dec 17, 2021 | Nyheder
– De sidste par uger er gået med elektrofiskeri og indsamling af laks og havørred fra Skjern Å systemet til det store avlsprogram, fortæller Marc Skovby fra Dansk Center for Vildlaks til Fisk & Fri. – Hver eneste fisk får registreret længde, omkreds samt eventuelle skader – og der bliver taget skælprøver samt gentests plus screenes for sygdomme.
– De fleste æg er nu strøget og befrugtet, men vores arbejde fortsætter stadig her i december, indtil alle æggene er modnet og befrugtet. Under modningen blandes æg fra fem forskellige hunner og deles i fem forskellige portioner. Hver portion befrugtes så af én forskellig han hver, hvilket sikrer, at æggene fra hver hun befrugtes af fem forskellige hanner samt, at hver han er med til at befrugte fem forskellige hunner. Dette giver et stærkt og varieret mix af gener, som er vigtigt for at få sundt, stærkt og levedygtigt afkom.
Elektrofiskeriet har generelt afsløret et fint antal af laks rundt omkring i systemets mange tilløb, men som sædvanlig har det været en udfordring at finde nok havørred.
Lakseæg: DCV er lige nu ved at sikre de kommende generationer af laks i Skjern Å systemet.
DCV har de sidste uger elfisket i Skjern Å systemet for at sikre de kommende generationer af laks med det store avlsprogram.
jan 22, 2021 | Nyheder
– DCV rationaliserer på omkostningerne og sammenlægger produktionen af laks og ørreder i Skjern med produktionerne af laks i anlæggene i Randers. Sådan lyder det fra Dansk Center for Vildlaks. – Igennem de sidste 15 år har DCV udbygget anlæggene i Randers med det formål at udvikle og optimere en produktion af aborrer til eksport, fortsætter de. – I løbet af det sidste halvandet år er afsætningen imidlertid gået tilbage og det er ikke længere rentabelt at producere aborrer i Danmark. Vi har derfor besluttet at samle alt produktion af laks og ørred i anlæggene i Randers for derigennem at reducere de samlede produktionsomkostningerne.
– Formålet er at styrke vores kerneaktiviteter – ophjælpningen af de vilde bestande af laksefisk i naturlige vandløb, understreges det. – Det er således også målet at styrke vores indsats for at forbedre levestederne for fiskene i vandløbene. Det betyder at vi vil styrke vores kompetencer og kapacitet for at kunne tilbyde kommunerne vores rådgivning og konsulent tjenester. DCV´s rådgivnings aktiviteter har i flere år taget udgangspunkt fra vores afdeling i Skjern og det vil de fortsat gøre. Det er imidlertid også vores forventning, at vi vil tilbyde rådgivning og konsulent tjenester fra Randers, så vi samlet kan dække en større geografisk del af de danske vandløb.
– Vores samarbejdspartnere – lystfiskerforeningerne og myndighederne kommer ikke til at mærke noget til de praktiske produktionsændringer, hedder det. – Det vil fortsat være medarbejderne fra Skjern der møder op og indsamler moderfiskene fra de vestjyske vandløb og bringer dem til anlæggene i Skjern. Anlæggene i Skjern vil fortsat blive anvendt til opbevaring af moderfiskene indtil de kan afstryges. Først når æggene er øjenæg og veterinært kontrolleret bliver de overført til videre opdræt i Randers. Ligeledes er det også medarbejdere fra DCV der levere fiskene ud til udsætningslokaliteterne, når de skal udsættes i de forskellige jyske vandløb.
– De kommende ændringer betyder et styrket Danmarks Center for Vildlaks, der således fortsat kan og vil arbejde for ophjælpningen af de danske vildfisk i gode vandløbshabitater, understreger DCV.
Du kan også læse udmeldingen fra DCV her.
nov 18, 2020 | Artikler, Miljø og debat
I sidste uge afholdt Dansk Center for Vildlaks en virtuel konference, hvor resultaterne fra Den Store Lakseundersøgelse blev præsenteret – resultater der skal danne afsæt for de kommende års forvaltning af laksebestandene. Her får du de vigtigste resultater.
AF JENS BURSELL
Over de sidste par år har DTU Aqua i samarbejde med Dansk Center for vildlaks lavet en omfattende undersøgelse af laksebestandene i det vestvendte laksevandløb. Resultaterne blev præsenteret i sidste uge. I opsummeringen af arbejdet konkluderer DTU Aquas vicedirektør, at forvaltningen af de danske laksebestande har virket virkelig godt – også set i en international sammenhæng. Den store succes er blandt andet resultatet af et stort engagement fra både lystfiskere, politikere og forskere, understreger han.
