Als Arkiv - Fisk & Fri

HAVØRRED: DE BEDSTE KYSTPLADSER PÅ ALS

apr 9, 2026 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder

Kim Hansen fik denne flotte havørred på 5,4 kilo ved Saruphav. Saruphav er en meget varieret plads med store sten og tangbælter.

Als byder ikke alene på store ørreder, men også på stor variation når det gælder kystpladserne. Her er alt fra blød bund og beskyttede vige ved inderfjorden, til åben eksponeret kyst, med klinter og kampesten på østkysten. Vi har taget en snak med de lokale kystrotter Peter Uwe Hansen og Bo Kruse, som afslører de bedste pladser.

AF ERIK TVESKOV

LÆNGST NEDE i det sydøstlige hjørne af Jylland ligger en dejlig ø med bøgeskove og bedårende kyststrækninger. Vandplejen hernede har lange traditioner og har lavet en lang række restaureringsprojekter i de mange små vandløb.

Udsætninger er stadig nødvendige i en række af de små vandløb, men udviklingen går heldigvis klart i retning af selvreproducerende bestande. Det betyder blanke fisk på have en bid af kagen. Hvert år tages der en stribe store fisk på Als, og hvert år ligger de bedste havørreder over fem kilo. Vi skulle ikke langt ind i 2011 før den første var hjemme…

De bedste kystpladser til havørred på Als.

En snak med de lokale kystørred eksperter fra Als

Peter Uwe Hansen er vokset op et godt langt spinnekast fra de lækre kystpladser på Sydals. Han har fået fiskeriet i blodet fra barnsben og kender kystpladserne på Als som sin egen bukselomme. Gennem sit arbejde i grejbutikken PG Fishing i Sønderborg har han fingeren på pulsen, når det drejer sig om kystfiskeriet på den skønne ø.

Bo Kruse er vokset op i Sønderborg, og har også trådt sine barnesko langs de alsiske kyster. Efter en årrække med biologistudier er han vendt tilbage til sin fødeø, og arbejder nu som biolog i Sønderborg Kommune. Han dyrker specielt kystfiskeriet på den sydlige del af Als. Her deler de to garvede kystfiskere rundhåndet ud af deres favoritpladser.

Havørredhotspots på Kegnæs

Kegnæs er næsten en ø. Den er forbundet med Als med en ret smal lille landtange, der samtidig afsnører bugten Høruphav. Når man kører til Kegnæs er det oplagt at parkere lige til venstre, når man er kørt over den lille landtange. Her starter en af de allerbedste pladser på hele Als – nemlig Drejet. Selve landtangen er en prima plads til fladfisk og et af de gode steder på Als, hvis man er til surfcasting. Sydvest på er der den lækreste klintekyst med dybt vand tæt under land. Store sten og tangbælter byder på førsteklasses jagtmarker for havørreder og torsk.

De mindre blanke fisk går tit i stimer så har man først fået en er det med at være hurtigt klar igen. Her er det forfatteren der har haft en fin formiddag ved Mommark.

Det er sjældent at have pladsen for sig selv, men det må man tage med, når nu chancen er der for at være en af dem der sætter krogen i de havørreder i 8-9 kilos klassen, som ifølge de lokale kystguruer bliver listet hjem hvert eneste år. Med det dybe vand og strømmen er stedet en af de allerbedste pladser til fiskeri i sommernatten. Pladsen fisker dog godt året rundt. Ude for enden af Kegnæs kan der parkeres ved Grønmark. Hele Kegnæs Ende, som pladsen hedder, byder på gode strømforhold, dybt vand tæt på land og enkelte store sten, der holder fisk. Pas på med at vade for dybt her, da fiskene specielt om foråret går rigtig tæt på land. Det er ikke få fisk, der er blevet plukket mellem de store sten.

Efter kysthavørred ved Hjortholm, Gåsevig og Gammel Pøl

Hjortholm er en meget spændende tange, der rækker langt ud i Hørup Hav. Her kan man fiske ud over dybt vand mod nord og lavere vand mod syd, og pladsen er en af de bedre, hvis man er ude efter torsk. Det er en helårsplads med chance for rigtig store fisk. En sommernat med springende fisk ind over revet er en fed oplevelse, man skal unde sig selv. Gåsevig inderst i Hørup Hav er en fræk lille plads. Det er en god vinterplads og er særligt god til letspin og flue. Den bløde bund producerer mængder af børsteorm, der nok kan få specielt havørrederne på finnerne i det tidlige forår.

