blad, hjemmeside, Instagram, Youtube, Youtube shorts, stories, reels og nyhedsmails? Hvorfor ikke målrettet og organiseret sprede nyheden til alle større internet fiskemedier I Danmark – samt de vigtigste facebookgrupper og influencere inden for søfiskeriet. Det har man ikke gjort. Man har ikke engang været i nærheden af gøre det. DSFs direktør, Lars Rasmussen, bekræfter her til formiddag til Fisk & Fri, at det eneste PR DSF har lavet for undersøgelsen – er foregået via den lille facebookgruppe “Talerør til Danmarks Sportsfiskerforbund”.
At det kom på fiskogfri.dk skyldes ikke en planlagt PR-indsats fra DTU Aquas side – men blot, at jeg privat modtog e-mail som medlem af LF – og af eget initiativ lavede en kort nyhed om undersøgelsen på det på fiskogfri.dk. Men – jeg var på vej ud og rejse – og kunne derfor ikke gøre noget stort ud af det – samt ikke følge op på det på SoMe. Man kan da ikke – som dyrt betalte ”professionelle” – planlægge PR til en undersøgelse ud fra, at nogen tilfældige tilfældigvis skriver om det eller deler det…. Med så ringe en PR indsats – så tror da pokker, at ingen tilmelder sig… Så med udgangspunkt i denne dårligt planlagte lancering af projektet, peger pilen primært på én når det ikke lykkes – og det er dem, der har taget sig dyrt betalt for at lave undersøgelsen.
Og – selv med dem, man havde lokket så langt som til selve tilmeldingen, har man sandsynligvis hægtet alt for mange af igen med en ubehjælpelig langtrukken afkrydsningsliste – hvor man let falder fra. Og hvis ikke man var i en forening, blev man efterladt med det indtryk, at man ikke kunne deltage.
En meget stor del af de sjællandske søfiskeri foregår fra land – og uden for foreningerne. Man kan derfor undre sig meget over, at man i undersøgelsen kun har henvendt sig til foreningerne – og dermed i høj grad bådfiskere. Her Jens Bursell med en fin søaborre fanget fra land – i et vand, der ikke hører under foreningerne.
Groft mismatch mellem undersøgelsens formål – og hvervningsstrategi
Men som sagt, godt det samme. For selv hvis undersøgelsen var blevet gennemført som skitseret – så ville den ikke medtage måske halvdelen af søfiskerne – blandt andet karpefiskere og alle de mange, der mede- og spinnefisker fra land på de sjællandske søer, hvormed den alligevel ville have været ubrugelig til at give et retvisende billede af det sjællandske søfiskeri. Bredden i og værdien af det sjællandske søfiskeri er jo overhovedet ikke med uden alle dem, der fisker fra land. Man kunne næsten fristes til at tro at DTU Aqua & Co eksempelvis ikke har opdaget, at karpefiskeriet eksisterer – eller måske bare, at de slet ikke regner det for noget. Eller tilfældigvis har glemt, at der er massevis af folk der blot fisker fra land med både mede- og spinnegrej. Det er simpelthen amatøragtigt.
Spørgsmålet er så – hvor meget har dette flop kostet de danske lystfiskere? – og vil de penge, der spares på ikke at gennemføre undersøgelsen – så blive brugt til projekter, der kan gavne søfiskeriet? Det vil tiden vise.
Fisk & Fri har stillet projektlederen fra DTU Aqua følgende tre spørgsmål:
- Har du lyst til at kommentere, hvorfor man kun har medtaget foreningerne – og dermed udelader måske halvdelen af søfiskerne fx de fleste af dem, der fisker fra land (fx rigtig mange mede-, karpe- og spinnefiskere). Mener I det giver et retvisende billede af dansk søfiskeri – og i fald hvorfor?
- Hvis I gerne ville have mange deltagere, hvorfor har I så ikke målrettet organiseret en kampagne på alle danske fiskemedier samt etableret et samarbejde med de for søfiskerne mest vigtige sociale medier og influencere?
- Hvor meget kommer den del af undersøgelsen, der allerede er lavet, til at koste de danske fisketegnsløsere – og vil de penge, som der spares på ikke at gennemføre projektet, blive brugt på andre projekter, der kan tænkes at gavne dansk søfiskeri?
Han har desværre ikke ønsket at svare. Man kan spørge sig selv, om ikke det er på tide at projekter under Fisketegnsmidlerne kommer i udbud for at få bedst muligt kvalitet af arbejdet – til færrest mulig penge. Kvalitet er i hvert fald ikke, hvad man kan kalde forarbejdet til dette projekt.
Baggrunden for at afblæse undersøgelsen uddybes i e-mailen til ”deltagerne” med:
For at opnå et tilstrækkelig antal deltagere til at sikre, at undersøgelsen vil give et validt fagligt resultat, har vi samarbejdet med en lang række lystfiskerforeninger, som ville opfordre deres medlemmer til at deltage i undersøgelsen. For at sikre mindst muligt besvær for foreningerne i forhold til GDPR lovgivningen, foregik rekrutteringen af deltagere ved, at foreningerne delte et link, hvor medlemmer kunne tilmelde sig undersøgelsen med navn og e-mail adresse. På trods af foreningernes gode indsats for at rekruttere deltagere i løbet af foråret og sommeren 2023 og en række efterfølgende kampagner på sociale medier, initieret af blandt andet Danmarks Sportsfiskerforbund, må vi konstatere at blot ca. 15% af de forventeligt ca. 3000 lystfiskere, som fisker på de sjællandske søer, har tilmeldt sig undersøgelsen. Dertil kommer, baseret på erfaringer fra tidligere undersøgelser, at det næppe er alle tilmeldte deltagere, der i sidste ende vil kunne finde tid og/eller energi til rent faktisk at udfylde spørgeskemaet. Dvs. at man forventeligt vil ende med en markant lavere deltagelse i selve spørgeskemaundersøgelsen end de 15% de i første omgang har sagt ja til at deltage. Samlet set vurderes dette ikke at være et tilstrækkeligt solidt videnskabeligt grundlag til at opfylde ambitionen om at opnå et repræsentativt resultat i undersøgelsen, dvs. hvor et bredt udsnit af lystfiskere er repræsenteret.
sep 29, 2023 | Nyheder
– Traditionelle danske fisk som skrubber og ålekvabber er gået stærkt tilbage. Det dokumenterer den nyeste nøglefiskerrapport, hvor DTU Aqua i samarbejde med frivillige fiskere gennem 20 år har overvåget, hvordan det står til med fiskene i vores fjorde og kystnære farvande. Sådan lyder DTU Aquas seneste udmelding på fiskepleje.dk.
Ifølge rapporten, står det særlig slemt til for skrubben i Østjylland og i Limfjorden. Det ser også sort ud for ålekvabben, hvis tilstedeværelse eller mangel på samme siger en hel del om den økologiske tilstand i kystområdet.
Nøglefiskerrapportens konklusion er, at det helt generelt står ret skidt til for flere tidligere helt almindelige fiskearter i de danske kystfarvande, hvilket bekræfter det billede, som fritidsfiskere har haft i mange år.
Du kan læse mere her.
Læs artikler om fiskeri efter fladfisk i vores artikelarkiv her.
sep 26, 2023 | Nyheder
– Indtil videre er der mærket 13 tun på de første to dage i Øresund, har DTU Aqua udmeldt på fiskepleje.dk i går. – Den længste af fiskene var 288 cm. Der blev også mærket en tun på 284 cm, som var hele 208 cm i omkreds, den bredeste hidtil i projektet. Vægten af den tun vil sandsynligvis være tæt på den nuværende danske lystfisker rekord på 372 kilo (fanget i 1950). Ja, tunene i Øresund er ganske store.
DTU Aquas tunmærkning har igen haft besøg af H.K.H. Kronprins Frederik, som i søndags hjalp med mærkningen, lyder det endvidere på fiskepleje.dk. Her kunne han høre om resultaterne fra netop den tun, han selv var med til at mærke ved besøget i projektet i august 2021: – Efter mærkningen i Skagerrak var den en tur nede i Øresund, oppe langs Norskekysten inden den svømmede tværs over Atlanten, tilbage og ned nord for Cap Verde og ind i Middelhavet for at gyde omkring Balearerne. Efter gydningen svømmede den ud i Atlanterhavet igen, nord om de britiske øer og tilbage i Skagerrak.
– Ved analyse af de indsamlede data viste det sig, at tunen havde vandret 28.258 km på de 12 måneder, og at den adskillige gange havde været nede på dybder over 1.000 m, slutter forskerne.
FOTO: BETTINA PEDERSEN
Læs mere på fiskepleje.dk her.
aug 15, 2023 | Nyheder
Det efterhånden traditionelle tunfiskeri, hvor DTU Aqua mærker lystfiskerfangede tun, starter igen i år – som altid med udgangshavn i Skagen. Samme dag starter også de svenske tunfiskere, der indsamler data til den svenske forskningsinstitution SLU, at fiske. Det svenske fiskeri varer lige som det danske første heat kun to uger og slutter angiveligt den 3 september.
