SOL & BONEFISH PÅ BAHAMAS

Når det er aller mørkest og koldest i Danmark er det en god tid at tage sydpå for at lufte fiskestængerne og få varmen. En af dem der lige nu er afsted er Tony Larsen:

– Min søn Lasse Kasmir Larsen og jeg er lige nu på tur med Get Away Tours til Acklins Islands på Bahamas, hvor vi har fanget pænt med bonefish i løbet af dagen, fortæller han. Fiskeriet blev toppet med denne flotte bonefish på 7 pund, som stod på helt lavt vand over lys bund. – Jeg kastede blot cirka otte meter, hvorefter fisken skød frem. Jeg vidste egentlig ikke, om den var skræmt, eller om den gik efter fluen, men det fik jeg hurtigt at mærke da den tog et udløb på over 100 meter og leverede en vild fight.

– Om aftenen inden solnedgang fik vi lige fisket hajer på helt lavt vand med agnfisk, og det var super spændende, for vi kunne se hajen nærme sig, og rent faktisk se den tage agnen. Lige nu sidder vi på stranden med en kop øl, og livet er herligt, slutter han.

Tjek denne artikel med masser af generelle tips til bonefish på flue af Rasmus Ovesen.

Husk at du kan finde masser af spændende artikler om fede fiskerejser i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.

 

Friluftsland

 

 

Lidt hajfiskeri bæev det også til. Øverst Tony Larsen med sin flotte bonefish fra Bahamas taget på flue

                   Lidt hajfiskeri blev det også til. Øverst Tony Larsen med sin flotte bonefish fra Bahamas taget på flue.

Bonefish, barracuda og hajer

– Min bror og jeg var har lige været på “gør det selv” fisketur på Bahamas, fortæller Henning Trier. – Vi havde lejet en bil og ville prøve selv at finde bonefish på en af de mange øer på Bahamas. Der var dog også andre, som havde fået samme ide, så der var trængsel på de mest tilgængelige pladser. Så vi prøvede at finde pladser, der var utilgængelige og krævede en lang samt besværlig gåtur i varmen – og hvor guidebådene ikke kunne komme til.

– Samtidigt valgte en tropisk storm at diske op med lidt regn, vind og skyer på tre af dagene, så det var svært at spotte fisk. Men det lykkedes alligevel at fange en del fisk, selvom der var dage, hvor vi ikke så en eneste bonefish. Vi ændrede derfor strategi på de svære dage og gik i stedet efter barracuda og hajer.

– Vi fangede lemon shark på over 2,3 m fra land (ovenfor) og store barracudaer på den helt rigtige side af meteren på fluestang. Jeg har aldrig fisket hajer før, og det var meget fascinerende, at se hvor vildt og hurtigt de reagerer på lugten af blod samt frisk kød – samt hvordan der på en åben kyst pludselig væltede sultne hajer rundt – bare fordi vi smed en snittet hornfisk i vandet som rubby dubby.

– Så på trods af svære forhold havde vi en fantastisk tur, lærte en masse. Igen viste det sig, at man – også når man rejsefisker, skal være omstillingsparat og gribe alle mulighederne.

 

Jans Lystfiskershop

 

Henning Trier med en af turens fine bonefish

 

VARME FISKEDAGE PÅ BAHAMAS

På en gråkold, blæsende, smattet og klam vinterdag som denne, er det slet ikke så ringe at kunne dyrke sit elskede fiskeri under lidt varmere himmelstrøg. Og det er netop, hvad Claus Eriksen og sønnen Oliver gør lige nu på Acklins øerne ved Bahamas:

– Bonefish kan opleves på mange måder, fortæller han. – Men når de kommer nussende enkeltvis eller et par stykker sammen, mens de viser halen i overfladen i ny og næ, så er det bedst. Sådan var det i går, hvor vi landede mange med et sandt trofæ eksemplar til Oliver, som du kan se nedenfor. Dertil fik han sin daglige 100 cm+ barracuda taget på spin. Selv hyggede jeg mig lidt med fire super skud til permit, men som de fleste kendere nok ved, så er fire chancer sjældent nok til at overliste de banditter – for de fulgte, snusede og kikkede på fluen, hvorefter de bare svømmede væk i foragt…Men i morgen forsøger vi igen.