Gammel Pøl er den sydøstligste spids af Als. Ud for kysten strækker Pøls Rev sig langt ud i Østersøen. Det er et rev, der består af meget store sten, som strækker sig mange hundrede meter ud. Det er en spændende plads til småbådsfiskeren, men pas på stenene. Kystfiskeren finder her en superlækker kyst med store sten og revler med tangbælter. Traver man sydvest på, går man langs en dæmning, hvor der kan fiskes både revler og badekar. Adskillige store havørreder er igennem tiden landet her, og de lokale fortæller, at de kommer trækkende i perioder. Det er en helårsplads med rigtig gode chancer i foråret, når der kommer en god og lun pålandsvind og vandet er let grumset. Går man sydpå, fisker man på klassisk klintekyst med dybt vand inde under land og gode tangbælter med enkelte store sten. Pladsen er stadig god for en kysttorsk eller to, hvis man fisker i skumringen.

1) Lokalmanden Peter Uwe med guf til øens havørreder. 2) En af de knibske ørreder lod sig til sidst lure af en releaseflue.

Fiskeri efter havørred ved Hummelvig

Hummelvig er et pragtfuldt stræk lidt nord for Gammel Pøl. I princippet kan man fiske hele strækketfra Gammel Pøl til Hummelvig. Sidstnævnte er et stræk, hvor man fisker med klinten i ryggen. Der er nogle rigtigt fine badekar, som skal fiskes grundigt igennem, inden man evt. vover sig ud på første revle. Der ligger flere fine pynter med meget store sten.

I princippet er det muligt at fiske hele vejen fra Hummelvig til Saruphav, hvis man ikke er bange for en god gang vadefiskeri. Der ligger nogle fine muslingebanker undervejs, der nok er nogle kast værd. Saruphav er et stræk med klinter og giftige badekar, der skal fiskes grundigt, inden man eventuelt vader ud på første revle. I vinterhalvåret trækker der stimer af grønlændere rundt her, men chancen for det store drøn af en blankfisk er hele tiden til stede. Det var fx her Kim Hansen tog sin overspringer på 5,3 kilo i februar.

1) Når pilen blomstrer i foråret er det med at komme på kysten. 2) Saruphav på østkysten er et dejligt stræk med klinter og badekar.

Havørredparadiset ved Nørreskoven

Nørreskoven ligger nordvest for Fynshav og er et af de allerbedste fiskestræk på hele Als. Nørreskoven byder på op imod otte kilometers kyststrækning med rigtig godt fiskeri. Det er skønt at fiske med den store bøgeskov og fuglesang i ryggen. Badekar og revler byder på de bedste muligheder for flex på klingen. Pas dog på med at vadefiske for langt langs revlerne, da man kan blive overrasket af stigende vand, mens man går i sine egne tanker. Læg en madpakke i ryggen på din vadejakke eller chestpack og brug en hel dag på at vandre og fiske her. Der er masser af plads og de bedste chancer for at komme hjem med en blankfisk eller to. Det er en helårsplads, men fiskeriet er bedst i alt andet end nordenvind. I østenvind om efteråret kan den dog være noget plaget af drivende tang.

Ved Traneodde lige nord for Nørreskoven kan man køre helt ud til fyret ved vandet. Her går et stort rev langt ud i vandet. Det er en oplagt plads i foråret og efteråret, hvor trækkende fisk tit gør ophold. Der er dog ikke plads til mange mand, men revet er absolut værd at fiske af, hvis man alligevel er på de kanter.

De bedste kystpladser på Nordvestals

Hellesø Klint i den nordvestligste del af Als byder på et havørredrevir i topklasse. Der parkeres ved Hellesøgård ganske tæt på pladsen. Går man nordøst på, er der glimrende vadefiskeri med spændende badekar undervejs, der specielt om foråret holder fisk. Fisk over de mørke bælter med tang og muslinger – meget gerne på solrige forårsdage med en let pålandsvind. Går man sydvest på har man en et stræk på godt en kilometer med dybt vand tæt under land, hvor der er stenhøfder store sten og godt med blæretang. Med andre ord en super helårsplads til både havørred, torsk og hornfisk i sæsonen. Den gode strøm gør, at det også er en fremragende sommerplads, hvor der er listet mange gode fisk hjem igennem årene. Waders er ikke strengt nødvendige, men de fleste foretrækker at stå lige uden for de inderste tangbælter. Det kan dog være en dårlig strategi, da fisken også her ofte går tæt under land.

