2026 blev sæsonen, hvor Mørrumsåen igen for alvor gav sine lystfiskere noget at glæde sig over. Fangstmæssigt blev det den bedste sæson i ti år.

 

AF PETER FISKER

 

Fangstresultaterne fra årets sæson ved den ikoniske lakse- og havørredå i svenske Blekinge er vækker håb og optimisme efter flere år med svingende fangster og voksende bekymring for de vilde laksebestande. Men bag de flotte fangsttal gemmer der sig også en vigtig historie om forvaltning, genudsætning, naturpleje og fremtiden for et af Nordeuropas mest traditionsrige laksevande. For selv om håbet er vendt tilbage til Mørrum, er der ingen grund til at tro, at arbejdet er slut.

 

Friluftsland

En 2026 sæson ved Mørrum, der gav håb


I alt blev der i 2026 registreret 1.276 laksefisk i Mørrumsåen. Fangsten fordelte sig på 880 laks, 344 havørreder og cirka 50 hybrider.

Sæsonen havde dog ikke samme styrke hele vejen igennem. Maj blev eksempelvis en beskeden begyndelse med blot 16 blanke laks. Alle de 16 laks er naturligvis alle et trofæ. Det er absolut ikke alle forundt at kroge, fighte og lande en af disse ikoniske fisk og antallet af håbefulde sportsfiskere ved åen i maj, vidner da også om at det – heldigvis – stadig er et af sæsonens højdepunkter at fiske blanklaks i Mørrumsåen. Til gengæld blev både premieren og efterårsfiskeriet væsentligt bedre, og det var især udviklingen senere på sæsonen, der var med til at løfte det samlede resultat.

Det er værd at hæfte sig ved, at en god sæson ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at alle problemer er løst. Fangsttal er øjebliksbilleder, og én sæson kan ikke stå alene som dokumentation for en varig fremgang i bestanden. Denne virkelighed er ledelsen af Kronolax fiske helt klar på og der arbejdes ihærdigt på at 2026 ikke bliver en “enlig svale”. Men efter flere vanskelige år er 2026 et resultat, der giver anledning til forsigtig optimisme.

Fra 664 til 1.276 laksefisk ved Mørrum er en bemærkelsesværdig udvikling

Sammenlignet med 2025, hvor der blev fanget 664 laksefisk, er fremgangen markant. Dengang blev omkring 94 procent af fiskene genudsat, og sæsonen var præget af en fortsat forsigtig forvaltning.

I 2026 var kvoteringen fortsat stram. Den samlede kvote for hjemtagning var på 100 fedtfinnefisk. Alligevel blev kun 53 fisk hjemtaget i løbet af sæsonen. Det fortæller en interessant historie om den udvikling, lystfiskeriet har gennemgået. Hvor hjemtagning tidligere var en naturlig del af fiskeriet, er genudsætning i dag blevet en helt central del af kulturen omkring Mørrumsåen.

Det er ikke længere nødvendigvis antallet af fisk, der kommer med hjem, som definerer en vellykket fisketur.

 

Peter Nielsson med årets største blanklaks fra Mørrum - 14,4 kilo fik lov at svømme videre.

Peter Nielsson med årets største blanklaks fra Mørrum på 14,4 kilo fik lov at svømme videre. Det er samme fisk, som du ser øverst.

 

Når laksen får lov at svømme videre

Mörrums Kronolaxfiske foretrækker at tale om en bæredygtig hjemtagning af fisk frem for udelukkende at fokusere på catch and release. Genudsætning er ikke et mål i sig selv. Man ønsker derimod, at gæsterne selv skal kunne vælge, om de vil tage en fisk med hjem eller genudsætte den. Men situationen med de sårbare bestande gør, at man fortsat vil kvotere fiskene. 

Men ifølge områdets leder Mattias Holmquist er målet klart; at en del og gerne en større del af fangsterne rent faktisk bliver anvendt som mad for de ihærdige sportsfiskere. Men først når forholdene for det er optimale.

Allerede nu betragtes hjemtagning på omkring fem procent af den samlede fangst som bæredygtig, særligt når genudsætningen foregår efter alle regler og retningslinjer som optimere fisken overlevelsesmuligheder. Det er også noget, Kronolaxfiske demonstrerer gennem instruktionsfilm på de sociale medier og på sin hjemmeside.

Catch and release er i dag en naturlig del af fiskeriet ikke bare i Mørrum men nærmest i alle lakseførende vandløb i hele Norden. Det er ikke blot et resultat af regler og kvoter, men også et udtryk for en ændret holdning blandt mange lystfiskere.

