IHN-VIRUS – HVOR FARLIG ER DEN?

jun 11, 2021 | Artikler, Biologi

Danske lystfiskere er nervøse for konsekvenserne af den i Danmark nye IHN-virus, som pt findes i fem vandsystemer. Spørgsmålet er: Er er den reelt set en alvorlig trussel mod vores vilde laksefisk samt andre arter – og hvad kommer der til at ske i put and take vandene? Vi har talt med en af Danmarks førende eksperter i fiskesygdomme – Niels Jørgen Olsen, professor på DTU. Han lærer os også, hvordan vi kan se, om en fisk har fået IHN-virus.

AF JENS BURSELL

Niels Jørgen Olesen er på professor på DTU og har beskæftiget sig med sygdomme hos fisk og andre akvatiske dyr i snart 40 år. Undervejs har han spillet en aktiv rolle i bekæmpelsen af smitsomme sygdomme i Danmark og resten af Europa, og han er leder af EU´s referencelaboratorium for fisk og skaldyrssygdomme. Hans team i ”Enhed for fisk og skaldyrsygdomme” beskæftiger over 20 dygtige eksperter som bedriver diagnostik, rådgivning og forskning i helse og sygdomme hos fisk, krebsdyr og to-skallede bløddyr. Så – hvis der er nogen der for alvor har styr på IHN-virus – og de potentielle konsekvenser af det, så er det ham.

Vi har stillet ham 10 skarpe:

Status for udbredelse af IHN-virussen hos fisk i Danmark

1: Hvad er status lige nu med sygdommen. Hvor mange dambrug i hvor mange vandløb er berørt af det? Og hvor mange er lukket/under opsyn?

 – Lige pt er IHN virus konstateret på 6 dambrug ved 4 vandløbssystemer og i en put&take sø ved et femte vandløbssystem, svarer han. – Disse anlæg er alle under offentligt tilsyn. På FVST hjemmeside kan man følge udviklingen og se hvilke åløb, som er blevet underlagt restriktioner.

Her kan du få et overblik over smitten med IHN-virus pt i Danmark. Kilde: Fødevarestyrelsen

2: Er der konstateret IHN hos vilde fisk i de berørte vandsystemer. Hvis ja – hvilke vandløb og hvilke vilde arter?

 – IHNV er ikke konstateret i vilde fisk i Danmark, men der er heller ikke foretaget systematiske undersøgelser af vildfisk – idet Fødevarestyrelsen primært har fokuseret på Dambrug og put&take søer med kontakt til smittede dambrug, understreger han.

3:  Hvis ja til 2) – er der pt konstateret død af vilde fisk pga IHN? Hvis ja – hvor og hvilke?

 – Nej det er ikke konstateret og der foreligger kun ganske få oplysninger om IHN i vildfisk fra andre Europæiske lande der har haft sygdommen i flere år.

Hvor smitsom er IHN-virus?

4: Hvor smitsom er IHN under naturlige forhold, hvor der er langt imellem fiskene ifht et opdrætsanlæg, hvor der går mange fisk i en meget lille vandvolumen?

 – Man må forvente at IHN virus er betydelig mere smitsom under dambrugsforhold end under naturlige forhold, da afstand mellem fisk er en væsentlig faktor, pointerer han. – I USA og Canada er det kendt at IHN virus primært smitter unge fisk, hvor en del overlevere bliver symptomfrie kroniske smittebærere, indtil de vandrer op for at gyde, hvor virus igen opformeres og udskilles i store mængder samt dermed viderebringes til næste generation.

5: Hvor nervøse skal vi være for at IHN kan smitte vores vilde fiskebestande på et niveau, hvor det kan få alvorlige konsekvenser for bestandene?

– Der er som sagt ingen tilgængelige rapporter om større virus udbrud i vilde fisk s.f.a. IHN i Europa, forklarer han. – Så umiddelbart tror jeg ikke, at det vil have så store konsekvenser for sundheden hos vilde fisk. Men vi kan desværre ikke sige noget med sikkerhed herom.

6: Kan IHN smitte alle vilde fiskearter – og kan de smitte i både fersk- og saltvand?

– Nej, modtagelige arter er laks og ørreder (Oncorrhynchus og Salmo arter) og herudover er kun gedder regnet for modtagelige, fortæller han. – Andre fiskearter kan muligvis være vektorer for virus, uden at de bliver smittet, dvs. at de kan bære virus og smitte andre fisk uden selv at blive syge. IHN virus kan smitte både i fersk- og i saltvand.