Havørred ved Hardeshøj

Ved Hardeshøj, hvor færgen lægger til, er der spændende stræk både nord og syd for færgelejet. Det er udpræget vadefiskeri, hvor man kan vade ud til spændende ålegræsbælter og muslingebanker. Forår og efterår er de årstider, der giver de fleste fisk. Det er et par pladser, der hurtigt kan fiskes af, inden man drøner videre nordeller østpå.

Den store bugt man kan se østpå fra Hardeshøj er Sandvig. De er en god gammel klassiker på Als. Bunden af vigen er forholdsvis lavvandet med en jævnt skrånende bund med grus, ålegræs og muslingebanker. Det er en oplagt plads til kystflue og letspin. Det er langt fra kun småfisk, der listes hjem her. Sidste forår blev der taget en pragtfisk på 5,5 kilo på fluestang af en franskmand. Langs den sydlige del af Sandvig har man bøgeskov og stejle skrænter i bagkastet. Bunden er også her forholdsvis jævnt skrånende udefter med ålegræsbælter. Det er en helårsplads, men særlig i efteråret kan man ved fralandsvind opleve, at der blæser insekter ud i vigen fra bøgeskoven. Det kan give noget rigtig sjovt fiskeri efter ringende ørreder.

Kystpladser til havørred ved Stævning Næs og Augustenborg Fjord

Stævning Næs lige vest for Sandvig byder på den lækreste kyst med masser af store sten, blæretang og god dybde under land. Her fisker man med en skrænt i ryggen, så hvis man ellers sørger for at fiske i pålandsvind, der står lige ind på – altså vestenvind, er der meget gode forhold her om foråret. Den gode dybde og strømforhold gør, at der også kan luskes en torsk eller to hjem i solnedgangstimen.

Augustenborg Fjord ligger lidt længere sydøstpå. Her ligger den lille ø Katholm. Den er fredet af hensyn til fuglene, så man skal ikke færdes her i ynglesæsonen. I det tidlige forår eller i milde vintre er det her rigtigt spændende at vadefiske på de muslingebanker og ålegræsbælter man finder ved Katholms vestlige del. Her er 3-400 meter spændende stræk, så det er ikke en plads til mange mand.

Længere inde i Augustenborg Fjord ved vandskiklubben er der et langt stræk under skoven med godt vadefiskeri. Bunden er forholdsvis blød med ålegræsbælter og muslingebanker. Det er en glimrende vinter- og forårsplads, hvor man kan rende ind i stimer af fortrinsvis mindre blankfisk. Tværs hen over fjorden kan man kigge over på en anden topplads til hele vinterhalvåret. Det er Madeskoven, hvor man kan parkere ved campingpladsen.

Igen er det udpræget vadefiskeri, hvor man ud for campingpladsen kan vade ud til store muslingebanker, der varmes op på solrige dage og virker som magneter på områdets havørreder. Går man ind imod Augustenborg langs skoven, er der lidt større dybde og enkelte små pynter. Der kan i perioder være rigtig mange fisk her både forår og efterår. Det er en rigtig fin flueplads til de ofte drilske ørreder i efteråret.

De Alsiske kyster byder på godt fiskeri fra flydering eller som her kajak.

Efter havørred nord for Sønderborg

På halvøen Kær nord for Sønderborg kan der fiskes fra flyvepladsen og nordpå. Det er forholdsvis sandet og blød bund, men der kan vades ud til gode ålegræsbælter og muslingebanker. Det er et rigtig godt stræk til vinter/forårssæsonen. Her er taget meget store fisk igennem årene med en af de største på 9 kilo. Længst nordpå på Kær ligger to meget spændende rev, hvor man kan vade ud og fiske over meget dybt vand. Revene hedder Vesterhage og Østerhage. Her er rigtig gode strømforhold og chancer for torsk specielt på Vesterhage. Fiskeriet dør generelt ved nordenvind, som det gælder for mange pladser på Als. Et lokalt ordsprog mange holder sig til lyder; »Er vinden i Nord – bliv hjemme ved mor«.