Det betyder dog ikke, at diskussionen om genudsætning er uden dilemmaer. En fisk, der har været igennem en lang fight, håndtering og genudsætning, har været udsat for en belastning. Derfor følger der også et ansvar med, når vi vælger at fiske efter bestande, som kræver særlig beskyttelse.

Der er en balance mellem glæden ved at fiske og hensynet til den fisk, vi forsøger at fange. Det afgørende må være, at vi som lystfiskere tager ansvar for vores handlinger og ikke betragter genudsætning som en automatisk garanti for, at fisken overlever.

 

Friluftsland

 

Hvorfor fisker vi egentlig ved Mørrum?

Kronolaxfiske lægger vægt på betydningen af at fastholde lystfiskeriet, så længe det kan foregå uden i væsentlig grad at bidrage til en forringelse af de bestande, vi fisker på.

Gennem et langvarigt forhold til en fiskebestand, en fiskeart og et fiskevand – som man oplever forandre sig gennem årstiderne og årene – kan der skabes de rette forudsætninger for også at engagere sig i bestandenes og vandmiljøernes fremtid. I Sverige er lystfiskerorganisationen Sportfiskarna den største organisation med politisk indflydelse på arbejdet med blandt andet at restaurere vandløb, genindføre arter i vande, hvor de er forsvundet, samt tilpasse kvoter og anbefalinger.

Ifølge Mattias er det netop lystfiskerne, der tillægger sunde vandløb og sunde fiskebestande den allerstørste værdi. Erhvervsfiskeriet har i Sverige og andre lande derimod aldrig bidraget til noget tilsvarende.

Den nærhed og relation til naturen, som lystfiskeriet skaber, kan være selve det følelsesmæssige fundament, der giver lystfiskerne motivation til at engagere sig og omsætte engagementet til konkrete handlinger. En værdi, der er uvurderlig fortæller en engageret leder. Det er måske et af de mest interessante spørgsmål i en tid, hvor stadig flere fisk skal genudsættes, og hvor færre og færre lystfiskere nødvendigvis kan tage en laks med hjem.

Hvorfor bruger vi timer, dage og nogle gange hele ferier ved en å, når resultatet måske blot bliver en enkelt kontakt med en fisk – eller slet ingen?

Svaret er næppe alene fisken. Vi bliver draget af vandet, naturen, forventningen og den særlige spænding, der opstår, når fluen eller agnen fisker gennem et lovende strømskift. Vi fisker for øjeblikket, hvor alt går op i en højere enhed. Og vi fisker for drømmen om den næste fisk.

Man kunne sige: Vi tager af sted med en stang i hånden, et håb i hjertet og en drøm i sindet. Vi tager ud for at fange fisk, men kommer ofte hjem med langt mere. For lystfiskeriet handler også om stilheden mellem kastene, mødet med naturen, kammeratskabet og de historier, der bliver fortalt igen og igen. Om den fisk, der slap fri, den store, der aldrig blev kroget ordentligt, og den dag, hvor alt pludselig lykkedes. Måske er det netop derfor, vi bliver ved.

For det handler ikke kun om fisken – fiskelykken. Det handler også om længslen efter den næste tur – forventningslykken. Og måske er det en af forklaringerne på, at Mørrum stadig tiltrækker lystfiskere fra store dele af Europa, selv om betingelserne for fiskeriet har ændret sig markant.

 

Det oser af storlaks ved ikoniske Mørrum...

Det oser af storlaks ved ikoniske Mørrum…

20 kilometer fiskevand ved Mørrum og en helt særlig natur

En væsentlig del af Mørrumsåens tiltrækningskraft er selve fiskevandet. Kronolax råder i dag over omkring 20 kilometer unikt og meget varieret fiskevand. Her kan man opleve det vilde, strømmende vand med kraftige strømrender, sten og skiftende vandstand, men også de mere stille og langsomt flydende strækninger.

Naturen omkring åen bringer lystfiskeren gennem hele repertoiret. Der er variation i vandets karakter, omgivelserne og de fiskemæssige udfordringer. Det betyder, at fiskeriet ikke bliver ensformigt, og at forskellige fiskemetoder og tilgange kan komme i spil.

Kronolax’ fiskevand er opdelt i syv delstrækninger, og fiskekort sælges til tre hovedstrækninger: Pool 1-32, Vittskövle-Svängsta samt Knaggelid-Härnäs. Historisk har man arbejdet med 32 pools, fordelt med 16 på hver side af Kongsfossen. Senere er ABU-strækket (Ekeberg, som er en del af Vittskövle-Svängsta-strækningen) kommet til, efter at ABU-fiskeriet blev flyttet til Polen.

