SKÆLKARPE – NY UOFFICIEL DANSK REKORD

– Jeg er gået i gang med at fiske i en for mig ny karpesø, fortæller Allan Christiansen – alias “Jerksnedkeren”. – Den første tur var en kold fornøjelse i det tidlige forår, som resulterede i en lille karpe på omkring to kilo. Og det var en OK start tænkte jeg, da søen efter sigende skulle være temmelig svær.

– En ny tur blev planlagt til Kristi Himmelfartsdagene, hvor jeg ville prøve at gribe det lidt anderledes an. Da jeg er lidt af en agn-nørd fik jeg sammensat en ny boilie, som skulle virke fra første sekund, den ramte vandet, og som så skulle fungere som små tidsindstillede bomber det næste døgns tid, efterhånden som de blev nedbrudt.

– Da jeg ankom til søen, valgte jeg en plads, som var indgangen til en stor gydevig i håb om, at karperne ville trække ud og ind af vigen, men efter en nat uden det mindste aktivitet, besluttede jeg mig for at gå lidt på opdagelse. Sidst på dagen lykkedes det mig at lokalisere et par steder, der med lidt god vilje godt kunne ligne noget, en karpe havde rodet lidt rundt i. Jeg fik smidt lidt forskelligt karpeguf på de to områder, og så var det ellers bare at hoppe i posen, og se hvad natten ville bringe

– Klokken 02.30 sagde det bibbibbiiiiiiiiiiiiii. Alarmen skreg sin søde musik, og efter en hård fight lå en 16 kilos spejlkarpe i nettet. Fedt – mission accomplished, tænkte jeg, men taklet blev dog lagt på plads igen, for man ved jo aldrig… Og så var det ellers tilbage i posen. Næste morgen, da kaffen er blevet indtaget, var den gal igen. Denne gang var det en af de nye indbyggere i søen, så den kom hurtigt tilbage. Ved middagstid vandt trætheden dog over mig, og en morfar var nødvendig. Jeg nåede dog maksimalt at ligge 10 minutter, før alarmen skreg igen, og denne gang blev jeg mødt med en uhyggelig tung dødvægt, som jeg først troede var en stor klat grøde på linen. Men nej – det var fisk. Efter en nervepirrende fight gled et bjerg af en karpe over netrammen, og en ny PR var en realitet: Vægten stoppede på 24 danske kilo, og så vidt det vides er det søens største skælkarpe. Et helt vildt resultat efter bare to ture til søen,men man har jo lov at være heldig en gang imellem… Det blev til endnu en lille skælkarpe, inden jeg kørte hjemover, så alt i alt et par fantastiske dage i det danske forårsvejr, slutter han.

Den danske rekord for skælkarpe er 20,83 og blev taget af Joachim Fabricius i en sø på Sjælland i 2021. Den tidligere uofficielle rekord er 23,4 kilo fanget af Søren Madsen – og Allans fisker er dermed en pæn tak tungere end den tidligere uofficielle danske rekord for skælkarpe.

 

Tohatsu

 

SANDART: RASMUS CHRISTENSEN TANGERER DANSK REKORD

Hvis der er nogen, der virkelig fortjener at slå den danske rekord for sandart – så er Rasmus Christensen og hans far Casper om nogen kandidater til at slå den pt gældende rekord som har stået tidens tand siden den 15 november 1978, hvor Ulf Hansen fangede sin næsten mytiske 11 kilos sandart på Haraldsted Sø. 

– I år har der været mindre tid til sandartfiskeriet end sidste år, men jeg har dog stadig fået klemt nogle ture ind i det tætpakkede program. Midt i april var sandartfiskeriet på sit højeste for mig. Her havde den gamle og jeg et rigtigt godt fiskeri, og vi skulle selvfølgelig have et par dage mere, inden turen går nordpå nye fiskeeventyr med sandartgrejet. Jeg kom på vandet, og målet var selvfølgelig – som altid – at forbedre vores eget fiskeri mest muligt, for at se hvad det kan bringe os. Og vores fokus har længe været at slå Danmarksrekorden fra 1978.

 

Friluftsland

 

– Jeg fiskede nogle nye områder og fandt nogle rigtig fine fisk, men søgte længere væk efter flere men større fisk. Så kom jeg over en skrænt, og der stod hun – 20 meter ude på min LVS34 Livescope fra Garmin. Allerede inden jeg præsenterede min agn vidste jeg, at den her var god – rigtig god. Hun svømmede meget, men efter jeg lurede, hvordan jeg skulle præsentere min agn rigtigt lige foran næsen, kom hun forsigtigt op. Flere gange tøvede hun og gik ned igen, men med de helt rigtige løft og nøk med stangen, så huggede hun. Og da hun lå i nettet kort efter, var jeg sikker på, at hun var tæt på ny DK rekord.