Sønderskoven ligger lige øst for Sønderborg. Lang kysten går den charmerende Gendarmsti, der blev brugt af forgangne tiders grænsevagter, som patruljerede fra Padborg til Als. Denne sti kan man følge hele vejen til Høruphav. Undervejs ligger Stenholt/Klinting hoved lige syd for Sønderskoven. Det er fremragende havørredkyst med dybt vand og gode strømforhold under land. Bunden er stenet med blæretang, og her tages der hvert år store havørreder.

Inde ved byen Hørup Hav ligger et godt lille stræk, der går under navnet Guldkysten. Navnet har muligvis både noget med de dyre huse at gøre, men formodentlig også de gyldne muligheder for at få flex på klingen. Her er høje klinter i ryggen og i en god og lun pålandsvind om foråret, kan der være fremragende fiskeri. Hvis man ikke har noget imod vadefiskeri, kan der fiskes på et langt stræk østpå ind i Høruphav, men pas på fredningsbæltet ved Vibæk.

Med flydering eller kajak efter havørred ved Als

Farvandet mellem Als og Sundeved byder på masser af beskyttede pladser, der er ideelle til fiskeri fra flydering eller kajak. Der er samtidig muligheder for et rigtig godt fiskeri i specielt vinterhalvåret. På den åbne østkyst er der færre dage om året, hvor det er forsvarligt at tage ud, men er der først en god periode, er det en fed fornemmelse at ligge med bagdelen i vandskorpen en kastelængde ude og kunne dække både det lave vand og det dybere vand uden for revlerne.

Særlige pladser der er velegnede til flyderings/kajakfiskeri er Hørup Hav (pas på fredningsbæltet på nordsiden ved Vibæk), Sandvig, Augustenborg Fjord og mange af de små vige på inderkysten langs farvandet mellem Jylland og Als.

Johs fremviser en vaskeægte Blærerøv.

Kystblinket Blærerøven fra Als

Johs Petersen fra Dybbøl havde for 25 år siden nogle ideer til et aflangt blink. Han diskuterede sagen med sin gode ven Ole, der er håndværker. Efter en række prototyper, var de klar med et messingfarvet blink af den slanke tobislignende type. Med tiden er det blevet mere aflangt. I starten var det også bukket, men nu er det endt med at være helt lige. Johs og hans venner har taget en række imponerende fisk med blinket, og senest stod det for en rigtig flot overspringer på 5,3 kilo fra Als. Med ægte sønderjysk beskedenhed er blinket blevet døbt Blærerøven.

Johs fortæller, at det skal fiskes med en række spinstop, hvor blinket roterer om sin egen akse mod bunden. Det er lavet i en forholdsvis tynd plade, og netop det er hemmeligheden, der gør, at det kan fiskes meget langsomt. Det er noget, der er effektivt i koldt kystvand, og specielt når der er børsteorm på menuen. Blinket produceres foreløbig kun i et begrænset antal af Johs og hans venner i Skovens Fiskeklub www.skovensfiskeklub.dk

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011

Få det fulde overblik over havørredfiskeriet langs de danske kyster i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten, som du kan købe her (REKLAME)

TYSKER FANGER FLOT HAVØRRED PÅ ALS

apr 18, 2023 | Nyheder

Andre Pahnke fra Tyskland tager ret tit til Danmark for at fiske havørred – og gennem tiden er det blevet til en hel del fine fisk. For nylig var han retur igen:

– Endnu en gang drev havørredfiskeriet mig til, hvad der føltes som mit andet hjem, skriver han til Fisk & Fri. – Denne gang tog jeg til det sydlige Als sammen med Björn Metzke fra Troutwerk Fishing. Den første dag var alt andet end nem. Fiskene var tøvende og ville bare ikke rigtig bide! Men endelig efter endnu et pladsskifte, kom det længe ventede hug om aftenen, hvor jeg fangede denne smukke havørred på et 16grams blink i grøn/gul. Turen var reddet og jeg havde endnu en gang haft en rigtig dejlig tur til Danmark, slutter han.

