Henning Trier har netop været på Acklins Island, som er en del af Bahamas øgruppen. Desværre var hans bagage med alt fiskegrejet forsinket halvanden dag – så der var ikke andet at gøre en at tage jahatten på og prøve noget andet.
– På hotellet fandt jeg noget gammelt grej, som jeg brugte til at fange en barracuda, fortæller han. – Den blev så skåret i stykker, hvorefter jeg skulle fiske hajer direkte fra kysten. Jeg havde fundet en gammel havstang på hotellet, som det var planen at bruge til formålet. Med sin stive klinge og store multihjul var det ikke muligt at kaste med det, så jeg vadede bare ud med agnen på 1 meters dybde, hvorefter jeg gik tilbage til stranden med frikoblet spole, hvor jeg satte mig med en kold øl og ventede.
– Der gik typisk ikke mere end tyve minutter, før der var hug – og de flotte hajer – black tip reef sharks – leverede super fights selv på det tunge havgrej. Jeg fik dem faktisk op til cirka to meter, så det var et godt alternativ til at sidde og surmule over det forsinkede grej på hotellet.
– Da grejet ankom stod den på sightfiskeri med fluestangen efter bonefish, men det var svært for tæt på hotellerne er fisketrykket alt for højt. De hjalp dog heldigvis at tage en kajak og sejle ud til steder, hvor der ikke kom så mange efter devicen – jo længere væk fra folk, desto bedre fiskeri.