– Barracudaen er en snu, sky, mistroisk, klog, udspekuleret og svær satan at overliste, når du møder den på bonefish flats´ne. Det er i hvert fald, hvad fluefiskeren tror når, han møder en ”cuda”. Men Oliver Eriksen har lært mig en del om Barracudas: Hvis du evner at kaste en 27 grams Savage Gear Sandeel indenfor 20 meter af den – og om det er foran eller bagved, det er ligegyldigt. Og så ellers speedspinner derudaf, så er den hjemme hver gang. Indtil videre har han landet i omegnen af 12 over meteren på fem dags fiskeri. Det er nogenlunde det samme antal, som jeg har fået på flue over 30 år på det samme sted.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

 

Oliver Eriksen med en flot bonefish fra Acklins på Bahamas.

 

FISKEEVENTYR PÅ BAHAMAS

Efter en lang periode med meget få fiskerejser på grund af C, er der ved at komme lidt mere gang i det eksotiske fiskeri, En af dem, der traditionen tro lufter fluerne på flats´ne er Claus Eriksen, som med sine Go-Fishing hold lige nu er på Acklins ved Bahamas med Getaway Tours:

– I disse tider hører vi konstant om fiskeri, der bliver dårligere, men her på Acklins, som er et af de sidste næsten uberørte steder i Caribien, føler jeg, at det er lige modsat. I de snart 30 år, jeg er kommet her, er fiskeriet efter alle arter kun blevet bedre og bedre. I den forgangne uge har vi fået fint med fisk, og vi har haft dage med tailende bonefish overalt omkring os. Der har også været fiskesituationer, hvor flere har haft fisk på samtidig.

–  1. halvleg på Bahamas er dog slut nu, og jeg har næsten lige vinket farvel til det første hold samt taget imod det næste. Vi er 6 – 7 fiskere på hvert hold, og vi fisker primært bonefish. Hvert hold er her i 10 dage, og normalt fanger alle bonefish hver dag. Nogle dage bare 1 – 2 – andre dage over 10. Jeg hjælper med gode råd og tips. Fiskepladserne er afhængig af vandstand, vind og vejr, men jeg fisker også selv. Acklins er på størrelse med Langeland, og vi fisker på 20 – 25 forskellige pladser øen rundt. Fiskeriet er super spændende, og blandt sidegevinsterne er der blandt andet store barracuda, permit, snappers, hajer og mindre Jack’s. Jeg håber det nye hold får samme uforglemmelige oplevelser, som det forgående hold har haft, slutter Claus, som dog lige nu er groundet på grund af feber og hovedpine.

Har du selv været på fiskeferie, så send os et par linjer og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

 

Bonefish er der masser a f på Acklins Island på Bahamas

Bonefish er der masser af på Acklins Island.

 

Anne Rasmussen med en flot barracuda.

Anne Rasmussen med en flot barracuda.

GODFATHER OF THE FLATS

Fluefiske verdenen mistede en af sine helt store profiler den 30. december 2018, da takkede den 82 årige Charlie Hezekiah Smith af for denne gang. Charlie som var født og opvokset på Bahamas, var en legendarisk fiskeguide, innovator, entertainer, og betegnede sig selv som den uofficielle stamfar til bonefiskeri på Bahamas. Og så er han selvfølgelig evigt forbundet med den ikoniske bonefish flue Crazy Charlie.

AF SØREN BLOK HONORE

CHARLIE BLEV FØDT den 13. marts 1936 på Grand Cayo en lille ø på Bahamas. Og sådan et sted, helt omkranset af krystalklart vand, er det naturligt at han allerede som 7 årig, kastede sig ud i lystfiskeriet mange glæder sammen med sin far. Som 13 årig kom han til Gran Bahamas Island, hvor han arbejdede på en amerikansk militær base, og i de næste fem år, skiftede han mellem flere jobs, indtil han som 18 årig blev chef på den lokale bar Lighthouse Club på øen Andros. Når han ikke underholdt med calypso musik i baren på sin banjo, brugte han al sin fritid på sin helt store hobby, nemlig fluefiskeri efter bonefish. Det var også i denne periode han fangede en bonefish på 18 eller 19 pound, alt efter hvem der fortæller historien. Det havde helt sikkert været en verdensrekord, men tiden var anderledes dengang, måske på grund af Charlies hudfarve, landede fisken på familiens middagsbord.