Husk at du kan finde masser af fede artikler om havørredfiskeri i artikelarkivet på fiskogfri.dk her

Få det fulde overblik over alt hvad der er værd at vide i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME)

KYSTGUIDE: HAVØRREDPLADSER PÅ ALS

jun 29, 2022 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred

Tailing” kan være mange ting. Også fisk i sækken som vist her!

Als byder på et fantastisk havørredfiskeri – hvis du kender de rigtige pladser. Her serverer Steen Ulnits et udpluk af de allerbedste hot-spots.

AF STEEN ULNITS

DET VAR PÅ ALS i det sønderjyske, at jeg fangede mine allerførste havørreder. Det var også her, jeg i 1973 fangede mine første kystflueørreder. Det var dengang, man kunne gå et helt år på kysten med sin fluestang – uden den mindste risiko for at møde bare én enkelt anden fluefisker. Risikoen for at møde en havørred var heller ikke stor… Sådan er det ikke mere.

Als har altid hørt til klassikerne, når det gjaldt dansk kystfiskeri efter havørred – af flere årsager: Dels fordi det er en smuk ø at gæste. Og dels fordi, der fra naturens hånd altid har været mange havørreder langs kysterne. Men her som så mange andre steder måtte man i 1960’erne slås med landbrug og industri, som havde ødelagt de små og vigtige gydevandløb, som der dengang fandtes mange af på Als.

Havørredfiskeri på Als

Endelig er Als en rigtig god vinterplads. I tilgift til de “indfødte” havørreder, som fødes i de små bække og vokser op langs de alsiske kyster, så er der mange gæstende ørreder. Mange havørreder nordfra søger nemlig sydpå for at overvintre, når kulden for alvor sætter ind. Havørreder har det ikke godt med kombinationen af høj saltholdighed og lav vandtemperatur. Da begynder det at knibe med den indre saltbalance, og derfor søger blankfiskene i stort antal sydover – mod mere brakt vand.

Mange af disse fisk når helt ned til Als, før de stopper deres vintervandring. Efter perioder med hård frost har jeg flere gange oplevet at fange sølvblanke og ikke-gydemodne havørreder med spillevende havlus på kroppen, hvilket er et sikkert tegn på, at fiskene netop er ankommet nordfra, hvor vandet er mere salt. I farvandet omkring Als er vandet nemlig så brakt, at havlusene ikke kan trives. Det er således i vid udstrækning fisk fra andre dele af landet, der udgør vinterens fangster på Als.

Nordvestkysten af Als byder på fint fiskeri og udsigt til Barsø.

Havørred på Nordals

Lad os derfor begynde vor fisketur på Nordals – ved Hellesøgård (1), som ligger stik vest for Nordborg med frit udsyn til Jylland og Barsø. Det er en åben kyst, hvor havet hvert år gnaver endnu et stykke af kystlinjen. Det er således en kyst, der hele tiden forandrer sig – en kyst, man hele tiden må lære forfra. Tidligere var der rigtig mange torsk at fange her, men de er som så mange andre steder en saga blot. Mange er også de havørreder, der gennem tiderne er landet og stadig landes her. Tidligere gik der en vej langs kysten, men den har havet forlængst taget sig af. I dag må man parkere lidt tilbage i landskabet og gå det sidste stykke ned til kysten, der plejer at fiske bedst i forårsmånederne. Fortsætter man sydpå fra Hellesø, kommer man til stranden ved Lønsømade (2). Her ender vejen ved en lille koloni. Man kan parkere helt nede ved stranden og fiske sig nordpå mod Hellesø langs den forsvundne vej. Vandet er dybere ved Lønsømade end ved Hellesø, og da strømmen samtidig går helt ind under land her, er det en ideel sommerplads for havørreder, der gerne vil have lidt køligere vand. Det er dog også en fin plads både forår og efterår. Fortsætter vi nu ind i bunden af Stegsvig, passerer vi først ”Gabet” (3) – den smalle indsejling til Dyvig og Mjelsvig. Gabet eller ”Æ Gaaf”, som de lokale kalder stedet, er til tider plaget af garnfiskeri. Det er nemlig ikke kun lystfiskerne, der ved, at mange fine ørreder passerer her forbi – på vej indefter om efteråret og på vej udefter igen om foråret. Mange havørreder tilbringer vinteren inde i det brakke vand i Dyvig (4) og Mjelsvig (5). Herinde kan man derfor opleve et fantastisk fiskeri, når isen går – efter en isvinter, vel at mærke. I milde vintre, som vi har set dem i de senere år, sker der ikke noget markant indtræk, og forårsfiskeriet udebliver derfor. Fiskene tilbringer da hele vinteren ude i mere åbent vand, hvor de er sværere at finde – og fange.