Niels Jørgen Olesen er på professor på DTU og har beskæftiget sig med sygdomme hos fisk og andre akvatiske dyr i snart 40 år.

Hvor farlig er IHN-virus for vores fiskearter?

7: Der er jo mange andre lande, hvor IHN i årevis har været udbredt – tilsyneladende uden alvorlige konsekvenser for vildfiskene (?). Er IHN i virkeligheden primært et problem, der relaterer mere til handelsmæssig blåstempling af opdrætsfisk end det gør til potentielt alvorlige problemer for vores vildfisk?

 – IHN er en alvorlig sygdom for ørreder og laks under dambrugsforhold og er en lovomhandlet sygdom, man søger at bekæmpe eller holde på afstand i en række europæiske lande. En af virkemidlerne hertil er at begrænse flytning af modtagelige arter – herunder vildfisk. I Norge regnes IHN for en af de største trusler for lakseopdrættet. Konsekvenserne for spredning til lakseindustrien vil være meget betydelige – og muligvis også for de vilde laks

8: Hvor farlig er IHN for de fisk som er i put and take søerne? Og hvad kan det have af konsekvenser, hvis de er smittet?

 – IHN virus smitter primært mindre fisk (under 50-100 g), hvor fisk i put & take søer normalt er større. I det første anlæg hvor IHN er konstateret, var der dog fisk med kliniske symptomer som fx blege gæller og blødninger i gæller samt indre organer, og det blev rapporteret at fiskene gik dårligt. Det kan få konsekvenser for disse søer, hvis Danmark (forhåbentligt) igen vil opnå status som IHN frit land. Det vil blandt andet betyde, at de kun må få tilført fisk fra godkendte smittefri dambrug, samt at de må tage specielle forholdsregler med hensyn til behandling af de fisk, som der opfiskes. I kendt positive anlæg må det vurderes hvordan fiskene kan udfiskes før de besættes med nye fisk. Men det er Fødevarestyrelsen, der i henhold til lovgivningen kommer til at udstikke retningslinjerne, mens vi giver styrelsen faglige råd om sygdommen og dens håndtering.

9: Hvor nervøse skal put and take ejerne være for deres forretning – og hvor lange er udsigterne til, at put and take fiskerne igen kan fiske frit i de forskellige søer?

 – Det kan jeg ikke svare på nu – det bliver op til Fødevarestyrelsen at tage de beslutninger, svarer han.

Desinfektion af fiskegrej

10: Hvad tænker du om desinfektion af fiskegrej for at hindre yderligere spredning ag sygsommen? – er det effektivt? – og er der andet man kan gøre?

– Desinfektion af fiskeudstyr vil være effektivt. Virus er følsom overfor varme, så opvarmning til f.eks. over 35 grader vil også være effektivt. I restriktionszonerne er det vigtigt at følge FVSTs vejledninger. Størst risiko vil være levende agn, f.eks. hvis man fanger en fisk i et vandløb og bruger den eller dele af den som agn i et andet vandløb samt opskæring af smittede fisk, fordi virusudskillelsen vil være høj i sådanne fisk. Derfor bør man rense sine fisk hvor den er fanget eller hjemme. Uden for zonerne er det også klogt at opbygge nogle gode vaner med altid at vaske sit grej og støvler og net, slutter han.

Her kan du se de mest almindelige symptomer på IHN-virus i fisk – her en regnbueørred. 

Niels Jørgen Olesens råd til de danske lystfiskere:

1. Undgå så vidt muligt at fiske ved mere end et vandsystem af gangen og bevæg dig så vidt muligt nedstrøms.
2. Rens ikke gedder, ørreder eller laks før du kommer hjem eller alternativt kun, hvor du har fanget den.
3. Sørg for at få en god vane med at vaske dit grej med varm sæbevand. Skyl med poste vand før og grundigt efter.
4. Tjek din fangst for blødninger og symptomer på IHN (se beskrivelse på FVSTs hjemmeside eller DTU Aquas hjemmeside) og kontakt os eller Fødevarestyrelsen, hvis du har mistanke om, at de kan være smittede. Tag gerne et billede af symptomerne.

Billeder taget af dyrlæge Thomas Clausen af en regnbueørred med IHN fra en put & take sø, bemærk de blege, næsten grålige gæller med små punktformige blødninger i gællerne.

– plus de små blødninger i fedtet omkring organer.