jun 3, 2022 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Rejsefiskeri
Forfatteren med en stor og stærk kongelaks taget på flue i den smukke Kitimat River.
Er du til strømvand og smukke laks – eller holder du bare af at se masser af bagline? Hvis det er tilfældet, så skylder du dig selv en date med en frisk nystegen blank kongelaks, som er den vildeste fighter, du kan forestille dig. Tag med til B.C.
Af Jesper Lindquist Andersen
SKEENA RIVER: Jeg husker tydeligt den første fisk, der tager min chartreuse grønne intruder-flue. Stangen bliver klasket ned i vandoverfladen. Min korte løkke med løsline bliver strammet op i et kæmpe smæld på stangens klinge, og i samme brøkdel af et sekund brister mit 30 lbs. forfang, som var det sytråd.
Få minutter efter er jeg rigget op på ny og klar igen. Vi ser et parfisk rulle i overfladen i svinget nedstrøms den nakke, min flue svinger hen over. Godt hundrede meter længere nedstrøms nakken, står min makker, og fisker en fin strømkant af, hvor det er helt tydeligt, at fiskene vil trække på indersiden.
Jeg ser, at han strammer stangen op med fast fisk, som han efter et voldsomt udløb mister. Jeg når overhovedet ikke at fordøje, hvad der er sket, før min flue igen stopper. Jeg sætter den modhageløse enkeltkrog solidt i kæben på fisken, som med det samme svarer igen med et voldsomt og aggressivt udløb langt ind i baglinen.
Da der er cirka halvdelen af mine godt 250 meter backing tilbage på hjulet, får jeg endelig styr på fisken og kan først nu begynde en reel fight med den. Efter en lang fight, hvor jeg også har en lille smule at skulle have sagt, lander jeg turens første fisk – en utrolig smuk og knaldblank kongelaks med havlus på halen samt en nærmest frisk duft af saltvand. Der var ingen tvivl om, at disse fisk er helt friske og kommer direkte fra havet.
Man kan helt glemme tid og sted, når man står i disse omgivelser og svinger to-hånds kæppen ud over den smukke Skeena River. Det er dog kun, indtil linen strammes op!
Skeena – det skal nok blive vildt
Jeg har booket to ugers fiskeri på Skeena River og de nærtliggende floder. Vi er en mindre gruppe afsted – og fisker to og to sammen med kyndig guidning fra Jerome og hans team. Jerome er oprindelig fra Holland, men flyttede til Canada for netop at kunne fiske så meget som muligt i de smukke floder, som landet byder på. Siden har han gjort fiskeriet til sin levevej, og har nu den mest charmerende lille lodge beliggende tæt på områdets bedste fiskevande.
Vi skal fiske på tre forskellige floder – den lille idylliske Kitimat River, den lidt større Copper River, som minder en hel del om Gaula i Norge, og så selvfølgelig den store Skeena River, som har nogle af de aller største kongelaks i verden. På de små floder afffisker vi de forskellige pools ved at drifte ned med en gummibnåd, og på Skeena foregår transporten i lynhurtige jetboats. At have flere elve at fiske på, er noget, der optimerer fiskeriet væsentligt, og det er helt sikkert en nødvendighed for at opnå succes. Da vandstanden falder på grund af godt vejr, kan vi nemlig dagen efter flytte ud til et af de større vande, og opleve gode forhold der. Og – da der igen kommer lidt nedbør, kan vi med fordel flytte tilbage igen til de mindre vande, der så igen har god vandstand.
Meget smukkere bliver et nystegen muskelbundt ikke. Her er det Karsten, som slutter turen af med maner, og fanger en drøm af en fisk i sidste time.
Mange af de stærke kongelaks mistes
Den første uge jeg fisker, har jeg en del flere hook ups, og mister flere fisk end jeg lander. Fiskene er helt vilde og i en liga for sig. De første par dage bliver vi fuldstændig revet rundt af de stærke fisk.