Her ser du nogle af de bedste havørredpladser på Als.

Vinterørreder på Als

Hedengangne Sønderjyllands Amt genskabte i sin tid de gamle og bortdrænede søer herinde. Det har medført to ting: Dels nye søer til glæde for både fugle og fisk. Dels en stærkt reduceret mængde fersk pumpevand fra det tidligere inddæmmede og drænede område. Mindre ferskvand betyder mindre tiltrækningskraft på områdets havørreder, som tidligere overvintrede her i stort antal. Stedet er dog stadig en habil vinterplads, omend ikke fantastisk som tidligere. Til gengæld er vandkvaliteten blevet markant bedre.

På den anden side af Stegsvig ligger Lyngen (6), som også hører til de alsiske klassikere. Som Lønsømade der det et godt sted at svinge stangen forår og efterår, når havørrederne trækker. Vandet er dybt ind mod Gabet og flader ud sydpå mod det lille færgeleje ved Hardeshøj. Tangen, hvor det dybe vand går over i det flade, er altid et ekstra kast værd.

Vi når nu ned syd for færgelejet – til Lusig Skov (7), som imidlertid er forbeholdt fiskere med egen båd. Vandet inde under land er nemlig ganske fladt og kedeligt, mens der nogle hundrede meter ude løber en stejl skrænt, som havørrederne gerne holder til ved – en skrænt, som går fra et par meter vand ned på 5-10 meters dybde.

Denne skrænt forsvinder atter, når vi når om til kysten ved Brandsbøl Skov (8), hvor der igen – og med held – kan fiskes havørred inde fra land. Det er endnu en strækning, der hører til klassikerne på Als – et sted, som derfor kan være noget overrendt i perioder med godt fiskeri. Det bedste fiskeri har man fra pynten en lille halv kilometer vest for havnen og så en god kilometer videre vestpå.

Sølvtøj – endda ind imellem med havlus på halen – er en af Als’ attraktioner.

Efter havørred på vestkysten af Als

Der kan tages havørreder i hele Sandvig, der – som navnet også fortæller – er flad og sandet. Dette gælder især, hvis man har adgang til båd. Er man henvist til kysten, så står man sig i reglen bedst ved at holde sig til klassikerne – eksempelvis Stevning Næs (9) på sydsiden af Sandvig. Her – under de stejle lerskrænter – er der landet rigtig mange havørreder gennem tiderne.

Det var da også her, jeg selv fangede mine allerførste havørreder nogen sinde. Det er et sted, der fisker godt året rundt med top forår og efterår. Desværre også – i lighed med Hellesø, Lønsømade og Lyngen – et sted, hvor fiskeriet hurtigt kan umuliggøres af en hård vind fra vest. Dette gælder specielt nordvestenvind, som giver bølgerne frit slag til at vokse sig store ned gennem Als Fjord og videre ned i Als Sund. Da er det ikke spor sjovt at være kystfisker ved Stevning Næs.

Man kan parkere helt nede ved vandet ved Stevning Næs og opleve fint fiskeri lige ved P-pladsen. Det kan man ikke på den modsatte side af Stevning Nor, hvor Stolbro Næs (10) ligger. Det er et andet spændende sted, som kræver en god gåtur af kystfiskeren, der så til gengæld ofte er alene om buddet – og biddet! Hans bådfiskende kollega har derimod ingen problemer med at komme til. Han har samtidig et ganske stort område at affiske, da Stolbro Næs strækker sig langt ud i Augustenborg Fjord. Og der kan være fisk overalt på dette fladvandede område. Også her – som ved Lyngen – er det værd at ofre et ekstra kast eller to på den tange, der skiller det lave fra det dybe vand i retning syd. Det giver ofte en fisk.

Masser af havørred i Augustenborg Fjord

Fisk er der masser af i hele den fladvandede Augustenborg Fjord, men det kan knibe med at pege enkelte gode steder ud. Spørger man fritidsfiskerne, så kan de nemlig fortælle, at de får havørreder i deres garn stort set overalt. Specielt er den lavvandede fjord et populært overvintringssted for kuldskære havørreder. Men kigger man på Arnkilsøre – den halvø, der adskiller Augustenborg Fjord fra Alssund – så finder vi imidlertid et par meget interessante og vel definerede pladser. Det er pynten ud for Flyvepladsen (11) – et sted, der dog primært er forbeholdt fiskere med egen båd – og så selve Arnkilsøre (12).

Sidstnævnte udgøres af hele to spidser: Én, der peger mod Augustenborg Fjord, og en anden, der peger mod Alssund. Førstnævnte er bedst til bådfiskeri, da tangens undersøiske del strækker sig langt udefter med en stejl skrænt uden for den flade sandbund. Sidstnævnte er ideel til kystfiskeri, da dybet her skærer helt ind under land. Her kan man selv med fluestang nå ud på ganske dybt vand helt inde fra land.

Desværre er stedet ikke ret stort og har derfor ikke plads til mere end et par fiskere af gangen. I det tidlige forår trækker stimer af blanke grønlændere ofte forbi her – tæt inde under land. I de seneste år har flere og flere lokale fiskere opdaget, at der kan opleves endog særdeles fint fiskeri i det meste af Alssund, hvor der næsten altid kan findes læ for vinden. Ikke mindst på Als-siden tages der ofte fisk.

Efter kystørred på Sydals

Vi er nu nået ned gennem det smalle og strømstærke Alssund – ned forbi Sønderborg, hvis sportsfiskere gerne svinger stangen umiddelbart uden for døren, nemlig til Klintinghoved (13) ved Sønderskoven. Her – under de stejle skrænter og med den smukke Sønderskov i baggrunden – fiskes og fanges der i perioder ganske godt. Givet fordi der fiskes ganske meget. Indhavet Høruphav har fisket godt i de seneste år, da man lokalt har gjort en stor indsats for at bedre gydeforholdene i det vigtigste tilløb, Vibækken. Fiskene kan være spredt over hele området i det lange og smalle indhav.

Skal der satses målrettet på storfisk, så drager de gæve sønderborgensere – og dem fra Nordals for den sags skyld også – normalt til steder som Kegnæs Drej (14), ofte blot kaldet ”Drejet”. Det er den meget smalle tange eller rettere dæmning, der forbinder Kegnæs med det rigtige Als. Og det sted, hvor der gennem tiderne nok er landet flest af de helt store havørreder – fisk på op mod 10 kilo. På Als findes der ikke opgangsvandløb af nævneværdigt format – vandløb, der kunne fostre fisk i denne vægtklasse. Og da kæmperne samtidig næsten altid fanges i det tidlige forår – og normalt kun hernede på Sydals – så regner de fleste med, at der er tale om strejfere fra Østersøens store elve såsom svenske Mørrum og polske Weichsel for blot at nævne et par af de mest kendte.

Når disse kæmpestore havørreder – rigtige ”sildeædere”, som trækker rundt i halen på en stor stime sild – er nået over i den vestlige del af Østersøen, så fanges de ind under land af Sydals. Ved Kegnæs Drej, men så sandelig også ved Gammel Pøl (15). Her stikker det store Pøls Rev nemlig sin næse langt ud i Østersøens brakke vande og kommer derfor let i kontakt med de store fisk, som trækker forbi.

Kysten ved Gammel Pøl er præget af mange og store sten, som gør vadefiskeriet besværligt, og som har sikret mangen en ufrivillig vandgang gennem tiderne. Det er givetvis kun et fåtal af Østersø-kæmperne, der når helt ind under land, hvor de kan fanges fra stranden. Langt de fleste forbliver sikkert længere ude, hvor også sildene holder til. Stort set hele kysten fra Gammel Pøl og op til Nørreskoven i nord kan diske op med fine havørreder fra tid til anden. Gode steder er Lysabild Skov (16) længst i syd, hvor den lille Humbæk løber ud. Der kan også tages havørreder fra de to færgelejer ved henholdsvis Mommark (17) og Fynshav (20), men de er nok primært for dem, der holder af en stille gang bundsnørefiskeri efter fladfisk.

