HEFTIG ACTION PÅ ABORREGREJET

– Da det var længe siden, at jeg havde fisket aborrer, havde jeg aftalt med Jens Normark, at vi skulle ud på en af de større søer og prøve efter dem, fortæller Mads Davidsen. – Vi havde dog også taget lidt geddegrej med, og det var gedderne, vi startede med.

– Det eneste, der huggede på min Savage Gear Deviator Swim var en flot aborre lige over kiloet. Vi fik derfor hurtigt rigget aborregrejet til, og jeg startede med en Savage Gear Craft Shad – og fik hurtigt en håndfuld gode aborrer i båden. I løbet af fiskedagen fik vi også skiftet lidt endegrej, og da jeg kom til en SG Craft Canibal Shad, fik jeg en superfin aborre på 1,42 kg med en længde på hele 48 cm. Fiskeriet begynde dog at dø lidt ud, så jeg riggede i stedet om til dropshot, og det var det, der skulle til. Det resulterede nemlig i en del fisk, hvor flere kom op på 48 cm, og da dagen sluttede havde vi haft 37 aborrer i båden, hvoraf de 32 var over kiloet: Sikke en dag.

 

Jans Lystfiskershop

 

Mads med en af de flotte aborrer fra turen.

Mads med en af de flotte aborrer fra turen.

 

KINETIC FISKECUP 2023: GROVE ABORRER I FORÅRET

– Over den sidste halvanden måned har jeg været på flere gode ture med enten min kæreste eller en af mine kammerater, fortæller Dennis Johansen. – Og vi har fisket i en å, som bare har leveret. På flere af turene har jeg nemlig fået 60-70 fine aborrer fra 700 gram og op til 2.23 kilo.

– Jeg har enten fisket med flue, blink eller små softbaits – og på den seneste tur med min kammerat, fangede jeg over 70 aborrer, og min kammerat fik 22. Kun syv fisk var under kiloet og fire af dem var over 1,6 kilo. Det altid fedt at fiske i strømmen og mærke ens agn, der bare bliver inhaleret – om det så er blink, gummi eller flue. Det altid spændende at se, hvad hullerne i åen byder på.

Fiskene tilmeldes Kinetic Fiskecup 2023, som du kan læse mere om her.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

 

- Min største aborrer på flue her i år vejede 1,92 kilo, siger Dennis. Dennis Johansen med sin største aborrer i år på 2,24 kilo taget på spin.

– Min største aborre på flue her i år vejede 1,92 kilo (ovenfor), mens min tungeste på spin vejede 2,24 kilo (øverst), siger Dennis.

 

Kinetic Fiskevup 2023

GROV ABORRE FRA MALMØ KANAL

Som vi har skrevet om tidligere på fiskogfri.dk, er der et aldeles udmærket aborrefiskeri i Malmø Kanal – ganske tæt på København lige ovre på den anden side af Sundet. Og – der er faktisk begyndt at være ret velvoksne fisk at fange:

– Alt begyndte som en helt almindelig fiskedag ved Malmø Kanal, der er mit hjemmevand, skriver Ozzie Manglind til Fisk & Fri. – Vejret var lidt overskyet, der var vind – og vandet var lidt grumset. Det så faktisk rigtig godt ud. Fiskeriet har generelt været lidt svært om dagen, men der er alligevel landet en del fine fisk.

– Fiskeriet gik i gang, og jeg begyndte at twitche min wobler – en Spro Ikiru Shad – hjem i små nøk. Der gik ikke mange kast, før der var totalt tværstop i den anden ende. Jeg kunne med det samme mærke, at der var tale om en stor fisk. Faktisk kæmpede den så godt, at jeg begyndte at fundere på, om det mon kunne være en torsk eller en gedde, for den føltes næsten så tung. Fisken lavede tunge rusk med hovedet, tog flere udløb og trykkede i perioder mod bunden, så jeg var noget usikker på om det vitterlig var mine drømmes drømmeaborre.