Problemstillingerne er specifikke for de enkelte laksevandløb
– Hver eneste vandløb har deres specielle problemstillinger og arbejdet har vist, at de vigtigste værktøjer i kassen, når vi skal ophjælpe vores laksebestande er følgende (i prioriteret rækkefølge) 1) Habitatsrestaurering, 2) fiskeriregulering og 3) Udsætning af fisk, slutter Anders Koed.
Her kan du se et af de mange slides fra Anders Koeds konklusioner omkring Den Store Lakseundersøgelse. På søjlediagrammet for populationens udvikling kan du se, hvornår de mest markante forvaltningstiltag er gjort. Som det fremgår er habitatsrestaurering af afgørende betydning.
I det følgende får du en opsummering af resultaterne:
Overlevelse af æg lav i Skjern Å
Kim Iversens forskning på DTU Aqua viser, at overlevelsen er fra æg til halvårs yngel i Skjern Å er lav. Den primære årsag til dette er sandsynligvis sand og okker. Alt tyder – ikke overraskende på, at det virker at fjerne spærringer.
Dårlige overlevelse af laksesmolt i Ringkøbing Fjord
– Hovedparten af dødeligheden på laksesmolt sker efter udvandringen til Ringkøbing Fjord, hvor der sker en kraftig reduktion af antallet af smolt under fjordpassagen, fortsætter Anders Koed. – Det er især ved passagen af selve sluseområdet ved Hvide Sande, at dødeligheden er meget stor. Hele 20-24 % af smoltene går til netop her. Der er desuden fortsat behov for at undersøge størrelsen af efterårsudtrækket af lakseungfisk i danske laksevandløb for at få et mere præcist tal for betydningen af dette for laksebestandene.
Nedfaldslaks er vigtige for de fremtidige generationer
Kim Aarestrups forskning hos DTU Aqua viser, at nedfaldslaks, der vender tilbage til vandløbet som flergangsgydere, udgør en betydelig del af laksegydebestanden. For at sikre en høj overlevelse af nedfaldslaksene anbefales det, at åbningen af laksefiskeriet ikke sker tidligere end den nuværende praksis – dvs. 16. april.
Martin Hage Larsens undersøgelser for DCV viser, at der fortsat er et stort potentiale i at udvikle og optimere eksisterende metoder i opdræt , som kan øge kvalitet og velfærd hos laks i opdrætsfasen. Det har desuden vist sig, at erosion på gællelågene af opdrætslaksene ikke har haft betydning for deres overlevelse i vandløbene. Laksene skal dog vandre langt i havet, og det er derfor vigtigt at få undersøgt, om forkortede gællelåg kan have betydning for overlevelsen i havet.
Vigtigt at kvoteopdeling på laks fastholdes
Einar Eg Nielsen fra DTU Aqua konkluderer, at de effektive bestandsstørrelser stadig fortsat er lave, men ikke kritisk lave. Støtteopdræt med mange moderfisk bør fortsætte i de vandløb, hvor man ikke kan sikre en kontinuerlig stor vild produktion.
– Der er ikke tegn på tidlige ændringer i gener for havalder, så derfør bør den nuværende kvoteopdeling og relative fordeling imellem små og storelaks fastholdes, understreger han. – Selvom laksene i de vestjyske vandløb overordnet har det samme genetiske udgangspunkt, bør man fortsætte med at separere støtteopdræt per vandløb for at sikre høje effektive bestandsstørrelser og fremme lokale tilpasninger.
Arvelig kobling på havalder hos laks
– Havalder udviser en grad af arvelig kobling, konkluderer Dorte Bekkevold fra DTU Aqua. – Det understreger vigtigheden af, at foretage støtteopdræt med et så bredt genetisk varieret materiale som muligt. Det anbefales derfor at støtteopdræt fortsat benytter mange moderfisk repræsenterende både store og små laks for at sikre diversiteten i bestandene. Det bør derfor undersøges nærmere om forskellige former for udsætningspraksis er medvirkende til at påvirke fordelingerne af livshistorietyper i bestandene, slutter hun.
Du kan se den fulde konference her.
Her kan du læse en opsummering på den store lakseundersøgelse, som er finansieret af Innovationsfonden, Ringkøbing Skjern – og Herning Kommune.