Når fisken hugger fluen i et sving, tager den så kontant og hårdt, at forfanget ofte brister – og det på trods af, at vi fisker med tippets i 0.55 – 0.65 mm med en brudstyrke på omkring de 20 kilo. Vi finder derfor hurtigt ud af, hvor meget en god bremse på hjulet betyder – samt ikke mindst vigtigheden af ikke at prøve at hjælpe til med at bremse hjulet med hænderne. Dette resulterede nemlig ofte i et ordentligt smæk over nallerne eller en mistet fisk. Det går så stærkt fra fiskene tager fluen, til de er langt ude i backingen, at man bliver nød til selv at opleve det for rigtig at forstå det.
Som dagene går, får vi dog mere og mere styr på fiskene, og således bliver landingsraten også forbedret markant. Jeg må bare indrømme, at disse fisk er så meget stærkere, end jeg har turde drømme om. Og det samme med den fight og oplevelse de giver en under kampen, der på ingen måde kan sammenlignes med nogen anden fisk i strømvand. Der er ingen tvivl om, at den fight en helt frisk kongelaks giver, når den kun har været i elven et par timer – den er helt unik, og jeg bytter gerne én nystegen med fem farvede kongelaks.
Her er guiderne i gang med at gøre klar til dagens floattrip ned over den legendariske Copper River. At drifte ned over den ene lækre pool efter den anden er noget, der kan tænde enhver laksefisker. Her møder vi sjældent andre fiskere, og vi kan standse på alle de forskellige lækre pladser og pools – fiske dem igennem en gang eller to, for så ig en at fortsætte ned over i vores søgen på fisk.
Tidligt op efter kongelaksene
Fiskeriet foregår typisk fra tidlig morgen og frem, og der er et helt tydeligt et mønster i fiskeriet fra dag et af. Vi kan altid kæmpe os til et par tilbud dagen igennem i de forskellige pools vi fisker, når vi floater ned over elven. Og alle fisk vi fanger er helt friske fra havet. Men alt efter hvor langt oppe i systemet vi fisker, kan vi næsten sætte klokken efter højvandet ude i fjorden. Et vist antal timer efter højvande sker der nemlig det, at vi kan se fisk vise sig i overfladen, og så er det kun et spørgsmål om tid, før det store træk af fisk kommer forbi os, så vi efterfølgende er spændt op med helt friske fisk.
De nye fisk, som kommer trækkende direkte fra havet, har kun opholdt sig ganske få timer i elven, og det er tydeligt, at når de tager fluen – ja, så tænker de kun på en ting… havet! Om det er en fisk på 7 eller 17 kilo, så er der ikke én eneste fisk, der ikke tager mellem 50 og 150 meter backing i første udløb!
Det er ikke hver gang vi vinder over de stærke kongelaks. Grejet bliver presset maksimalt af de store fisk, og det er ekstremt vigtigt, at alt er i orden. Her en god solid stingerkrog, som ikke kunne holde en af de helt store fisk.
Klar til kæmpe chinook
Når det store træk af fisk kommer forbi, så er det med at holde sig til. Vi oplever, hvad der føles som ganske få fisk, der kommer trækkende forbi den ene dag i en pool. Det resulterer i et par tilbud, samt et par landede fisk til to mand på en times tid, hvorefter alt føltes som stille igen, så der igen skal fiskes systematisk ned over et stræk for at finde en fisk eller to, som har stoppet op for en kortere tid på en plads.
Dagen efter kan vi opleve et enkelt træk af fisk, der til gengæld føles, som om det ikke får nogen ende. Særligt én periode giver mulighed for at danse med en god portion fisk. Den vildeste dag jeg oplever, er på Skeena River, hvor min makker og jeg har fat i hele 16 laks i en periode på kun fire timer. Den ene af disse fisk, husker både jeg og min makker Herluf tydeligt. Den var selvfølgelig som alle de andre fisk, konstant langt ude i baglinen. Herluf havde netop mistet to store fisk, men denne fisk ville bare nedstrøms, og vi måtte nu følge efter den. Det var en enestående oplevelse og en fight for livet, idet Herluf først lander fisken mange hundrede meter nede af elven. Og det på trods af, at fisken ”kun” var på cirka 10 kilo.
Unik natur i British Columbia
Naturen i British Columbia er enestående med store skove og snedækkede bjergtoppe. Dyrelivet byder dagligt på ørne, og med lidt held vil der også være chance for at se en grizzlybjørn eller to. Når vi med vores rafts driver ned over floderne og affisker de forskellige pools, møder vi sjældent andre fiskere på elven. De fleste andre, som dyrker det tidlige fiskeri efter de blanke kongelaks, det er lokale, der gør det på pladser, hvor der kan parkeres tæt ved elven. Der kommer først rigtig mange lokale lystfiskere ud på elven lidt senere hen på sommeren, hvor de store træk af de mindre laksetyper som sølvlaks, rødlaks og hundelaks for alvor indtager floderne i Nordamerika.
Vi fisker med andre ord i den skønneste vilde natur, hvor der er god plads til at udforske en masse pændende pladser. Det er et rigtig vildmarkseventyr på trods af, at vi hver aften returnerer til den hyggelige lodge, hvor kokken venter med god mad og et velfortjent glas vin, inden en god nats søvn, som gør os top klar til de næste dage oplevelser.
Fluegrejet til de store kongelaks
Jeg benytter fluestænger på 14-15 fod i # 9 og #10 – samt et godt rummeligt fluehjul med en stærk bremse og plads til 200-400 meter 50 lbs. bagline. Er man heldig at blive spændt op med en af de helt store kæmper på over 20 kilo på Skeena River – ja så er det vigtigt, at man kan nå hen og op i båden – og sætte efter fisken, inden der ikke er mere line på hjulet. Og ja – så sker det, som skete for mig, da jeg løb nedstrøms med en grov fisk, og under fighten pludselig ikke kunne komme længere på grund af et par væltede træer under egen bred. Fisken fortsatte ufortrødent i samme tempo uden at se sig tilbage, og da der kun var ganske få meter bagline tilbage på hjulet, var der kun et at gøre: Holde hårdt mod hårdt, og håbe på det bedste. Fisken vandt selvfølgelig denne fight, da forfanget bristede, men heldigvis fik jeg med nød og næppe reddet mit skydehoved i sidste sekund.
Kongelaks stiger sjældent til fluen, og derfor er det yderst vigtigt, at der fiskes tæt over bunden. Jeg bruger skagit hoved med 15 fods sinktip i T14 g T17 samt fluorocarbon tippet i minimum 30 lbs., hvilket svarer til cirka 0.50 mm. Fluerne er gerne belastede intruder og rørfluer i farverne, gul, grøn, chartreuse og blå. Er vandet grumset, kan en sort flue gøre en stor forskel.
Du kan helt sikkert også lave en tur til B.C. på egen hånd, men vil du være sikker på succes, og ikke gider at, stå side om side med 20 andre fiskere i hver pool – ja, så vil vi helt klart anbefale, at du undersøger mulighederne godt hjemmefra. En erfaren lokal guide med kendskab til området og de enkelte elve giver en kæmpe fordel og sparer dig for både tid samt uheldige situationer.
De guider jeg har fisket med via Jeromes Lodge, har alle været passionerede lystfiskere, som er på elven 6 ud af 7 dage sæsonen igennem, og med sådan en guide, så får du ikke større chance for succes.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018
sep 13, 2020 | Artikler, Fluefiskeri, Rejsefiskeri
Når en af elvens helt store fisk klapper fluen, er man sjældent i tvivl om, at det bliver en kamp, som kan vippe til begges fordel. Disse fisk er trods deres farvede gydedragt, og et par dage i
elven stadig super stærke, og i den strømfyldte elv er det dem, der har overtaget fighten igennem. At få lov at prøve kræfter med et sådan muskelbundt er helt fantastisk.
Hvad siger du til regnbueørred på musefluer i den smukkeste natur, stallinger over bålets glød – og stærke laks, der får bremsen til at skrige: Tag med på en float trip i Alaska og få en oplevelse for livet!
AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN
DET ER IKKE UDEN GRUND, at jeg også denne sommer har taget turen ned over den smukke Talachulitna River. Og hver eneste gang, er det virkelig en oplevelse for livet. Det er ikke bare endnu en fiskerejse i bogen – det er et float trip, hvor man flyver langt ud i den vilde ødemark og sættes af på en lille sø med rafts og grej til de næste 11 dage. Det er en tur, hvor godt 100 kilometer elv skal tilbagelægges, inden man igen bliver hentet og fløjet tilbage til civilisationen.
Det er på ingen måde en almindelig fiskerejse. Her oplever du det lille vandløb blive større og større i takt med, at du drifter nedover – og til sidst ender i en stor flod fyldt med de stærkeste kongelaks. Undervejs, fiskes hvert et lille sving og pool, som syner af at kunne holde lidt fisk. Når en velegnet lejrplads findes, slås teltene op, og der samles brænde til bålet. Maden tilberedes over den åbne ild, og nydes i de mest fantastiske omgivelser.
Vi er væk fra alt og alle – og herude har vi det hele for os selv. Der er en enestående ro, kun krydret med lidt selskab fra blandt andet ørn, bjørn, bæver og elg. Jeg er fuldstændig tosset med dette vilsmarksliv!
TUREN STARTER ud med lidt tørfluefiskeri på det helt lette grej oppe øverst i creeken. Her står den på stallinger og ikke mindst dolly varden, som er en stationær type af fjeldørred. Det er et fiskeri, som nydes i fulde drag, og der fiskes i starten mindre pools i korte perioder, inden der igen driftes ned over den smukke lille creek. Her vidner væltede træer på tværs af vandløbet om, at vi igen er de første på elven dette år.
Vi holder en velfortjent pause fra fiskeriet, mens en håndfuld friske stallinger tilberedes over bålets glød – og smagen af en friskfanget stalling, kan man leve længe på. Faktisk kan man nærmest smage den diskret i ganen resten af dagen, mens det smukke scenarie suser forbi, idet vi driver nedover.
Et floattrip på Talachulitna og helt sikkert også mange andre af Alaskas fortryllende elve, byder på meget mere end bare det at store laks. Her er det en af creekens smukke stallinger, som lod sig
overliste af en lille tørflue.
JO LÆNGERE VI DRIFTER nedover, desto mere ændrer vandløbet sig. Den tilstødes løbende af mindre creeks, som tilføjer lidt ekstra vidde på vandløbet. Dybere huller opstår, og den ekstra bredde gør, at vi så småt, støder på de første kongelaks, der nu igen har indfundet sig i elven. Det er dog ikke laksene, vi giver megen opmærksomhed på dette stadie af turen. Nej – for her begynder der for alvor at være en fin koncentration af smukke, vilde regnbueørreder.
REGNBUEØRREDERNE er stationære og fast inventar i elven, men når laksen trækker op, så flokkes de omkring laksen. Senere på sæsonen, når disse laks gyder, er de nemlig helt vilde for at æde lakserognen. Indtil dette sker, og de bliver fuldt ud fokuseret på at spise rogn, så kan vi her først på sæsonen opleve et superfedt og eksplosivt fiskeri på overfladen efter disse fisk.
Disse fisk er så sultne og aggressive oven på den lange vinter, at de gerne rykker sig på tværs af elven for at angribe en streamende museflue i overfladen. De stiger også gerne fra flere meters dybde i et hul for at tage fluen med en sådan fart, at de af og til tager et meterhøjt spring i angrebet. Pulsen er helt oppe og ringe, og adrenalinen kører på højtryk. Så – på trods af, at disse fisk ikke ligefrem er kæmper, så leverer de en brav kamp uden lige. Og det er en fight, hvor størstedelen af fighten foregår mere over vandet end under. Der er bare noget over at fange en 100 % vild regnbueørred i topform med fantastiske farvetegninger – og ikke mindst finner, som man har svært ved at gengive i billeder og ord. Disse fisk skal bare opleves.