– Da den omsider kom ind til netkanten kunne jeg se, at det var en virkelig stor aborre – OMG en fisk! Da den lå sikkert nede i nettet, vidste jeg med det samme, at det var en fisk over de magiske to kilo – og den var både lang samt rigtig grov. For at være mere præcis 50 centimeter og 2160 gram. Jeg var over the moon og helt oppe at ringe. Da fisken var genudsat, fiskede jeg videre og fangede et par fisk, men de var langt fra i en kaliber i nærheden af den første, slutter han.

Du kan læse meget mere om fiskeriet i Malmø Kanal i denne fine artikel på Fisk & Fris artikelarkiv.

FLERE SPANSKE KÆMPEABORRER

Vi har her på fiskogfri.dk efterhånden bragt en del historier om kæmpeaborrer fra Spanien. Senest har svenske Göran Nergård været med Adam Wiking og 5 andre fiskere på en uges aborrefiskeri i Spanien. – Drømmen var at komme over de magiske 2 kilo, fortæller han til Fisk & Fri. Jeg havde forventet et svært fiskeri, og det var det også. På den sidste dag fik jeg dog min drømmefisk – en kæmpeaborre på 3,140 kilo og 52,5 cm – en fisk som er top 5 i vandet. Den huggede på en Illex Magic Craw. Fisken er så vidt vides den andenstørste aborre nogensinde landet af en svensker. Den største blev også taget i Spanien for kort tid siden. Denne aborre kan du læse om her.

 

Fluebinding hos Grejxperten

DANSKE MONSTERABORRER FRA SPANIEN

– Nu er jeg hjemme efter nogle dage i Spanien sammen med min rejsemakker Jacob Juul, hvor vi har fisket grove aborrer, fortæller Mikkel Matzen fra Effektlageret. – Jeg kan næsten ikke beskrive, hvor meget jeg elsker denne slags fiskeri. Det er ekstremt udfordrende, og alle teknikker i arsenalet er nødvendige i jagten på at overliste disse skønheder. Det betyder også, at hver tur gør mig til en bedre aborrefisker!

– I år blev kajakken blev droppet og over 100.000 skridt tilbagelagt hen over tre dage, blot for at finde nye landpladser, og det er noget der kan mærkes i bentøjet kan i tro. Fiskeriet fra land var en del vanskeligere i år, da vandet var koldere. Det betød, at fiskende befandt sig på dybere vand, end vi har oplevet de seneste par år. På trods af det, fik vi stadig fint med fisk på land, hvoraf den største fisk blev et pragteksemplar af en aborre på 2,85 kg og 51 cm. Og hvad var så formålet med turen tænker I måske? Det afslører jeg gerne! De sidste detaljer skulle nemlig helt på plads, for inden så længe kan jeg løfte sløret for en ny og sindssyg spænende rejsedestination sammen med Jacob og jeg! Vi er 100% enige om, at det her er en af de fedeste oplevelser, man kan give sig selv! Der er tale om hårdt og svært fiskeri, men belønningen kan være drømmefisken, slutter han.

Du kan altid droppe forbi Effektlageret og få an aborresnak med Mikkel.

 

Fluebinding hos Grejxperten

 

På aborreturen til Spanien var det blandt andet små krebse softbaits som disse der blev fisket med.

På aborreturen til Spanien var det blandt andet små krebse softbaits som disse, der blev fisket med.

DANSK ROVFISKESUCCES I HOLLAND

Rasmus Christensen fra Team Westin er sammen med sin far Casper – som sidste år på samme tid – draget til Holland efter kæmpegedder. – Da jeg også fandt nogle store aborrer sidste år, ville vi på denne tur også lige prøve at se, om vi kunne finde dem igen på et helt nyt kæmpestort vand – uden guide og nogen form for info omkring fiskeriet efter aborrerne, skriver Rasmus til Fisk & Fri.

– Vi havde vores idéer og tanker om, hvor de skulle stå, og hvordan de skulle fiskes. Og sørme ikke om vi ramte plet. Den første fisk huggede ekstremt hårdt, og fighten mindede noget mere om en femkilos gedde end en aborre, men de der hovedryst er ikke til at tage fejl af: Det her var en rigtig stor aborre, og vi skreg da også godt til, da den kom i nettet. Fisken var nemlig intet mindre end 53cm og 3,25kg – hvilket var ny PR til den gamle.