Interessant nok er det fortsat pools 17-32, der samlet set tegner sig for flest fangster.

Mørrum er langt mere end selve fiskeriet

Området er et af Blekinges mest besøgte naturområder med omkring 40.000 besøgende hvert år. Heraf udgør fiskeriet cirka 7.500 fiskedage fordelt på omkring 1.500 lystfiskere.
Det er ganske imponerende tal og understreger, at Mørrumsåen fortsat er blandt Nordeuropas mest besøgte fiskevande.

Mørrum er blevet en destination, hvor fiskerihistorie, natur, turisme og en helt særlig lystfiskerkultur smelter sammen.

De flotte fangsttal må ikke få os til at glemme, at Mørrumsåens fremtid først og fremmest afhænger af forholdene i vandløbet og de vilde fiskebestandes udvikling. Vandføring, temperatur, gydeområder, opvækstforhold og fri passage er afgørende faktorer. Det er ikke tilstrækkeligt at have et attraktivt fiskevand, hvis de naturlige forudsætninger for en stærk laksebestand ikke er til stede.

Marts 2026 var eksempelvis præget af historisk lav vandføring. Det er en påmindelse om, hvor sårbart et vandløb kan være over for ændringer i de naturlige forhold. Der har samtidig været positive initiativer. I april 2026 blev der bevilget 526.000 svenske kroner til restaureringsarbejde. I august blev der desuden givet tilladelse fra Miljøforvaltningen til at fortsætte restaureringen af Mørrumsåen i de kommende ti år. Arbejdet skal målrettes de områder, hvor åen er mest påvirket af historiske menneskelige indgreb.

Målet er ambitiøst: Restaureringen skal give åen en naturlig reproduktionskapacitet, der bliver lige så stor eller større end den kapacitet, man havde gennem opdrætsvirksomheden i 1980’erne og 1990’erne. Det er et vigtigt og perspektivrigt skridt i arbejdet med at skabe en mere selvreproducerende laksebestand i Mørrumsåen.

Tidligere undersøgelser giver også anledning til forsigtig optimisme. Elektrofiskeri fra 2024 viste gode opvækstforhold i store dele af vandsystemet. Det er netop her, det fremtidige arbejde bliver afgørende. Der skal fortsat arbejdes med at forbedre fiskenes levevilkår, sikre passage og beskytte de områder, hvor næste generation af laks og havørreder skal vokse op.

En god fiskesæson er glædelig. Men en stærk og selvreproducerende bestand er langt vigtigere.

 

Mørrumsåen byder på fantastiske naturoplevelser - også når lakse og havørred ikke lige gider at lege med.

Mørrumsåen byder på fantastiske naturoplevelser – også når lakse og havørred ikke lige gider at lege med.

Mørrumsåens næste kapitler

Når man ser tilbage på 2026, er der god grund til at glæde sig. 1.276 fangede laksefisk er et resultat, som Mørrum kan være stolt af. Det er en sæson, der har givet lystfiskerne fornyet tro på åen og vist, at der fortsat findes et stort potentiale.

Men det er også vigtigt at holde fast i proportionerne. En enkelt god sæson ændrer ikke på de udfordringer, som laksefiskene generelt står overfor. Derfor må 2026 ikke blive en anledning til at slække på ambitionerne. Tværtimod.

Mørrumsåens styrke har altid været kombinationen af et enestående fiskevand, en stærk tradition og mennesker, der brænder for åen. Det er denne arv, der skal føres videre. Og måske er det netop her, Mørrumsåens største værdi ligger. Ikke alene i de fisk, der bliver fanget, men i evnen til fortsat at samle mennesker omkring en fælles fascination af naturen og laksefiskeriet.

For lystfiskeren er håbet en næsten uundværlig følgesvend. Man kan have fisket hele dagen uden resultat, men alligevel stå ved bredden næste morgen med fornyet forventning. Vi fisker, fordi vandet kalder. Fordi drømmen lever. Og fordi vi inderst inde altid tror, at det næste kast kan blive det, vi husker resten af livet.

Nu handler det om at passe på det, vi har, og fortsætte arbejdet med at sikre, at også kommende generationer kan opleve suset, når en vild laks tager fluen i Mørrumsåens strøm. Håbet er vendt tilbage. Men arbejdet er langt fra slut.

INTROFOTO: KRONOLAX OG PETER FISKER

Læs alle vores artikler om laksefiskeri her.

 

Friluftsland

    Hvidovre Sporrt

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This