– Hun kom derfor hurtigt på vægten og WOW vi var tæt. Efter to gange på vægten kom belønningen for de mange år med 100-200 fiskedage om året. Sandarten vejede 11kg. I første omgang vejede jeg hende til 11,1kg og i anden omgang 11kg. Der var ingen tvivl: Hun slog ikke DK rekorden, men tangerede den: 95,5cm og 11,05kg. Jeg var denne ”hverdag” alene på vandet om natten, så det ville let kunne komme til at gå ud over fisken at skulle skaffe vejevidner og få den på land osv – så jeg valgte at sætte hende hurtigt tilbage, hvor hun kom fra efter et par minutter oppe hos mig. Selvom det betyder, at fisken ikke bliver godkendt, så er det klart vigtigere for mig at genudsætte mine fisk uden skader. Kæmpesandarten huggede selvfølgelig på en Westin Twinteez 20cm i farven Black Mamba, og den blev kroget samt fightet på Westins nye W6 Vertical 3XH, som har været min foretrukne stang denne season, slutter han.

Et kæmpe stort tillykke til Rasmus, der som sagt om nogen fortjener denne fisk – uanset om den er officiel rekord eller ej. Havde den være afvejet på land med vidner – kunne den, hvis vægten var blevet sendt ind til godkendelse og var blevet godkendt – potentielt set have slået den gamle rekord. Et stort cadeau til Rasmus, der har vægtet fiskens ve & vel højre end en at slå en rekord, der har stået i 45 år. Ved afvejningen troede Ramus, at den skulle være mindst 100 gram over for ikke at være en tangering, men reglerne er faktisk sådan, at hvis den er afvejet på digitalvægt, så skal den bare være ”større” – uanset hvor meget. Digitale afvejninger skal dog for at blive godkendt af rekordudvalget – ske på land. I båd godkendes kun afvejninger foretaget på bismervægt.

Tjek hvordan Rasmus og hans far fisker i disse to videoer på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor det selvfølgelig er gratis at abonnere.

Sightspin efter sandart med Garmin Livescope

Vertikalt efter gedde og sandart med Casper Dyret

Du kan læse om Ulf Hansens gamle rekord i denne artikel på fiskogfri.dk

 

Jans Lystfiskershop

 

 

Rasmus Christensen med sin enorme danske 11 kilos sandart, der tangerer den danske rekord.

Rasmus Christensen med sin enorme danske 11 kilos sandart, der tangerer den danske rekord.

 

POTENTIEL NY DK REKORD FOR SKÆLKARPE

– Den første efterårsstorm er netop overstået, og selvom blæst, regn og kolde nætter ikke ligefrem er det, der trækker mest i de fleste fiskere, så er det alligevel alt det, der varsler, at karpefiskeriet nu for alvor starter. Sådan lyder det fra Joachim Fabricius. – Men hvad gør en smule rusk og regn egentligt, når man bliver belønnet for anstrengelserne!? Efter et par dage med “vejrmæssige udfordringer”, blev vi revet ud af vores bedchairs tidligt om morgenen til lyden af en skrigende bidmelder. Fighten var ikke noget at skrive hjem om, men et par dybe skvulp ude i mørket afslørede, at der var tale om en fin fisk. Og da den få øjeblikke senere gled ind over netkanten, kunne vi konstatere, at der var tale om en solid skælkarpe.

– Efter den første vejning med fjedervægten stod det klart, at vi måtte have en digitalvægt frem også for at få fiskens vægt med grams præcision. Fratrukket den våde slynge blev fiskens isolerede vægt 20,83 kilo fordelt på 97 kompakte centimer. Efter en kort sackning kunne vi tage alle de rigtige skud, inden fisken igen kunne vende tilbage til sit rette element.

– Fisken er indrapporteret som mulig ny dansk rekord i skælkarpe, og venter på afgørelse om at blive optaget på rekord listen. Den gældende rekord blev taget efter en seriøs målrettet indsats af Thomas Ratzlaff af d. 29 maj 2018 og vejede 20,4 kilo. Tjek den danske rekordliste her – der er meget spændende læsning.

 

Tohatsu