– Vi fiskede selvfølgelig videre dagene efter, men fiskeriet var svært, og fiskene var få, men til gengæld var de kæmpestore – blandt andet en ny PR-aborre, som jeg fik på 2,9kg! Desuden fik vi et par stykker mere på 2,7 og 2,3kg, inden det blev mørkt og vores geddefiskeri startede.

– Geddefiskeriet er også gået godt – og er fuldstændig unikt. Indtil nu har vi fanget 53 gedder hvoraf 24 er over 7 kg og 12 er over 10kg! Vores top-5 geddeliste fra turen ser således ud: 14,8 kg – 14,2kg – 13,6kg – 13,3kg og 12,8kg, slutter han.

 

Jans Lystfiskershop

 

Rasmus med en af turens mange flotte gedder. Oøverst Casper Christensen med sin fantastiske PR-aborrer p over 3 kilo.

Rasmus med en af turens mange flotte gedder. Øverst Casper Christensen med sin fantastiske PR-aborrer på over 3 kilo.

 

 

GODT NYTÅR & VELKOMMEN TIL 2023 PÅ FISKOGFRI.DK

Så er 2023 to dage gammel, og der er allerede masser af spændende fiskenyheder, artikler samt videoer i pipelinen på vej til dig på fiskogfri.dk.

Inden man tager hul på det nye år er det oplagt at gøre status over det nyligt afsluttede fiskeår – og en af de mange, der har opsummeret bedrifterne for 2022 er Mads Davidsen fra Team SavageGear:

– For mit vedkommende er fiskeriet gået over alt forventning med rigtig mange fisk af forskellige arter. Jeg har fx fanget 468 gedder med flere over 10 kg, så jeg kan ikke forlange mere. Blandt de mange fede 2022 nyheder fra Savage Gear er jeg især blevet utrolig glad for at fiske med de nye pulsetails, som i også kan se på nogle af mine film på YouTube.

– Med aborrerne er det også gået over alt forventning med de to længste på hele 52 cm. Den tungeste var på 1,7 kg og også her har jeg fisket med en masse nyt 2023gummi, som jeg har haft æren af at teste: I kan godt glæde jer til det nye år.

– I foråret var jeg med Team SavageGear på Gotland for at fiske havørred, og sikke en oplevelse. Naturen derovre er fantastisk og så pynter det jo også med de mange store havørred, som øen huser. På turen fangede jeg tre havørred over 70 cm.

– I løbet af havbars-sæsonen rendte jeg rundt på den jyske vestkyst og fiskede med en SavageGear Surf Seeker på 35 gram, og den leverede i år mange havbars over 55 cm op til 59 cm, men desværre ingen over 60 i år. Jeg glæder mig utroligt meget til 2023, og det bliver spændende at se, hvad året kommer til at bringe af både fisk, oplevelser i naturen og nyt grej. Rigtig godt nytår, slutter han.

 

Fluebinding hos Grejxperten

GROVE ABORRER PÅ SKALLE-RIG

– På min sidste aborretur rendte jeg ind i noget rigtigt fornuftigt aborrefiskeri, fortæller Thoke Wistoft. – Aborrerne var bestemt ikke i hugget, så alt kunstagn kunne glemmes. Derfor blev der fisket med en skalle på bunden monteret på et gliderig.

– Aborrerne stod langt ude op ad en grødekant, men på trods af en stiv modvind var det heldigvis ikke svært at kaste ud til dem med min Okuma’s Ceymar feederstang. Det blev til 10 fisk over kiloet med et par stykker over 1500 gram – toppet af et virkelig flot eksemplar på 1800 gram.

– Min glidebom er monteret på fire meter 0.33 Sufix fluorocarbon, som herefter er bundet sammen med hovedlinen, der er 0.128 Sufix131 fletline. Der er flere gode årsager til at montere fluorocarbon som slagline. For det første undgår man kludder på den stivere line, for det andet er der mindre slid på line og glidebom, og for det tredje resulterer den lille smule elastik i fluorocarbonen i færre mistede fisk, hvis fisken er kroget helt yderligt. Det yderste af rigget bestod som altid af tynd Sufix fluorocarbon og VMC’s Wacky krog i str. 1.