Charlie bliver en berømt fluefisker

Historien spredte sig dog lynhurtigt, og lagde yderlige et par alen til Charlies voksende berømmelse. Kendte personer, politikere og ledende industrifolk insisterede på Charlies guidning, når de besøgte den lokale klub på Bahamas for at fiske efter bonefish. Den store interesse gjorde at Charlie i 1968 kunne åbne sin egen fiskelodge på Bahamas største ø Andros. Charlies Haven hed lodgen, som som var den første lodge ejet af en indfødt bahamianer. Desværre brændte den i 1983, men kun få år efter overtog Charlie en anden lodge Bang Bang Club.

Bonefishfluen Crazy Charlie

Bonefishfluen Crazy Charlie

Mange besøgende på Charlies lodge

Under Charlies ledelse blev stedet tilholdssted for for flere og flere kendte personer, der udover at fiske bonefish, også gik på andejagt. Gangsteren Al Capone var i en periode ”udstationeret” her, men også så prominente lystfiskere som George H.W.Bush, Benny Goodman, Jack Hemmingway, Dag Hammarskjôld, samt en lang liste af tidens mest anerkendte fluefiskere blev gennem årene guidet af Charlie.

Alderen kan ingen dog løbe fra, og den havde stille og roligt indhentet Charlie, og hans tid som guide var overstået. Så for en del år siden, overtog tre af Charlies mange sønner lodgen Bang Bang. Charlie kunne så nyde sit otium, mens han hengav sig til sin drøm om at skabe en skole, hvor unge bahamians kunne lære om øernes naturlige ressourcer. Her kunne de også arbejde som guider og opsynsmænd med økoturisme – samt ikke mindst, lære at fiske med flue og andre former for fiskeri.

Charlie var dog aktiv til det sidste, og sin interesse for kvinder mistede han aldrig. Han havde gennem årene, ind imellem fiskeriet fået 15 sønner og 9 døtre, og da han stillede sine vadestøvler for evigt, havde han 66 børnebørn og 15 oldebørn. Det er hvad der sker, når man kun har fisk, musik og mad i hovedet var hans kommentar. Man må sige, at Charlie har sat sig nogle dybe spor – og ikke kun ud i kunsten at fange bonefish på flue.

Charlie med en af sine mange fluefiskende kunder på lodgen.

Charlie med en af sine mange fluefiskende kunder på lodgen.

Historien om fluen Crazy Charlie

Crazy Charlie er en flue til fiskeri i saltvand efter bonefish og permit. Men der er stærkt delte meninger om, hvornår den blev taget i brug første gang. Charlie Smith havde allerede i 1960 været guide for Canadas Premiere minister Pierre Trudeau, og aftenen før turen genkaldte han et minde fra sin barndom, hvor hans far havde sat en andefjer på en krog, og fanget bonefish på den. Så aftenen inden ministeren skulle på fisketur, bandt Charlie en del fluer med kyllingefjer på krogen, og døbte den Charlie. 17 år efter i 1977 besøgte Bob Nauheim, der var indehaver af et rejsebureau for sportsfiskere, Charlie Smith på en af sine mange ture til Bahamas. Sammen finpudsede de den lille flue med kuglekæde øjne, som de døbte “Nasty Charlie”.

Tilbage i San Francisco tog Nauheim den lille “Nasty Charlie” med til ejeren af Orvis, Leigh Perkins, som populariserede den og satte den i produktion, samt lagde den i firmaets katalog. Perkins kunne dog ikke lide navnet “Nasty Charlie” og med Charlie Smiths tilladelse, døbte han fluen Crazy Charlie. Crazy Charlie er i dag nok den mest populære flue til fiskeri efter bonefish, permit og andre fisk på the flats.

 

Friluftsland

 

Variant over Crazy Charlie fluen

Variant over Crazy Charlie fluen