Det er på ingen måde let at kende forskel på de forskellige haj og især rokkearter i Danmark:

– Der findes omkring 18 haj- og rokke-arter i Danmark, lyder det på fiskepleje.dk. – Det fastslår et nyt forskningsprojekt, der har kortlagt arter gennem DNA. Man har undersøgt, hvor arterne findes i de danske farvande, og også fundet ud af at bifangsterne af arterne er mere end fordoblet over de seneste ti år.

– Grunden til at der har hersket usikkerhed om, hvor hajer og rokker lever, og hvor mange der bifanges, er, at mange rokke- og nogle hajarter ligner hinanden til forveksling og derfor er vanskelige at artsbestemme, fortsætter forskerne. Projektets resultater vil danne grundlaget for fremtidige vurderinger og overvågning af bifangst af hajer og rokker i medfør af Danmarks Havstrategi.

– Det at det er så svært at artsbestemme disse fisk giver store forvaltningsmæssige udfordringer – eftersom selv erfarne fiskere kan være i tvivl om hvad de har fanget – og om det er en af de sjældne arter, supplerer Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum. – Ofte er det kun vingerne, der bringes i land, hvilket ikke gør det lettere at få dem indentificeret på land. Der er således en ekstra god grund til at passe på vores hajer og rokker, slutter han.

Hajer og rokker hører til klassen bruskfisk -.eller på latin Chondrichthyes – sammen med havmus.

Læs mere om DTU Aqua projektet her.

Foto: Henrik Carl – Fiskeatlasset. Sømrokke er landbragt ved fra Thorsminde.

 

Friluftsland

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This