JO LÆNGERE vi bevæger os ned over creeken, som nu er blevet en mindre flod – desto flere laks kommer der. Laksene har kun været i systemet et par dage, men de har allerede tilbagelagt over 100 kilometer i det ferske vand. De har nu – efter blot 2 til 3 dage i ferskvand – allerede fået den karakteristiske rødlige gydedragt på, hvilket tiltrækker regnbueørrederne, som i større og større grad samles omkring de store rogntunge hunlaks.
Det betyder, at det sjove overflade fiskeri på regnbueørrederne, som vi indtil nu har dyrket med største iver, byttes ud med lidt streamer fiskeri eller med spinnegrejet, da der nu skal fiskes dybere for at få dem i tale.
Dyrelivet man ofte oplever på et floattrip i Alaskas uberørte natur er i en klasse for sig. Her ser du den nordamerikanske elg – også kaldet moose. Bjørn, ørn og bæver er bare nogle af de dyr vi normalt ser, mens vi stille floater de små 100 kilometer ned af elven.
DET ER SÅ HER, at jeg ikke længere kan holde mig i skindet for at tage udfordringen op mod de store kongelaks. Disse fisk kan fiskes på både flue og spin, og det ene er ikke mere effektivt end det andet. Man skal bare lære hver enkelt fiskeplads godt at kende, og fiske korrekt til fiskene for at få dem i tale. Kongelaksene er ikke fisk, der går til overfladen – og de flytter sig sjældent mere end et par meter for at tage agnen. Derfor skal de fiskes helt nede over bunden, og her er det vigtigt at præsentere agnen med det helt rigtige sving, hvis fisken skal lokkes til hug.
Der findes mange steder, hvor laksen kan stå. Ofte finder vi dem i dybere partier og lommer, hvor strømmen er lidt svagere end andre steder. Faktisk fisker vi tit disse laks på samme måde som i de norske elve, hvor vi fisker fluen eller blinket og spinfluen, så den svinges på tværs af elven nedstrøms. Og når laksen tager agnen, så er det tit hårdt og brutalt ude midt i strømmen.
På trods af, at disse fisk har tilbagelagt lange afstande over en imponerende kort periode, så leverer hver eneste kongelaks en fight, der er en konge værdig. Kongen over alle laks, har jo ikke fået dens navn for ingen ting.
KONGELAKSENE kan nå en næsten urimelig størrelse på den korte tid den er i havet, inden den igen vender tilbage til elven for at føre næste slægt videre. Gennemsnitsstørrelsen på fiskene vi fanger på et floattrip er ofte over de 10 kilo med de største fisk omkring 20 kilo. Men – de findes markant større i elven. – Vi har set dem og ikke mindst, så har vi prøvet kræfter med dem… En laks over de 20-25 kilo, er jo også en præstation i sig selv – både, at kroge og lande.
Et floattrip i Alaska er noget, der står højt på manges ønskeliste, når der snakkes fiskerejser. Her er plads til både fluefiskere og spinnefiskere – og vigtigst af alt, så er der tid til at nyde turen i ens helt eget tempo.
Hvert år landes der kongelaks op imod de 100 lbs – eller 45 kilo i Alaska, så man kan ikke undgå at lade tankerne flyve afsted, når man står der i totalt stilhed i vildmarken og svinger fluen på tværs af elven. For hvem drømmer ikke om, en trofæ fisk i den størrelse?
– Vi har ramt alt perfekt på denne tur. Vejret er fantastisk, vandstanden perfekt, og laksene vælter op i et antal, som jeg ikke før har set mage på denne elv. Planen er at fiske et spændende stræk – og valget er faldet på et stort og bredt stryg, hvor en mindre creek løber til den store. Denne store og svære pool, som er proppet med store sten og klippe stykker, ligger lige over en mindre canyon, hvor det vil være umuligt at følge efter en fisk…
Vi kan se, at der er godt med fisk i poolen, men efter et par træk ned over uden held, går jeg lidt længere opstrøms og prøver et træk mere. Fluen svinger på tværs i det første korte kast, da det nære vand lige skal fiskes af, inden jeg fisker kontinuerligt ned over poolen. Men – allerede her – med kun skydehovedet ude, er der en fisk, som rejser sig efter fluen på det lave vand.