Bliver det som sidste år – kommer der en pause, hvor en begrænset mængde tun kan fanges af lystfiskerne til hjemtagning på kvote, hvorefter mærkningsfiskeriet igen genoptages i øresundsområdet senere på efteråret. Vi vender tilbage med mere om dette senere.
Du kan læse mere om, hvad der er kommet ud af DTU Aquas tunforskning i artiklen her, der tager udgangspunkt i et foredrag af Kim Aarestrup hos Danmarks Småbådsfiskeklubber sidste år. Vi har også en video på vej med et foredrag af tunforskeren Brian McKenzie. Abonner gratis på Fisk & Fris Youtube kanal – så får du en notifikation direkte, når den kommer.
Vil du selv ud for at se tun i Øresund, kan du booke en tunsafari her.
ARKIVFOTO: MARKUS LUNDGREN
jun 28, 2023 | Nyheder
Er Fiskeristyrelsens øremærkning af penge til DTU Aqua lovlig? Dette relevante spørgsmål blev forleden rejst i fagbladet Forskerforum – mere specifikt i en sag om EU-midler til fiskeriforskning. Forskerforum har via aktindsigter afsløret, at Københavns, Aalborg og Århus Universitet har klaget over øremærkning af forskningspenge til DTU Aqua, hvor fx KU ifølge aktindsigten ”ønsker en forklaring, herunder på hvordan forskelsbehandlingen af de danske universiteter er lovlig”. Selvom sagen her drejer sig om forskning i erhvervsfiskeri, så er der en helt åbenlys parallel til fordelingen af lystfiskernes Fisketegnsmidler, hvor forskningsprojekterne i både salt- og ferskvand heller ikke kommer i udbud – med risiko for, at man betaler alt for meget – for for lidt. Mange af de forskningsprojekter, som DTU Aqua har monopol på, kunne præcist lige så godt være udført af forskere fra private virksomheder eller andre universiteter – og måske oven i købet både bedre og billigere.
”… DTU får opgaverne, fordi DTU-forskerne er mere positive over for trawlfiskeri end deres kolleger på andre universiteter.” Sådan lyder det i indledningen af artiklen på Forskerforum. I artiklen hedder det endvidere: ”… ministeriet har fortsat tætte bånd til den tidligere sektorforskningsinstitution (DTU Aqua, red.). Lidt for tætte, lyder det fra kritikerne, der mener, at DTU Aqua får særbehandling og unfair konkurrencefordele, når Fiskeristyrelsen udbyder forskningsopgaver. Opgaverne ender med at blive udført dårligere og dyrere, end hvis der havde været fri og fair konkurrence. De øvrige universiteter og private aktører burde have lige muligheder for at vinde opgaverne, siger kritikerne”.
Og her rammer Forskerforum hovedet på sømmet. For hvis forskningsprojekter bliver dyrere og dårligere på grund af manglende konkurrence, så betyder det omvendt, at hvis man lavede systemet om – ja så ville man øge chancerne for at få bedre forskning samt mere natur og flere fisk for pengene. Og det er vel det vi alle ønsker? Hvis man virkelig vil noget godt for de danske fiskebestande, er der således behov for at Danmarks Sportsfiskerforbund og brancheorganisationen Dansk Lystfiskeri, som repræsenterer det danske lystfiskeri i paragraf 7 udvalget, tager tyren ved hornene: Der er akut behov for, at få uvildige juridiske eksperter til at afklare følgende spørgsmål: Er DTU Aquas monopol på lystfiskernes Fisketegnsmidler – samt måde at omgå almindelige udbudsregler – lovlig og/eller hensigtsmæssig? Og – sikrer den et system, hvor vi får mest muligt natur og fisk for pengene?
I artiklen har Forskerforum bedt Jens Fejø, professor emeritus, dr.jur. på CBS læse sagsakterne og forholde sig til, om Fiskeristyrelsen har overtrådt lovgivningen: ”Han er ikke i tvivl om, at Fiskeristyrelsen har overtrådt loven, da EU-midler som hovedregel skal udbydes i fri konkurrence, hvis det overhovedet er muligt, og der ikke udtrykkeligt er taget forbehold”. Spørgsmålet er så – hvis Fiskeristyrelsen ikke er blege for at bryde loven i dette tilfælde – hvad så med manglen på konkurrence om forskningsprojekterne lavet for Fisketegnsmidler? Hvis ingen udfordrer denne praksis og får det lavet om – ja så er der i hvert fald ingen udsigt til bedre forskning, mere natur og flere fisk for vores Fisketegnsmidler, som der i forvejen ikke er for mange af.
DTU Aqua har ikke ønsket at udtale sig om sagen.
Du kan læse hele artiklen på Forskerforum her.
ILLUSTRATION: JESPER FOHRMANN