Midt mellem de to færgelejer ligger lokaliteter som Blommeskobbel (18) og Oleskobbel (19), som med skov i ryggen ligger fint i læ for vestenvinden.

Kystfiskeri efter havørred på Østkysten af Als

Kysten omkring Taksensand Fyr (21), der ligger ret nord for Fynshav, har altid haft sine trofaste dyrkere. Om ikke andre så dem fra campingpladsen her. Nord for Fynshav begynder også den lange og smukke Nørreskov – en ganske smal næsten ti kilometer lang skov, som giver fint læ for vind fra vest – samt danner en meget smuk ramme om fiskeriet efter havørred. Dem er der ganske mange af her – både hidrørende fra de store udsætninger på Fyn, men så sandelig også fisk af egen produktion. Her udmunder nemlig to fine ørredbække – Grønnebækken ved Fjordmose (22) og den lille Melvedbæk længere nordpå. De er begge små, men har alligevel en god opgang, når forholdene tillader det. Det er da også dem, der forklarer, hvorfor der her af og til fanges enten farvede fisk eller nedfaldsfisk på både 6, 7 og 8 kilo. Det kan vel være øens egne fisk, der her er tale om.

Nord for Nørreskoven ligger Traneodde (23), som med sit smukke rødhvide fyrtårn ikke er til at tage fejl af. Den var tidligere en meget fin havørredlokalitet, som har givet mange fine ørreder, men nu er de desværre noget tilsandet efter 80’ernes isvintre, som skrabede mange af muslingerne bort. Og med muslingerne forsvandt også en god del af det gode havørredfiskeri.

Nu ser det dog heldigvis ud til, at muslingerne igen er ved at få fæste på Traneodde, så forhåbentlig kan vi snart igen opleve noget af det samme fine fiskeri som tidligere. Enkelte rigtig gode havørreder er der også landet her i de seneste år. Der kan naturligvis fanges fisk langs hele nordkysten, som imidlertid er ganske flad og sandet med store revler og badekar. Der er dog ikke tale om noget stabilt fiskeri, men om fiskeri efter trækkende fisk, der ikke gør holdt i længere tid. Skal man nævne en god plads heroppe, så må det blive Augustenhof (24), hvor der også findes et smukt lille fyrtårn. Der kan fanges fisk overalt langs tangbælterne, hvor der kan vades på sandrevlerne. Heroppe er der i reglen bedre plads til at svinge stangen end ved de klassiske pladser længere sydpå. Men generelt er nordkysten af Als mest kendt blandt sommerens mange badegæster. De elsker sandet heroppe!

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018.

Et par flotte havørreder fra Als

apr 20, 2020 | Nyheder

– Hej skælbrødre derude, lyder det fra Andrea Filyo. – Jeg har et sommerhus på Danmarks dejligste perle synes jeg – nemlig øen Als i Sønderjylland. Huset skal hvert år pudses og poleres, så det er klart til udlejning. Sommerhuset – ”Fioborg” – ligger 130 meter fra den alsiske østkyst mellem Fynshav og Mommark, så selvfølgelig kombineres klargøring med fiskeri.

– Jeg ankom fredag aften ca. kl.18.00, og for at være ærlig, så har jeg ikke arbejdet endnu = nul klargøring, fortsætter han. – Jeg har nemlig FISKEFEBER og ikke Corona. Af samme årsag har jeg fisket non-stop, og sikke et fiskeri! Als er bare toppen af poppen. Jeg er oppe på 12 stk. sølvtøj i hånden, og kun fire var under målet. Alle havørrederne har været spejlblanke, og de har haft et gennemsnit på cirka 48 cm. Jeg har mistet to på over de magiske 60 cm, men det er der jo alligevel ikke nogen, der tror på… Fisken her er 64 cm og vejer 3,1 kg, så konditionsfaktoren er da OK. Min gode fiske-buddy Michael Pauli scorede en 58 centimeters på 2,8 kilo lige derefter… Begge fisk blev fanget direkte ved sommerhuset, så der var ikke langt op til de kolde ”klargørings-øller”! Knæk & bræk til alle jer derude. Hold afstand og hold ud, slutter Andreas.