En kraftig trykbølge fra en mørk skygge følger fluen hele vejen ind til egen bred – og et nyt kort kast resulterer i det samme. Men – med vedvarende fart på fluen langs egen bred i hjemtagningen af fluen, kan jeg se den grove fisk fortsætte. Da fluen nu er stort set ud foran mig, og med kun forfanget ude af topøjet, laver jeg et lille svip med stangen – et svip, som får fluen til at svinge væk fra land igen. Og det er en bevægelse, som denne store fisk bare ikke kan modstå.
JEG SER DEN STORE FISK tage fluen, og den får et resolut tilslag på den korte afstand: En fisk i den kaliber, der i et kæmpe plask vender på det lave vand, og på få sekunder er i baglinen – er bare noget man aldrig glemmer. Fisken fortsætter ud over den lave pool, som er maksimalt udfordrende med de mange sten, der stikker fri af vandet. Men – med tungen lige i munden, får jeg kastet stangen fra side til side og ledt fisken sikkert igennem.
Et møde med Alaskas vilde natur er så meget mere end bare fiskeri. Ofte er vi de første, der floater elven i sæsonen, hvilket er en helt speciel oplevelse. Hvad venter rundt om hjørnet? – en lækker
drømme-pool fyldt med fisk, en elg eller måske en sortbjørn…
Den enorme kongelaks er nu tættere på modsatte side end på mig. Den vælger at gå nedstrøms og forbi en stor klippe, som ligger ude i elven. Jeg vælger at slække fuldstændigt på linen og får på mirakuløs vis fisken til at stoppe op og stille sig i læ bag den store sten. Men – jeg får ikke lagt pres på fra modsatte side, så jeg får aldrig fisken til at flytte sig i mit favør.
Hvor dyb elven er på sit dybeste af stryget finder jeg aldrig rigtig ud af, da jeg i min vildskab valgteat krydse elven, hvilket på ingen måde var godt gennemtænkt… Det var nemlig langt fra alle steder, jeg kan bunde… Flere gange bliver jeg båret et par meter i den stærke strøm – for igen at få fodfæste på en sten eller to. Til sidst kommer jeg dog helt ind på running-linen igen og har fast bund under fødderne. Fisken kan nu presses fra indersiden af stenen, hvorved jeg akkurat får den til at gå rundt nedstrøms og væk fra den store sten.
FISKEN vælger at tage endnu et par vildt fede udløb nedstrøms – og jeg får akkurat holdt fisken fri af den brusende canyon. Der er maksimalt pres på grejet, og det kraftige forfang synger højlydt i den stærke strøm. Til sidst får jeg dog styr på fisken samt landet den sikkert – og med et fast greb omkring halen, går det hele op i en højere enhed.
En stor lettelse breder sig i kroppen, mens jeg sidder med den store fisk sikkert i vandkanten – og der er ro i sindet, mens hele kroppen bobler af adrenalin. Der er nu styr på fisken, på trods det kan virke umuligt at få ordentlig fat omkring det enorme haleror – og mens min makker i raften er ved at krydse elven for at assistere mig, kan jeg sidde og nyde en sejr uden lige: En stor og vild fisk, som nu med et godt greb om halen er under kontrol, inden den igen sendes afsted – ud på sin sidste rejse.
Det har bare været den vildeste fight, som jeg måske ikke burde have taget op med denne konge, men nu, hvor det hele er lykkedes, ja så er det selvfølgelig det hele værd.
De smukke vilde regnbuer er ikke drømmetrofæer, hvad angår størrelse. De største eksemplarer vi fanger, ligger ofte i slutningen af 50´erne, men at kunne lokke disse fisk til en museflue fisket i overfladen, er helt fantastisk og en belønning i sig selv.