 

Jans Lystfiskershop

ET PAR GODE AFTENER MED HAVØRRED, GEDDER OG ABORRER

I går kørte Mathias Wehlast Jessen fra Team Lima direkte fra arbejde ud for at mødes med Jimmi fra Team Miniræs. De skulle nemlig lige nå den sidste halvanden times fisketid, der var tilbage, inden den stod på Mortensaften med en masse god mad. Og det var ikke en dum beslutning:

– Efter mørkets frembrud opstod der ren fiskemagi, fortæller Mathias. – Vi stod og hyggefiskede, da Jimmi lige pludselig krogede en pæn aborre, som var mega lang og flot, men knapt så tyk. Vi skyndte os at få taget et billede af fisken, og så blev den ellers sat ud igen. Vi skød den til at være mellem 1 og 1,2 kg.

– Bare 10 minutter senere troede jeg, at jeg krogede en rigtig god aborre, men næh nej – lige pludselig tog fanden ved den, og så blev der spolet line af hjulet. Vi kiggede på hinanden og blev enige om, at det her nok ikke var en aborre, men nok nærmere en stor havørred. Fighten med havørreden tog nok tæt på 15 minutter, da den blev kroget på en ret let Kinetic Demigod UL-stang med et str. 1000 Kinetic Sensei hjul. Den leverede en super fed fight på det lette grej, hvor den nok havde mest at skulle have sagt i forhold til, hvad vej vi skulle. Men ind kom den, efter den have fået ræset af. Snart kunne vi nette fisken og se, at det 100 procent sikkert var en ny PR for mig.

 

Friluftsland

 

– Vi skød fisken til over fem kilo, og den var cirka 75 cm lang, men da vi ikke have nogen vægt med, blev det blot et forsigtigt gæt. Så tog vi et par hurtige billeder, hvorefter den farvede havørred blev sat ud igen. Da fisken var svømmet, blev vi enige om at stoppe for denne gang, da klokken var blevet lidt i 18; alt det lækre mad derhjemme kaldte. Men – vi var også helt enige om, at vi skulle afsted dagen efter, når jeg fik fri fra arbejde.

– Fredag havde jeg tidligt fri, så vi kunne nå cirka tre timers fiskeri, inden det blev mørkt. Vi besluttede at tage ned i den lokale sø for at fiske lidt gedder, og det var heller ikke et dumt valg, for der skulle ikke mere end tre kast til med en Slicky Micky fra Kinetic, før der var fast fisk, og ind kom en lille fin gedde på omkring 1.5 kg. Den leverede en rimelig fight til trods for, at jeg fiskede med min lidt kraftigere Warlord stang, som i øvrigt er en super fed stang, som jeg har brugt til alt fra fladfisk til småmaller i Brasilien.

– Fisken blev sat ud igen, og Jimmi var lige gået ned i et hjørne for og se, om der stod en lille gedde der. Så blev der ellers lavet et lille kast ind mellem træer og grene, hvor mit lille gummidyr fra Kinetic landede perfekt. Der skulle ikke mere end to omgange på hjulet til, før gummidyret blev hugget hårdt, hvorefter Jimmi kunne lande en fin lille gedde, som blev genudsat lige med det sammen igen.

– Nu da vi begge havde fået en gedde, tog vi afsted til vores spot fra i går for at se, om det stadig holdt fisk: Af sti afsted med os det gik. Vi fangede lige lidt rejer på vejen til at fiske under flåd. Da vi kom frem, og fik flåddene i vandet, gik der kun 5 minutter, før den første aborre var forbi hos Jimmi. Jeg justerede mit flåd op i vandet, så rejen fiskede lige under overfladen, hvorimod Jimmi fiskede tæt på bunden. Så med det ene flåd satsede vi på havørred, og det andet var målrettet aborrer.

– Ørredflåddet nåede ikke at ligge mere end 10 minutter, før en havørred huggede, men desværre røg den af kort tid efter. Nå – op på hesten igen. Der blev agnet op og kastet ud igen. Den her gang nåede jeg ikke engang at lægge stangen, før flåddet dykkede, og ind kom en lille havørred på små 40 cm. Den fik selvfølgelig også sin frihed igen. Det blev også til en håndfuld torsk og aborrer, så vi skal ikke klage.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk